Upplandslagen
(Hanskrift A)

Texten är inskriven efter Schlyters utgåva, SSGL 3. Den omfattar hela lagen. Texten är inskriven av Lars-Olof Delsing vid Instituionen för nordiska språk i Lund, och ær korrekturlæst en gång av honom. Handskrift A har tre lakuner. I dessa följer utgåvan hskr B () och hskr C (). Utgåvans sidnumrering framgår inte av maskintexten]
Texten följer både handskriften och Schlyters utgåva. Ord i handskriften som bytts ut av Schlyter står inom klammer, {}. Ord som Schlyter lagt till eller bytt in från andra handskrifter står inom hakparenteser, []. Genom att läsa texten utom den som står inom hakparenteserna får man alltså handskrift A:s text. Genom att læsa allt utom det som står inom klammer får man Schlyters utgåva.

 

Byrghir mæþ guz naþum. Kunungær sweæ ok giötæ. helsær allæ þöm þættæ breff seæ mæþ guz qweþiu. ok sinæ. þo {a} [at] forni laghæ rættir sein wirþningæ wærþir. þa kombær stundum swa til. at vm skiptis þæn laghæ staþgi. sum skipaþær ær. til at rættæ krankræ mannæ siþi. ok mæþ iampnæþ aff læggiæ. mannæ missæmi. fore þæn skyld at swa sum timin liþær. ok mæn fra faldæ. ok andri til föþæs. swa ymskæs mannæ samwæræ. fore þy at. j langum timæ. kunnu mang ny fall hændæ. ok atær fore þy. at .j. gamblum laghum hittis sumpt mæþ faum orþom at saght. ok æi swa liuslikæ sum wiþ þorff. ok fore þæssum faldum. giörs umskipti baþi .j. kirkiu rætt. ok kiæsæræ laghum. swa at sumpt ær aff laght. ok sumpt mæþ faum orþom fullæt. ok sumpt allungis nyskipæt. Nu hawær war troin þiænistu man. hærræ byrghir tyundæ laghman. os tryggilikæ kunnughæt aff aldræ {hærræ} [þeræ] halwm. sum boæ ok byggiæ .j. þrim uplandæ folklandum. at .j. þeræ laghum sum ströningium haffþus .j. flerum flokkum. hittis sumpt æi allungis skiælict. sumpt myrkilikæ saght. ok sumpt allungis þunct. til at litæ. ok fore þy baþ os mæþ möghlikum bezlum aff aldræ þeræ halwm. sum fyrræ næmpdir æru. at wir aff særlikum naþum. skipaþum bot. os wærþilikæ. ok þöm þarflikæ a mote þæssum þeræ þungæ. ok o þarwm. wi dwaldum nokræ swa stund þæssæ bön at höræ. fore þy. at wir wildum æi gamul lagh o skiællikæ um skiptæ. ok æi ny o rætlikæ til hittæ. Þo vm siþir. siþæn wir þiklærmær þær um biþni warum. ok os mangfaldilikæ witis þungæ ok misfall. ær mæn haffþu aff þöm gamblu laghum. þa gawm wir wart ia qwæþi til bön þæssæ. æn þær til at giörlikæ giörþis. þæt sum ewærþilikæ wæræ skal. þa buþum wir hærræ byrghi laghmanni sum fyrræ .j. þæssu brewe hawær wærit næmpdær at han laghþi win a. mæþ þom {wistræstu} [witræstu] aff hwariu folklandi baþi at skiliæ hwat gamul lagh wærit hawæ. ok swa hwat .j. ny lagh skuldi skipæs. ok samæn sætiæs. han fulförþi {hwart} [wart] buþ mæþ wærþskyldughum skundæ. ok waldi mæþ sik tolff mannæ næmpd. þe hær næmpnæs. aff tyundæ landi. mæstær andris prouæst aff upsælum. waræ riddæræ. hærræ röþ kiældærsson. hærræ bændikt bosson. ulff. laghmansson. haghbarþ aff suþærby. andres aff forekarlæby. ok þorsten aff sandbro. aff attundæ landi warn riddæræ. hærræ philippus röþæ. aff runby hakun laghman. ok æskil skiælghæ. Sighurþ domæræ. Siþæn þæssir allir hafþu giörlikæ um welt. ok gamul lagh {stuþæt} [skuþæt]. ny diktæþ samæn sætt. ok iwir sætt. þa lystu þer þem a þingi. þem a hörændi ær um warþæþi. framleþis siþæn allir mæn. mæþ samsæt ok utæn genmæli. wiþ þem laghum takit haffþu. þa komo mæn atær til war. ok kunnughæþu os. hwat .j. þæssu mali syst war. Nu fore swa giört. ok fore bön aldræ þeræ .j. þrim folklandum byggiæ. þa aff kunungliku waldi giwm wir fullæn laghæ rætt ok kraffpt þöm samu nyu laghum. ær .j. þæssu brewe þiklæ næmpd æru. ok stæþium ok staþfæstum. warnum ok tröstum þem til æwærlizlikæ a lit. mæþ þæssæ breffs skiælum. ællr wilium wir ok aff samæ kunungliku waldi biuþum starklikæ allum þem ær byggiæ .j. þrim folklandum .j. þæssu brewe þiklæ næmpdum. at swa liufpt ær þe wiliæ undir warum naþum wæræ. ok æi kununklikæ hæmpd þolæ. þa litin til ængræ andræ laghæ .j. sakum. domum. ok aldræ handæ laghmalum utæn til þæssæ ær mæþ swa mangfaldi bön æru aff os fangin. mæþ swa myklum athughæ samæn skriwæþ. mæþ swa almænniliku ia qwæþi til komin. ok swa rætlikæ stadd. ok staþgæþ. til fullæn rætt skipaþ. wir wilium ok framleþis. starklikæ biuþum. at allir almænnilikæ ok hwar um sik. ær byggiæ j. nyrræ roþin. litin at þöm samu laghum. utæn all genmæli. Nu þær til at þættæ se witirlikt. þa latum wir þættæ breff scriwæ stærkiæ ok fast giöræ. mæþ waru insighli. Giwit war breff þættæ .j. stokholmi æptir wars hærræ byrþ. þusænd arum. twem hundræþ arum. niu tighi arum. ok sæx arum. attundæ dagh. æptir sanctæ stæphæns dagh. um iulæ timæ.


GVþ siælwær skipaþi fyrstu lagh. ok sændi sinu folki mæþ moyses. ær fyrsti laghmaþær war. fore hans folki. Swa sændir ok en waldughær kunungær sweæ oc giötæ. Byrghir son magnusæ. kununx. allum þem ær byggiæ mellum haffs ok sæw ströms ok öþmorþæ bok þessæ mæþ wigers flokkum. ok laghum. upplænzkum. ¶ Lagh skulu wæræ satt ok skipaþ almænni til {styrls} [styrsl] baþi rikum ok fatökum. ok skiæl mellum ræt ok o ræt. ¶ Lagh skulu gömæs ok haldæs fatökum til wærnær. spakum til friþær. æn o spakum til næfst ok ognær. ¶ Lagh skulu wæræ rætwisum ok snællum til sömdær. æn wrangum ok o snællum til rætningær. warin allir rætwisir þa þurfpti æi lagha wiþ ¶ Laghæ yrkir war wiger spa. heþin i. heþnum timæ. Hwat ær wi hittum .i. hans laghsaghu ær allum mannum þarfflikt ær. þæt sætium wir .i. bok þæssæ. þæt o þarft ær. ok þungi ær. at þæt uilium wir utæn lykkia. ¶ Hwat ok ær hin heþne læt affat wæræ swa sum ær. i. kristnu ræt ok kirkiu laghum. þæt skulum wir til ökiæ .i. upbyriæn þæssæri bok. ¶ Ok wilium wir fylghiæ .i. laghum þæmmæ warum forfæþrum. Erikinum hælghæ. Byrghiri iarli. ok magnusi kunungi ok aff wari brysthyggiu. ok warþt raþ. hwat wir gitum til satt. ællr aff takit. sum allum snællum samthykkis a. þa skulum wir samæn sættiæ til þarwæ aldræ mannæ. ær byggiæ þær wir fyrmer saghþum. ¶ Bok þæssi skiptis .i. attæ laghæ balkæ. þæn fyrsti ær kirkiu balkær. ær man skal [sial] sinæ mæþ giömæ. ¶ Annær balkær ær um kunung. ok kununx eþsöre. ok skipwistir hans. ok um roþæræt. ¶ Þriþi balkær ær um giptæ mal. ok um ærffþir. ¶ Fierþi balkær ær um drap saer. ran. þiuffnæþ. ok fyndir. ¶ Fæmpti ær um iorþir ¶ Sætti ær um lösöræ kiöp ok giæstning. ¶ Siundi ær bygningæ balkær. ¶ Attundi ok siþærsti ær um þingmal. [---]



J fyrstæ balkinum tæliæs flokkær tw ok tiughu.

J. ¶ vm kirkiu bygning
II ¶ vm kirkiu bol ok hus.
III ¶ vm kirkiu skruþ.
IIII ¶ vm kirkiu wighning
V ¶ vm kirkiu præst.
VI ¶ vm klokkæræ ok klokkor
VII ¶ vm tyund
VIII ¶ vm siælæmessur
IX ¶ vm hionæwighneng. ok inlezn.
X ¶ vm offær
XI ¶ vm barnæ kristning
XII ¶ vm siuksmans reþskap.
XIII ¶ vm mæssufald ok forbuþ.
XIIII ¶ vm siælægift ok testæment
XV ¶ vm hionælagh. frænzæmis spiæl ok hor
{XVI ¶ vm banzmal}
XVI ¶ vm hælghudaghæ brut. ok scriptæ brut
XVII ¶ vm banzmal.
XVIII ¶ vm kirkiu garþæ
XIX ¶ vm biscups sak .i. eþum.
XX ¶ vm brut mællum klerks ok lekmans
XXI ¶ vm friþ mæþ guþzlikæmæ.
XXII ¶ vm næmpdir þe ær biscupær raþær halwm

¶ Attæ balkær æru i bok þæssi.
¶ Kirkiu balker
¶ Kununx balker
¶ Ærfþæ balker
¶ Malhælghis balker
¶ Jorþæ balker
¶ Kiöpmalæ balker
¶ Wiþærbo balker
¶ Þingmalæ balker.

I.
A krist skulu allir kristnir troæ at han ær guþ. ok æi æru guþær flere. æn han æn. ængin skal affguþum blotæ. ok ængin a lundi ællr stenæ troæ. allir skulu kirkiu dyrkæ. þit skulu allir baþi quikkir ok döþir. komændi ok farændi .i. weruld ok aff. kristær böþ kirkiu byggiæ. ok tyund giöra. adambær ok hanz synir giörþu tyund fyrst. ok salomon kirkiu. §. 1. Nu wiliæ kristni mæn krist buþ haldæ. ok kirkiu aff nyu byggiæ. þa skulu böndær til biscups faræ. þer sum þær .i. sokn æru. ok soknæ præst sin mæþ sik hawæ. ok aff biskupi loff at beþæs. at þe kirkiu byggiæ mughu. Biskupær a æmpni þeræ skoþæ. ok loff til giwæ. þæþæn skulu þer hem faræ. ok stempnu dagh fore leggiæ. allum þem iorþ aghu innæn soknær. þer skulu dagxwærki til latæ æptir bondæ tal. ok akæ æptir iorþæ tal §.2. ¶ Nu kan man þæn iorþeghandi ær .i. sokninnj fellæ niþær kirkiu bygning. þa mughu kirkiu wæriændær takæ hanz pant. fore ætt daxwærki. fiuræ pænningæ. ok swa foræ annæt. ok swa fore þriþiæ [Hskr B: ok þo daxwærkin full. þæt mughu kirkiu wæriændær at saklöso giöræ. utæn dom. þryzkæs nokor ok fællir niþær daxwærkin flere æn þry. þa fylli atær daxwærkin ok mæþ þre markær. þa þre. markær skulu til kirkiu bygning læggiæs. vm allt þæt kirkiu bygning ok kirkiu bol barþær. þryzkæs þær nokor wiþær þa ma præstær guzlikamæ fore hanum uppi haldæ þær til han hawær ræt giört. æn swa ær at soknæmæn þoræ han æi sökiæ. §. 3. Hwilikin præster sum kirkiu byggir aff nyu utæn sins biskups orloff oc sokninnæ goþwiliæ. böte .IX. markær. aff þem niu markum. taki biskupin þre markær. ok þre markær kirkiæn þön samæ. oc þre markær soknæmæn hans.

.II.
¶ Nu ær kirkiæ byriæþ mæþ grundvali. ok lyctæþ owæn mæþ huwi. þa skal kirkiæ bol hafwæ þær præstr skal a byggiæ. þæt skal wæræ markland iorþær undir hundæris kirkiu hwariæ. ok halfmark undir tolfptæ kirkiu. þe bol hawæ e liþugh wærit aff allum utskyldum. fore þe iorþ aghu böndær utgiærþir giöræ. hawær kirkiæn mere iorþ æn nu ær saght. væri .j. fullum utgiærþum utæn kunungær giwi þe iorþ frælsæ. §. 1. Nu aghu böndær hus a kirkiu bol föræ. þæt æru siu laghæ hus. stuwæ ok stekæræhus. laþæ ok korn hærbærghi. wistæ hus. ok sympnhus. ok fæ hus. Nu kunnu þer delæ præstær ok soknæmæn. um laghæ hus. præstær sighær þem færri wæræ æn han wiþ þorff. þa skulu þer aff andrum soknum takæ twa præsti ok twa böndær sum þæt aghu skoþæ. Ok hwat þer sighiæ. swa a baþi præstær ok böndær at litæ. §. 2. Siþæn præstins hus æru væl boin. þa skal præstr at husum giömæ at þer æi aff wanrökt fordærwins. ok boæ lakæ a husum ok dyrr fore giöræ. ok allt þæt han ma þem boæ ællr bætræ. giöre þæt a sin eghin kost. þa æn husin þorfæ mykin bonæþ wiþ. þa skulu böndær bonæþin til föræ ok kost fore haldæ ok husin upbyggiæ. Nu kunnu kirkiu hus niþær fallæ aff præstins vanrökt. þa a præstær þem vp boæ a sin kost. ok böte kirkiunni þre markær. sighiæ böndær at husin æru fordærwæþ aff præstins wanrökt. ok præstin nekær. þa skuþi þæt twe præstir ok twe böndær aff anrum soknum. hwat husin æru aff wanroct fordærvæþ] [Hskr A:] ellær æi. §. 3. ængin præstær ma ok kirkiunnæ garþ aff staþ före. ok .i. annæn. utæn sins biskups orloff. ok sokninnæ {göþwiliæ} [goþwiliæ]. utæn han föri han a sin eghin kost. ok hwærti a soknamannæ kost. ællr kirkiu. §. 4. allir præstir ok kirkiu landboær þer aghu broær byggiæ. ok garþæ giærþæ. ok wæghæ rymæ. ællr æptir lanzlaghum bötæ.

.III.
¶ Nu skal kirkiæ {skuþ} [skruþ] hawæ. þet æru mæssu klæþi. ok altæræklæþi. kalk oc korporale. ok allær tiþæ bökær. engin præstær. ma ok bökær köpæ. ellær {skiwa} [skriwa] latæ. utæn sins biskups orloff. ok sokninnæ goþwiliæ. utæn han wili þem giældæ. a siælffs sins kost. Nu skal kirkiæ klokkur hawæ fore þy at hun skal sokn til tiþæ kallæ. Nu kan nokot .i. kirkiu {skuþ} [skruþ] bristæ. þa skal biskupær mæþ soknæmannum raþ a leggiæ. ok bætræ til þæt fat ær mæþ kirkiu tiund. þa standær kirkiæ lyctæþ. ok læst. ok wælborin.

.IIII.
¶ Nu þurw böndær kirkiu wighiæ lata. þa aghu þer biskupi buþ fa. biskupær a þer kumæ. ok kirkiu wighiæ. þy at aff orþum warþer quikær kristin. ok kirkiæ hælægh. biskupær a þæm stæmpnudagh fore leggiæ. nær han komæ will. böndær skulu gengiærþ gen hanum giöræ. ællr tolff markær. hwat böndær hældær wiliæ. æn böndær æru flæri .i. sokn. æn þrætighi. æru þer feri. æn þrætighi. þa giwin þe attæ markær. Nu kan æi biskupær til gengærþ sinnæ komæ. þa aghu böndær til hans koma. ok biskupi stempnudagh fore leggiæ. Nu sættir æi biskupær stæmpnudagh þeræ. þa nötin böndær siælfwir gengiærþ sinæ. ok biskupær wighi kirkiu. þa han siælwær will. böndær aghu hanum ængæ gengiærþ siþæn giöræ. utæn han laghæ forfall hawi. wil æi biskupær kirkiu wighiæ. þa kiærin böndær sik fore konungi sinum. §. 1. biskupær a fore tyund sinæ wighiæ krismu ok klærkæ. kalk ok korporale. ok mæssu klæþi. kirkiu ok kirkiugarþ. altæræ. ok altæræ klæþi. ok ængæ pænningæ {fore takæ ællær} [ællr] gengiærþ [aff bondom takæ] meræ. æn nu ær saght. ok slikin timæ til sokn kömæ han siælfwæn lystir. præstær a hanum kost ok gengiærþ uppi haldæ. ok æi böndær. swa a biskupær wæræ fore goþum siælum swa sum goþær faþir fore barnum.

.V.
¶ Nu ær kirkiæ wighþ þa kombær præstær ok til hænnær beþis. þet mun ræt wæræ. þæn at takæ þem allum a sæmbær. soknæmæn aghu meþ hanum tilbiskups faræ. biskupær a skuþæ kunnist hans. ok wixlæ breff hans. Nu kan æi sokn um præst sæmia. þa aghu böndær til biskups faræ. ok præst at beþæs. biskupær a þem kirkiu giwæ þær han will unnæ sum faþurlikin ræt hawær til þet sum klerkær kallæ ius patronatus. Nu ær præstær takin baþi meþ biskups goþwiliæ ok soknæmannæ. þa aghu böndær kirkiu sinæ ok {skuþ} [skruþ] hænnær præsti .i. hændær settiæ. ok præstær klokkaræ.

.VI.
¶ Nu kan kirkiæ at öpnum dorum stolin wærþæ. giældi þa þæn skaþæ atær som klokkæræ tok. æn æi orkær klokkæri siælwær atær giældæ. §. 1. aghi ok ængin prestær wald mæssu skruþ .i. sokn före. utæn goþær {böndæ} [bonde] ællær husffru siuk liggin. tapæs þa nokot aff þem skruþ. þæt a halfft præstær atærgiældæ. ok halfft bonden þen præstær til far ællær husfru. §. 2. Nu kan up brinnæ kirkiæ aff liusi ællr elde. þem klokkæri in bar. þa aghu soknæmæn til klokkæræ talæ. klokkæri a fore sik waþæ eþ atærtanmannæ biuþæ. ok waþæ bot siu. markæ ok hawæ fæ .i. takæ handum fylghi swa þem {wæþæ} [waþæ] sum allum andrum brandwaþæ. bristær at eþe böte atærtan markær. þe atærtan markær aghu kirkiu til bygning læggiæs. §. 3. Nu kan man til kirkiu komæ. ok klokkor beþæs. þæt ær ræt þæn at takæ sum baþum sæmbær a præsti ok sokn. sembær þem æi a. þa takin soknæmæn slikin þer sielwir wiliæ. §. 4. Nu kan kirkiæ mistæ nokot aff sin skruþ fore klokkæræ {wangiösmlu } [wangiömslu] skyld. hwilikæ leþ þæt kan helst wæræ. þæt a klokkæri atær giældæ. ok æ hwat sum æi orkær klokkæri atærgiældæ þæt giældin soknæmæn. sum han til klokkæræ toko. §. 5 Nu siþæn klokkor æru klokkæræ .i. hændær sættær. þa a han ringiæ laghæ ringning. till ottosang ok mæssu. ok allæ tiþæ. gen liki. ok wil bonde til þrætiughunde ringiæ latæ. þa giwi klokkæræ fiuræ pænningæ. klokkæri ær skuldughær bæræ bok ok stol .i. sokn mæþ præsti. §. 6. Nu kunnu hand a klokko losnæ þa a klokkæri um æn sunnudagh .i. kirkiu dorum standæ. swa ok um annæn ok þriþiæ ok sokn til sighiæ. ok biþiæ kirkiu wæriændæ raþ a klokko læggiæ. Nu faldær klokkæ niþær siþæn. laghwaræt ær. ok slar .i. hæl klokkæræ. han ær gildær at siu markum. allæn þæn skaþæ sum klokkæri far aff klokko. þæt ær alt .i. waþæ giældum. þa bötær nu æru up saghþær þöm böten kirkiu wæriændær. Nu bristær klokkæ siþæn laghwaræt ær wæri gild at þrim markum. bötin ok þöm kirkiu wæriændær aff sinum sialfs pænningum. þa þre markær liggin til klokko köps. Nu ær æi fyrræ til varæt. ok slar klokkæ klokkæræ .i. hel. ællær far han sar aff hænni wæri o gilt. bristær ok klokkæ. böte klokkæri þre markær. Nu ringir þæn klokko æi biþær klokkæri til. han ær sakær at þrim örum. brytær han ok klokko. böte klokko atær swa goþe. sum hun fyrræ war. ok mæþ þre markær. slar klokkæ han .i. hel. ællr han far annæn skaþæ aff hænni liggi o gildær hwar sum skaþæ far aff klokko klæppi. wæri o gilt. Nu sighær klokkæri ællr hans arffwi {laghwæræt} [laghwaræt] wæræ. at klokkæ lös war. ok kirkiu wæriændær nekæ. þet liggi a tolf soknæ mannæ witnum. þem þe baþir sighiæ ia wiþær. §. 7. Nu a klokkæri halfwæn span korns þöm præsti giöræ korn. ok quikæ tyund. æptir þöm spanni þær .i. upsalum gangær. ællr swa mangæ pænningæ sum han gieldær um iul. ok þa a han þæt sialfær samæn hæmptæ. þæn bondæ æi will klokkæræ ræt giöræ. fore hanum a ræþskapær up haldæs ok allir þær giærning kunnu. þe giwin klokkæræ twa pænningæ. ok allir þer sum præsti giwa öre. þe giwin klokkæræ tw pænningæ. at paschum. þöm ær ok præstær ok klokkæri swa mykin ræt skuldughir. sum þöm hanum giörr baþi korn ok quikæ tyund. þe minnæ giwæ præsti æn öre. þer aghu liþughir fore klokkæræ wæræ. §. 8. þorff bonde præst til sin. ællr barn kristnæ. latæ. þa sighin böndær klokkæræ til. ok klokkæri præsti.

.VII.
¶ Tyund skal a akrum aff sættiæs. hwarn tyundæ skul. ællr hwart tyundæ bundin. ok laghæ wærn um haldæs. þær a præstær þriþiung aff. ok aff þöm twem lutum atær æru. þær a kirkiæn þriþiung aff. þe aghu þær laghæ wærn. um at haldæ fiughurtæn nætær. æptir þæt allir wærnæ laghær burghit hawæ. will æi siþæn hwar at sinum lot giömæ. þa hawi þan skaþæ sum liutær. ok böndær wærin saklösir. ok æi giörin böndær ængæ aku hwarti biskupi ællr præsti. utæn böndær sielwæ lystir. §. 1 Nu kan man sa. ok minnæ æn hundræþ fa. far æi mæræ æn en skul. ællr twa. ællr huru mangæ han far minnæ æn hundræþ. þa a bonde tyundæ hwarn tyundæ skyl. ællr hwart tyundæ bundin. ok laghæ wærn um haldæ. ok wæri saklös fore malænum. §. 2. Nu læghir læghu drængær sik iorþ. ællr annær löskæ man. ok sitær æi siælwær a þæri iorþ. þa a tyundæs aff iorþinni þer hun liggær. ok han giöri malæ þer han bor. hwat han ær innæn soknær ællr æi. bor han a þe iorþ. þa giöri tyund ok wæri saklös. aff malænum. æn han hawær þer disk ok duk a. §. 3. hwar sum rættæ korn tyund wil giöra. han skal tyundæ hwarn tyundæ skyl. ællr hwart tyundæ bundin. byriæ wiþ ren. ok lyktæ wiþ aþræ. tæliæ up at akri. ok ut at aþrum. ok æi korn mællum {aþræ} [akræ] bæræ. byriæ fyrst at þöm skyl ællr bundini sum han fyrst aff akri bar. ok tæliæ swa til tyu æru. ok tyund skal quær a akri standæ. ok laghæ wærn um haldæ sum fyr ær saght. wærþær tyund stolin. ætin ællr spilt ællr rotin innæn laghæ wærn. hanæ a bonden atær giældæ. §. 4. ok a kirkiæ skryþæ sic meþ. tyund sinni. til altæræ klæþæ. mæssu klæþæ. wax ok rökilsi. mæþ köpæ. þorff hun bonæþ wiþ þa aghu böndær han til föræ ok kirkiæ a sialff mæn til leghiæ. ok kost fore haldæ. §. 5. ok aghum wir tyundæ. aff lin. ok aff hampu. aff {rowin} [rowm] ærtum. ok bönum. ok aff rugh oc hwætæ. swa sum fyr hawær gamul siþwæniæ wærit. ok aff humblæ. §. 6. Nu a præstær fore þiænist sinæ allæ quikæ tyund. wi skulum tyundæ kalff niu natæ gamblæn. gris niu natæ gamblæn. kiþ ok gas. ok lamb um olafs mæssu. warþi siælwær præstær tyund sinni. böndær skulu quik tyund til kirkiu före. ok saklösir fore eþum wæræ. Nu kan æi fostær swa til föþæs. at præstær ma tyund aff fa. giwi þa bonden fiuræ pænningæ. fore fyl hwart. twa pænningæ fore kalff. halff pænning fore gris. halff pænning fore gas. pænning fore lamb. ok swa fore kiþ. ok aghum wir tyundæ aff allum fisklekum. ok notæ drættum. þem um uintær draghæs. swa ok aff allum gra skinnum. §. 7. Nu sitær giærningis man .i. sokn. þæn æncti sar. han a præsti at paschum giöræ halwæn öre. æn han ænsamæn ær. æru þe tu samæn. giwi öre fullæn. æi ok þy mæræ. at þe fleræ samæn æru. Nu sitær hussætis man. .i. sokn þæn hus læght hawær ok ængæ sæþ ællr fæ hawær þæn a præsti at paschum sum lægho drængær. þæt ær halwær öri. ok legho konæ örtogh. §. 8. Nu kan bonde quærr mæþ tyund sinni sittiæ. ok þo wiþær gangu a tyund giöræ. þa ma præstær up fore hanum haldæ guzlikæmæ a pascha dagh. Nu sighær præstær sik ængæ tyund fangit hawæ. ællr minnæ tyund fangit hawæ. æn han atti aff hanum hawæ. þa wæri sik bonden mæþ ens sins eþæ. ok wæri siþæn saklös. Nu giwær præstær bondæ sak. at han hawær aff hanum tyund stolit siþæn han rætlikæ hanæ aff sætti. þa wæri sik swa fore þæm þiuffnæþi. sum bonde wær sik fore bonde um þylikæ sak. hwart æptir sinum brutum ællr böte æptir lanzlaghum. §. 9. præster a hawa ett matskot ar hwart. swa got sum fiuræ pænningæ. ællr fiuræ pænningæ.

.VIII.
¶ Nu hawær præster tyund fangit. ok skal han tillaghur hawæ. fæm öre fore ærwþi sitt. þa han lik iorþær þöm a han æi fyrræ beþæs. æn lik iorþæt ær. fore þe fæm öræ. skal han sighiæ þre siælæ mæssur enæ at liks ut færþ. andræ um siundæ dagh. þriþiu um þrætiughundæ dagh. wiliæ arffwær þæs döþæ mæssu hawæ. at iamlangæ mote þa staþgin þæt mæþ præsti swa sum þem a sæmber. Nu kan þæn man sum döþær ær. agha til tyu öræ. ællr minnæ æn tyu öræ. þær a præstær þriþiung aff. allu þy han a. ok arwær takin twa löti. a han meræ æn tyu öræ. þa a præster fullæ siælægipt. smabörn sum minnæ ær æn tolff aræ. þæt a iorþæs utæn alt hindær. ok þær a præstær ængæ pænningæ fore takæ. ær barn til arffs kumit. þa a {ok} præstr foræ barn fullæ siælægipt hawæ. æn þæt meræ a æn tyu öræ. a þæt tyu öræ ællr minnæ þa taki præstær þriþiung aff. sum fyr ær saght. §. 1. Nu kan wæghfarændi man siukær .i. sokn liggiæ. þæn bonde han at liggær. han skal klokkæræ buþ fa. ok klokkæri præsti. præstær a til hans kumæ. ok skriptæ {öliæ} [oliæ]. lik wigiæ. til grawær fylghiæ. ok gript at wighiæ. ok aff þæs manz kostom fæm öræ takæ. æn swa til ær. þræ siælæmæssur ær hanum præstær skyldughær. fore þe pænningæ. hawær þæn man æi swa mykit til. þa taki præstær þriþiung aff þy han a. ok sighi hanum enæ siælæmæssu. §. 2. Nu dör staffkarl .i. sokn. samu þiænist ær præstær hanum {skydughær} [skyldughær] sum bondæ. þo at han aghi æi meræ. æn pik ok skræppu. bonden sum lik liggær at. han a grannum til sighiæ. æru æi grannær til. þa æru nagrannær. þe aghu lik til iörþæ föræ. ok wiþ wæræ. þa þæt iorþæs. hwar sum buþ far. ok æi will komæ. bötæ þre öræ. þem takin þer sum lik til iorþæ fylghþu. ællr wæri sik mæþ twæggiæ mannæ {ekæ} [eþe]. at han æi buþ fik. ællr han forfall haffþi

.IX.
¶ Nu a ængin præstær takæ fore bondans wighning ok husfrunnæ meræ æn ortogh pænningæ fore lius hwart. ok offrin swa mykit þe wiliæ. hawær bonden siælwær lius. þa a præstær þem wighiæ utæn allt hindær. æ hwilikin lyus þe hawæ. ok offrin swa mykit þe wiliæ. þa æn fatöct folk skal wighiæs. þa aghu þön mæþ kirkiu liusum wighiæs. utæn alt hindær. ok offrin swa mykit þön wiliæ. Fatöct folk kallum wir hussætu folk. ok malæ karlæ. leghu hion. ok hemæ hion. ok stafkarlæ. §. 1. skal konæ æptir barn .i. kirkiu leþæs. giwi þa præsti öre fore lius. hawær konæ siælff lyus. þæt a wæræ halff mark wax. ok offri swa mykit hun will. ok leþis þa .i. kirkiu utæn alt hindær. ær fatök konæ. þa leþis i kirkiu mæþ kirkiu lyusum. ok aghi kirkiæ sialff lyus sitt. sum hun fyrra atti. kombær konæ mæþ laghæ inleþning sinni. ok will æi præstær [hanæ] in leþæ. ok mistir hun mæþ þy siængæ leghi sins. þa dyli præstær meþ twem præstum ok siælwær han þriþi. at han hænni æi inleþning sundi. ællr böte þre. markær. twa biskupi. oc enæ bondænum.

.X.
¶ Nu hawær præstær tyund ok tillaghur fangit. þa skal præstær waktæ tiþæ sinnæ. ok witæ hwat han ær bondæ skyldughær. han a aldræ tiþæ wactæ. han ær skyldughær fæm daghæ höctiþ uppi haldæ. fore sokn hans. þet ær iulæ dagh ok paschæ. hælghunæ mæssæ ok kirkmæssæ. ok æn kyndilmæssæ. þæssæ fæm daghær æru hans rætir offær daghær aff bondum. ok husfrum. Nu sitær bonde ellr husfru hemæ. fran kirkiu om rættæn offær dagh. þa offræ þæn dagh þær ær næst hælæghær. æptir. ok wæri saklös. Nu þryszkæs þer. ok wiliæ æi offræ. giældin þa twa {pæmingæ} [pæningæ] fore æn.

.XI.
¶ Nu kan bonde barn wiliæ kristnæ latæ. præstær ær borto. ok æi mæþ lowi aff sokn farin. ok æi hawær han laghæ forfall. ok mystir þy barn kristnu. þa böte præstær þre markær þem sum barnit atti. §. 1. Nu kan barn siukt föt wærþæ. oc æi til kirkiu komæ. ok þer æi præsti na kunnu. þa aghu mæn þæt barn döpæ .i. watni ok ængu aþru. æru æi mæn til. þa skulu konor þet barn döpæ. ok sighi swa. iæk döpir þik .i. nampn faþurs. ok sons. oc þes hælghæ andæ. Dör þæt barn swa ær döpt. þa ma þæt .i. kirkiugarþ læggiæs. liffnær þæt barn swa ær döpt. ok kan quikt til kirkiu komæ. þa aghær præstær barni kristnu til fyllæ. sum fyrr war fat. kan þæt barn upp wæxæ. ok iawæs um hwat þæt hawær kristnu fangit ællær æi .i. ænum iamlangæ þær æptir. at þæt föt war. þa a biskupær þæt ranzzakæ ok letæ. ok þær mæþ giöræ sum han rættæst hittir. §. 2. Nu byggir kall ok kærling .i. þorpi ænzamin samæn. ok konæ hans barn föþir. kan þæt barn syukt föt warþæ. fyrr æn þæt hæþit dör. döpi þæt faþir ællr moþir. þy at þön haffþu ængum andrum til sighiæ. þær ryffs æi hionælagh for guziwælagh. §. 3. Nu boæ flæræ .i. by. gangær bonde til grannæ. ok bæþis guziwiælagh. ok granni syn guziwælagh. dör þy barn hæþit. böte granni þre markær. ellr dyli mæþ tiu mannæ æþi. at han æi guziwiælagh sundi. þær takær biskupær halfft. ok halfft arwi barns. far barn kristindom. þa aghær ængin sak fore guziwiælagh uppi haldæ.

.XII.
¶ Nu kan bonde siukær liggiæ. ok præsti buþ fa. præstær latær sik annæt moþæri wæræ. dör þan man. ok far æi ræzkap sin. böte præstær þre markær. arwm bondæns. Nu far præstær baþi sændær buþ barn at kristnæ. ok siukum reþskap giöræ. þa a han fyrræ hiælpæ bondæ æn barni. Nu latær præstær sik moþæri barn æn bondæ. dör þan bondæ oskriptæþær böte præstær þre markær arwm bondæns. §. 1. Nu far bonde præsti buþ lik at wighiæ. standær lik ænæ natt owight inni at bondæns twa ællr þre nætær. hæti præstær wiþ þrim markum. ællr witi laghæ forfall sin. aff þöm þrim markum. taki bondin ænæ. ok twa biskupær. förir bondin fyr ut. æn lik hawær swa længi inni standit. þa ær bonden sakær at þrim markum. þa þræ markær þræskiptæs. takær enæ biskupær. aþræ allir þer mæn sum þe iorþ attu. ær lik iwir förþæs. ok þriþiu hundæri. Siþæn lik hawær þre nætær inni standit. þa ma bonden saklöst lik ut föræ. ok siælwer .i. kirkiu garþ iorþæ. §. 2. Nu giwær bonde præsti sak. fore warþnæþ sin. at han æi reþskap fik. aghi þær præstær wald witæ forfall sin mæþ twem præstum ok siælwær han þriþi. þæt ær þæt fyrstæ. at han æi buþ fik. annæt at hanum. biskupær. stæmpt haffþi. þriþiæ at han .i. sottæ siæng la. fiærþæ at han mæssu saghþi. þa han buþ fik. bristær at eþæ. böte þre markær {arfwin} [arfwm] bondæns.

.XIII.
¶ Giör præstær mæssufal a þem dagh sum forhelghþ ær fore. böte þre. markær. þa þre markær aghu soknæ mæn hans up takæ. utæn han witi laghæ forfall. sin. ett ær þet. at han siukær liggær. annæt at hanum biskupær buþ fik. þæt a han witæ mæþ þriggiæ præstæ eþe. §. 1. Nu aghær bonde vm sunnudagh til kirkiu komæ. præstær a hælghudaghæ biuþæ. ok fastudaghæ. glömir præstær ok brytær bonde. þær ær præstær sækær ok æi bonde. biuþær præstær. ok glömir bonde ok briutær. {þær} [þa] ær bonde sækær at þrim markum. swa ok præstær æn han sik glömir. fore allær sakir þær præsti witis. þa a præstær fore sin forman kallæs. ok þær a han antwiggiæ sik wæriæ. ællr fællæ. wærs han. wæri saklös. fallz han böte æptir lanzlaghum. §. 2. Nu ma æi biskupær ællær præstær man .i. forbuþ sættiæ. utæn fore þæssi mal. þæt ær fore skript. ok tyund. oc kirkiu tillaghur oc præst. ok all andilik mal. ok æi fore fægiæld. hwilikin præstær sum sætær bondæ utæn kirkiu o rætlikæ. ok utæn biskups orloff. böte {biskupi} þre markær. taki halfft bondin. ok halfft biskupin. Nu wærþær man .i. forbuþ sættær. fore rættæ sak. sitær .i. forbuþi iwir nat ok iamlangæ. þa ma biskpær han .i. ban sættiæ. wil han æi sik rættæ. ok naþir sökiæ. innæn nat ok iamlangæ. þa skal kunungi til sighiæs. ok kunungær a iwir þem mæþ swærþ rættæ. ok utæn kirkiu garþ dömæ. þo skulu rættir arfwær goz hans arfwæ. ok liggi siælwær fore brut sin.

.XIIII.
¶ Nu will man eghu sinæ til klostærs ællr kirkiu giwæ. han a wald hwat han wil hældær præsti giwæ til föþu. ællr kirkiu til skruþs. Nu sighær præstær ællr kirkiu wæriændær meræ giwit wæræ. ok þæt nekæs. liwær þæn gaff. þa a han wizorþ witæ huru mykit han gaff. Nu kan þæn döþær wæræ sum gaff. ok arfwær hans ne gen sighiæ. þa skal kirkiæ mæþ fastum wæriæ þem. þær wiþ waru. ok swa mangi fastær aghu wiþ giæff wæræ. sum wiþ kiöp. hwariæ giæff æptir þy hun ær til. giwær man egu fore siæl sinæ. kirkium. ællr klostrum. ær wiþær rættær ærwingi. ok ær han til wiz komin. sighiæ baþir ia. wiþ æru til fastær ok full skiæl. standi þæt fast ok fult æ huru mykit han giwær. Nu {sighiæ ærwingiær} [sighær ærwingi] ne gen. ællr æi wiþær. ællr ær owormaghi. ællr witwillingær. þa ma han æi meræ giwæ æn hwarn tyundæ pænning. han a. aff gambli byrþ sinni. hwat han a minnæ ællr meræ. þæt ær laghæ giæff. allæ afflingæ iorþ ma man giwæ fore siæl sinæ. Giwær man sik til klostær. ællr spitalæ. þa aghi æi wald meræ giwæ æn ærffwingin wil. utæn swa sum fyr ær saght. Nu giwær man meræ æn laghæ giæff. klandær þæt nokor innæn nat ok iamlangæ. gangi atær allt þæt. iwir ær laghæ giæffwinæ kan ærffwingi fangin wæræ. ællr ut lændis ællr owormaghi wæræ. þa standi goþit .i. takæ handum til ærffwingi hem komber. ællr þæn or hæptum kombær. ællr owormaghi til rættæn alldær kombær. hawi siþæn ærfwingi wald. hwat han will giæffwinæ haldæ. ællr ut giwæ. {.i.} [klandær þæt ængin innæn] nat ok iamlangæ. æpti þöm skiælum. nu ær saght. þa haldi kirkiæn þæt fast ok fullt sum hun fangit hawær. Giwær man nokrum andrum goz. frændum ællr swenum. standi þy ens at ærfwingiær wiliæ. giwær man giæff mæþ rætz ærfvingiæ wiliæ. þæn þa ær rættær ærfvingi. þa han giæwær giæfwinæ. hawi ængin wald fram aleþ þa giæff atær brytæ. æn þæt ær giort mæþ fastum ok fullum skiælum. §. 1. Nu giwær man. i. lösörum kirkiu ællr præsti. þær skulu twe bolfastir mæn wiþ wæræ. þæt skulu witnæ æn þæt klandæs kan. ok æi ma klokkæri þær witni um bæræ. §. 2. Nu delæs wiþær præstær ok kirkiæ. præstær sighær sik til föþo giwit wæræ. ok kirkiæ sik til skruþz. liffær þæn gaff. hawi han wald hemulæ hwem han hældær will. ær æi þæn til sum gaff. witin þa tolff mæn aff sokninni hwilikit þeræ þet mæþ rættu .a. ok raþi halfwi næmpd hwart præstær ok kirkiæ. §. 3. alt þæt kirkiu giwit wærþær. hwat þæt ær iorþ ællr lösöræ. swa ok affræþ hænnær þe sum hun aff iorþum sinum far. hwat þæt hænni giwit wærþær. ællr hun mæþ tyund sinni köpir. swa ok allæ tyund sinæ. þær a kirkiæ sik mæþ skryþæ. ok þær ma æncti annæt aff giöræs utæn samu kirkiu til þarfwæ. §. 4. Nu wærþær kirkiu iorþ wæþ sæt. gitær bonde iorþ sinæ atær löst. ællr frændær hans. innæn stæmpnu dagh. wæri iorþ þeræ. gitær æi innæn stæmpnudagh atær löst. wæri þe {wæþning} [wæþsætning] .i. bondæ laghum. §. 5. Giwær bonde præsti iorþ ællr lösöræ. hwat þæt ær .i. sott. ællr utæn sott. þa aghær þæt præstær æptir præst. hwar æptir annæn. utæn þæt swa giwit wari. at þæn præstær þæt giwit war mati aff þy giöræ hwat han wildi. ær hanum iorþ giwin. þa skulu þæt fastir witæ. ær þæt .i. lösörum þa skulu þæt witni witæ sum fyrr ær saght. §. 6. Nu dör bonde oc takær sik lægher staþ. utæn soknær. þa aghær præstær aff hanum fulnæþ allæn hawæ. swa sum han þær laghi. swa aghær ok præstær hanum allær fullær siælæmæssur sighiæ. sum han þær laghi. §. 7. Nu kombær þæn man til kirkiu aff kirkiu ær sættær. þa mæssæ {sinx} [six]. kombær han fyrræ æn offræt ær. þa ma præstær ur klæþum faræ. æn han will æi ællær aff kirkiu gangæ. ok mæssu fall. böte hwarti böndær ællr præstær. böte þæn bot mæssu fall giorþi. Nu kan þæn man siþæn koma. þighiandæ mæssæ byriæþ ær. þa ma æi præstær atær wændæ. ok böndær mughu saklöst mæssu fram höræ. Nu kan læns man sokn sak giwæ. at þær mæssu haffþu mæþ þöm manni aff kirkiu war sættær. wæri þa sokn sik mæþ tiu mannum. ællr böte þre markær. Nu kan biltughær man til kirkiu komæ æi man han nöþghæn aff kirkiu ællr kirkiu garþi ut dræghæ. þær ma præstær at saklösu mæssu sighiæ. ok soknæmæn saklösir a höræ. §. 8. Nu kan fontkar sundruct wæræ. þa skal præstær soknæmæn wiþ waræ. um þre sunnudaghæ. raþæ þer æi bötær a. siu nætær æptir þre sunnudaghæ. bötin soknæmæn biskupi þre markær. þæt ær biskups ensak. §. 9. Nu kan fisklekær wærþæ um paschæ nat. pingizdaghæ nat. ællr hælghæ þorsdagh nat. þa ma mærþræ up takæ ok næt aff benæ. ok æi niþær leggiæ fyrr æn sungit ær. um þe daghæ. nu ær saght. samæ hælghþ a man um allæ sunnudaghæ haldæ. sum nu ær saght. vm andræ hælghdaghæ æn um sunnudaghæ ma man saklöst at fiskum faræ .i. fisklekum. ok ma man anwærk ok warwærk saklösu. vm hælghu daghæ giöræ. utæn vm sunnudaghæ. ok þo æi fyrræ æn æptir mæssu. §. 10. Nu takær moghændi man. ællr konæ. hand. i. fontkar böte sæx öræ. ællr dyli mæþ twem mannum. ok siælwær han. þriþi giör owormaghi swa wæri saklöst. þy at han æi bætær kunni. lægger man hatt. wantæ. ællr wapn a altæræ klæþt. þær sum wighþær sten liggær a giældi fiuræ pænningæ. ællr dyli mæþ ens sins eþe. þe fiuræ pæningæ a præstær. Jwir þe mal nu sighiæs. þær a biskupær ranzakæ ok iwir dömæ.

.XV.
¶ Vm hionælagh frænzæmis spiæll. guziwiælagh spiæll. siffskap spiæll. þær a ængin soknæri ok ængin annær a talæ utæn biskupær. ællr þæn biskups dom hawær handæ mællum. wærþær man sandær fore þy mali. bötes þa biskupi sæx markær. ok raþi biskupær hwat þæt hionælagh skal standæ ællr æi. §. 1. Nu fæstir man sik kono. ok bryz þe fæst. up mæþ kirkiu dome. þær böte hwart þeræ. þre markær. Swa ok æn þe hion æru laghlikæ samæn komin. ok skiliæ sik at utæn kirkiu dom. takær ok þær biskupær sæx markær. aff hwarium skilnæþ. ok böte hwart þeræ þre markær. æn baþi waldæ skilnæþ. waldær annæt þeræ þæt. böte sex markær. ok þæt se saklöst til hionælagh beþes. Nu sighær man sik kono fæst hawæ. ok hun nekær. kombær þær kirkiunnæ formanz breff til. ok forbiuþær þem annæt band at bindæ fyrr. æn hint ær löst. mæþ kirkiunnæ dome. giör hum siþæn annæt band fyrr æn hint ær löst. böti hun þre markær. ok swa þen samband giörþi mæþ hænni witændi ællr dyli mæþ tyu mannum. at han æi wisti þæt hun fæst war. §. 2. Nu will man ok konæ samæn wighiæs. þe aghu soknæ præsti sinum til sighiæ præstær a þæt um þre sunnudaghæ lysæ. i. kirkiu dorum. at þe hion fæst æru. mæþ lanzlaghum. ok þer wiliæ mæþ kirkiu ræt samæn wighiæs. kombær nokor innæn þæn stæmpnudagh. þær forfall wet .i. þy mali mæþ frænzæmi. guziwlagh. ællr ok hun ællr han andrum fæst war. ællr ok æn nokor wet annur handæ þing. þær hionælagh ma hindræ. þa ma æi præstær þem samæn wighiæ. fyr æn þæt mal ær ut rönt. komæ ængin forfall innæn þæn stæmpnudagh nu ær saght. þa ma præstær þöm samæn wighiæ ok hawi ængin wald uppa þæt mal siþæn talæ. þæn þæt hörþi at præstær laghlikæ lysti. Qwæl han þæt hionælagh siþæn. þæt ær laghlikæ lyst. ællr siþæn hiön wighþ æru. bote. sæx markær. taki twa markær kununger. ok twa biskupær. ok twa malseghandi æn hionæ laghit dömis fast ok fllt. §. 3. Nu six um hormal hwar sum giör enfallt hor mæþ o skuldi kono. böte baþin sæx. markær. swa bötes ok före twæfallt hor. kombær baþi samæn hordombær frænzæmis spiæl. guziwælagh spiæl. sifskap spiæl. þær bötes hwart um sik. Giwær bonde husfru sinni sak fore hor. þa skal han til þæs manz a þingi talæ sum han hor witir. þær a han biuþæ lagh fore sik. ok wæriæ sik mæþ tiu mannæ eþe. fallz at eþe. böte þre markær. ok konæ wæri wiþ lagh ok ne komin. ok wæri sik mæþ tiu mannum. fallz at eþe. þa böte þre markær. ok þæt þeræ gangi undir skript at eþe faldær. ok böte siængæ ran. æptir þy sighiæs skal .i. giptæ malum. gitær þæn man eþ giört. ok gangit. þa wærin þön. baþin saklös. Nu giwær husfrun bondæ sak. a þingi fore hor. þa a bondæ fæstæ henni tiu mannæ eþ. gitær han þæn eþ giört ok gangit. wærin saklös baþi man ok konæ. fallz man at eþe. böte þre markær. ok konæ wæri sik mæþ tiu mannæ eþe. fallz hun at eþe. böte þre markær. komæ baþi samæn. hordombær. guziwæ spiæll. frænzæmis spiæl. ok siffs skaps spiæl. þær bötis hwart um sik. ok wærs mæþ enungum eþe. æn wæriæs skal. ængin ma ok andrum sak fore hor giwæ. tæn husfru ællr bonde giwi sak sinæ mællum. utæn þe wærþin inni takin. ællr æru til twæggiæ mannæ witni. þeræ sum synt ok sett hawæ til gangu ok fragangu. þær ma biskups man fa antwingiæ lagh. ællr pænningæ. gitær þæn man lagh fore sic at gangit sum horit witis. þa wærin þön baþin saklös. ok witnis mæn {saklösu} [saklösir]. wærþær man bar ok takin mæþ slikum witnum sum sighiæs skal. i. giptæ malum. þa böte {horbötenæ} [horbotenæ] hwart þeræ. mæþ þrim markum. þem a biskupær. §. 4. biskupær ær ok domæri iwir okær. hwar sum okær giör böti biskupi sex markær. æn han wærþær sandær fore þy mali. §. 5. æ hwariæ handæ banzmal þæt ær. ær fore rættær malseghande. þa skal biskupær þæt letæ æptir sannæstu witnum. þöm han kan fa. ok æptir þy dömæ han sannæst hittir. Nu æru [æi] witni til. þa dömis fore þæn sakin giffs eþær æptir lanzlaghum. gitær han eþen gangit. friþi han. ok hans goz. faldær at eþæ. böte biskupi sæx markær. ok brut sin. æptir lanzlaghum. takær þær aff en þriþiung kirkiæ. annæn malseghandi. þriþiæ hundærit. §. 6. hawær man hionælagh .i. kirkiu. ællr kirkiu garþi. ællr löskæ læghi. ok hawær biscups lænsman þær til twæggiæ mannæ witni. þa wæri sik þæn sum sakin giffs mæþ tiu mannæ eþe. gitær han eþen gangit. wærin baþin saklös. Faldær han at eþe. böte þre markær. ok konæn wæri til laghæ komin. æn hun laghum orkær. falz hun böte þre. markær. §. 7. biskupær a ranzakæ hwar sum kirkiæ ællr kirkiu garþær ær o skiær. hwar sum þöm o skiær giör. han ær sækær at sæx markum. ok haldi kost fore biskupi. þa han kirkiu skiærir. ællr kirkiu garþ. §. 8. Nu hawær man þyþi lagh mæþ fæ nokro. ok hæfþær þæt sum kono. wærþær bar ok a takin. þa ma han bindæ. ok til þinx föræ. þæt skal malseghandin giöræ. sum fæt a. siþæn skulu tolff mæn næmpnæs a þinginu. þe þæt skulu witæ. hwat þær ær sant um. wæriæ þer þæn sum sakin giffs. þa böte þæn fiurætighi markær sum saklösæn bant ok bastaþi. fællæ þer han. þa aghær han liwændi .i. iorþ grawæs. ok swa þæt fæ sum han þe syund mæþ giörþi. þæt aghær þæn giöræ sum fæt atti. will malseghande hanum liff unnæ. þa böte þæn sæx markær. þe giærning giörþi. til þræskiptis. takær æn lott biskupær. annæn malseghandi. þriþiæ kununger. Nu giwær man aþrum sak fore þylikæ giærning. þa skal han hawæ til twæggiæ mannæ witni. han a wæriæ sik mæþ atærtan mannæ eþe. gitær han eþin gangit. wæri saklös. ok swa witnin. fallz at eþe. böte sex markær. sum fyrr ær saght. til þræskiptis. ok biskupær raþi fore skript hans. Nu ær man ut lændis {skiptæ þær} [skriptaþær] beþis han breff aff biskupi. ok biuþær brefwæ fæ. þæt æru twe örær. will æi biskupær hanum breff fa innæn nat ok iamlængæ. böte fiurætighi markær til þræskiptis. takær en lott kununger. annæn malseghande. þriþiæ allir mæn. Nu biuþær biskupær breff ok beþes brefwæ fæ. hin will æi ut giwæ innæn nat ok iæmlængæ. böte fiurætighi markær. þær ær biskupær malseghandi. at

.XVI.
¶ Nu gifwær biskups lænsman bondæ sak fore hælghudaghæ. brut. ællr sighær han giört hauæ aþæl wærknæþ um hælghæn dagh. ællr ok han hawær brutit sættæn fastudagh. ok skipaþæn ok æru þær twæggiæ mannæ witni til. þa ma han dyliæ mæþ tiu mannum. faldær at eþe böte þre markær. ok þö wæri witnin saklös. §. 1. Nu [sighær] biskups lænsman skriptæþæn man wæræ .i. kirkiu gangin. þæn uti ati standæ. ællr at kiöt .i. skript. ællr samwæru hafft mæþ banzættum manni. ællr mæþ wiþær skipli farit. ok æru til twæggiæ mannæ witni. til þera malæ nu æru upp saghþ. þe witni aghu a þingi witnæs. þa wæri sik mæþ tiu mannum. faldær at eþe. böte þre arkær. ok witnin wæri saklös fore allum mannum. §. 2. hwarghin a biskups lænsman lagh ællr pænningæ. utæn [han] hawi rættæn malseghandæ fore sik. ællr twæggiæ mannæ witni. gitær bondin laghin fyllt. wærin e witnin saklös [.i. allum þem malum sum biskupær a til kiæru. þa wæri e witnin saklös] hwat laghin fyllæs ællr fællæs

.XVII.
¶ Nu bæriæs mæn um hælghæn dagh. swa at manhælghin skiærþæs. antwiggiæ mæþ drapum. ællær fullum sarum. [þa takær biskupær þre markær.] gitær han wart sik. fore malseghandænum. þa wæri warþær fore biskupi. fallz han fore malseghandæ. þa böte biskupi sum fyrr ær saght. {wæriæ} [bæriæ] twer ællr þrir en an. ællr flere. um hælghændagh. þær bötes æi utæn enungæ bot fore. hwat þæt ær þriggiæ markæ sak. ællr sæx. §. 1. hwar sum dræper man vm syknæn dagh. {böte kirkiunni þræ markær. dræpæ twæ en ællr flere en man. vm syknæn dagh} böte kirkiunni þræ markær. dræpæ twæ en ællr flere en man. vm syknæn dagh þa bötin allir þre markær biskupi. §. 2. Dræper man annæn vm hælghændagh. böti biskupi sex markær. dræpæ flere en man vm hælghæn dagh. bötin allir biskupi sex markær. §. 3. Dræper man faþur ællr moþor husfru ællr nokon innæn siængær alstær. böte biskupi sex markær. hwat þæt war giört um hælghæn dagh. ællr syknæn. §. 4. Dræper man præst. ællr klærk ællr sarghær fullum sarum. vm syknæn dagh þa böte han kirkiunni sex markær fore banz malit. ok þre markær fore manhælghþ hans. dræpær han vm hælghæn dagh. þa ökis þær til þre markær. §. 5. allir þær sik gitæ wartþ fore rættum malseghændæ. þær sein wærþir. fore allum þem þær a talæ. ok. þær atin bot at æn han fiollis.

.XVIII.
¶ Nu kan kirkiu garþær niþri liggiæ. þa a biskups lænsman soknæ syn til næmpnæ. æru bar liþ a kirkiu garþi. ok witnær swa syn. þa botins þre markær fore hwart liþ til þry æru. swari hwar fore sik ok sit liþ. ok sokn wæri saklös. Nu ær swinæ smughæ a kirkiu garþi. þær fæ ma in löpæ. ællr ær huwær aff fallin. ællr ær lokæ niþær fallin. þær ær þriggiæ öræ sak at. giældi þæn þæt til bær. ok sokn wæri saklös. §. 1. Nu stiæl bonde aff aþrum .i. kirkiu. ællr .i. kirkiu garþi. þa ma þær hwar sin þiuff takæ. ok þiufwær böte biskupi þre markær. fore kirkiu friþ brutin. ok brut sin böte han æptir lanz laghum. æi a han þær friþ hawæ. þy at han bröt gen samu kirkiu.

.XIX.
¶ Nu six um sakir. þe biskupær a aff eþum takæ. æn þer atærganx wærþæ. fore ens manz eþ. a han þre markær. æru flere .i. eþe. æn en. þa takær han sex markær. þre markær aff eþwiti. ok þre markær aff huwzmanni. Gangæs flere eþær {wiþær} [iwir] sama mal. ganx eþer. taxeþer. þingwitni. ok bryz þæt atær. þa giældin allir enungæ biskups bot. sex markær. aff huwzmanninum þre markær. ok þre markær aff eþwitinu. æn þær saman haldæ. Skiliæs þer at. þa böte hwar þeræ sex öræ. þær til eþwiti hawær fyllt þre markær. siþæn swa ær fyllt þre arkær aff eþwitin. ok þre markær aff huwzmanni. Hawi ængin wald at qwæliæ mer han. ællr hans eþuiti. Gitær eþwiti warþt sik fore huwzmanni. þa böte huwzman sex markær. Hwar sum eþ ganger. ok bryz þæn eþær atær. þa gangi botin in til huwzmanz .i. biskups sakinni. ok huwzman gangi in til eþwitis. §. 1. hwar sum til þinx kombær. sighær sik eþ hawæ giört ok gangit. ok will þær mæþ winnæ sin delo broþor. ok dömis þæt o gilt. þa böte þre markær. æn æi ær eþwiti til. [ær eþwiti til.] þa böte eþuiti þre markær. ok þre markær huwzman. ok gangi undir skript. hwat hældær han sworit hawær ællr æi §. 2. Gangær owormaghi eþ þæn minnæ ær æn fæmptan ara. ællr skriptæþær man sum o læddær ær .i. kirkiu. þæn æþær ær o gildær. ok þær takær kirkiæn sex markær. §. 3. Gangær man twa eþæ vm en dagh. wæri þæn eþær o gildær þær siþær mer gangin war. ok takær þær kirkiæn sex markær. §. 4. Dömis eþær upp aff domæræ. ællr laghmanni. ok þryzkæs bonde wiþær. ok will hwarti wæþiæ ællr warþæ. ok æi domin standæ. ællr ræt giöræ. kombær kirkiu formanz breff til hans. ok manær han ræt giöra. gen domæræ wæþiæ. ællr undi skript gangæ. will {ok} [han] hwarti göræ. utæn gangær .i. kirkiu. siþæn hanum forbuþæt ær. ok giör mæssufald. þa böte þre arkær fore fyrstæ mæssufald. swa ok fore annæt. ok swa fore þriþiæ. æi wærþær þe bot meræ. þo at mæssu fall sein flere. þa æn han wæghir kirkiu ok kiöt atu. þa wæri saklös. §. 5. Dömir domæri nokon fallin. ok undir skript. ok takær kirkiæn þær aff pænningæ. ok dömir domæri. þæn samæ siþæn warþæn. ok annæn fallin fore samæ mal. þa skal kirkiæ þæm pænningæ sinæ atær fa. sum warþær dömis. ok giwæ han liþughæn fore {skipt} [skript] þe atær standær. ok taki pænningæ sinæ up aff þem þa fællis. ok domæri böte þre markær. for domwillu sinæ. aff þem þrim markum takær biskupær twa markær. ok kunungær halff mark. ok halff mark þæn warþær domis. hawær {ok} laghman swa dömpt. þa böte han sex markær. aff þem sæx markum. takær biskupær fiuræ markær. ok enæ kunungær. ok enæ þæn ær warþær dömis

.XX.
¶ Nu bryter klærker wiþ lekman. hwariæ handæ sak þæt hælzt ær. þa a bonde kallæ klærk fore hans forman. þæn kirkiunnæ dom hawær. Brytær lekman wiþ klærk. þa kiæri þæt a þingi. lekman a þe kiæru swaræ. antwiggiæ mæþ laghum. ællr laghæ botum. Bryta ok kirkiunnæ hion a annæt folk. ællær annæt folk til þeræ. þæt a undir lanzlagh standæ. hwat brutum þæt {hælz} [hælzt] æru. Swa oc æn mæn delæ. wiþ kirkiu um iorþ. æ hwat iorþ þæt hælzt ær. þa a þæt undir lanzlagh standæ. ok undir kununx dom ok laghmanz skilu. {ællæ} [allæ] staþi þær biskupær will. æi bondæ ræt giöræ. þær a bonde fore sin kununk komæ. allr iörþæ delur. ok allr iörþæ awærkæn. hwat þæt warþær klærkæ ællr lekmæn. þæt a æptir lanzlaghum at standæ.

.XXI.
¶ Allir aghu .i. guzfriþi wæræ. {oþ} [ok] þeræ hælghu kirkiu. þær guzlikamæ fylghiæ. [ok] þær æru .i. flok. ok .i. farunöte mæþ. hwar sum þæn friþ brytær. hwat þæt ær utæn kirkiu garþ ællr innæn þæt ær swa gilt sum þæt wari giört .i. kirkiu siælffri. ok þo hwart æptir sinum brutum. fa þer at delæ. annær sighær sik .i. þem friþi skaþæ hawæ fangit. ok annær nekær. witin þæt tolff mæn. þer sum þe næmpnæ baþir. þe tolff skulu wæræ aff samu sokn. §. 1. hwar sum stiæls til. at takæ wars hærræ likamæ. siþæn hanum forbuþæt ær. böte biskupi þre markær.

.XXII.
¶ Jwir þe mal nu up tæliæs. aghu baþi næmpd raþæ. krunæ ok kirkiæ. Brytær man friþ um sanctæ lawrinzæ dagh. dræpær man ællr sarghær sanctæ Erix dagh. ok waræ fru dagh þæn öffræ. ællr skiærþors dagh. til upsalæ farændi. þær wærændi. ok þæþæn farændi. þa böte tiughu markær krununni. ok tiughu markær kirkiunni fore friþ brutit. {Brutær} [Brytær] nokor friþ vm fyrru mariu mæssu. i sictunum. ællr þa biskupær wighir kirkiu. böte samulund. þæn friþær nu ær up taldær. gangær in. vm aptænsanx timæ a aptninum. ok utt um annæn dagh þa daghfulghit ær. §. 1. aghu baþi næmpd raþæ krunæ ok kirkiæ. æn eþsoret bryz .i. kirkiu ællr kirkiu garþi. hwat mæn hittis sattir. ællr o sattir. ællr a kirkiu wæghi. til kirkiu ællr fran farændi. æn swa ær at þem fyrræ a skildi. hwar ok sum man wærþær nöþghær aff kirkiu draghin. ællr aff kirkiu garþi. hwat illgiærningis manni þæt hælzt ær. utæn han hawi brutit gen samu kirkiu. sum han ær. þa innæn staddær. þa takær krunæn tiughu markær fore {friþbutit} [friþbrutit]. ok tiughu markær kirkiæn. æn giærþin ær lyus ok oppin bar. þa æn giærþin ær æi oppin bar. þa raþær halffri næmpd {hwart kunæ} [krunæ] ok kirkiæ [ok halfwi þæn þer fællæ wiliæ]. fællis þæn sum sakin giffs. þa skiptis friþbrutit sum fyrr ær saght. ok allt at ænu sæx markær fore banz malit. ok sin kost takær biskupin æn skiæra skal. kirkiu ællr kirkiu gard. þa æn manhælghin ær skiærþ .i. kirkiu garþinum. þa bötes þæt æptir lanz laghum. ok þo sæx markær fore banz malit. æn þæt ær giört .i. kirkiu ællr kirkiu garþi. §. 2. J næmpd þere þæssi orþ höræ til sum nu æru uptald. skal kununx lænsman ok biskups baþi wiþ wæræ. ok æi annæt þeræ at enost. Ok raþi halfwi næmpd {konæ} [kronæ] ok kirkiæ. ok halfwi næmpd raþi þæn þer fællæ wiliæ. Nu ær talt vm kirkiu balk. ok kirkiæ wæri war hiælp. AmEn.


Hær byriæs kununx balkær. ok tæliæs. i hanum flokkær tolff.

.I. ¶ Huru kunugær a wæliæs ok takæs.
II ¶ vm Erix gatu.
III ¶ vm kununx wighilsi.
IIII ¶ vm o rættær hæmpdir
V ¶ vm hæmsoknir.
VI. ¶ vm quinnæ friþ.
VII ¶ vm kirkiu friþ.
VIII ¶ vm hamblæn.
IX ¶ vm eþsöris bötær.
X ¶ vm kununx leþung. ok skipuistir hans.
XI ¶ vm roþæ ræt.
XII ¶ vm warþ hald.

Nv þorfwæ land kunung wæliæ. þa skulu þry folkland fyrstu kunung takæ. þæt ær tyundæ land ok attundæ land ok fiæþrundæ land. vpplandæ laghman. a han wiþ upsalir. fyrst til kununx. dömæ þær næst hwar {laghum} [laghmaþær] æptir aþrum. Suþærmannæ. östgötæ. tyu hæræþæ. wæstgiötæ. nærikiæ. ok wæstmannæ. þer aghu han til krunu. ok kununx dömis skiliæ. landum raþæ. ok riki styræ. lagh at styrkiæ. ok friþ haldæ. þa ær han dömbdær til upsælæ öþæ.

.II
¶ Nu a han erix gatu riþæ. þe aghu hanum fylghiæ. ok agu þe hanum gislæ sættiæ. ok eþæ swæriæ. ok han a þem lagh at giwæ. ok friþ at swæriæ. aff upsalum þa aghu þe hanum fylghiæ ok til strænginæs. þær aghu suþærmæn wiþ takæ. ok hanum mæþ gruþum ok gislum til swintunæ fylghiæ. þær skulu östgiötær motæ hanum mæþ sinum gislum. ok fylghiæ hanum giönum land sit. ok swa til miþiæn skogh a holæuiþ. þær skulu smalændingiær hanum mötæ. ok fylghiæ hanum til önæbækkiæ. þær aghu hanum wæstgiötær mötæ. mæþ gruþum ok gislum. ok fylghiæ hhanum til romondæ boþæ. þær skulu hanum nærikiær mötæ. ok fylghiæ. hanum giönum land sit. ok swa til upp hofwræ bro. þær skulu hanum wæstmæn [mötæ] mæþ gruþum ok gislum. ok fylghiæ hanum til östensbro. þær skulu hanum upplændingiær mötæ. ok fylghiæ hanum til upsalæ. þa ær þæn kunungær til land ok rikis laghlikæ komin mæþ upsweum ok suþærmannum. giötum ok gutum. ok allum smalændingium. þa hawær han riþit rættæ erix gatu.

.III.
¶ Þa a han aff ærki biskupi. ok lybiskupum. til krunu wighiæs .i. upsalæ kirkiu. siþæn ær han skyldughær kunungær wæræ ok krunu bæræ. þa aghær han upsalæ öþæ ok dulghæ drap. ok danæ arff. þa ma han þiænistumannum sinum læn giwæ. Værþær han goþær kunungær. þa lati guþ han længi liwæ.

IIII.
{ÞEssu} [ÞEssin] mal æru kununx eþsöri. þa han takæs skal. ok aldræ höxtu hærrænnæ .i. swæriki. Þættæ ær þæt fyrstæ. hwar sum hæmpnis a annæn. ok annær giörþi giærþinæ. þa skal þæt hundæris næmpd witæ. hwat hældær han hæmpnis a {annæt} [annæn]. ok annær giörþi giærþinæ. ællr annær skilnæþær kom þeræ mellum. §.1. þættæ ær annæt. Hwar sum hæmpnis a gruþ ok giöræ sæt. swa ok hwar sum hæmpnis a giör lagh. ok gangin. ællr a laghæ til mæli. þæt a hundæris næmpd witæ. hwat þæt sæt war ællr æi

V.
¶ Þættæ ær þæt þriþiæ. riþær man hem at andrum. ok giör hanum hem sokn. hwat sum þer æru en ællr fleræ. ok þæs wiliændis hanum skaþæ giöra ællr nokrum .i. hans garþi. þæt fyrstæ þer .i. garþ komæ sarghæ. sla til bloz. ællr drepæ. ællr bastæ ok bindæ. þæn saklös ær. þa hawæ þer allir brutit kununx eþsöræ. ok [ær] þær hwar huwzman fore sik. þer læggiæs allir biltughæ. ok þeræ bo til skiptis. Nu kan swa wæræ. at þer riþæ .i. garþ. ok ængin skaþæ gita giört. utæn brytæ hus hans. dylin mæþ eþe. atærtan mannæ. ællr bötin sæx markær. þy att þer ær hött mæþ litlu böt. Nu kan þæn fallæ sum fangit biuþær. þæt ær þæn sum hemsokn giör. wærþær han slæghin. sarghæþær. ællr dræpin innæn garþ ok grindæ stulpæ. liggi. o gildær. §.1. Nu kan þæn sum æi ær bondæns hiönæ. sökiæ bondæns garþ. fore o winum sinum .i. þrangum. þa aghu hans arfwær æn han dræpin wærþær ællr sar bo skiptæ. ok bötær takæ. ok hin biþin .i. friþ sum iorþenæ .a. §.2. Nu hittæs mæn sattir .i. garþi. ok skiliæs o sattir. æn þo at giærningær komi þeræ mellum. þa ær æi kununx eþsöre brutit. ok æi hemsokn giör. utæn han aff garþi gangi. ok. i annæn. far sik wapn ok {ællr} fylghi. gangær atær ok giör. til hans. fullæ giærþ. þa ær þæt hemsokn. §.3. rindær man at garþi fore owinum sinum. skiutær til hans ællr kastær far þæn skaþæ. i garþinum ær staddær. þæt ær hemsokn. §.4. Giörs landboæ hemsokn swa at eþsörit bryz. a hanum siælwm antwiggiæ mæþ sarum ællr drapum. þa a han baþi {baþi}. bo skiptæ. ok i friþ biþiæ. bryz eþsörit a annæn æn a {landbo æn} [landboæn] siælfwæn. þa aghi þæn bo at skiptæ eþsörit ær brutit a. ok þæn biþi .i. friþ iörþinæ a.

.VI.
¶ Þættæ æt þæt fiærþæ. takær man kunu mæþ wald. synis a syn. antwiggiæ a hænni. ællr a hanum. þe han giorþi henni. ællr hun hanum. ællr ær þæt swa. nær by ællr wægh. at höræ ma op ok a kallæn. waþær þæt laghlikæ skiærskotæt. þa a þæt hundæris næmpd witæ. hwat þær ær sant um. Takær man kunu mæþ wald. ok wærþær þær takin. ællr fangin a færski giærning. ok witnæ han tolff mæn þær til. þa a han undir swærþ dömæs. §.1. Takær man kunu mæþ wald dræpær konæ han. .i. þy. ok swa witnæ tolff mæn. liggi o gildær. §.2.Takær man kunu mæþ wald. rymir aff land mæþ hænni. wærþær han laghlikæ wnnin til walz giærning. þa a han aldrigh friþ fa fyrr. æn kononnæ giptæ man. biþær fore hanum

.VII.
¶ Sitær man a kirkiu wægh. ællr a.þingwægh fore aþrum. dræpær. sarghær. ællr bloþwiti slar. han hawær brutit kununx eþsöre. kombær æi drap ællr sar ællr bloþwiti þeræ mællum. þa ær hött mæþ ængu bött. Skil þem a kirkiu wægh. ællr a þinx wægh. ok æi aff langri awnd. utæn aff braþum giærningum. þæt ær æi kununx eþsöre. §.1. Faræ mæn fra kirkiu ællr þingi. faræ til sin vin. ællær pænninx öls. ællr annæn staþ. ok æi genstæ hem. sez fore þem forsæti. ok fa skaþæ. þær ær æi kirkiu friþær. ok æi þinx friþær brutin

VIII
¶ Takær man annæn. leþir til stox. hoggær aff hændær ællr fötær. þæt ær kununx eþsöre. utæn þæt komi .i. wapnæ skipti. Giör konæ ællr owormaghi. þylikæ giærning bötin mæþ laghæ botum. æi ma konæ ællr owormaghi friþ flyæ.

IX
¶ Þæssi mal wi hawm nu upp talt. þæ æru kununx eþsöre. ok {andræ} [aldræ] höxto hærrænnæ .j. sweriki. hwar sum þær brytær a mot. han hawær fore giört allu þy han a. owæn a iorþinni. swa mangir sum þer æru. ok swa lanzwist. ok biltughir læggiæs. um allt rikit. ok aldrigh fyr .j. friþ komæ. æn þæn biþær fore hanum. sum han bröt til. Nu ma ængin annærs fore giöræ. æi faþir sons. ok æi son faþurs. ok æi broþor broþors. ællr ængin annærs fore giöræ. skiptis aldræ lotær fyrst brot aff. saklösir æru. ok taki hwar sin lot sum han a .j. bono. Siþæn hans lotær sum brutlikær ær. skiptis .j. þry. en lot takær malseghandæ. annæn kunungær. þriþiæ allir mæn. þaghær þæn biþær fore hanum sum han hawær brutit til. ællr þæs arfwi. þa a kunungær hanum friþ giwæ. ok han lösi sik j. friþ. wiþ kunung. mæþ fiurætighi markum. §.1. þa þæssi næmpd skal næmpnæs. þa skulu þer baþir wiþ wæræ. ok ia wiþær sighiæ þæn til kiærir. ok þæn sakin giffs. ok þer .j. þa næmpd at næmpnæs sum þe baþir {a} [ia] sighiæ wiþ. Hwilikin sum þe tolff wæriæ mæþ sinum eþe. han ær warþær. hwilikin sum þe tolff fællæ. han ær fældær sum fyr ær saght. §.2. æ hwar mæn hittæs sattir. ok skiliæs o sattir þær ær æi eþsöre brutit. §.3. hwa sum þæn man husær ok hemær sum biltughær ær laghþær ok sworin. enæ nat. böte þre markær. hysir han flere nætær. þa böte fiurætighi markær. ællr wæri sik mæþ þrætylftum eþe. Hwa sum bultughæn man hysir ællr hemær innæn þæn dagh hanum ær laghþær. til þæs han rymæ skal. wæri saklös.

.X.
NV biuþær kunungær liþ ok leþung utt. {biuz} [biuþær] utt roþ ok reþ. þa skal næmpnæ hampn ok stampn. ok styriman. ok hasætæ allæ. ok han skal biuþæs a kyndilþingum. ok stþiæs a liþstæmpnum. vm allr kununx utt giærþir. skal buþ fiughurtan natum fyrr komæ æn þæt ut giörs. §.1. þæt ær laghæ leþungær fiughur skip aff hundæri. hwariu. will kunungær siælwær utrikis faræ. ællr hærr sin ut sændæ. raþi siælwær huru længi han will uti wæræ. ok æpti þy wærþær han leþung ut biuþæ. han will siælfwær uti wæræ. þættæ buþ ær. j fyrstu skipwist. sitær han qwær. ok will æi siælfwær ut faræ. ok æi hærr sin utrikis sændæ. þa ær laghæ leþungær. attæ pund. ok attæ spæn .j. hampnu hwariæ. j fyrsto skiwist. .j. tyundæ landi. ok attundæ landi. æptir upsalæ spanni .j. fiæþrundæ landi æptir enækiöpunx spanni. j andri skipwist. aghu wæræ sex. pund. ok sex spæn. twa skipwistir skulu mæþ pænningum ut giöræs fiurætighi {marþær} [markær] .j. hwart skip. þæssæ skipwistir skulu {wir} [iwir] all þry folkland at gangæ. slikt aff marklan iorþær sum aff wighum manni. vm þry skip. þæt fiærþæ skal giöræs utt aff mantali. aff bondum ok bondæ sunum. leghu drængium. ok löskæ mannum. þæn kallæs moghande man sum tiughu aræ ær. han skal .j. allum utskyldum standæ. þær til kunungær han undæn takær. §.2. Nu skal skipwist utgiöræs. ok .j. kununx wistæhus föræs. Nu skal maþær wæræ fore hampnu hwarri. ok en fore attungi hwarium. slikin attonx mæn wiliæ takæ. æi skal han wæræ fatökæri en þæn niu markæ kost a. ok æi witwillingær ællr owormaghi. ok þo en vm ar hwart. ok lænsmaþær fore hundari allu. ællr hans wist vmbuþ. hwilikin þeræ þæt latær. böte. þre markær. enæ þöm lenit hawær. andræ hundærinu. þriþiæ tekiu manninum. {ællr} [allir] aghu skipwist ok spannæ malæ ok andræ utgiærþir giöræ sum böndær æru. wæri þæn bonde sum skipwist ok spannæ malæ örkær [giöræ]. þæn æi orkær þæt. wæri han leghudrængær. ok giöri utt. fiuræ örtoghær. um arit. Nu komæ þær mæþ kununx utgiærþum fore kununx wistæ hus. þær a attunx maþær fore standæ. ok hampnu mæn allir. will æi bondæn ræt giöræ. fore rættæn stæmpnudagh þrim daghum fyrræ. æn skipwistin skal utgangæ. þa aghu hampnæmæn hem til hans gangæ. ok mætæ twa pænningæ utt. fore en aff hanum. ok swa kunungi fulnæþ fa. Swa ær ok vm spannæ malæ. korn span ok malt span ok swa vm attærgiæld. þæt æru þrætighi markær. æ hwar utgiærþir skulu. aff mantali utgiöræs. þær skal hundæri alt aff mantali iæmföræs. §.3. Nu skal kunungær hawæ fiughur nöt. aff hundari hwariu. fetæ ko. ællr komykit nöt. hwar fiærþungær sitt nöt. sex böndær. ett faar. hwar bonde fiughur fang hö. ællr fiuræ pænningæ. hwar bonde. ett höns. ær æi höns til. þa æru twe um lamb ett. ællr kiþ. ællr gris fore ett höns. ok enæ gas foræ þry höns. þæn æi hawær höns. §.4. Nu kæræ tækiumæn. sighiæ sik æi fullær utgiærþir fangit hawæ. attonx maþær sighær sik fullt hawæ ut giwit. aff attungi sinum. ok swa sannæ hampnu mæn. mæþ hanum. fylli þæt mæþ attæ attunx mannum. ok lensmanni sinum. ok wæri siþæn saklös. æi ma attungær lagh fore sik biuþæ. ok æi fiærþungær. ællr halfft hundæri. aldræ sizst allt hundæri. ma aldrigh lagh fore kununx utgiærþir giwæ. §.5. Nu aghu böndær fulnæþ fore kirkiu iorþ giöræ. fore swa mykit kirkiu bol ær. þæt ær markland iorþær. undir hundæris kirkiu. hwariæ. ok halff mark vndir tolfftæ kirkiu. hawær kirkiæn meræ frælst. standi þæt fore bondænum ok wæri saklös. §.6. Sitiæ landboær quærrir þe rætlikæ aghu ut giöræ. ællr þiænistu mæn. ællr andri böndær. þe ær böndær kunnu æi ræt aff fa. þo at þer kræfwin þæt fore garþi hans. þa aghi kunungær wald at latæ takæ aff garþi þeræ hwat han will fore þe utgiærþ. ok saköri mæþ. þæt ær þrir örær. fore witinæ. ok þre markær fore hampnunæ. §.7. Sitær attungær qwær. sækær at fæm markum. fiærþungær at tiu markum. halfft hundæri {tiu} [tiughu] markær. allt hundæri fiurætighi markær. ok æ skipwistinæ mæþ fullæ. þe bot liggær til kununx borþ. æ hwar kunungær far fullt. þa wæri bonde saklös. §.8. {a wat} [æ hwat] utskyld þæt hælzt ær. hwat þæt ær skipwist. spannæ mali. attærgiæld nöt. far. höns. hö. þa skal lænsman. ællr hans buþ fore wæræ. ok attunx mæn. þer ksulu æi bort faræ fyrr æn tækiu mæn hawæ fullt fangit. þer skulu vitæ hwar sum uttgiör. ællr hwar sum qwær sitær. þæn a saklös wæræ þer wæriæ. þæn ær ok fallin þe fællæ. §.9. Fællis fiærþungær fore nöt. böte þre markær. swa ok æn annær fællis. böte þre markær. þem taki tækiu man. Fællis man fore far ett. böte þre öræ. þem {taþi} [taki] ok tækiu man. Fællis fore höns ællr hö. giældi twa pænningæ fore en. þættæ skal allt ut sökiæs. sighær tækiu man þæt wæræ o gillt. sum hanum föris. fari hem at saklöso. ok hæmpti annæt bætræ. æi mughu kirkiu wæriændær næmpnæs fore kununx utgiærþir. §.10. Nu kunnu kununx utgiærþir. æi .j. rættum stæmpnudagh komæ. þa ær þær forfall fore. ett ær þæt þe æi buþ fingu. Annæt at þer sent buþ fingu. þriþiæ at þer illt wæþær fingu. swa at försl spiltis æn þer hanæ utförþin. þæt skal lænsman fyllæ. ok attæ attunx mæn. mæþ eþe sinum. §.11. Sitær allt hundæri qwært. söki folklanz hærræ mæþ tolff folklanz mannum. utt fiurætighi markær. ok skipuistinæ mæþ. swa gangi kununx utgiærþir fram. guþ giwi hanum at gott gaghn.

.XI.
ÞEttæ æru roþsins utskyldir. attæ. markær smörs. hwarr þæn sitt æghit bröþ ætær. ok örtugh {pæmingæ} [pæningæ] aff hwarium bondæ fore þinglamæ. ok tiu markær at ættærgiældi. aff hwariu skiplaghi. Sæx lifspund humblæ aff hwariu skiplaghi. ok mark aff hwari ar. æn þe hemæ sitiæ. fore leþungs lamæ. Faræ þe iuir haff mæþ leþungi sinum. wærin þa liþughir fore leþungslamæ. æi wærin þeræ ugiærþir flere. §.1. Nu ær skip utt .j. leþung gangit. ok .j. warþ. ok .j. waku kumit. stiæl þær man aff aþrum. ællr rænir. ællr brytær iwir lanzlagh hwat sak þæt hælzt ær. þæt a wæræ halfwu dyrræ at botum æn þæt hemæ giörs. ok halw læghræ at eþum ok witnum. Nu wærþær þæn sandær at giærning. þa bötes sak .j. þre þriþiungæ. takær en lot styriman. annæn malseghandin. þriþiæ hassætær allir. wærþær {þæn} [þær] man dræpin ællr huggin fullum sarum. þær aghær kunungær fiurætighi markær fore friþ brut sin. Nu kan þættæ sætæs. fyrr æn þer hem komæ. ok kan siþæn þæt mal delæs. þa a han þæt witæ. sæt ok böt mæþ styrimanni sinum. ok hassætum sæx. wærþær þæt æi sæt. fyrr æn þer hem komæ. standi þa fore mæþ lanzlaghum. ællr laghæ botum. §.2. kastær man annæn mæþ wiliæ. wærki uttbyrþis. ok ær til twæggiæ mannæ witni. böte þre markær fore þæt borþ til lanz wet. ok sæx markær fore þæt borþ til haffs wet. giörs þæt mæþ waþæ. wæri saklöst. §.3. Giör styriman aþrum a sighling. böte atær skaþæ ok mæþ þre markær. §.4. Rænir man hampn aff aþrum. böte þre. markær. giör hanum meræ skaþæ. giældi atær fullum giældum. Allir aghæ hampn fore kunungi rymæ. ok swa fore biskupi. ok iarli. ællr fore formanni þeræ sum kunungær hawær fore sik.

.XII.
¶ Nu takær styriman warþ fore bryggiu sinæ. wærþær skorin .j. warþi. bote. sex. oræ. kan siþæn skaþi .j. skipi wærþæ. utæn aff sio. ællr innæn aff landi. böte warþmaþær skaþæ atær. ok mæþ þre markær æn þæn wærþær æi fangin sum skaþæ giörþi. þæn böte ok þre. markær warþ fællir. sum styriman til warþs næmpnir. ok. skaþæn atær. sum fyrr ær saght. §.1. Nu wæntir man hærr a land sitt. þa wiliæ þe warþ utt sættiæ. til {landgiomö} [landgiömo] sinnær. byæ warþ. strandæ warþ. ok bötæ warþ. fællir {oc} man bya warþ. ællr wærþær skorin .j. þæm warþi. böte þre öræ. þæt ær byæmannæ ensak. Fællir man strandæ warþ. ællr skorin wærþær. þreæ markær bot at. takær enæ kunungær. aþræ skiplaghit. ok þriþiu takær han .j. warþi skiær. warþær æi skorin. ok fællir þön warþ þa takær þæn enæ mark. sum .j. warþhaldum ær. mæþ hanum. Nu fællir man. botes warþ ællr skorin wærþær. .j. þem warþi. sæx markær bot at. þæt ær kununx ensak. Nu kan skaþi komæ. giönum þæssæ warþæ. nu æru upsaghþir. þa ær þæt wizorþ þæs sum warþin haldær witæ þæt {mæl} [mæþ] twem mannum þær han hörþo. at han laghlikæ öpti. þry hær op. orkær han æi þön witni. þa böte fiurætighi markær æn þær hæriæs ok brænnis. giörs ængin skaþi wæri saklös. ængin ma ok annæn .j. warþ fore sik sættiæ. utæn han swari sakum. fore þæn han fore sik sætær. swa sum han siælfwær swara skuldi æn han .j. warþi brytæ kunni. Böndær oc bolfasti mæn aghu .j. warþ næmpnæs. æi ma konæ .j. warþ sætiæs. ok æi löskæ man. qwæls man fore böte warþ aff kununx manni siþæn. þa taki witni aff þöm. siþæn til kom. wærr han þæn. wæri saklös. Falz han. böte sum fyrr ær saght. strandæ warþær a haldæs til sol ær up gangin. siþæn a han laghlikæ til sighiæ. þöm næst hanum skal warþ haldæ. mæþ twæggiæ mannæ witnum. ok siþæn gangi warþær sum buþ kaffli. §.2. þættæ æru forfald þeræ warþ skulu haldæ. Liggær han .j. sot. ællr sarum. ællær hawær döþæn warþnæþ fore durum. ællr ær kallaþær aff kunungi. ællr ær eldær höghri æn hawæ þorff. ællr ær a fiæti feæ sins. þessi forfall nu æru saghþ. skal han witæ mæþ twem mannum. ok siælwær han þriþi. ok wæri siþæn saklös. Falz at witnum þa böte bot æptir þy. fyrr ær saght. hwariæ bot æptir sinum brutum. Swa lyktæs kununx balkær at roþæ ræt. kunungær aff hympnum giömi os allæ slæt. Amen.


¶ Hær byriæs ærfþæ balkær. ok tæliæs .j. hanum flokkær fæm ok tiughu.

.I. ¶ Huru man skal laghlikæ kono fæstæ.
II ¶ vm bryllöps giærþir
III ¶ vm giptæmal.
IIII ¶ vm morghongiæff.
V ¶ Huru konæ forwærkær morghon giæff sinæ
VI ¶ Huru man wærþær .j. horsiæng dræpin.
VII ¶ vm þe giptur barnæ goz ær fore.
VIII ¶ vm hemfylghir.
IX ¶ vm giæffær ok köp innæn siængær alstær.
X ¶ vm skipti þær hion skiliæs barnlös.
XI ¶ vm bryst arff.
XII ¶ vm skuld arff.
XIII. ¶ vm kollær arff.
XIIII ¶ vm bak arff.
XV ¶ vm iæmpnæþæ arff.
XVI ¶ vm niþær arff.
XVII. ¶ vm ofsinnis arff.
XVIII ¶ vm skiöt arff.
XIX. ¶ vm þrælæ arff
XX ¶ vm rantaknæ kunu barns arff.
XXI ¶ vm biltughæ mans arff
XXII ¶ vm lighris böter.
XXIII ¶ Huru barn skal faþur witæ.
XXIIII ¶ Huru frillu barn ærfwis.
XXV ¶ vm giæld æptir döþæn.

ERffþæ balkær byriæs at giptæ malum. þy at æ kumbær. æn. aff twem. maþær aff manni hwar aff andrum. ængin tu komæ swa samæn. at æi munu skiliæs vm siþir. en liþær fra. ok annær æpti liwær. aff siængær alstri byriæs allt arff.

MAþær skal kunu biþiæ. ok æi mæþ waldi takæ. han skal faþur hænnær ok næstu frændær hittæ. ok þeræ goþ wiliæ letæ. Nu kan hanum wæl swaræs. þa a faþir wald fæstnæþæ fæ takæ. ær æi faþir til. þa ær moþir. ær æi moþær til. þa ær broþir. ær æi broþir til. þa ær systir. æn hun gipt ær. æi ma mö. mö giptæ. ær æi systir til. þa ær faþur faþir til. ær æi faþur faþir til. þa ær faþur moþir til. ær {æ} [æi] faþur moþer til. þa ær moþor faþir. þa ær moþær moþer til. ær æi moþor moþer. þa ær faþur broþer til. ær æi faþur broþær. þa ær faþur systir. þa ær moþor broþer. ær æi moþor broþir þa ær moþor systir til. ær æi moþor systir til. þa æru syzllungær. ok bryllungær til. baþi iamnær a fæþærni ok möþærni. þa skal fæþærni fæstænæ. fæ takæ. ok æi möþærni. ær nærmer a möþærni æn fæþærni. þa a möþærni fæstnæþæ fæ takæ. Hwar sum annæn rænir fæstning. böte þre markær. taki þem þæn ræntær ær fæstningæ malæ. Hwar sum giptir mö. utæn rætz giptæ manz orloff. böte fiurætighi markær. ællr witi loff aff rættum giftæ manni. mæþ atærtan mannæ æþe. §.1. Nu ær fæstningæ fæ takit. þa skal han fæstæ mæþ attæ mannum. þa skulu þer fastær at wæræ. fiuri aff kononnæ {halswm} [halfwm]. ok fiuri aff manzins halfwm. þa æ fæstingæ fæ baþi laghlikæ borit. ok wiþ takit. Hwar sum fæstningæ fæ bær a fæstingæ fæ. böte þre markær. ællr dyli mæþ tiu mannæ eþe. at han æi wisti. at fæstningæ fæ war fyrr borit. Nu kan mö siælff wiþ fæstnæþæ fæ takæ. þa böte þæn botænæ sum fæstningæ fæ bar utæn þeræ goþwiliæ. þær næstu frændær waru. §.2. hwilikin mö man takær. mot faþurs wiliæ ællr moþor. æn þer liwæ. hwat hun takær han til aþalmanz ællr löskæ læghis. þa wæri miskunnæ konæ faþurs ok moþor. ok ænxi annærs frændæ. ællr giptæ manz will faþir ok moþer forlatæ henni sak sinæ. þa taki hun fullæn ærfþæ lot. Nu delis þær um. hwat hænni war þæt forlatit ællr æi. þa skulu þæt tolff mæn witæ. §.3. Nu kan þæm manni hughær wændæs. ællr kono. ok wiliæ æi þa fæstning haldæ. hawi þæn forgiört förningum. ok fæstningæ fæ. ok mæþ þrim markum. Nu ær likt þeræ mal bæggiæ. at hun will æi þa fæstning haldæ. þa lati hun atær fæstnæþæ fæ. ok förningæ. ok mæþ þre markær. §.4. Fæstir man kono. ær wiþær faþir ællær frændær þer næstu. ær æi kona siælff a fæstningæ stæmpnu. ællr ær æi til wiz komin. ællr aldærs. aghi wald mæþ frændum sinum ne gen sighiæ. ok þæn man fæst haffþi. andrum. böte þre markær til þræskiptis. Nu ær konæ siælff a fæstningæ stæmpnu. skilis þy enæst þeræ fæstning. at biskupær will. han a skoþæ þæ forfall sum þeræ mællum ær.

.II.
¶ Nu raþær man til bryllöps .j. bryllöps timæ. þa sankær han bruþframmu. ok {buþmannum} [bruþmannum] sinum. sendir gen kono þeræ. sum hans ær fæsti konæ. nu syns hun hanum fæstikonæ hans. Nu riþær han annæn timæ. ok beþes fæstikono sinæ. ok syns hanum sum fyrræ. þa sændir han ok þriþiæ timæ æptir. ok syns hanum sum fyrræ. þa böte kononnæ giptæ man. þre markær köpgildær. þa þreskiptæs ok þre markær kargildær taki bonden fore kost sin. ænkiæ aghær siælff giptu sinni raþæ. Nu ær fæstikonæ hanum synd. .j. þrim bryllöps timum .j. iæmlangæ enum. sanki þa frændæ flok sin. ok taki þa fæsti kono sinæ. ok hete þe konæ laghtakin. ok æi rantakin. hwar hanæ rænir aff hanum. siþæn böte fiurætighi markær. §.1. Nu kan allt wæl wæræ. bruþmæn gen bruþ komæ. ok bruþframmæ. þer skulu .j. friþi þit komæ. ok swa þær wæræ. ok þæþæn faræ. {ok} misfyrmis þöm nokot a þem wægh. þa a faþir ok frændær þær æptir sökiæ. Nu dör bruþ a wægh uti. atær lik til byær. oc mæþfylghþ hænnær. Dör bruþkome a wægh uti. atær lik til byær ok mæþfylghþ hans. Nu kombær bruþ hem til bondæ sins. þa ær hun .j. warþnæþ bondæ sins komin. kan husbondænum ællr husfrunni. ællær barnum þeræ nokot giöræs. ællr andrum hionum þeræ. þa ær bonde ok husfru. ok barn þeræ all .j. hundræþæ giældum æn þe dræpin wærþæ. ok .i. fiuratighi markum. æn þer sar wærþæ. reþo hion. ok all annur hion bondæns. liggi .j. twæ botæ. baþi .j. drapum ok sarum.

.III.
¶ Nu æstir man liuþ. ok beþes giptæ mal. aff skyldum mannum. þa a þæn giptæ malum raþæ. sum skyldæstær ær. han a kono manni giptæ til heþær ok til husfru. ok til siæng halfræ. til lasæ ok nyklæ. ok til laghæ þriþiunx {ok til alz þæs} [.i. allu] han a .j. lösörum. ok han afflæ fa. utæn gull ok hemæ hion. ok til allæn þæn ræt. ær uplænzk lagh æru. ok hin hælghi erikær kunungær gaff .j. nampn faþurs. ok sons. ok þæs hælghæ andæ. §.1. Nu ærfwir bonde ællr husfru. frændær sinæ. ærfwir baþi iorþ. ok lösöræ. þa aghi lösöræ baþin. ok iorþ aghi þæt þeræ sum ærfwir.

IIII.
¶ Hindræ dax um morghin. þa aghær bonde husfru sinæ heþræ. ok hænni morghon giæff giæwæ. giwær han .j. egnum. þa skal han giwæ mæþ fastum ok fullum skiælum. swa mykit han will. swa mykit sum morghon giæff ær. swa mykit ma husfru bondæ sinum atær giwæ. mæþ fastum ok fullum skiælum. ok wæri swa full þön giæff. sum þe bonde hænni gaff. þæssæ giæff nu ær saght. þa mughu þe giwæ hwat þær æru rikæri. ællr fatökæri. husfrum sinum. swa mughu ok husfrur þöm ater .j. gen giwæ. wæri ok þæt lagha giæff.

.V.
¶ Nu kan konæ hor giöræ. wærþær laghlikæ til wnnin. þa hawær hun foregiört morghon giæff. ok allu þy sum hun war gipt. ok giwin til. kombær giælskapær mællum giptz manz ok ogiptæ kono. wænis þæt til þeræ. þa standi fore mæþ atærtan mannæ eþe. faldær at eþe. böte. sæx markær til þræskiptis.

.VI.
¶ Gangær annærs manz konæ a bulstær ok bleo .j. annæræ kunu siæng. wærþær bar ok a takin. þa skal hanæ til þinx föræ. fællæ tolff mæn kononæ sum fangin ær. þa fællis hun til fiurætighi markæ. hawær hun æi pænningæ. til. þa böte {loklæ} [lokkæ] sinæ. ok örun. ok næsær. ok hete æ horstakkæ. §.1. takær konæ aþræ .j. siæng. mæþ bondæ sinum. ok mæþ þöm samu witnum. ok slar hanæ þær .j. hæl. ok fællæ hanæ tolff mæn. liggi o gild. §.2. Nu kan man annæn takæ .j. siæng mæþ kunu sinni. ok slar han. þær .i. hæl. ællr baþin þöm. þa skal han þem samæn fiætræ. döþ ok quik. ællr baþin döþ. ok swa til þinx föræ. þæt skulu tolff mæn witæ. hwat þær ær sant um. fællæs þe sum dræpin æru. liggin o gild. Fællis þæn sum drap. fællis til morþgiældæ. §.3. wrækær bonde bort husfru sinæ laghtaknæ. ok takær .j. staþ andræ. ok .j. siæng. mæþ sik læggær. þa rænir han husfru lasæ. ok nyklæ. kiærir {hæt} [þæt] hun. ok frændær hænnær. þæt hun hawær borit stol a. stol. ok rænti hinnær lasæ ok nyklæ. þæt kallær utskutstolæ. þær ær fiurætighi {markær} [markæ] bot at. þa þræskiptæs

.VII.
¶ Nu giptis konæ .j. karls bo. giptis til laghæ þriþiunx. giptis karl .j. kono bo. giptis til twæggiæ lotæ. §.1. Nu gangær hun a giptu aþræ. ok barns hænnær fæþærni [ær meþ hænna. innæ þa skal. för barna. fæþærnæ] undæn. skiptæs. ok taki þer fyrstunni twa löti aff lösorum. ok siþæn giptis mannin til twæggiæ lötæ .j. þriþiung hænnær. æru ok þreæar giptur wæri lagh samu. hawi aldrigh ængin wald at giptæs .j. barnæ fæþærni. Giptis konæ .j. karls bo. ok æru þær barn fore. þa skal ok vndæn skiptæs þeræ goz. sum fyrr æ saght. ok giptis aldrigh konæ .j. barnænnæ möþærni. fyrr æn þæt ær undæn skipt. Skiptis þæt undæn. sum þe aghu fyrr. wiliæ. þön bolagh læggiæ. þa hawin þær barnin wald til ællr þeræ frændær bolagh læggiæ mæþ feþær þeræ. ællr moþor. mæþ bolax fastum. þær skulu tolff wæræ. §.2. Nu ær maþær twægiptær. ok ær fyrr undæn skipt. þa takær bonden halfft. wiþær twa kunur. æru þar þreær. æi far han þy meræ. ok taki slikt giptæ sum giptæ. ær konæ twægipt. ok ær fyrr undæn skipt. þa takær hun þriþiung wiþ twa mæn. æru þe ok þrir. æi far hun þy meræ. ok taki slict giptæ sum giptæ. §.3. Nu kan baþi faþir ok moþer döþ wæræ. raþin fore barnæ goz frændær þer næstu [annær] aff fæþærni. ok annær aff möþærni. þæn næsti mæþ skyldæstu witnum. kunnu þer mællum sin delæ. þa giffs þem witz orþ. barnæ goz at raþæ sum bætær kan. ok bætær will. æ til þæs barn til wiz komæ. Nu liwær antwiggiæ faþir ellr moþer. raþi þa þæt þeræ fore barni. ok barnæ goz. sum længær liwær ok en aff hwarri halwnni sum skuldæstær ær. þer skulu raþæ æ til þæs barn til wiz kombær. Dör bonde fran husfru sinni æru barn æptir. raþi husfru fore barni ok fæþærni til hun giptis atær. siþæn hun giptis. raþin þa fæþærnis frændær þer næstu. fore barni. ok barnæ goz. ok æ hwar barnæ goz hawær handæ mællum. hwat þæt ær faþir. ællr moþer. ællr frændær. þæn a hwart ar rættæ rækning aff þy goz giöræ. före næstu frændum.

.VIII.
¶ Nu giptir bonde sun sin ællr dottor giwær mæþ hænni iorþ ok lösoræ. hawi þæt swa længi sum faþir ok moþer. sighiæ ia wiþ. ok æi længær. þy at ængin ma annæn quikkæn ærfwæ. æi barn ællr barnæ barn. hwarti faþir ællr moþer. ok ængin annær skyldær man. utæn giwi hwar andrum atær mæþ tiu mannæ eþe. bristær at eþe. böte þre markær. ok utt þæt aff hanum kræffs. §.1. Nu giptir man son sin. ællr dottor. ok giwær mæþ fylghþ mæþ. baþi a fæþærni ok moþærni. Dör siþæn faþir ællr moþær. kræfiæ sizkini siþæn æptir lott sinum. bæri þa atær giptinæ til skipt mæþ swornum eþe. ok taki þær hwart þeræ lott sin. systir ok broþir. æpti byrþ sinni. kan son ællr dotter skiptæ bort lott sin. ællr andru kost forhæfþæ. þa skal siþæn gipt til skipt gangæ. þa standi {þær} [þæt] .j. þæs lott sum fangit hawær. {ok} [ær] fore giört ær .j. giptinni. ok taki follæn skiptis lot. ær meræ giptin æn skiptin. ok hawær han forhæfþæt giptinæ. þa giældi han atær aff sinu swa mykit .j. skiptæ lotin bristær

.IX.
¶ Nu a bonde wald at giwæ husfru sinni til þriggiæ markæ. utæn morghon giæff. swa ma ok husfru giwæ bondæ sinum. ok allt at enu. morghon giæff atær. æn hun swa will. Nu aghær faþir ok moþer wald at giwæ barni sinu. til þriggiæ markæ. æn swa mykit ær atær. at hwar son far þre markær. ok dottir tolff öræ. ær æi swa mykit til. þa gangi gieff. til skiptis. §.1. allt þæt bondin ok husfrun kiöpæ samæn. baþi .j. iorþ ok lösörum. þæt kallær siængæ köp. aghi husfrun þriþiung. ok bonden twælötinæ. aff bolköpinu. Liutæ þe {þa} [swa] sæliæ sum kiöpæ. gangi þa a husfrunæ lot þriþiungær. ok twe lotir a bonden.

.X.
¶ Nu kunnu hiön barnlös skiliæs at. Dör man fyrr æn konæ. taki hwart þeræ siæng æptir annæt. mæþ allu þy þær til hörir. bulstær ok linlak. hoffþæ dynu ok aklæþi. Liwær konæ æptir bondæ sin. aghi kirkiu klæþi sin. þe bæztu. hældær æn þe wærstu. þæt a wæræ stænizæ. kiurtil ok iwirklæþi. huwþdukær. æi ok þy meræ. at meræ til ær. Liwær bonde æptir husfru. sinæ. aghi fyrst hæst. þæn bæstær ær. ok wapn fræls. þe han ma wæl til wighis mæþ faræ. æn swa til ær. ok kirkiu klæþi sin. æi ok þy meræ. at meræ til æri. æn nu ær saght. Dör bonde ok liwær husfrun. þa gangi hæstær ok saþul ok wapn hans til skiptis. ok husfrun hawi kirkiu klæþi sin. ok siæng sinæ utæn skipti. ok hint gangi allt til skiptis baþi þæt bonde ok husfru attu .j. lösörum. Liwær bondæ æptir husfru sinæ. þa aghi bonde hæst ok saþul sin. ok wapn sin. [ok sæng] utæn skipti. ok hint allt annæt gangi til skiptis þön attu .j. lösörum. swa .j. hindræ dax giæff sum j. andrum bom. hwat hældær bonde dör ællr husfru. §.1. Dör bonde ær æi barn æptir. ok þæn kombær til garþz. arffwi wil skiptæ. ok allu raþæ. sitær hun wiþ swar. ok sighær þæt sant ær. jæk war mæþ bondæ minum. skiæmbær æn skuldi. ok wit wildum baþin. wæntir jæk þæt iæk ær æi at meru kumin. æn skipt rættri. þaghær iæk hawær lot min aff rætti skipt. fangit. hus ok inuiþir. ok kiöp okur bæggiæ. þa wil iæk sighiæ þik til lasæ ok nyklæ. Dör bonde ær barn æncti. kombær þæn til garþs arffwi wil skiptæ ok raþæ. swarær husfrun. fore sitær. jæk ær mæþ barni. ok byrþi bondæ mins. þa a þæt goþz synæs ok seæs. ok .j. iæmpnæþæ hændær at sættiæs. ok þo raþi husfrun. fore föþo sinni. ok liggi þa stæmpnudaghær fore husfrunni mænæþæ stæmpnæ. þæt æru manæþæ siu. Föþis þæt barn ok .j. hem kombær siu manæþum siþæn bonden ær döþær. taki þæt barn arff ok orff þæt kallr skyndæþæ manæþæ. Föþis þæt barn ok .j. hem kombær attæ manæþum. æptir þæt bonden döþær ær. taki þæt barn. arff ok orff. þæt kallær ytighiæ manæþ. Föþis þæt barn. ok .j. hem kombær niu manæþum. æptir þæt bonden döþær ær. taki þæt arff ok orff. þæt kallr laghæ manæþ. Föþis þæt barn ok .j. hem kombær tiu manæþum æptir þæt bonden döþær ær. taki þæt barn arff ok orff. þæt kallær senæþæ manæþ. Föþis ok þy sennæ. þa ma æi horbarn arfwi skiptæ. ok fylli siþæn husfrun. atær hwat hun hawær fore giört aff þy goþz. Nu six hun mæþ barni hawæ warit. ok þæt fore koms. þa a hun þæt witæ mæþ twæggiæ quinnæ witnum. ok tiu mannæ eþe. §.2. Nu delæ mæn um brullöps kost. annær sighær waræ mere at gangin. ok annær minni. þa hele atær swa mykin kost. sum han wiþ kennis. ok tiu mannæ eþ mæþ at æi war kosten mere.

.XI.
Dör bonde ok liwær barn æptir. þa ærfwir barn faþur sin. ok swa moþor sum faþur. æ hwat þæt ær son ællr dottær. ær baþi æptir son ok dotter. þa takær systir þriþiung wiþ broþor. æru twa systær ok æn broþær. þa takæ þar halft wiþ broþor. æ swa mang syzkini æru. þa {taþær} [takær] æ systir halw minnæ æn broþer. Liwæ barn æptir broþor. taki slikt broþor barn. sum broþer. ok slikt systur barn sum systir. Swa ærfwis allt til fæmptæ manz. þær hwart föþis fram aff andru. æ mæn ett syzkini liwær. þaghær syzkini æru all döþ þa takær slict systur barn. sum broþor barn. Nu dör bonde ok ær æi barn æptir. æru barnæ barn til. taki þön arff ok orff. æru æi barnæ barn til. ok hawæ þön barnæ barn. barn æptir sik. taki þön arff ok orff. ok hwarti faþir ællr moþer. systir ællr broþir. æn þö at þe til sein. Nu kan son ællr dotter ærfæ faþur sin. liwær annærs sizkins aff komæ. þa taki þæt fullæn sin lot. broþors lot. æn han aff broþor ut komin ær. systur lot. æn han aff systur föddær ær. allt innæn fæmptæ man. æi ma. fæmpti man arff takæ. þæssi arff nu æru upp tald. þem kallr bryst arff. kombær aldrigh bak arff. ællr nokor annur arff. þær innæn. mæn nokot liwær aff bryst arffwi. §.1. Nu sighiæ frændær barnsins barn wæræ döt föt. þa sighær þan wiþ swar sitær. at barn ær quict föt. ok þæt barn þa miolk aff moþor spinæ. synis a horn ok har. þær bær en konæ twæggiæ mannæ witni. þær kombær moþer at maghær arffwi barni sinu. §.2. Nu dör bonde. liwær barn æptir. kombær ærfwingi til þinx ok liuþ beþes. jæk hawær faþur min ærft. ok wil iæk lott min witæ. skiæræ ok skiptæ. fæþærni minu raþæ. þa swarær broþær hans. wit attum faþur giömin. ok goþæn. þæn baþi konni afflæ ok giömæ. þæt ær okart raþ. at wit baþir afflum. ok baþir giömum. þy at samæn ær bröþræ bo bæzst. Ne sighær hin. iæk will skiæræ. ok skiptæ. lot min witæ. ok fæþærni minu raþæ. giffs þa hanum wizorþ. til rættæ laghæ skipt. aghu þer æi .j. flerum byum æn enum. þa taki ynxtæ syzkini næst solo. ok siþæn {ok} æ swa hwart sum gamalt ær til. ok ælztæ fiærst. Nu aghu þer .j. flerum byum. þa skulu fæþærnis frændær ok möþærnis skiptæ hwarium sin lot. sum þe iæmpnæst kunnu. þær aghu möþærnis frændær lot skiæræ. ok fæþærni a skiöti haldæ. ok möþærnis frændær lot vp takæ. klandær þæt nokot syzkini siþæn fore andru. þa aghu þæt syzlungær ok brollungær vitæ atærtan þer sum boskiptis fastær waru. hwat a hwars þeræ lot kom. æru æi þer til. þa taki þöm niþum æru næstir. ok kyni kunnæstir. ok siþæn ma sizkini a annæt syzkini fastæ bindæ. ok æi fyrræ. hawær son ællr dotter ærfft æptir faþur sin. þæt goþz. þa fyllin syzlungær ok bryllungær boskiptis eþ. at hwar ræþ fullum sinum lot. ok siþæn witi þa faþir fang. ok sun fæþærni mæþ atærtan mannæ eþe. at o klutræþu. ok o klandæþæu. Nu sighær han wæræ klandæt .j. faþurs daghum. þa witi þæt tolff mæn. hwat þæt .j. faþurs daghum klandæt war ællr æi. war þæt .j. faþurs daghum klandæt. þa bindi son fastæ a rættæn eghandæ. war þæt goz æi .j. faþurs daghum klandæt. þa witi mæþ fæþærnis witu. sum fyr ær saght. æ huru mang sizkini æru .i. bo samæn. krankæs bo þeræ. ællr bætræs. gangi a aldræ þeræ lot. æ mæn þe o skipt hawæ. sinæ mællum.

.XII.
¶ Nu six um skyld arff. ær döþ faþir ok moþir. ok liwæ sizkini æptir swa mang þe æru. Dör siþæn ett aff þem. þær kombær broþir at arfwi bröþær sinum. [æn] æi ær systyr til. ællær systir æptir systur sinæ. æn æi ær broþer til. ær baþi æptir broþir ok systir. þa takær broþær broþor lot. ok systir systur lott. ok swa ærfwir allt þæt aff bröþær ær komit sum broþir. ok swa þæn aff systur kom sum systir. allt til fæmptæ manz. æ mæn nokot sizkini liwær æi ma fæmpti man arff takæ. ok taki systir .j. um egnum æptir þy þæt giældær .j. bolbynum. mæþ fastæ witnum. þem sum skyldasti æru. æru bolbyær flere. æn bröþær æru. þa taki systir sin lot .j. bolbynum. þær skils siængær aldær sum sizkini æru flere. æn ett. ærfwi ok aldrigh kollær koll. fyrr æn annær ær aldær döþær.

.XIII.
¶ Nu ær döt faþir ok moþær. ok liwæ barn æptir. æru barn æptir. baþi sundær kolli ok samkolli. Nu dör ett aff samkolli. ærfwi þa samkolli þre löti. ok sundær kolli fiærþung. hwat þæt ær systir. ællr broþer. æ hwat þær æru flere ællr færri .j. kollinum. þe fa æi meræ æn fiærþung. ok þo .j. um egnum. æptir þy þæt giældær .j. bolbynum. ok fullt ær gen fullu. æru kollær twe. ær ok allt döt æptir annæn. þa ærwi kollær koll. ok engin annær man ællr konæ.

.XIIII.
Dör barn. ok liwær æptir faþir ællr moþer. ok ær annæt þeræ döt. þa ærfwi halft faþir ællr moþer. ok halft samsizkini. Dör enungæ barn. þa ærwi twa löti faþir ællr moþer. ok þriþiung sundær kolli. ær æi samsizkini til. ællr sundær kolli. þa ærfwi allt faþir ællr moþer. ok giwi ængum ut aff.

.XV.
¶ Delæs wiþær baþi faþur faþir ok moþor faþir. taki halft hwart. delæs wiþær faþur moþer. ok moþor moþer. þar æru iæmpn ærwæ. Delæs wiþær faþur faþir ok moþor moþer. ællr moþor faþir. ok faþur moþer. þe æru all iæmpn ærwæ. æ hwar sum delæs wiþær a fæþærni. ok möþærni baþi iæm nær. þær taki halfft hwart. æru æi baþi iæmpnær. þa taki þæn arff næst ær borin. ok giwi æncti utt aff. §.1. Nu dör man ok liwær æptir faþir. ok moþir. hawær þen man goz fangit mæþ affling ællr giptu sinni. Dör han barnlös. ærwi þa twa löti faþir. ok moþer þriþiung.

.XVI.
¶ Delæ mæn um niþær arff. þa takær þæn arff. sum niþum ær næstær. ok kyni {kunnær} [kunnæstær]. ok byrþi sik til mæþ atærtan mannæ eþe. ok giwi ænkti utt aff. Nu delæs faþur faþir. ok faþurs broþir. taki faþur faþir arff. ok hin gangi fra. Delæs wiþær faþur broþer. ok faþur moþer. [taki faþir moþir. arff hin gange fraa. Delæs wiþær faþir. broþir. ok moþir. faþir ællr moþor moþer. þa {taki} takær moþor faþir arff. ok hin gangi fra.] swa standær moþor moþer .j. arfwi. sum moþor faþir. ær þæt faþur faþir ællr faþur moþer. wæri lagh samu. §.1. Nu delæs wiþær faþir ællr moþer. wiþ broþor barn. ællr systur barn. þa ærfwi faþærni ællr möþærni. ok hin gangi fra. swa {fframpt} [frampt] æncti liwær aff bondæns barnum ællr husfrunnær. liwær nokot aff þem. þa giwi {þön} þem halfft utt. sum fyrr ær saght. æn þe æru samkollæ. æru þer sunderkollæ. taki þriþiung. ok ærwi swa sonæ barn. sum son. ok swa dottor barn. sum dotter. allt til fæmptæ manz sum aff þöm föþis. §.2. Nu wærþær konæ hær takin. mæþ affling bondæ sins. hun skal þæt lysæ fore haptum ok skiparum sinum. kan atær komæ barn. ok haptær. ok bæræ haptir witni. þa aghi kirkiunnæ forman. utt letæ þæt. mæþ tolff mannum þöm ælzstu .j. þe byghþ æru. hwat þæt barn a. arff takæ ællr æi. §.3. wærþær man siukær a skipum uti. næmpnir rættæn ærwingiæ. dör þæn man. taki þæn arff ok orff sum boþæ karlær witni beræ

.XVII.
¶ Nu six um offsinnis arff. Sæz allt .j. bat samæn man ok konæ. ok barn mæþ þöm. wet ængin hwar fyrst dör. ællr lænxt liwær. gangi þær fæþærni til fæþærnis. ok möþærni til möþærnis. Sættiæs all .j. slæþæ bonde ok husfru. akæ all .j. enæ wak. wet ængin hwar lænxt liwær. ællr fyrst dör. gangi ok þær fæþærni til fæþærnis. ok möþærni til möþærnis. þæt kallr ofsinnis arff. Brindær allt inni. bonde. barn. ok husfru. wet ængin hwilikin fyrst dör. gangi ok þær fæþærni. til fæþærnis. ok moþærni til möþærnis. Gangær her a land dræpær ok brænnir. wet ængin hwar lænxt liwær. gangi swa þæt arff sum fyrr ær saght. swa ok æn mæn .i. striþ döæ. wet ængin hwar fyrst dör. ællr længst liwær wæri lagh samu sum fyrr ær saght. §.1. Hwar sum þæn dræpær. han ærwæ atti. han ær skildær wiþ arff. ok böte bot mæþ hundræþæ markum ok fiurætighi. utæn þæt se mæþ waþæ til komit. tolff mæn skulu þæt witæ. hwat hældær han til arffs drap ællr eigh.

.XVIII.
¶ Nv six um skiötsætu barn. afflær man barn .i. löskæ læghi. ok. takær man siþæn þa kono til laghgiptæ husfru. þa takær þæt barn [arff] ok orff sum annæt aþælkono barn. æn þo at konæ ællr man hawi þæs .j. mællum. a andru giptu gangit. Fæstir man kono siukær ællr helbryghþu. mæþ fastum ok fullum skiælum. þa han hawær fyrr til frillu hafft. ok barn mæþ hafft. hawær hanæ swa fest. sum nu ær saght. þa wæri barn. aþælkono barn. æ hwat bonden liwær. ællr han ær döþær. afflæs ok barn .j. fæstum. taki þæt barn arff. ok orff. Delis þæt ok sighær hanæ æi laghlikæ festæ wæræ. þa fylli hun mæþ attæ fastum. fiurum aff mannæ halw. ok fiurum aff quinnæ halw. þer aghu swæriæ. at þer þa wiþ waru. han hanæ laghlikæ fæsti

.XIX.
¶ Nu takær o fræls man o frælsæ kono. fæstir ok wighis wiþ hanæ. ok. afflær barn mæþ hænni. þæt barn a frælst wæræ. Nu takær fræls man o frælsæ kono. mæþ lagh ok lanz ræt. ok mæþ eghændæ wiliæ. afflæ þön barn samæn. þæt barn a frælst wæræ. ok swa konæn ok allt þæt aff hænni föþis siþæn. Takær o fræls man frælsæ kono. mæþ lagh ok lanz ræt. gangær awgh or ett sinni. fa þön barn samæn. þær gangi barn a bætri halw.

.XX.
¶ Nu wærþær konæ wald takin. ok wærþær .j. þy sinni hawændi mæþ barni. ok wærþær man laghwnnin til. mæþ tolff mannum. þa taki þæt barn arff ok orff. æ hwar þy kan arff til fallæ.

.XXI.
¶ Nu wærþær man biltughær laghþær. rymir aff land ok husfru. hans mæþ hanum. afflæ barn mæn þön biltugh æru. þæt barn. a æi arff takæ. Nu kan þæt barn afflæs inlændis. ok föþis utlændis. þæt barn ma æi arff takæ. Nu kan man barn afflæ mæn han biltughær utlændis ær. ok föþis inlændis. taki þæt barn arff ok orff. §.1. Nu wærþær man biltughær. ok rymir land. ok husfru hans sitær quær æptir hanum. kombær han atær. ok afflær barn. mæþ hænni. fyrr æn han friþ far. æi ma þæt barn arff takæ. þæt barn hetær rishofþe. §.2. Nu kan biltughum manni fallæ arff til handæ. hwat arwi þæt hælzst ær. wæri han skildær wiþ arff. ok þe ærfwin sum næst æru. Kan han friþ fa. ok faldær hanum siþæn arff til. þa ma han arff takæ. ok æncti aff þy fyrra. til fiöll. þa han biltughær war.

.XXII.
¶ Nv six vm lighris bötær. wæri slict lighri o fræls manz. ok o frælsæ kono. swa sum fræls mans. ok frælsæ kono. Nu latær mö lighræ sik. aff möiær aldri. halff fæmpti mark. bot at. Latær lighræ sik annæn timæ. ok annæn man. at markær þreær. latær sik lighræ þriþiæ timæ. þriþiæ man. tolff öræ bot at. latær lighræ sik optæri fa bot ængæ. Nu latær ænkiæ lighræ sik. þre markær bot at. latær lighræ sik annæn timæ at tolff öræ. latær lighræ sik þriþiæ timæ. þær ær bot ængin. at. at þæssu lighri ær bot ængun meræ. æn nu ær saght. §.1. Takr moþer lighris bot. ok hun föþi barn fram um þry ar. ær barn þeræ mællum. þa taki barn lighris bötær. §.2. Nu ma æi lighris bot bötæs. utæn barn witni bæri. ok han wærþi laghlikæ til wnnin. ællr han siælwær wiþ gangi

.XXIII.
¶ Nu dyl faþir barn. ok konæ hanum barn witir. þa skal konæ sik tolff mæn fa. ok þæn sum barnit witis andræ tolff. ok swa til þinx faræ. þær a {hwat} [hwart] þeræ en man næmpnæ. þe twe næmpnin sæx mæn. þe sæx aghu þær mæþ grannum ok nagrannum ranzakæ. hwat um þæt mal ær sannæst. gangi {siþæ} [siþæn] þe sæx til þeræ tolff. ær þe hældær wiliæ. Gangær þer til þeræ tolff ær kono fylghiæ. þa aghu þer man til barnæ faþurs witæ. taki þa barn lighris bot. ok þre markær fæþærni sitt. ok þre markær fore at han barn dulde. þe sæx markær skulu wæræ kiöpgildær. þöm taki barnit aghær .j. hwarti karl ællr kunungær. Gangær man wiþ barni. þa böte lighris bot. ok þre markær fore fæþærni sitt. Nu wæriæ þær atærtan þæn fore ær barn witis. þa ær þæt barn faþur löst þa a biskups lænsman þem fore biskup komæ. þa lati bsikupær þæt mal ranzakæ. hwat þær ær sant um. ok standi þæt mal. a biskups dome. hwat þe skulu utlændis gangæ ællr æi. §.1. Nu dör konæ .j. barn sott. þa kræffær barn æpti fæþær. sinum. ok faþir nækær. þa skal hwart þeræ mæþ tolff {mannunn} [mannum] til þinx komæ. faþir ok barn. þer a hwart þeræ en man næmpnæ. þe twe skulu sæx mæn næmpnæ. þe sex. aghu þæt ranzakæ. hwat þær ær sannæst um. þæt mal. Fællæ þer þæn man. þa taki moþer lighris bot ok þre markær barnit æptir faþur sin döþæn. ok swa æptir moþor sinæ döþæ. æ hwat aþall kono barn ær til ællr æi. §.2. Nu skal frillu barn föþæ faþir ællr moþer. þæt þeræ æmpni hawær bætri. siþæn þæt ær aff spinæ want. ok þær til föþe moþer barn fram. Nu gitær hwarti þeræ barnit haldit. þa þiggi þæt barn. sik föþu. ok liggi þo bæggiæ þeræ warþnæþær a. æ þær til at siu ar æru uti. fore allum waþæ. §.3. Nu leghis barni fostær moþer. ok þæt barn fore dærfwæs. aff wanröct. þa raþi biskupær hwar fastæ skal þæt barn [atær]. ok fostær moþer böte waþæ bot

.XXIIII.
¶ Nu kan frillu barni pænningær wæxæ. ok faldær þæt fran. ok æru pænningær æptir. ok liwær æpti faþir ok moþer. taki halfft hwart. ær annæt þeræ æptir. ærwi allt samæn. ok giwi æncti utt. ær hwarti æptir faþir ællr moþer. gangi swa þæt arff. sum all annur arff. [frillu barn ma ærwæs swa sum all annur.] æi ma ok þæt meræ {ær} ærfwæ. æn nu ær saght. §.1. afflær man barn .j. hordom .j. frænzæmis spiæl. ællr guziwæ lagh spiæl. þæt barn se skilt wiþ arff. §.2. Nu kan nokot þæt klandæs .j. ærffþ ær kumit. klandæs þæt fore enum. þa klandis fore allum. {hwart} [hwat] hældær þe skulu þæt haldæ ællr utt giwæ. ok wærin. arfwær þæt mæþ lanzlaghum. ællr utt giwin.

.XXV.
¶ Dör man. æru giæld æptir. þa giældis giæld aff bo hans o skiptu. ok arwær skiptin þy atær ær. ær æi goz meræ æn giældit ær. þa giældis giæld aff þy samæ. winz æi goz til fuldræ giældæ. þa ær want pænningæ takæ þær ængi til æru. ok arwær wærin saklösir. ok ængin hawi wald ængu arfwi skiptæ. fyrr æn giæld guldin æru. þe han giældæ atti. winz æi goz til fuldræ giældæ. þa falli aff allum giældum slict aff mark sum mark. §.1. Nu kræwær man giæld annæn ok ær þæt halff mark. ællr halff mark minnæ. þær a til talæs a þrim þingum. ok a friærþæ þinginu. þa dömi domærin hans nam at takæ fore þæt giæld. ok haldi þæt þær til han þæt atær lösir. Nu dyl han giæld þæt sum minnæ ær. æn halff mark. þa dyli mæþ twem mannum. ok siælwær han þriþi. Nu sighær han þæt guldit wæræ. hawi þær til twæggiæ manna witni. alt þæt halff mark ær meræ. laghþingis þæt sum allr andræ sakir. Nu kræwær han meræ æn halff mark. ok minnæ æn sæx markær. wæri sik mæþ tiu mannæ eþe. Sighær han þæt guldit hawæ witi þæt mæþ twem wiþær wæru mannum. ok siælwær han þriþi. Nu kræwær han sæx markær. ællr meræ æn sæx markær. ok minnæ æn fiurætighi markær. dyl han. dyli mæþ atærtan mannum. sighær han guldit wæræ. witi mæþ fæm wiþær wæru mannum. ok siælwær han siætti. Nu kræwær han fiurætighi markær. ællr meræ. witi þæt giæld guldit mæþ atærtan mannum. ællr dyli mæþ þrætylptum eþe. standi þylik lagh fore allum wænslæ malum. Nu ær taldær ærfþæ balkær. swa lati guþ os skiptæ arff. at wir þiænum hymiriki. þæt ær war þarff. amen amen amen.


Hær byriæs manhælghis balkær. ok tæliæs .j. hanum flokkær fiuri. ok fæmtighi.

.I. ¶ vm þe drap ær fæ kan giöræ
II. ¶ æn owormaghi ællr galin man dræpær man.
III. ¶ vm bakwaþæ drap.
IIII ¶ vm drap aff handlösum waþæ.
V ¶ vm handwærkæt drap mæþ waþæ.
VI ¶ vm a fallz drap
[…]
L ¶ vm kirkiu þiuff
LI ¶ æn man takær þiuff annærs manz
LII. ¶ vm wæghæ fyndir. ok lysningær
LIII ¶ Hittir man fæ manz ællr hemæ hion.
LIIII ¶ vm watn fyndir.

Nv kan fæ man dræpæ. hwariæ handæ fæ þæt hælzt ær. þa skal han framsældum fylghiæ. ok orunæ bot mæþ biuþæ. þæt ær tolff öræ karlgildir. mæþ tolff pæntri ortogh a hundæris þingum þrim. ok folklanz þingum twem. will ærwingi wiþ botom takæ. wæri þæn saklös sum botenæ fyllir. will han æi wiþ botum takæ. þa skal han a þriþiæ folklanz þingi. banæn lösæn latæ. ok bot .j. takæ hændær sættiæ. ok wæri siþæn saklös. §.1. Föþir man {duw} [diur] hemæ ællr fughlæ. kan þæt skaþæ giöræ. warþi swa fore þy sum fore allu aþru fæ sinu .j. allum sakum. §.2. Nu sighær sin hawær mist. þu hawær æi framsældum fylghit. fylli þa þæn wiþ swar sitær mæþ domaræ sinum. ok þingwitnum. þrim. at han hawær laghlikæ banænum fylght. fyllir han swa wæri saklös. fallz han. fallis til fiurætighi markæ. §.3. Dör {mannin} [banin] .j. {tilbuþum. ok} [tilbuþinu oc] ær þæt [fæ.] fylghi swa döþu sum quiku. til ens þinx. ok læggi þær niþær. ok wæri saklös. quæls han siþæn fore banæn. ok sighær han fyrræ hawæ banæn dræpit. dyli mæþ twæggiæ mannæ eþe. ok siælwær han þriþi. ællr giöri swa goþæn döþæn banæ sum quikæn. æptir mæzmannæ orþum.

.II.
¶ Dræpær owormaghi man þæn minnæ ær æn fæmptæn aræ. hwariulund han dræpær han. wæri þæt waþæ bot. hwariu lund þæt til kom. Dyls drapit witnis þa til mæþ sæx mannum. {ok} nu sighær annær owormaghæ wæræ. ok annær æi. witni þæt tolff mæn. þæt ær owormaghi minnæ ær æn fæmptæn aræ. §.1. wærþær man aff witæ. han a lysæ fore grannum. ok soknæmannum. ok fore hundæris þingi enu. ok frændær hawin han .j. hæptum. kan þæn man or hæptum komæ. dræpær man. ællr brænnir by. liggi. þær by .j. waþæ giældum siu markum. æi ær þe bot meræ. þo at baþi brinni by ok bonde. kan han man dræpæ ællr sarghæ. wæri allt .j. waþæ botum. sar .j. þrim örum. döz drap .j. siu markum. swa skal hans ærwingi baþi takæ ok. giældæ fore han. ær æi lysningæ witni til. sum nu ær saght. þa wæri giærning hans .j. wiliæ wærkum. baþi þæt han giör. ok swa þæt hanum giörs.

.III.
¶ Nu huggær man at manni. wærþær annær fore. far aff banæ. ællr huggær twa mæn sændær .j. huggi eno. annæn atær ok annæn fram. wæri þæt .j. waþæ wærkum. atær giörs. ok þæt .j. wiliæ wærkum. sum fram giörs .j. sarum.

IIII
¶ Nu wærþær man dræpin .j. bakwaþæ ællær handlösom waþa. þa ær þæt waþi baþir sighiæ waþæ wæræ .j. sarum. Nu skiutær man spiuti. ællr kastær stene. iwir hus. ok ser æi hwar niþær kombær. ællr kombær fyrr niþær æn skaþin giörs. stionkkær aff stene ællr stokki. ællr aff nokro andru. þæt ær allt handlös waþi .j. þæmmæ twem waþum. þa ma waþi fullæs. utæn malseghanda {bak} [þak].

.V.
¶ Giör man siælffskot .j. skoghæ. stræng ællr stappu. ællr grawær. han skal lysæ fore gannum ok soknæ mannum. Far nokor siþæn skaþæ aff. liggi han .j. waþæ giældum. siu markum. Lysir han æi. ok ær æi twæggiæ mannæ witni til. liggi þa .j. halwm giældum. fore glömsku sinæ. §.1. {ællr} [allir] waþæ eþær aghu gangæs. .j. laghþingum. hawi ok ængin lænsman wald at queliæ þæn eþ. han a æi bot .j. æn eþræn fallz

.VI.
¶ Kliwær man .j. træ mæþ bön skipæræ. faldær niþær ok far aff banæ. liggi .j. halwm giældum tiughu markum. kliwær man .j. træ fore kiætis skyld. faldær niþær. ok far aff banæ. liggi o gildær. Nu sighær arfwin han mæþ bön upkliwin wæræ. ok hin nekær sum baþ. dyli mæþ atærtan mannæ eþe. Fallz han at eþe. böte tiughu markær. sum fyrr ær saght. Nu faldær þæn man. niþær. ok far þæn man skaþæ niþri standær. wæri þæt o {gild} [gilt]. afald þe æru böt. ok aff fald æi. utæn aff sæghl træ enu. §.1. Nu faldær hus a man. far aff banæ. han ær gildær [mæþ] waþæ giældum markum siu. Liggær wiþæ kastær .j. garþi. faldær a man. ok far aff banæ. han ær gildær at waþæ giældum. markum siu. ær brundær .j. garþi. han skal byliæ ok um hyliæ. faldær man .j. ok far aff banæ. han ær gildær. at waþæ giældum. markum. siu. aghu brun flere. giældi þæn fællir. ok æi þæn byggir. §.2. will man rættæ sten ællr stuþ. faldær a man. far aff banæ. gildær mæþ waþæ giældum. markum siu. giældi þæt þæn giængis biþær. vpdræt skipæ. ællr utskut skipæ. wærþær man fore lunnum. ællr borþe. far aff banæ. gildær mæþ waþæ giældum. markum siu. §.3. til þæssæ waþæ wærkæ skal bot bötæ. ok ængin eþær fylghiæ. §.4. Takær man annærs þræl lani. gangæ baþir .j. skogh samæn. huggæ baþir træ samæn. far þræl banæ aff. giælde bonden þrel atær. mæþ siu markum. Fa baþir banæ aff. liggin baþir ogildir. huggæ twe mæn træ ett. fa baþir banæ aff. liggi baþir ogildir. Far annær banæ aff. giældi þa annær annæn atær. mæþ siu markum. §.5. æ hwat o frælst folk giör. ællr liutær. þa wæri swa gilt .j. botum sum allir frælsir. utæn bonden ællr husfrun. ællr börn þeræ kunnu hanum nokot giöræ. hwat þæt ær hældær .j. drapum. ællr sarum. wæri allt o gilt .j. alli bot

.VII.
¶ Sitær man .j. satu. wil diur skiutæ. wærþær man fore. liggi han .j. {wæþæ} [waþæ] botum. siu markum. §.1. j. þæssum malum nu ær saght. þa a han biuþæ waþæ eþ. ok waþæ bot. han a fæstæ eþ. atærtan mannæ. ok bot siu markær. han skal takæ hawæ baþi fore eþ ok fore bot. Fa bot takum .j. hændær. han skal biuþæ a grafwæ bakkæ a hundæris þingum. þrim. ok folklanz þingum twem. hwar sum biuþær friþi han ok hans goz. §.2. Dræpær faþir ællr moþer barn sitt mæþ waþæ. liwæ þön hiön baþin. kærir annæt þeræ til þæs sum dræpit hawær. þa fylli waþe eþ ok waþæ bot. ok quæli þæt ængin höghræ. hwarti til laghæ. ællr botæ. §.3. æ hwar sum man skal tilbuþi fylghiæ .j. waþænum. Faldær at tilbuþi. þa kombær waþi .j. wiliæ wærk. §.4. Dör konæ .j. barn sott. þe .j. löskæ læghi liggær. siu markær waþæ bot at. ok skal ængu tilbuþi fylghiæ.

.VIII.
¶ Wærþær man wæghin ok slæghin .j. gatum. ok j. hiörþlötum öknum. ællr almæningium kirkiu mællum. ællr kiöpungæ. han ær gildær at tiughum fiurum. þæt hetir dulghæ drap. þæt a hundæri giældæ. e. hwar þæt liggær. utæn tomptæ ra. ærræt lik ok undæt. þær a hundæri banæ finnæ innæn nat. ok iæmlængæ. ællr botum uppi haldæ. hittis bani. ok a þingi wiþ kiænnis. þa a ærwingi aff banæ sak. at sökiæ. ok bötær aff hanum kræfiæ. liggær {sik} [lik] innæn tomptæ ra. ærræt ok undæt. þær a hundæri banæ finnæ. {innæt} [innæn] nat ok iæmplængæ. ællr botum uppi haldæ. e. hwar lik hittis. ærræt ok undæt innæn tomptæ ra. utæn hus. ællr .j. o læstum husum. þær a hundæri banæ finnæ. ællr botum uppi haldæ. Hittis .j. læstum husum. þæt ær morþgiæld hundræþæ markær ok fiurætighi. hwar sum æi synis a liki handæ wærk. þær a ængin bot fore drap kræffiæ. ok æ hwar sum man wet drapæræn mæþ sannu. þær wæri hundæri saklöst. §.1. Nu kan þæn man utrikis föddær wæræ. sum dræpin ær. kombær ærfwingi hans mæþ brewm. ok skiælum. þæn a arff takæ. ok böter kræffiæ. kombær han æi innæn nat ok iamlangæ. þa a kunungær arff hans takæ. æn han lekman ær. ok biskupær. æn han ær klærkær. Syns {kununxi} [kununx] manni seæ þæt ok synæ siþæn. æi kan ærfwingi komæ sum nu ær saght. böte þæn þre markær arfwit hawær handæ mællum. Förir han þæt undæn bort. böte. sæx markær. ok fore goþit atær undir iæmpnæþæ hændær. meþ swornum eþe tiu mannæ. Dör ok inrikis föddær man. kombær æi arfwi hans. innæn þriggiæ aræ fræst. skiptis þa arff hans. til klostræ ok kirknæ fore sial hans.

IX.
¶ Nu dræpæs giæstir at bondæ. dræpær giæstær giæst. wærþær banin funnin. han a botum. uppi haldæ. þæn a æptir banæ letæ. sin hawær latit. ok bonden wæri saklös. §.1. Nu mötes twe mæn. dræpær hwar annæn. liggi þær man gen manni. fore ærwingium bæggiæ þeræ. ok ærwingiær böten kunungi hwar þeræ þrættan markær. ok attæ örtoghær. ok swa hundærinu. §.2. Nu dræpær man annæn. kombær han til þinx. ok wiþær drap kiænnis. þa a malseghande wald hwat han will hældær hæmpnæ. ællr wiþ botum takæ. will ærfwingi wiþ botum takæ. þa a han fiurætighi markær fore lot sin hawæ. kunungær þrættan markær. ok attæ örtoghær. swa ok hundæri. Swa a þæssi bot ut bötes. æn swa til ær. ok þe bot. a sporgiæld hetæ. §.3. Nu wærþær man dræpin. ok dyls drapit. þa a þæn wald sin hawær latit. næmpnæ slikin til banæ han siælwær will. nekær þæn þæt kan witæs. þa a þæn wald sin hawær latit. bindæ han wiþær mæþ sæx mannum. þem þær wiþ waru. ok a saghu. ær æi witni til. þa dyli mæþ þrætylptum eþe. Fællæ þer han sum sakin witis. þa giælde þæn man atær mæþ laghæ botum. æ hwat hældær at witnin fællæ han. ællr han faldær at laghum. wærs þæn man fore drapit wæri saklös. ok æi ma ærwingi flerum þæt drap witæ. hittis æi draparin þa giældi hundæri sum fyrr ær saght. §.4. Nu kunnu twe ællr þrir ællr flere. ett drap giöræ. kænnis en wiþær. þa a þæn sak sik kiænnir. hawær han æi pænningæ til at bötæ. giældi þa liff fore liff. ok hawær þæn walld sin hawær latit þæn til haldbanæ næmpnæ han siælwær will. þæt aghu ok þe sæx sum drapit witnæþu. at witæ hwat han ær sandær. at þy mali ællr æi. Fællæ þer han falli til tiu markæ. þem tiu markær taki rættær malseghande. æi wærþær ok botin þy mere. at flere .j. flokki sein. allir ok þer sum þer sæx þær til witæ. þer aghu undir skript gangæ. ok æi til fæ botæ. utæn sandbani. ok haldbani. þe aghu bot bötæ sum nu ær saght

.X.
¶ Nu kiænnis manni likran. wærþær bar ok a takin. böte. sæx markær. wærþær æncti .j. handum takit. {þy} dyli mæþ atærtan mannum. brister at eþe. böte bot sum fyrr ær saght. §.1. Nu wil man wiþ botum takæ. æptir sin dræpnæn. draparin will ok giærnæ giældæ. winz æi fæ til fuldræ fiuratighi markæ þa bristi fore allum {þen} [þem] þær a bot takæ swa mykit fore hwarium. sum boten ær til. Hwar sum man dræpær. ok rymir undæn. ok ærfwingiær wiliæ wiþ botum takæ. sökis þa bo hans mæþ domum ok. skiælum. Nu skal þæn biuþæ sum giærþ hawær giört. bot æptir brutum sinum. giæld æptir wighis walli. han a biuþæ a hundæris þingum. þrim. ok folanz þingum twem. will malsegande wiþ botum takæ. þa fæsti. ok giældi æptir. will han æptir hæmpdum letæ. fæsti þa hundæri ok lænsmanni bot æptir brutum sinum. Nu will han æi fæstæ. ællr ræt giöræ. sökis þa han til laghæ. ællr laghæ botæ. §.2. Nu huggæs twe mæn. annær wærþær sar. ok annær dræpin. þær ær drap gilt. ok sar o gilt. §.3. all sporgiæld ok dulghæ drap skulu þræskiptæs.

.XI.
¶ NV six vm twebotæ. Giör man forsæti fore andrum .j. husæ skiuli. garþæ skiuli. grindæ skiuli. skoghæ skiuli. öya skiuli. ællr utnæsæ. kombær þær man a gangændi. akænde. riþænde. ællr roænde. Faldær þæn fore ær. liggi han .j. sporgiældum. tiughum fiurum. Faldær þæn til kombær. liggi han .j. twæbotæ tiughum attæ. Nu sighær annær. forsæti giört wæræ. ok annær æi. þa aghu þæt tolff mæn witæ hwat forsæti giört war ællær æi. æi ma forsæti kallæ þæt æi kombær drap .j. §.1. Fylghir man laghum. ok leznum. gangær þær gen wigh ok wærn. faldær þæn fore ær. liggi han .j. sporgiældum. tiughum fiurum. Faldær þæn til kombær. liggi .j. twæ böte tiughum attæ. æi wærþær þe bot höghri. §.2. ær annær swa ungær. ok annær swa gamæl. at han ær æi för full folkwapn bæræ. skorin aff skyldum ok utgiærþum. wærþær þæn dræpin. gildær mæþ twæböte tiughum attæ. §.3. Kunungær biuþær leþung utt. skip liggær .j. læghi. lyptingær tiældæþær skiöldær a stampni. wærþær þær man dræpin fore borþe ok bryggiu sporþe. liggi .j. twæböte tiughum attæ. §.4. J. þæssum malum. nu æru upp tald. þa skal swa baþi sanbanæ. ok haldbanæ wiþ bindæ sum fyrr ær saght. um annur drap. §.5. Swa a twæböte skiptæs. at malseghande. taki fiurætighi markær. ok fiurætighi markær þræskiptæs. takær kunungær en lot. annæn rættær malseghande. þriþiæ hundærit. §.6. Nu dræpær konæ man. liggi han .j. sporgiældum. Dræpær man kono. liggi hon .j. twæböte. skiptis þæt sum annur twæböte. Nu six þön konæ mæþ barni wæræ. sum dræpin war. hawi þa barns ærfwingi þæn næsti wizorþ. at witæ þæt mæþ sæx mannum. ok sæx konum. at hun mæþ barni war. þa hun dræpin at warþ. ok bötes þæt mæþ atærtan markum. þa þræskiptæs. taki en lot malsegande. annæn kunungær. þriþiæ hundærit. §.7. Nu kan heþit barn dræpæs þær wærþær æi bot höghri. æn fiurætighi markær.

.XII.
¶ Nv six um hundræþæ giæld. wærþær owormaghi dræpin mæþ harms hændi. þæn minnæ ær æn siu aræ. han ær gildær. mæþ hundræþum. ok fiurum tiughum. §.1. Nu wærþær man hemdræpin han ær gildær. at hundræþum ok fiurum tiughum. wærþær man dræpin innæn fiuræ tomptæ ra. sum allir byæmæn aghu. nokor aff þem sum þær a hus ok hem. ællr innæn sæxtighi fampnæ fran tomptæ ranni. han ær gildær at hundræþum. ok tiughum fiurum. E hwar man hawær hus ok hem. þa hawi .e. friþ. sæxtighi fampnæ fran husum sinum. wærþær man dræpin innæn þæt mærki. nu ær saght. wæri gildær at hundræþum. ok tiughum fiurum. ær ok þy fiærmer. liggi þa .j. sporgiældum. þænnæ friþ aghu bonde ok husfru ok þeræ börn. ok allir þe þær aghu bo samæn. utæn þeræ giæst hion. leghu hion. ok hemæ hion. þe liggin .j. twæböte. §.2. Nu wærþær man dræpin .j. kirkiu. ællr kirkiu garþi. ællr innæn sæxtighi fampnæ nær kirkiu garþinum. wæri þa gildær at hundræþum. ok tiughum fiurum. §.3. Nu kunnu mæn til þinx komæ. hittæs sattir ok skiliæs o sættir. a rættum þinxstaþ ok gamblum. wærþær þær man wæghin ok slæghin. liggi þæn man .j. hundræþum. ok tiughum fiurum. ær þæt utæn þinxstaþ. liggi .j. sporgiældum. §.4. Giptis son fra fæþær sinum. kombær faþir til sons hem. wærþær þær wæghin ok slæghin. liggi .j. sporgiældum. kombær son hem til faþurs sins. þa ær han hemæ wærþær þær wæghin ok slægin. gildær mæþ hundræþum. ok tiughum fiurum. Giptir bonde son sin. til kiöpstaþær. farr faþir hans mæþ sækki ok suþi. gangæ baþir a torgh kiöpæ sinnær letæ. wærþæ {þæ} [þær] wæghnir. ok slæghnir. hawæ baþir en wighwal swa nær garþi. at takæ ma mæþ ask ok ændæ ok öxæ skapti. þær ær hwar þera gildær at hundræþum ok fiurum tiughum. ær þæt þy fiærmær. liggi þa faþir .j. hundræþum. ok fiurætighi. ok son hans i sporgiældum. §.5. Bor smiþær a landi wærþær han dræpin mællum garz ok smiþiu. ok standær smiþiæ swa nær garþi. at han kastær hakæ ok hambri aff garþi. ok til smiþiu. wærþær þær dræpin. liggi þa .j. hundræþum. ok tiughum fiurum. ær han þy fiærmær. liggi .j. sporgiældum. §.6. Nu riþær man at wæghi. hittir lik ærræt ok undæt. han a atær wændæ ok lysæ .j. by þem þær næst ær. ær oran fore hanum .j. þem by. lysi .j. by andrum. ær ok þær oran. lysi .j. by þriþiæ. standi swa .j. þem by sum .j. fyrstæ. ok sighi. jæk hawær fynd hitt. liggær lik a wighwalli. ærræt ok undæt. ok wet ængin manz banæ. Swaræ þe sum fore æru. hwar ær likæri manz banæ. æn þu. Ne sighær han. jæk ær æi manz bani. Synis bloþ .j. spiuz fali undi öxæ ölum. synis spiæl a klæþum. ællr oddær wiþ und. han ær likær manz banæ Dyl han giærning. þa aghu tolff mæn han antwiggiæ wæriæ ællr fællæ. wæriæ þer han. wæri saklös. fællæ þer han. böte hundræþæ markær ok fiurætighi. §.7. Nu wærþær man siukær a skipum uti. þer aghu byrr at biþæ ok manz at giömæ. at liþær sott att manni. æn aghu þe byrr at biþæ. ok manz at giömæ. en sighær þæn man döþæn wæræ. ok annær quikæn. æn aghu þer byrr at biþæ. ok manz at giömæ. e til þæs allir sighiæ þæn man döþæn wæræ. ok ængin quikæn. föri han siþæn .j. ö ubygdæ. læggiæ mællum stens ok torfwo. bort sighlæ þe. til komæ andri. löpæ upp .j. ö. obygdæ skæmptæ sik. ok wæþær skoþæ. höræ þe at rymbær .j. iorþo. til seæ þer. fa mal aff manni. wet næmpnæ stamboæ ok styriman. ok hassætæ. þer aghu man a land föræ. han a siælwær böter fore sik kræffiæ. han ær gildær at hundræþum ok fiurum tiughum. §.8. Nu kan kunungær gislæ hawæ. wærþær han wæghin ok slæghin gildær mæþ hundræþæ markum ok fiurætighi. §.9. Nu faræ skattmæn kununx giönum land wærþæ þe wæghnir. ok slæghnir. gildir mæþ hundræþum. ok .XL. Swenær sum þem fylghiæ. wærþæ þe wæghnir ok slæghnir. liggin .j. lanz laghum. §.10. standær laghmaþær a laghskilu rættri. wærþær þær wæghin ok slæghin. gildær at hundræþum. ok tiughum fiurum.

.XIII.
¶ Nu far bonde dræpæ husfru sinæ. wildi raþæ hænni. ok æi dræpæ hanæ. þæt aghu tolff mæn witæ. hwat þæt war giört mæþ wiliæ wærk at hun banæ fik. ællr han wildi raþæ hænni. ok æi dræpæ hanæ. swæriæ þer swa at han æi drap hanæ mæþ wiliæ. wæri þa sækær at laghæ botum. Fællæ þer han. gangi þa bonde til stæghls. fore giærþ sinæ. ok þo aghu þe han fyrræ til þinx föræ. ok dom til takæ fyrr æn þæt giörs. ok liggi o gildær fore allum mannum. wiliæ frændær hanum liff unnæ. þa skal han utlændis at skript innæ. inlændis bot bötæ. ok þæt ær hundræþæ markær ok fiurætighi. Gangi baþi .j. karl ok kunungær. §.1. Dræpær husfru sin bondæ wæri lagh samu. witin ok þæt tolff mæn. hwat þæt war giört mæþ wiliæ ællr æi. Fællis hun at wiliæ wærki. dömis þa hun mæþ stenum tyrfæs. §.2. Nu dræpær hwarti þeræ annæt. ok ær þo annæt þeræ dræpit. ok banin kan fangin wærþæ. gangær banin wiþ {giærningum} [giærninginni]. ok husfrun ællr bonden wiþ raþinu. wæri baþi fegh. maþrin upp a stæghl ok konæn undi gryt. Nu gangær viþ man. ok konæ dyl. ok fællæ hanæ tolff mæn. þa giældin baþi liff sitt. fore. §.3. Dræpær bonde husfru sinæ. ællr husfru man sin. wærþæ laghlikæ til wnnir. gangiundir döþ. sum nu ær saght. §.Nu kan faþir ællr moþer barn sitt dræpæ ællr barn faþur ællr moþor sinæ. ællær broþer broþor sin. systir systur sinæ. þæssi giæld æru all .j. hundræþum ok tiughum. fiurum.

.XIIII
¶ Hundræþæ giæld aghu swa skiptæs. takær malsegande fæm. markær ok sæxtighi. kununx lænsman. fæmtæn markær. til kununx borþ þrætighi markær. ok þrætighi markær folklandinu. halfft þem ær folklandinu raþær. ok halfft folklanz mannum. ok slikt hundæri sum hundæri. Nu ær saght um hundræþæ giæld ok fiurætighi wærþæ ok ængin giæld höghri.

.XV
¶ NV six vm þön mal. baþi gangær hals ok goz fore. hwar sum awghæn skiold förær. gen allwaldughum kononge. ællr gen hanz riki. han ær siælffær föddær innæn han hawær fore giört hals. æn han fangin wærþær. ok þær til iorþ ok goz hans undir krununæ. hwat han fangin wærþær. ællr æi. Nu wærþær han æi fangin. ok witis þo vm þylikt mal. þa skulu sæx mæn aff kununx raþ næmpnæ tolff mæn. þe tolff aghu han wæriæ ællr fællæ. wæriæ þer han. wæri saklös. fællæ þer han. giældi baþi liff ok goz. §.1. þættæ ær annæt mal swa bötis. hwilikin man. sin rættæn hærræ dræpær. hwat han ær hældær fatökæri hærræ ællr rikæri. wærþær han fangin wiþ samu giærning. þa skal han til þinx föræs. ok vndi stæghl dömæs. ok iorþ ok goz hans þræskiptæs. takær en lot kunungær. annæn malseghande. þriþiæ hundæri. Nu kan bondæ leghudrængær ællr brytiæ. ællr þeræ leghu kona. ællr þræl þeræ. ællr ambat. bondæn ællr brytiæn. ællr þeræ husfrur. ællr barn þeræ dræpæ. taki þa þylikin ræt. nu ær upp taldær. Nu kan manni ællr kono witæs at þer hawæ hærræ sin dræpit. þæn dyl sum sakin giffs. þæt aghu tolff mæn wæriæ. ællr fællæ. wæriæ þe han. wæri saklös Fællæ þer han. standi þylikin dom. nu ær upp taldær.

.XVI.
¶ Dræpær præstær bondæ. ællr {annæn klærk.} [annær klærkær.] þa taki biskupær kununx rættin. Dræpær bonde præst. ællr annæn klærk. þa taki kunungær kununx rættin. aff bondænum þem samæ. §.1. Nu kan bonde wærþæ dræpin ok arffwi hans ær æi inlændis. kiærir þær nokor æptir. ok wærs þæt fore hanum. kan þæn atær komæ sum rættær ærfwingi ær. ok ær fyrræ wart. {kiærit} [kiærir] ærfwingi siþæn æptir wari swa wart fore hanum. ok allum andrum sum fore þem fyrræ æptir kiærþi. §.2. Dræpær man annæn. ok dör þæn fyrræ sum drapit giörþi. æn laghfyllt wærþær a han. þa standær þrætylptær eþær fore arfwænum hans. bristær at eþe. sækær at sporgiældum. ok æi fore morþgiældum. æn þo at til morþgiældæ brutit wari. Nu wærþær þæn man laghwnnin til drapsins. fyr æn han dör. þa aghu ærfwingiær ærfwæ swa lett sum liufft. ok giældis aff þy goz sum drapærin atti. ok wæri siþæn saklös. allt þæt bötæs skal fore faþursins giærningær. þær han hawær brutit. ællr fore moþor brut. þær hun bröt .j. sinum daghum. þa giældis æ brutin aff þæs lott sum bröt. æru æi pænningær til. þa ær þær want bötær kræffiæ. æncti ær til. §.3. Nu kan biltughær man dræpæ man. mæn han biltughær ær. ællr annur brut brytæ. böte æptir lanslaghum. siþæn han .j. friþ kombær kan han dræpin wærþæ. þæt ær o gilt

.XVII.
¶ Nu wil man witæ drap sætt ok bött. kiærir malseghande æptir botum. ællr kunungær. ællr hundæri. hwilikit þeræ hælzt æptir kiærir. hin sighær þe bot guldit hawæ. aghu tolff mæn witæ. hwat þæt guldit ær. ællr æi. §.1. kombær man til þinx oc gangær wiþ sak sinni. þe han a döþ fore liutæ. þa skulu tolff mæn witæ. hwat han wiþ þe sak gik ællr æi. þe tolff a lænsman næmpnæ. {a} [æ] hwat sak þæt helzt ær. þær man hawær wiþ gangit ok gangær a liff manz. þa swærin þe tolff mæn. at han wiþ þe gærning gik. fyrr æn dombær a han gangi.

.XVIII.
¶ Wærþær man .j. öyom dræpin. þær andræ öyær æru utæn fore. þær a þæt skiplagh banæ finnæ sum ön liggær til. innæn nat ok iæmlangæ. ællr botum uppi haldæ. hwat þe lik æru flere. ællr færri. bötis æ mæþ enni bot. æi a bot höghri wæræ. æn fiurætighi markær.

.XIX.
¶ Bær konæ forgiærningær manni wærþær bar ok a takin. þa skal hanæ takæ o .j. fiætur sættiæ. ok swa til þinx föræ. ok þe samu forgiærningær mæþ hænni. þæt skulu tolff mæn witæ. hwat hun haffþi þe forgiærningær giört ællr æi. ællr hwat hun ær bar ok a takin ællr æi. wæriæ þer hanæ. wæri saklös. fællæ þer hanæ. fællis til fiurætighi markæ. þe bot þræskiptis. takær en lot kunungær. annæn malseghande. þriþiæ hundærit. hawær nokor þær döþ aff lutit. ok kiæris siþæn. witin ok þæt tolff mæn. skiæræ þe hanæ. wæri saklös falls hun. þa a hun .j. bali brinnæ. ok ærfwingiær hænnær takin goz æptir hanæ. will malsegande hænni liff unnæ. þa bötes hundræþæ markum. ok fiurætighi. skiptæs swa þe giæld sum all annur hundræþæ giæld. æn þo at hun wærs fore forgiærningum. þa wæri bonden saklös fore fiæturin. §.1. Dræpær man annæn. ok annær takær draparæn hem til sin. haldær han a mot ærfwingiæ wiliæ enæ nat .j. husi sinu. mæþ witi sinu. haldi þæn fullum botum. uppi. ællr fae draparæn rættum ærfwingium .j. hand. §.2. Skiufwær man annæn .j. eld mæþ waþæ aff husi. ællr or træ. ællr ok .j. watn. liutær aff döþ. ællr far annæn skaþæ. liggi allt .j. waþæ botum. þæt ær waþi baþir sighiæ waþæ wæræ. þær skal ok waþæ eþ biuþæ. ok waþæ bot bötæ. Faldær han at tilbuþinu. wæri þa waþi .j. wiliæ wærkum. Nu skiutær man annæn mæþ viliæ wærki .j. eld. watn. ællr swa sum fyrr ær saght. liutær aff döþ. ællr skaþæ. þa witnis til mæþ witnum. hwart æptir sinum brutum. hwat þæt ær sar. ællr drap. ok bötes hwart æptir sinum brutum. ær æi witni til. þa wæri sik mæþ lanzlaghum. Faldær at laghum böte mæþ lagha botum. §.3. æ hwar mæn wærþæ sannir fore morþe. giældin liff sitt fore. æ huru mangir þer æru. hælzt. ok wærþæ laghlikæ til witnæþir. ok þe aghu fyrræ laghlikæ dömæs.

.XX.
Nv tæls um þokkæ bot. wærþær kununx man dræpin. þær ær fiurætighi markær þokkæ bot at. wærþær yærls man dræpin. ællr biskups. tolff markær þokkæ bot at. wærþær kununx raþmanz þiænistuman dræpin. ællr ok andræ riddæræ. sæx markær þokkæ bot at. þænni þokki kombær æi .j. utæn .j. drapum. han a takæ hærræ þæs sum dræpin ær. j. hundræþæ giældum. æru æi þokkæ bötær.

.XXI.
NV talas um saræmal. Giör fæ manni bloþlæti. æ hwat fæ þæt hælzt ær. örtogh karlgild boten at. ær þæt fullsæri. þa ær öre kralgildær. bot at. Bonden a þem lækir fa. sum skaþæn fik biuþær han æi lækirin. þa æru sæx öræ kiöpgildir laghslitit. þöm taki malseganden. Nu ær lastær ok lyti innæn komit. böt mæþ öre karlgildum. aff owitænum.

.XXII.
¶ Nu slar owormaghi man til bloz. wæri böt mæþ þrim örum. ok fullsæri mæþ sæx örum. {wat} [hwat] hældær þæt ær .j. hofþi. ællr huldi. e hwat þæt ær hældær .j. friþi ællr friþæ mællum. ællr hwat þæt ær mæþ waþæ ællr wiliæ. Nu skal han hanum lækir biuþæ. fællir han þæt buþ. þa ær laghslitit sæx öræ. Nu will wæriændin owormaghæns wæriæ han. dyl antwiggiæ bloþlæti ællr fullsæri. hawær han twæggiæ mannæ witni til. siælwær han þriþi. gangi fram mæþ þöm witnum. æru æi witni til. þa wæri sik mæþ lanzlaghum

.XXIII.
¶ Nu kan witændi man annæn til bloz sla mæþ waþæ. ok æi mæþ wiliæ. þa ær bloþsars waþi. .j. huldi böt mæþ öre karlgildum. bloþsars waþi .j. hofþe. böt mæþ örtoghum niu. ok fullsæris waþi .j. huldi. böt mæþ örtoghom niu. ok fullsæris waþi .j. hofþe. böt mæþ sæx örum. §.1. huggær man fingær aff manni. ællr nokon liþ aff fingrinum. öre karlgildær bot at. swa ok fore annæn ok þriþiæ. Huggær þumulfingær aff wæri swa gildær sum all hin annur .j. waþænum. huggær man hand aff aþrum. at sæx öræ waþæ bot. huggær man fot aff manni. at sæx öræ waþæ bot. huggær man næsær aff manni. at sæxöræ waþæ bot. huggær man öræ aff manni. at sæx öræ waþæ bot. stingær man öghæ ut aff manni. at sæx öræ waþæ bot. §.2. þæt ær waþi baþir sighiæ waþæ wæræ. ok hwarghin ællr utæn .j. handlösum waþæ. handlös waþi ma fyllæs utæn malsegandæ wiliæ. han skal til biuþæ at rinnændæ bloþi. ok riuþændæ sari. waþæ eþ twæggiæ mannæ ok siælwær han þriþi. ok .j. fullsæri tiu mannæ eþ. þa eþæ a han a þingi gangæ. ok til biuþæ fyrræ fore grannum. hans. ok soknæ mannum. hwar sum swa fyllir friþi han. ok hans goz. Faldær at tilbuþinu. wæri þa waþi .j. wiliæ wærkum. Nu kiærir þæn skaþæ hafwær fangit. ok sighær æi waþæ wæræ fylght. þær sum handlös waþi ær .j. komin. witi þæt mæþ twem mannum. siælwær han þriþi. þær sum þriggiæ öræ sak ær. þær sum sæx öræ sak ær. ællr meræ .j. waþænum. witi þæt mæþ sinum takæ. ok þingwitnis mannum twem. siælwær han {þiþi} [þriþi]. §.3. Nu kan þæn man giærning dyliæ. sum sakin giffs. ær þæt bloþlæti. dyli mæþ tiu mannæ eþe. æn æi æru witni til. bristær at eþe. þa wæri þæt wiliæ wærk. ær fullsæri. þa a þæn wizorþ wærr ær haldin. witæ han til. mæþ sæx mannum. þöm þær wiþ waru. ok a saghu. böte siþæn fullæ saræ böter. §.4. þa man biuþær waþæ bot. biuþi baþi lin. ok lækiærs giæff. ok hawi fæ .j. takæ handum. biuþær han æi lækirin. þa ær þæt laghslitit halff fæmpti mark. takær kunungær tolff öræ. ok tolff öræ hundærit. ok malseghande tolff öræ.

.XXIIII.
¶ Bloþsar .j. huldi wiliæ wærk þrir öræ bot at. bloþsar .j. hofþe wiliæ wærk sæx öræ. fullsæri .j. huldi. þre markær friþæ mællum .j. friþi. halw dyrræ. Fullsæri .j. hofþe. sæx markær friþæ mællum .j. friþi. halw dyrræ. Giönum laghæt sar. undir twar. at markær sæx. friþæ mællum .j. friþi halw dyrræ. ben brutit sar ær blat utæn. ok brutit innæn. skiutær skarfwm samæn. at markær sæx friþæ mællum .j. friþi. halw dyrræ. §.1. Huggær man fingær aff manni. at þre markær friþæ mællum .j. friþi halw dyrræ. ok þre markær fore læstis botænæ. huggær aff tu fingær ællr þry. ok ær læstis boten þy samæ. æi ær ok saræbotin þy meræ. Huggær aff all fiughur fingær. ællr {nokron} [nokon] liþ aff fingrinum hwærium. þre markær bot at. friþæ mællum .j. friþi halw dyrræ. ok sæx markær at lytinu. wærþær þumulfingær aff huggin. han ær swa gildær sum halff hand. baþi .j. sarum ok lyti. Huggær man hand aff aþrum. at markær sæx. friþæ mællum .j. friþi halw dyrræ. Huggær man fot aff manni. at sæx markær friþæ mællum .j. friþi halw dyrræ. Huggær man næsær aff manni. at markær sæx. friþæ mællum .j. friþi halw dyrræ. öghæ ok öræ .j. samu botum. fore hand. fot. næsær. öghæ. öræ. hwa þæt mistir. þa ær læstis bot tolff markær. ok saræ bot sum fyrr ær saght. Huggær man fot aff manni. swa at han ær æi för gangæ mæþ. ællr hand swa at han far æi burghiz mæþ. öghæ swa at han far æi set mæþ. ok sitær þo quært. giældi þa fullæ læstis bot. Gitær mæþ hand burghiz. mæþ öghæ sett. mæþ fote gangit. þa giældi halwæ {liæstis} [læstis] bot. þæt æru sæx markær. §.2. Takær man ben or sari. þa a lækir vitæ mæþ ens sins eþe. siu ben. ok öræ {kargild ær} [karlgildær] bot at hwariu bene. böte hwart um sik. {benlösnung} [benlösning] ok sar. §.3. Huggær man annæn .j. anliti sitt. far lyti aff. wæxir aff fore dagh ok iæmlængæ. wæri saklös fore lytinu. {wæxit} [wæxir] æi aff fore dagh. ok iæmlængæ. þa wæri böt mæþ tolff örum kiöpgiældum.

.XXV.
¶ Giör man annæn saræn. han skal warþæ öpnum sarum til dax ok iamlangæ. hwar sum takær saræ botenæ innæn dagh ok iæmlangæ. han hawær fore takit giældi sinu .j. dözdrapinu. ok allæ öræ böter. ok allr læstis böter. ok allt þæt .j. friþinum. ökis. þæt a malseghandin enzamin. §.1. Huggær man annæn fullum sarum. ok dyl siþæn giærninginæ. þa a han wald þær skaþæn hawær fangit. hwat han will hældær witnæ. ællr wiþ laghum takæ.

.XXVI.
¶ Gripær han til witnæ. ok will hin fore bindæ. þa skal han bindæ han wiþ mæþ sæx mannum. þem þær wiþ waru. ok a saghu. þæt han þe giærþ at giörþi. Fyllir han swa .j. laghþingum. þa giælde hin botenæ. æptir brutum sinum. sum til sakinnæ ær bundin. gripær til witnæ. ok latær seæ witni sin. ok faldær siþæn. þa wæri þæn saklös. ær sakin giffs. witær han hanum sakinæ. ok ær æi witni til. þa wæri sik mæþ lanzlaghum. þæt ær atærtan mannæ eþær.

.XXVII.
¶ Nu hawær man annæn saræn giört. þa a han hanum laghæ lækir fa. han a biuþæ hanum þre. laghæ lækiræ. þæt ær lagha lækir. helæt hawær iarn huggit sar. ben brut .j. sarum. hulsæri. giönum laghæt sar. undir twar. hwar sum þæn lækir far. han wær laghslitit. fore malseghandanum. ok æi fore kunungi. ok æi fore hundæri. falz han. þa ær laghslitit. tolff öræ maleghandæ. tolff öræ kunungi. ok tolff öræ allum mannum.

.XXVIII.
¶ Slar man pust annæn. ællr mæþ stang ællr sten. ok synis æi a komæ. wærþær þæt giört fore kirkiu sokn. fore. öldrykki. a torghe. at bazstuw. ællr a þingi. þa skulu þæt sæx mæn witæ þe þær waru. ok a saghu. wæriæ þe han wæri saklös. Fallz han. falli til þriggiæ markæ. þa þræskiptæs. at samu witnum wæri bloþlæti sum pustær. ok þo bötes hwart æptir sinum witnum. §.1. Slar man tan or andrum. at markær þreæ. .v. andræ at markær þreær. v. þriþiu at markær þreæ. þa niu markær þræskiptæs. ok allt at enu skal bonden hawæ þre markær til ensak. sinnær fore skaþæ sin. æi wærþær saköre mere. en niu markær. ok æi læstis bot mere. en þre. markær. þo at allær utgangin. Nu six um fiurætighi markæ bot .j. sarum.

.XXIX.
Værþær man sar .j. hemfriþi sinum. fullum sarum. ællr at kirkiu. ællr .j. kirkiu friþi. ællr a þingi. þær satir komæ samæn. ok skiliæs o sattir. þær ær fiurætighi markæ bot at. ok æ læstis botenæ fullæ. hwariæ æptir sin brut. þæt skal ok fyllæ mæþ sæx mannum. þöm þær wiþ waru. ok a saghu. hwar sum sar ær fiurætighi markær. þær ær bloþlæti sæx markær. ok skal til witnæs mæþ sæx mannum. §.1. Nu far man sar ett. tu. þry. ællr flere. giör þæt allt en man. ok swa wiþ kiænnis. þa a þæn sak sik kiænnir. han a. a þingi wiþ gangæ. ok brut sin fæstæ. ok þo æi meræ æn saræ bot enæ. Huggæ twe mæn en. ællr þrir. ællr huru mangir þer æru. ok bindæ sæx mæn flere wiþ sarin æn en. ok fyllir lækirin fullsærin. böte þa hwar sinæ saræ bot .j. þrim sarum. æi wærþær ok bot þy mere at sar sein flere. §.2. Nu mötes twe mæn. huggær hwar annæn. fa baþir fullsæri. wærin baþi sar gild. hwart æptir sinni a komo. ær læst .j. sarum. bötis hwart um sik. §.3. konæ ær halw höghri æn maþær. baþi .j. drapum ok sarum. utæn þær sum waþi ær. ællr bloþlæti. utæn þær hundræþæ markæ giæld æru. allt þær til saræ boten kombær .j. fiurætighi markær. siþæn æru þön iæmpn at botum. baþi man ok konæ. §.4. æ þær sar kombær til fiurætighi markæ. þa hawi aldrigh ængin wald {a} [at] sökiæ flere sar. æn ett. hawær han flere sar. æn ett. wærin ogild

.XXX.
¶ Nu six um höxto sar. Læggær man annæn a iorþ niþær. ok snöpir han sum fæ nokot. kombær han ællr hans buþ. kiærir þæt a þingi. ok þæn dyl sakin giffs tolff mæn skulu han wæriæ [ællr fællæ. wæriæ] þær han wæri saklös. fællæ þer han. giældi huwzman hændær sinær baþær. ok hwar þæn þær til halp. andræ hand sinæ. þer sum þe tolff mæn wiþ bindæ mæþ eþe sinum. ællr lösi sik baþi huwzman. ok þer þær til hulpu swa sum malseghandin will takit hawæ. §.1. Læggær man annæn niþær ok stingær ut öghæ hans. annæt ællr baþi. þæt skulu .XII. mæn witæ sum fyrr ær saght. wæriæ þer han. wæri saklös. Fellæ þe han. giældi ögha. fore öghæ. ok hwar þæn þær til halp. sum tolff mæn fællæ. giældi hand sinæ andræ. §.2. Nu læggær man annæn niþær ok skiærr or tungu hans. þæt skulu tolff mæn witæ. wæriæ þer han. wæri saklös. ok allir þe sum þe tolff mæn wæriæ. þe wærin warþir. ok þe fældir sum þe fællæ. ok huwzman hawi fore giört tungu sinni. ok hwar þæn sum hanum til halp andræ hand sinæ. §.3. Nu kan þæn fangin wærþæ. liff sit hawær fore wærkæt. mæþ sarum. ællr drapum. þa skal han til þinx föræ ok a þy samæ þingi a han wæriæs. ællr fællæs. wærþær han æi fangin. þa skal han lysæ a þrim þingum. þylikæ giærning. ok a fiærþæ þingi. skal þe næmpd næmpnæ sum fyrr ær saght. ok hun skal þa han antwiggiæ wæriæ. ællr fællæ. wiliæ þer hwarti giöræ. þa böte þæn þre markær aff gangær. ok takis annær .j. samæ staþin. §.4. Takær twe mæn en. læggiæ niþær til iorþær. sla .v. tændær. twa. ællr þreær. þæt aghu tolff mæn witæ wæriæ þer þem wærin warþir. fællæ þer þem. giældi huwzman tan fore tan. ok hand sinæ aþræ. ok hwar þæn þær til halp hand sinæ aþræ. §.5. Nu giffs manni sak. fore sar. aghi ængin wald at fyllæ þem til hans utæn at öpnum sarum. Fyllir han æi swa. þa aghi þæn wizorþ sik will wæriæ. gangi lagh sin .j. laghþingum. fallz han at laghum. böte þa bot æptir brutum. hwariæ sak æptir sinum fallum.

.XXXI.
¶ Nu liggær man a skoghe ællr skipi. ællr ok annær staþ. ok lær sik þær til myrþæ ællr renæ. myrþir ok rænir. wærþær gripin .j. þöm giærningum. þa skal ok han til þinx föræ. þær skulu tolff mæn at næmpnæs. sum han skulu wæriæ ællr fællæ. wærs han. wæri saklös. ok þæn böte fiurætihgi markær. saklösæn quæl. ok han bastæþi ællr bant. stokkæþi. ællr .j. fiætur sætti. Fællis þæn ran ællr morþ witis. þa skal morþæri a stæghl. ok ransman undir swærþ. Giör man annæn saræn. ok rænir han siþæn. þæt skulu allt enungæ witni wæræ. ok hwart æptir sinum brutum. bötes. þæt skulu sæx mæn antwiggiæ wæriæ ællr fællæ. §.1. Dræpær man annæn ællr huggær. aff hand ællr limi aþræ. orkær æi bot. ællr will æi bötæ. ællr ok borghæn til fuldræ botæ. giældi þa liff gen lifwi. ok lim gen limi. siþæn laghfyllt ær a han. giældi ok ængin þæn liff fore liff. ællr lim gen limi. sum botum orkær ællr borghæn til fuldræ botæ


.XXXII.
¶ Rænir man drapæræ aff aþrum. þiuff ællr þæn aff hug hawær giört. þa fylli þæn ræntær ær ranswærk. til þæs rænti. mæþ sæx mannum. þem þær waru ok a saghu. ok hin böte fiurætighi markær. ok brut þe han giörþi. ællr andwarþi mannin rættum malseghandæ. æru æi witni til. þa wæri sik mæþ þrætylptum eþe. Faldær at eþe böte sum fyrr ær saght. ok lati þo hwarti liff ællr limi. §.1. Huggær man annæn fullsæri .j. huwþ. ællr huld. wærþær laghlikæ til wnnin. mæþ sannum witnum. orkær æi böter ællr borghæn til fullæ botæ. gangi in til bondæns fore brut sin. ar fore mark hwariæ. Nu six um handraghit ran.

.XXXIII.
Rænir man aff aþrum pænningæ twa ællr þre. dyli mæþ ens sins eþe. ællr twa pænningæ fore en giældi. Giffs hanum sak at han hawær meræ rænt. æn fiuræ pænningæ. ok minnæ æn halff mark. þa skulu sæx mæn han til witnæ. þe þær waru ok a saghu. þe aghu ok witæ huru mykit ranit ær. þæssi witni skulu swa um minnæ ran gangæ sum um meræ. ok æptir þy skal bot utt gangæ. sum ranit ær til. witnæ þe ranit minnæ æn halff mark ok meræ æn fiuræ pænningæ. þa ær atærgildi feær ok þre markær boten. witnæ þer ranit meræ æn {hhalff} [halff] mark. þa ær atærgildi feær. ok sæx markær boten. witnæ þer ranit til tiu markæ ællr meræ atærgildi feær. ok fiurætighi markær bot at. §.1. hwilikin andrum kiænnir ran. ok ær æi witni til. þa ær wæriændi til wizorþ komin. witis hanum minnæ ran. æn til sæx markæ þær ær tiu mannæ eþær fore. ær þæt sæx markær ællr meræ. ok minnæ æn fiurætighi markær. þæt ær atærtan mannæ eþær. ær þæt fiurætihgi markær ællr meræ. þa gangis þær þrætylptær eþær for. Nu six um lot ran.

.XXXIIII.
Allæ staþi þær lotær ok kaffli skal skiptæ swa sum ær þær barn skiptir wiþ faþur. sin. ællr wiþ moþor sinæ. ællr barn sinæ mællum ællr hion kunnu barnlös skiliæs. ællr hwarn annæn staþ. þær man skal mæþ lot ok kafflæ skiptæ. halz þæt. ok giffs æi utt. þær ær atærgildi feær. ok sæx markær bot at. fore ranit. æi wærþær þe bot höghri. Nu six um þiuffnæþ.

.XXXV.
STyæl man pænningæ twa. ællr þre. þæt ma han wæriæ mæþ ens sins eþe. ællr böte pænning mæþ pænningi.

.XXXVI.
¶ Styæl man meræ æn fiuræ pænningæ. ok minnæ æn {haff} [halff] öre. wærþær þær fangin mæþ. ok ær til twæggiæ mannæ witni. þa ma han bastæ ok bindæ. ok swa til þinx föræ. þær skal fyllæ twæggiæ mannæ witni a han. {Fællæs} [Fyllæs] þön witni. þa ær han sandær at þe giærning. þa a han wald um huþ hans. ællr þriggiæ öræ giæld. fore brut hans. þæt aghær enzamin malseghande.

.XXXVII.
¶ Nu styæl man meræ æn halff öre. ok minnæ æn halff mark. þa ma han bastæ ok bindæ. ok swa til þinx föræ. þær skal þiuffwær frammi wæræ. ok atær fang ok twæggiæ mannæ witni mæþ. þer aghu swæriæ witni a han siþæn a malseghandi wald. hwat han will hældær takæ þre markær til þræskiptis. ællr örun aff hanum skiæræ. æi ma han baþi limi ok böter takæ. §.1. will malseghande þiuff lösæn latæ. þa lati han lösæn a þingi. siþæn witni æru fyllt a han. ok bonde wæri saklös. ok kununx man giömi þiuff æn han will.

.XXXVIII.
¶ Takær man þiuff mæþ fulli þyffpt halff mark ællr halff mark meræ. tok han þæn man mæþ twæggiæ manna witnum. bindær han ok bastær. ok til þinx före. þa skal han sialwær swæriæ. at þe atær fang frammi liggiæ. æru hans skiær ok hemul. hini twe skulu swæriæ at han sandær þiuffær. ær. ok þer þa wiþ waru. han tokx mæþ þöm þiuffnæþi. ok siþæn mughu þe han a galghæ ællr gren latæ. ok þær upp hængiæ. will malseghande böter fore han takæ. þa gangi þe bot til þræskiptis. ok lösi þiuffwær sik wiþ bondæ. ok hwarn lott sum han wiþ kombær.

.XXXIX.
¶ Slippær þiufwær siþæn han ær laghlikæ wnnin til þiuffnæþær. þa böte bonden þre markær. ok þiuff sin taki man æ hwar han kan han fa. utæn kirkiu friþ. æi a þiufwær hemfriþ hawæ. þæn fyrræ war laghbundin til sak sinnær. §.1. æi ma optæri en þiuff sak bötes æn en timæ. hwat þæt ær mere þiuffnæþær ællr minni. §.2. Nu far man þiuff sin mæþ sannum witnum. hwat þæt ær mere þiuffnæþær ællr minni. þa a han til þinx föræs. þæs fyrstæ þær ær næst. æptir at han tok han. a rættæn þinxstaþ. ok rættum þinx dagh. þær a dombær a han gangæ. æptir brutum hans. ok siþæn wæri bonden qualæ lös fore þiuff sin. ok witin þæt þrir þinx mæn. huru goþær þiuffnæþrin ær sum stulin war. §.3. Nu hawær man þiuff takit mæþ fullum witnum. ok slippær siþæn lös. fyrr æn laghfylght war hanum a hundæris þingi. Nu will þiuffær bondæ sak giwæ. mæn han ær til wizorþæ komin. þa aghi aldrigh han wald bondæ at quæliæ fyrr æn hawær sik sialfwæn wart.

.XL.
¶ Nu ær þiufwær til laghæ komin. ok fyllir han þem. þa wæri han saklös fore þe sak. fallz at eþe böte bot æptir þy sum þyffpt ær til. ær þyfpt til halff mark. ællr halff mark meræ. þa ær atærtan mannæ eþær fore hanum. Fallz at eþe böte attæ markær ok lati hwarti liff ællr limi .j. þæssu mali. fore wænslæ sak. ær minnæ æn halff mark. ok meræ æn halwær öre gangis þær tiu mannæ eþær fore. ællr þriggiæ markæ bot til þræskiptis. ær þæt minnæ æn halwær öre. ok meræ æn fiuri pænningær. þa dyli þæt mæþ þrim mannum. ællr böte þre öræ. ær þæt fiuri pænningær. ællr minnæ. þa witi mæþ ens sins eþe. Nu ær þæn saklös sum þiuffnæþær witis

.XLI.
¶ Nu giwær han bondæ sak. ok. sighir han sik bundit hawæ. þa standi fore bondæ wizorþ. þrætylfftæ eþær. Fallz at eþe böte fiurætighi markær. kombær bundin man til þinx. þa giffs manni sak fore band þa dyl han. þæt skulu tolff mæn witæ. wæriæ þer han. wæri warþær. Fællæ þer han. böte fiurætighi markær fore þæt han saklösæn bant. ok waldförþi. §.1. Kombær man til þinx mæþ þiufwi sinum. þa swæri a fyrstæ þingi. hwat þæt ær .j. fastu. ællr utæn fastu. ær þæt sykn daghær ællr hælæghær. utæn fra kiæræ sunnu dagh. ok til þæs siu nætær æru uti æptir paschæ dagh. utæn han stiæli .j. þæmmæ friþ. stiæl han .j. þæssum friþ. þa laghwinnis til sak sinnær. swa .j. þem friþ sum utæn. ok taki þa þiuffs rætt. hawi domæri æncti wald {a} [at] dwæliæ dom sin. iwir fyrstæ þing. æn han þiuff dömæ skal. æn atærfang. ok atærfanx witni til æru.

.XLII.
¶ Stiæl owormaghi fullæn þiuffnæþ. ællr minnæ. þa wærþi þæt fiærþungær aff moghændæ manz bot. hwat þæt ær minni þyfpt ællr mere. æi ma owormaghi liff fore styld ællr drap latæ.

.XLIII.
¶ Nu klandær man sit .J. hwat staþ þæt hælzt ær. hwat þæt ær hældær döt ællr quict. þa a þæn man wizorþ sum handæ mællum hawær. han a wald til hemföþo æn quict ær. til hemgiærþ æn dött ær. til lans til læghu. til lysning. ællr {mæþ} [wæþ] sætning. til skiptis ællr kiöps. Nu gripær man til hemföþo. ællr hemgiærþ. hwar þæt klandæs hælzt. allt þæt minnæ ær æn halff mark. hwat þæt ær dött ællr quict. þa wæri þæt mæþ twem mannum. ok siælwær han þriþi. ær þat minnæ æn fiuri pænningær. ællr ok fiuri pænningær witi þæt mæþ ens sins eþe. Nu klandær man til halff mark. ællr meræ æn halff mark. þa a han wizorþ wæriæ þæt. hwat þæt ær hældær dött ællr quict. mæþ fæm mannum. ok siælwær han sætti. §.1. Nu gripær han til lysning. ællr wæþsætning til lans ællr giff. standi samæ lezn fore giæff. sum fore andrum fangum. Swa ær ok lagh um lan. ær þæt minnæ æn halff mark. þa witi þæt mæþ twæm mannum. ok siælfwær han þriþi. ær þæt mæræ æn halff mark. ællr halff mark. witi þa mæþ fæm mannum. ok siælfwær han siætti. Nu gripær han til wæþsætning. til lans ællr til leghu. ær þæt minnæ æn halff mark. witi þæt mæþ twem mannum. ok siælfwær han þriþi. ær þæt halff mark ællr meræ. witi þæt mæþ fæm mannum. ok siælfwær han siætti. baþi .j. wæþsætning lani ok legho. Swa frampt at þæn æi wiþ kiænnis. at swa ær ut fangit. þa bindis swa þær wiþ sum nu ær saght. gangær þæn wiþ sum utt fik. þa taki þæn atær at eþlöso.

.XLIIII.
¶ Nu klandær man sitt. ællr handzamær. hwat þingi sum þæt hælzt ær. quict ællr dött. Gripær han til leznæ ok will leþæ sik aff handum. mæþ kiöp ællr skipti. þa skal þæt .j. tak sættiæs. at eþlöso. siþæn skal han lezn fylghiæ. Gitær han lett sær aff handum. wæri saklös. gitær han æi lett sær aff handum. þa falli fyrsti skuli til fiurætighi markæ. æn þæt ær halff mark. ællr meræ sum a hænt war. mæþ hanum. nu ær þæt minnæ æn halff mark. böte sum fyrr ær saght. Nu leþir hwart til annærs til siættæ manz. þær stæz lezn. þa aghær han wald at wæriæ þæt sik til hemföþo. ællr hem giærþ. ok til lysning {ok} [at] takæ. ok til aldærhefþ sinnær. æi ma þæt hwarti atær ællr fram leþæ Fallz at þöm wizorþum nu ær saght. þa böte æptir atær fangum. ær þæt halff mark [ællr] meræ þa böte attæ markær. hwilikin skuli swa wær sik. wæri saklös. §.1. Nu biuþer man dul gen lezn. þa swæri þæn til sins sum klandær. mæþ twem mannum. ok taki þæt atær. ok hin bindi mæþ witnum. in. hwariun witni æptir sinum atær fangum. ok dulin dömæs niþær. ok bot aff þem witni bindæs in til. orkær han æi witnum in bindæ. þa böte siælfwær botenæ. Mæþ þæmmæ witnum skal lezn gangæ. allt þæt minnæ ær æn halff mark. ok meræ æn halfwær öre. þæt skal mæþ twem mannum inbindæs. þær ær þre markær bot at. ær þæt minnæ æn halfwær öre. ok meræ æn fiuri pænningær. þa skal han witæ mæþ twem mannum. ok siælfwær han þriþi. þön bot ær þrir örær. ær þæt halff mark. ællr halff mark meræ þa skal han wiþ bindæs mæþ fæm mannum. ok siælfwær han siætti. ok þær ær attæ markær leznæ {fallir} [fallit]. E hwilikin sum faldær aff þöm sæx utæn þæn fyrsti. þa böte han attæ markær fore þiuffnæt. æn þær ær fuldær þiuffnæþær. leþis nokot til o fræls manz þa wæri bonde han. ællr böte fore han swa sum fore frælsæn man. ællr giwi malseghandæ. þrælin utt fore giærþ sinæ. §.2. Nu gripær man til fangæ. næmpnir þæn til fangæ þær æi bor innæn land ok laghsaghu. þa sætis .j. tak. þæt klandæt ær. ok þæn leti æptir hemulz manni sinum sum klandæs fore. komi hanum fram .j. þrim wikum. æn ær æi forfall fore hanum. ællr taki bonde sit atær. ok hin böte þre. markær sum handæ mællum haffþi fore leznu fallit.

.XLV.
Gripær man til hemuls mansz innæn hundæris. þa skal han hanum fram komæ .j. sæx natum. hundæræ mællum niu nætær. folklandæ mællum fiughærtan nætær. laghsaghu mællum. þre wikur. þær skal hemulz man fram kömæ. ok han a .j. hemult standæ. kombær han fram ok .j. hemult standær. þa warþi baþi leþu ok liufw. §.1. Nu kan hemulzman forfald fa. þæt ær ett. at han liggær .j. sott. ællr sarum. annæt forfall. æn han ær .j. riksins þiænistu. ællr han ær .j. sins hærræ syslu. þriþiæ er þæt. at han ær a fiæti feær sins. fiærþæ þæt han hawær döþæn warþnæþ fore dorum. ællr ær eldær höghri æn hawæ þorff. fæmptæ þæt han utlændis at sighldær ær. þa a þæt .j. quærstaþu. standæ. þær til han ær komin aff forfallum. sinum. ok witi þa mæþ twem mannum. forfall sin.

.XLVI.
¶ Giwæ ærfwingiær sak æptir döþæn. ok dræpnæn nu ær han til sum swarær. ok wiþ drap kiænnis þa sighær han sik runþiuff hawæ dræpit. ok sighær at han kunni æi þiuff sin fa. utæn han drapi han. þa nekæ hini æptir sinum kiæræ. sighiæ han saklösæn dræpin wæræ. þa skulu tolff mæn han antwiggiæ wæriæ. ællr fællæ. wæriæ þer han ær sakin giffs. wæri saklös. fællæ þer han. fællis til sporgiældæ.

.XLVII.
¶ Nu will man ranzakæ æptir goz sinu. þiuff stolno. þa skal han .j. garþ gangæ mæþ sæx mannum. tryggum ok bolfastum. siælfwær wæri han siundi. attundi wæri lænsman. ællr domæri. þe skulu ranzakæn beþæs. þe mughu at o wæþiæþu ranzakæ. æn þöm swa baþum a sæmbær. hittis .j. hans læstum husum. þa leþi sik aff handum. hittis .j. hans o læstum husum. standi lagh fore hanum. sum fore aþrum wænslæ malum. §.1. Nu will han æi ranzakæ latæ at o wæþiæþu. wæþi þa baþir þrim markum. ok taki til tak. þa skal han upp læsæ ok hin skal lat sitt næmpnæ. ok mærki þæs sighiæ. siþæn skulu þri mæn ingangæ. þer skulu lösgiurþir ok {æn} iwin axlæþær ingangæ. ok fyrræ letæs. at þer æi bondæ a byrþ bærin. Hittis .j. olæstum husum. hans. standi wizorþ fore hanum. Hittis .j. hans læstum husum. ær windöghæ a wægg. opit owæn ællr niþæn. swa at þylict þing matti ingangæ. sum þer æptir letæ. þa standi fore bondænum. wizorþ. hittis .j. hans læstum husum. ok ær æi opit sum nu ær saght. þa aghær æi bonden wizorþ. böte þa ok þiufwær hette. Ok þa ma han bindæ ok til þinx föræ. ok atær fang a han fyllæ. mæþ sæx mannum. sum a þiuff. ok taki siþæn þiuffs ræt. Hittis hwarti .j. læstum husum. ællr o læstum. þa taki bonde wæþ fæ sitt. ok wæri saklös. §.2. Nu will han æi wæþiæ ællr upp læsæ. þa slain þer dyrr upp. sum til æru kompnir. hittis þa þæt .j. hans læstum husum. hawi þa ængin wizorþ. utæn böti. ok þiuffwær heti. hittis æi .j. hans læstum husum. ællr o læstum. þa böten þe þre markær fore þæt. at þe hans hus brutu. Standær han gen mæþ wigh ok wærn. þa wæri þæt .j. enböte sum fore ær. ok þæn .j. twæböte sum til kombær. baþi .j. drapum ok sarum §.3. Nu will man ranzakæ .j. garþ annærs æptir goz sinu. þiuffstolno. ok ær æi bonden hemæ. ok ær þo husffru hans hemæ. hawi swa wald þa ranzakæ sum þa bonde hemæ wari. kan þæn bonde o giptær wæræ ok hawær fore sik brytiæ ællr deghiu. broþor. ællr barn. wæri lagh samu. §.4. klandæs nokot þæt aff {bondæs} [bondæns] kono kiöpt ær. þa giöri þæn sik. orthiuffwæ kiöpt hawær mæþ kiöpwitnum. ok hawi fore kiöpt pænningum sinum. allt þæt han kiöpir aff hænni meræ æn fiuræ pænningæ kiöp. ok mæþ þre markær. §.5. Nu stiæl man ok .j. andru lanzskapi. fangin wærþær. ok kiænnis siælwær wiþ sinæ giærning. orkær maleghande han þær laghlikæ til winnæ sum han far han. taki þær þiuffs rætt. orkær han æi. þa föri han þitt han giærning giörþi. ok þær a han laghwinnæs. upp a rætt sin. §.6. Sitær hussætis folk .j. garþinum. ællr þæt hus hawær leght. þa warþi þæn husum. ok allu þy þær .j. kombær. þæn hus nykil hawær. E hwar sum hus a. þa warþi þæn husum. fore þypti sum nyklæ bær. allt þæt undir bondæns las kombær. ællr .J. hans garþ. þa aghu baþi þyfptinæ bötæ. bonden ok husffrun. tax þæt utæn bondæns garþ. þa giældi þæn bot sum stal. ok þe wærin saklös .j. bo æru mæþ hanum.

.XLVIII.
¶ Nu giffs manni sak fore wiþærtaku þypti. sum annær stal. ok tax þön .j. hans husum. ok læggær ancti dul a. ok. gangær wiþ. at þæt þær inni ær. standi þa tiu mannæ eþær fore bondænum. at han æi wisti at þæt stolit war. wærs at eþe se warþær. fallz han böte þre markær. Dyl han. böte þa ok þiuffær hete æn þæt mæþ ranzakæn utt tax. ok standi æ wæþning fore allum ranzakum. §.1. Nu kiænnir man bodræt manni. wæri sik mæþ atærtan mannæ eþe. ællr böte sæx markær.

.XLIX.
¶ Nappær man ax aff akri. wærþær bar. ok a takin. böte. þre. öræ Nu takær man allt samæn. ax ok span. böte þre markær. Takær man bundin tu ællr þry. böte þre markær. Takær man skyl allæn. böte attæ markær. bindi swa þæn þiuff. sum allæ andræ. Stiæl man korn aff akri. meræ æn skyl. ok witnæs þyfpt til halff mark. ællr meræ. þa ær bot fiurætighi markær. ællr misti liff sitt. æptir atærfangum. ok han hete agnæ bakær. §.1. Stiæl man rofwor. ærtir. bönur. nytær. aldin. ok wærþær bar ok a takin. laghwinnis til sak sinnær. swa þær sum fore annæn þiuffnæþ. ok gangi bot æptir þy. sum atærfang æru. ok witni fyllæs. bindi sin þiuff swa þær sum at aþri þyfpt. þæn sum stiæl §.2. hwar staþ þær konæ stiæl. fylghi swa þem þiuffnæþ sum allum andrum. ok konæ taki slik giæld sum man. þær til a liff gangær. gangær dombær a liff hænnær. þa skal hanæ .j. iorþ grawæ. æi ma {konæ stæghæ} [kono stæghlæ]. ællr hængiæ.

.L.
¶ Stiæl man .j. kirkiu ællr kirkiu garþi. aff andrum. ællr aff samu kirkiu. ællr brytær. wærþær þær bar ok a takin hawi æi þær mere friþ. æn annær staþ. þær han mæþ þiuffnæþ takin wærþær. ok laghbindis wiþ sak sinæ. ok taki þiuffs ræt. sum han skyldæt hawær. hwariæ sak æptir sinum brutum.

.LI.
¶ Nu takær man annærs manz þiuff. takær baþi samæn þiuff ok þyffpti. kombær þæn æptir sum stolit ær aff. ok beþis baþi þiuff ok þyfpti. þa a þæn fiærþung sum þiuffin tok. aff allu þy sum han tok. aff þiuffinum. hwat þæt ær meræ ællr minnæ. ok bonden taki sin þiuff atær gen. ok allt þæt meræ ær æn laghæ lösn. fiærþungin aff þyfptinu. þæt ær laghæ lösn. §.1. Nu sighær man sik nokot aff þyuffi hawæ takit. ok þiuffwær ær borto. kombær hin æptir sum a. taki sitt atær utæn lösn. ok swæri til sins mæþ twem mannum. fyrræ. ok taki swa sitt atær. ok hin giöri sik orthiuffwæ mæþ lysningæ witnum. sum handæ mællum hawær §.2. kombær man til þinx o bundin. gangær wiþ fullum þiuffnæþ. bindi han wiþ tolff mæn. þe þær ahörþu. ok taki siþæn þiuffs ræt. hwar æptir sinum brutum.

.LII.
¶ Fyndir aghu næst þiuffnæþi standæ. þy at þiuffwær hittæ giærna. swa sum {klokþærin} [klokkærin] hitti kalkin. Hwar sum fynd hittir a wægh uti. hwat fynd þæt hælzt ær. han a lysæ a wægh uti fore wæghfarændæ mannum. þöm hanum fylghiæ. ællr mötæ. æru æi þe til. þa lysi .j. by. þöm næst ær. ær oran .j. þöm by. þa lysi .j. {andum} [andrum]. ællr þriþiæ. lysi fore hundæris þingi eno. ællr fore kirkiu sokn sinni. fari swa lankt mæþ fynd sum lysning ær fore. ok a han lysæ fore folklanz þingi. fynd þe han hitt hawær. §.1. kombær þæn mist hawær. fyrr æn lyst ær. sighær til mærki ok iartækn. þa swæri til sins mæþ twem mannum. ok siælfwær han þriþi. ok taki swa atær utæn lösn. §.2. Nu kan þæn man. lysningæ witni hawæ. sum hitt hawær. þa swæri hin til sins sum tapæt hawær. mæþ twem mannum. siælwær han þriþi. ok taki sitt atær. ok þæn aghi pænning aff ortogh hwarri. aff fynd. æptir þy sum mæz mæn sighiæ. hwat fynd þæt hælzt ær. wærri ællr bætri. Gripær man til lysningæ witnæ. ok fallz at þöm. þa böte ok þiuffwær hete hwariæ bot. æptir sinum brutum.

.LIII.
¶ Nu hittir man fæ manz. hwat fæ þæt hælzt ær. kombær þæn æptir sum mist hawær. ok sighær til {mærþi} mærki. ok san iærtekn. ok swær til sins mæþ twem mannum. ok siælfwær han þriþi. taki þæn hwarn attundæ pænning sum hitti. §.1. Nu hittir man hæst manz tamæn. ællr skiut manz tampt. ællr oxæ tamæn. ællr ko. far. ællr geit. ællr þæt sum nytiæ fæ ær. þær a han til sins swæriæ. mæþ twem mannum. ok siælfwær han þriþi. ok taki siþæn sitt atær. utæn lösn. ok hin giöri sik orthiuffwæ. mæþ lysningæ witnum sum hitti. Hwar sum yrkir mæþ nokro fæ. þær bonden a. þy han hitt hawær. böte þre markær. hwat han saþlær ællr silær æn þæt ær æi laghlikæ lyst fyrræ. §.2. Nu hittir man hemæ hion manz. hawi þriþiung aff fynd. Nu six um watn fyndir.

.LIIII.
¶ Nu hittir man fynd innæn allmannæ leþ. hwat fynd þæt hælzt ær. þa aghi þær aff hwarn attundæ pænning. hittir man fynd .j. skiærium uti. utæn almannæ leþ. þa hawi þæn þriþiung sum fynd hitti. e hwar man qwæffs æptir. þa aghi halfft aff fynd. §.1. e hwat man hittir döt ællær quict. ok hawær han fynd lyst fyrræ. þa fae eghandanum swa gott atær sum þæt þa war han þæt hitti. ællr dyli mæþ eþe hwart æptir sinum lati. {þæt} [at han] þæt æi þy misti at han gallt hans at. Faldær at eþe þa giælde hanum swa gott atær sum han æptir {þræfwær} [kræfwær]. §.2. Allæ staþi þær man fynd hittir. þær skal han giöræ sik orthiuffwæ fyrst mæþ lysningæ witnum. ok siþæn swæri þæn til sins. sum mist hawær. mæþ twem mannum. ok siælfwær han þriþi. ok taki swa sitt atær §.3. Alle þe goz hiælpæ undæn eld. ællr sio. ok fore hærr. wæri man swa myklu bætri. ok taki swa mykit aff þy goz. sum eghanden will hanum unnæ. Nu æru tald manhælghis mal. Guþ giömi os baþi liff ok sial. AMEN.


¶ Hær byriæs iorþæ balkær. ok tæliæs .J. hanum. flokkær þrir ok tiughu.

I: ¶ Huru iorþ skal laghbiuþæs
II ¶ æn byrþæ mæn delæ um iorþæ kiöp.
III. ¶ vm iorþæ kiöp innæn siængær
III ¶ vm iorþæ fastæ.
V ¶ vm træþis lön.
VI ¶ æn twe bindæ fang a en.
VII ¶ vm atærkiöps fastæ
VIII ¶ vm iorþæ skipti
IX ¶ vm iorþæ wæþsætning.
X ¶ Huru man skal iorþ landbom byggiæ
XI ¶ vm affraþ.
XII ¶ Huru landbom skal aff iorþ sighiæ
XIII ¶ vm iorþæ giptur.
XIIII ¶ Huru landboe ma .j. skogh akæ.
XV. ¶ huru eghande ok landboe vm iorþ delæ.
XVI ¶ vm bolax fæ.
XVII ¶ vm inlax fæ.
XVIII ¶ vm iorþæ delor
XIX ¶ vm fyrning
XX ¶ vm iorþæ lösn
XXI ¶ huru faþir a barnum iorþ fore föþo biuþæ
XXII ¶ æn man six aff iorþæ delu fyrr hun lyctæþ ær.
XIII ¶ vm o rættæn fastæ eþ ok fyrning.

.I.
LAtær man iorþ falæ gamblæ byrþ sinæ. þe iorþ skal byrþæ manni biuþæ fore grannum ok kirkiu sokn. will æi byrþæ man þe iorþ kiöpæ. han skal biuþæ fore hundæris þingi eno. byrþæ manni. will byrþæ man wiþ kiænnæs. dömæs iorþ .j. byrþ. will æi byrþæ man wiþ giwæs. þa skal han biuþæ a hundæris þingi aþru. byrþæ manni. will æi byrþæ man. wiþ giwæs. ok æi iorþ til sin kiöpæ. han skal biuþæ a hundæris þingi þriþiæ. byrþæ manni. will æi byrþæ man wiþ giwæs. kiöpi þa þæn sum siuþ hawær dyupæstæn. ok giwæ will wærþ. ok pænningæ hwitæ. þa dömis hanum þæt swa fast ok fullt sum fastæ fæþærni. ok aldæ oþæl. Nu kombær man ok biuþær wærþ fore byrþ sinæ. innæn þre þinxdaghæ. þa swarær han sum sæliæ will. willt þu giwæ sum annær biuþær .j. slikum wærþörum sum iæk þorff. þa latær iæk {lik} [þik] iorþ .j. byrþ kiöpæ. Ne sighær hin iæk will giwæ wærþ ok pænningæ. dömis þa iorþ .j. byrþ. ok pænningær .j. takæ hændær. æn han will æi wiþ takæ. sum iorþ will sæliæ. þa skal han giwæ enæ mark. skiærþt silfwær fore örtogh hwariæ. sum gangær aff korn ok pænningær. ok æi meræ. ællr pænningæ æptir þy sum mark silffs ma brænnæ aff. ok þriþiunginum minnæ fore þe örtogh sum snöþir pænningær gangæ aff. ok siþæn hwariæ iorþ sum hun ær wærþ til. Nu will han æi wiþ giwæs. ok iorþ til sin kiöpæ. a fiærþæ þingi. ællr nokor byrþæman. þa kiöpi han sum wærþ will fore giwæ ok þo hwart örtöghæ land sum nu ær saght. §.1. Nu sighær hin sum iorþ kiöpt hawær. iorþ wæræ laghbuþnæ byrþæmannum. ok hin nekær. þa skulu þæt tolf mæn witæ. hwat þe iorþ war laghbuþin ællr æi. witnæ þe at iorþ war laghbuþin. þa dömis hanum kiöp sitt fast ok fullt. wiliæ þe swa swæriæ. at iorþ war æi laghbuþin. ællr hört þæt at byrþæmanni war buþit .j. laghþingum. wærþ fore byrþ sinæ. ok æru {pæmingær} [pæningær] .j. takæ handum. þa dömis iorþ .j. byrþ atær.

.II.
¶ Delæ mæn um iorþ ok byrþ. sighær annær þættæ ær byrþæ lotær min. ok æi þin. ær annær manni nærmær. ok annær manni fiærmær. þa dömis hanum iorþ at kiöpæ. sum manni ær nærmær. Delæ æn mæn um iorþ ok byrþ. æru baþir byrþæmæn. þa wæri þæn næst kiöpi. sum næst ær arfwi. æn ærfwæ skuldi. æn han biuþær til .j. laghþingum. biuþær han æi .j. laghþingum. ok witnæ swa tolff mæn. þa hawi þæn iorþ sum kiöpir. Delæ mæn vm iorþ. ok byrþ. æru baþir iæmpnir. þa skulu baþir byrþ kiöpæ. ok baþir æptir wærþ letæ. §.1. Nu sighær man sik byrþæman wæræ. ok will þær mæþ iorþ kiöpæ. byrþi sik þær til mæþ frændum sinum. ok atærtan mannæ eþe. ok wæri swa nær iorþ at kiöpæ sum han orkær sik byrþæ til. §.2. Nu hawær man æn iorþ falæ. sæl han. hanæ laghlikæ bort. klutræs hun siþæn ok klandæs. hawæ hanæ tolff mæn wart sum fyrr ær saght. at hun war laghlikæ upp buþin. ok swa kiöpt. wærs þæt swa fore hanum. sum a kiærir. þa wærs þæt ok fore allum. þem þær siþæn a beþæs. §.3. sæl man fæþærni sitt. [ællær oc. skiptir .i. enum staþ. ok kiöpir .i. aþrum. þæt] ær fæþærnis iorþ ok æi afflingæ iorþ. §.4. allæ afflingæ iorþ hun a æi byrþæmannum biuþæs. þæn iorþ hawær afflæt. han hawi wald aff hænni giöræ hwat han will giwæ ællr sæliæ. hwem han will. ok sum han gitær dyræst. utæn iorþ se mæþ arff til komin. ællr hawær man byrþ kiöpt. aff byrþæmanni. hun a atær biuþæs rættum byrþæmannum.

.III.
¶ Giptis son fra fæþær sinum. hanum kunnu pænningær wæxæ. fæþær kunnu pænningær færæs. þa .a han wald ok wizorþ fram fore all annur siskini sin. kiöpæ aff fæþær sinum til þriggiæ markæ ok æi meræ. utæn all siskini hans wiliæ. þær skulu fastær at wæræ syzlungær ok bröllungær. ok þa dömis þæt fast ok fullt. §.1. Broþir ma kiöpæ aff bröþær sinum. ok systir aff systur sinni. ok allt innæn siæng ok sizkinæ aldær. ma kiöpæ hwart aff andru. til þriggiæ markæ. þær skulu syzlungær ok bröllungær fastær at wæræ.

.IIII.
¶ Kiöpir man eghu aff manni. ær þæt markæ kiöp ællr minnæ. þær skulu tolff fastær at wæræ. kiöpir man meræ æn markæ kiöp. {ællr} [ok] minnæ æn twæggiæ. {þæt} [þær] skulu sæxtan fastær at wæræ. kiöpir man til þriggiæ markæ iorþ. ællr meræ. þær skulu fiuri fastær ok tiughu at wæræ. allt þæt man kiöpir iorþ aff andrum. þa skulu fastær giwæs a hundæris þingi. ællr a folklanz þingi. ællr at kirkiu. fore soknæmannum. ællr at affkiænnu þingi. §.1. hwar man kiöpir iorþ aff andrum. J. hwilikum by þæt hælzt ær. þa skal han kiöpæ at pænningæ tali. ok örtoghæ ok. öræ. ok hawi swa .j. akri ok æng. sum han hawær .j. tompt. ok wæri ængin affnæmpning aff bynum. hwarti a landi ællr watni. utæn han hawi þæt mæþ ra ok för. §.2. kiöpir man iorþ aff andrum. warþi þæn iorþ sum sældi. ok hin hemuli wærþ sum kiöpti. klutræs nokot .j. þy kiöpi. þa skal fangæman fram komæ. gitær þæn fullt hemulæt sum sældi. standi kiöp þæs sum kiöpt hawær. kombær æi fangæ man hans fram. ællr kombær fram. ok gitær æi hemulæt. þa gangi hwar til sins. ok hin böte þre. markær sum o hemult sældi. §.3. Nu kiöpir man iorþ aff manni. hwat han ær lekær ællr lærþær. þa bitæ fastær a rættum eghandæ. ok þæn kombær ængu duli fore. sum rættær eghande ær. allt þæt han bindær fastæ a annæn æn rættæn eghandæ. ær þæt minnæ æn halffs öris kiöp. ok þriggiæ markæ. standi fore mæþ eþe. tiu mannæ. at han aldrigh skipti. allr sældi ær þæt halffs öris kiöp ok þriggiæ markæ. standi fore mæþ {eþe. tiu mannæ. at han aldrigh skipti. allr sældi ær þæt halffs öris kiöp ok þriggiæ markæ. standi fore} eþe atærtan mannæ. Gitær han duls eþen gangit. þa wæri saklös. baþi fore wærþi ok saköri. Faldær han. at duls eþinum. þa fylli fastæ a han. æptir wærþi sinu. sum kiöpti. ok han böti þa saköri. þær o hemult sældi. ær awærkæt. þa böte han awærkæn sum sælt hawær. ær æncti awærkæt. þa böte þre. markær fore giærsalu sinæ. §.4. hawi ængin syslu man wald at sæliæ hærræ iorþ. utæn han fai þem hærræns opit breff til sum þe iorþ kiöpir. at þe iorþ ær hanum hemul. §.5. kiöpir man iorþ aff witwillingi. ællr aff galnum manni. ællr owormaghæ. þöm sum minnæ ær æn fæmptæn aræ. ængin þeræ ma iorþ sæliæ. utæn næstu frændæ wiliæ. Nu þorff witwillingær ællr owormaghi. förþo wiþ. þa skulu næstu frændær sæliæ iorþ. ællr lösöræ andræ. þa skal han sum iorþ kiöpir takæ fastæ aff rættum eghandæ. ok aff næstum frændum. þeræ. klutræs þæt siþæn bindi þa fastæ a rættæn eghandæ. ok a næstu frændær hans. fore witwilling ok owormaghæ aghu frændær baþi swaræ ok sökiæ. §.6. Nu kan man löpæ fran kono sinni. ællr konæ fra manni sinum. ællr man farr pilægrims færþ. þa þorffæ börn föþo wiþ ok þæt sum hemæ sitær. þa hawi þæn wald at sæliæ hwat han will .j. lösörum. ællr .j. eghum. standi þæt swa fast ok fullt sum konæn giör. sum þæt bonden giör .j. þæssu mali. ok gangi twe löti a bondæns lot. ok þriþiungin a husfrunnær. e mæn hiönælaghit ær. þa haldær siængæ kiöpit samæn. hwat þe hældær lyutæ sæliæ ællr kiöpæ. §.7. Nu will man fastæ a iorþ bindæ. hwat hældær bondæn a hænni bor. ællr han hawær hanæ landbom byght. þa hawær han wald wisæ .j. by. slikæn han will ær æi a wisning til. þa bitæ fastær .j. bol bondæ. hawær han .j. flerum akrum .j. by. aghi wald ok wizorþ wisæ .j. þæn akær han bor æi a. ær æi awisning til þa bitæ fastær .j. bol bondæ ok a rættum eghandæ. hawi þæn æncti dul fore sum rættær æghandi ær. hwar til awisning gripær þa fylli hanum iorþ æptir markæ tali. æptir þy han hawær wærþ takit.

.V.
¶ Kiöpir man bol undan bondæ. ællr skiptir. will eghande siælwær a byggiæ. þa skal han löna hanum tæþis lös. ær halff træt. þa giwi halff lön. ær twætræt. þa giwi örtogh aff örtogh. jllt ær wiþ eghandæn delæ. ær gipt o annæþ. giældi han giffpt atær sum tok. fa þer at delæ. giwi atær gipt. ællr witi guldit sum lagh sighiæ. §.1. aliir fastæ til iorþ skulu giwæs. þær kiöp fastær æru. þer skulu a. þingi. ællr at kirkiu giwæs ok takæs.

.VI.
¶ Bindæ twer fang a en. hwat þæt ær kiöp ællr skipti. þa giffs þæs fastum wizorþ. ær fyrræ kiöpti. þæn kræfwi wærþ sitt atær sum sennæ kiöpti. ok hin böte. þre markær fore giærsalu sinæ. witni þæt tolff mæn. hwilikin þeræ fyrræ kiöpti. §.1. æn bindæ twe fang a en. bor hwarghin a. hawær ok hwarghin hæfþ a iorþo. hawi þa þæn ioþ sum fangæman mæþ standær. ok hin bindi fastæ æptir wærþi sinu. ok þæn böte þre markær sum twem ett sældi fore giærsalu sinæ. §.2. æn bindæ twer fang a en. ok hawær hwarghin hæfþ a. ok fangæ man. dyl bæggiæ þeræ kiöp. þa bindin fastæ {atærtan} a rættæn eghandæ. ok raþi halfwi iorþ hwar. ok halfw warþi hwar. ok halfwæ bot hwar þeræ. æru þer flere sum fastæ bindæ. wæri lagh samu. §.3. æn bindæ twe fang a. en. annær six hawæ kiöp fastæ. ok annær skiptis fastæ ok hawær hwarghin hæfþ a {iorþ inni} [iorþinni]. þær giffs skiptis fastum wald ok wizorþ. þær bindi þæn kiöpfastæ æptir wærþi sinu. ok hin böte þre markær

.VII.
¶ Nu sighær sik man atærkiöps fastæ hawæ. þæt skulu tolff mæn witæ. hwat hældær atærkiöps fastær waru a þingi giffnir ællr æi. witnæ þe tolff swa. at atærkiöps fastær a þingi giffnir waru. þa fylli atiærkiöps fastæ. ok þæn hawi iorþ sum atærkiöpti. swæriæ þe tolff swa. at aldrigh waru atærkiöps fastær. a þingi giffnir. ællr at kirkiu þa böte þre markær fore wiþærkiænnunæ. hwilkin domæri atærkiöps fastæ dömir fram utæn tolff mæn. hafwin fyrræ sworit. þa böte han þre markær. ok eþrin wæri o gildær. hwar sum eþ gangær domælöst. ok skiælælöst. wæri ogildær. ok domærin wæri saklös. §.1. æ hwar sum bonden skiptir ællr sæl iorþ husfru sinnær. þær aghu fastær bindæs baþi a bondæ ok husfru. §.2. Nu kiöpir man iorþ aff aþrum. dör þæn siþæn sum sældi. {klandæs siþæn þe iorþ aff ærfwingium.} [þa bitæ fastær a ærfwingiæ] þæs sum sældi. þy at þær ær son .j. faþurs staþ. ok broþer .j. broþors staþ. ok ærffwi hwar þæn annæn ærfwir. swa leþ sum liufft .j. þæssu mali.

VIII
¶ Nu six um iorþæ skipti. Skiptæ mæn egnum wighir ok wælförir wiþ lekman. ællr klærk. fullt gen fullu. ok lict gen liku. þæt a standæ fast ok fullt. æ hwar man skiptir iorþ. þa wæri þæt byrþ hans. han .j. skipti far. Nu giör man baþi kiöp ok skipti. ær kiöp minnæ. þær giffs skiptis fastum wald ok wizorþ. ær kiöp meræ ok skipti minnæ. þa dömis iorþ .j. byrþ ok giffs kiöpfastum wald ok wizorþ. §.1. Nu skiptir man wiþ witwilling. ællr owormaghæ. þa mughu þer æncti skipti giöræ. utæn næstu frændær raþ. ællr moþor. ællr faþurs. skiptir faþir owormaghæ möþærni. ællær moþer owormaghæ fæþærni. ællr andri frændær. skiptæ banæ goz ok owormaghæ þa skipti til bætræ ok æi til wærræ. ær æi swa skipt. þa hawi han ok wald til sins atærgangæ. þa han wærþær moghande man. §.2. Nu skiptir man egnum. til kiöppstaþæ. takær garþ .j. kiöpstaþi fore iorþ a landi ællr at han takær tompt .j. kiöpstaþi. takær fullt .j. kiöpstaþi at markæ tali sum iorþin giældær þa dömis þæt fast ok fullt. Giöræ þer baþi kiöp ok skipti. gangi þön kiöp ok skipti sum all annur. §.3. allæ staþi bitæ fastær a rættum eghandæ utæn hær. æn man bindær fastæ a owormaghæ ællr a witwilling. utæn fastær bindins baþi a þem. ok þeræ frændær. æi ma a fangæ fastæ bindæ. ok æi a biltughæn man. siþæn han biltughær sworin ær.

.IX.
¶ Sætær man iorþ andrum. fore korn. ællr pænningæ. ællr andræ wærþöræ. hwat hældær han takær þæt til sæþ ællr föþo. ællr til hwars han þæt takær. þa skal han hawæ stæmpnudagh til martens mæssu fore allum þem iorþum. wæþ sættær æru. Gitær han þæt atærlöst. ællr frændær hans fore sanctæ martæns dagh. þa hawi þæn iorþ sum atærlösir lösir æi atær fore þen dagh. þa aghi þæn iorþ. sum hun wæþsætt warþ. §.1. allær þe iorþir utsættiæs. þa aghu a þingi ællr at kirkiu fore soknæmannum ut sættiæs. ok þær atærlösæs. mæþ fastum. swa sum hun utsættis. Nu sighær {hun} [hin] sik mæþ fastum hawæ atærlöst. þæt skulu tolff mæn witæ. hwat hældær þæt war mæþ fastum atærlöst. ællr æi. swæriæ þer at þæt war mæþ fastum atærlöst þa wæri atærkiöps fastær gildir. swæriæ þer at æi war atærlöst. hawi þa þæn iorþ sum hun wædsætt warþ. ok þæn böte þre markær til atærkiöps fastæ grep. §.2. Nu gripær annær til aþælkiöps fastæ. ok {hun} [hin] sighær hawæ utgiwit wæþiæ fastæ. þa aghu tolff mæn þæt witæ. hwat þæt hældær waru wæþiæ fastær. ællr aþælkiöps fastær. ok dömis aldrigh aþælkiöps fastær fram. fyrr æn tolff mæn hawæ fore gangit. ok fyrræ sworit hwat sant ær. §.3. hwa sum kiöpir iorþ aff andrum. ællr mæþ skipti far. ællr wæþsætning. fore affrazdaghæ. þa hawi þæn affraþ sum iorþinæ hawær fangit. §.4. allæ þe iorþ man hawær o klutræþæ ok. o klandæþæ innæn þry. ar. hwat þæt ær kiöp ællr skipti. ok witnæ swa tolff mæn. hawi ængin wald a þe iorþ talæ. swa længi hawær o quald standit. utæn man se utlændis. ællr han fangin ær. ællr ok han se owormaghi. §.5. æ hwar twe delæ um iorþ enæ. þa aghi þæn sæþ sum iorþinæ windær. æn hun sain ær. Nu six huru man skal iorþ landbom byggiæ.

.X.
Attæ ar ær giptæ stæmpnæ. ok a niundæ skal gipt giwæ. gipt skal giwæs swa sum baþum a sæmbær. iorþeghandæ. ok landboæ. ok swa affraþ. rætti affrazdaghær æru um fastugang. giældær han affraþ fyrræ wæri saklös. Giwær han æi awræþ ut at rættum affrazdagh giældi þa örtogh aff örtogh. at awitinu. e. þær til. at örin warþær fuldær. sitær han quærr. vm öre allæn. ællr um meræ. þa böte þre öræ. fore hwart arit. ok wæri þæt bondæns ensak. hawi siþæn eghanden wald at sökiæ landboæ baþi til affraþæ ok awitæ. ok siþæn raþi eghanden iorþ sinni. ok landboe hawi foregiört allu arwþi sinu. utæn husum enum.

.XI.
¶ Will man witæ affræþ gildit. witi guldit mæþ eþe tweggiæ mannæ bolfastæ. ok siælffær han þriþi hwat þæt ær minnæ ællr meræ. ok hwat han bor a iorþinni. ællr ær aff hænni farin. æi wærþær eþren ok þy höghre. §.1. Delæ þe um gipt giwi atær ællr witi guldit mæþ twem bolfastum mannum. hawi landboe æncti wald at haldæ iorþ længær æn iorþeghandin will. æn hanum ær laghlikæ aff saght. aff þe iorþ.

.XII.
¶ Nu will landboe iorþ atær sighiæ. þa skal han eghandæ til sighiæ. um rættæn affraz dagh fore grannum. ok þingi þy næst ær til iorþ sinnær. ok hawi þa forsaght gipt sinni ok træþis æriu sinni. ok giældi affræþ þæt arit han sait hawær. Nu sighær han siþærmer atær. æn at rættum affrazdagh. þa warþi landboen eghandanum fullt affraþ aff þy ari. ok allt þæt þær a utgiöræs aff þe iorþ til olaffs mæssu. böte ok landboe garþæfald. æn þön kunnu þær .j. komæ. Nu sighær landboe bondæ til iorþ sinnær. um sumar at otræddu. sighi þa til fore olaffs mæssu. ok a þingi. þa fae eghanden sik annæn landboæ. sighær han æi eghandænum. til fore olaffs mæssu. þa giwi landboe bondænum træþis lön. ok giwi eghandanum fullt affraþ aff þy han sat hawær. Nu fa þe at delæ. annær sighær sik laghsaghæt hawæ iorþ atær. ok annær {neþær} [nekær]. þa witi landboen þæt mæþ twem mannum. baþum bolfastum. þöm a þingi waru. þa. ok siælwær han þriþi. §.1. Nu sæmbær æi a bondæ ok landboæ þa .a. han hanum aff sighiæ fore grannum. ok nagrannum. ok fore {affrax} [affraz] daghæ. will han æi æn þa. aff eghandans iorþ rymæ. þa forbiuþi hanum aff iorþ sinni a þingi. kombær siþæn hin mæþ bygningæ witnum. sum landboe will wæræ. ok hawær eghandi fyrr forbuþæt. ok standær frammi a þingi mæþ sinum forbuz witnum. ok æru swa. þinx witni til. þa dömis þær forbuz witni fram. ok bygningæ witni niþær. æi skulu ok flere giptur giwæs. æn en .j. enni giptæ stempnu. æ mæn sami man a iorþ.

.XIII.
¶ Giptir man iorþ. ok dör þæn iorþ hawær giptæt innæn giptæ stæmpnu. þa standi giffpt hans fore arwm hans. þær til giptæ stæmpnæ ær uti. §.1. æ hwar eghanden takær iorþ aff landboæ nöþgum. þa giwi landboi eghandænum. twa örtoghær aff örtugh hwarri. ok æncti korn. §.2. hwar sum iorþ giptir fyrr æn andrum ær laghlikæ aff saght. þa böte þæn þre markær sum undir giffpt gaff. §.3. Nu will man siælwær a eghu sinni byggiæ. förir þit stuþ ok stulpæ. þa a han hanum træþis lön giwæ. ær halff træt. þa giwi halff lön. ær twæ træt. þa giwi örtogh aff örtogh. illt ær wiþ eghanden delæ. ær gipt o annæþ. giwi þæn sum tok gipt atær. ællr witi þæt guldit. ængin iorþ eghande hawi wald takæ iorþ aff landboæ. fyrr æn han hawær giptinæ atær gifwit. swa mykit o annæt ær. ok træþis lön giwi þæn træþi nytiær æn træt ær. §.4. Nu will eghande siælwær a iorþ sinni byggiæ. hawær landboe hus a. ær fæþærni hans. ællr hawær han þæt mæþ kiöp ællr skipti fangit. þa rymi aff husin fore dagh ok iamlangæ. ællr hawi loff ok legho fore sik. ællr hawæ hus forestandit sik. þön þær quær æru. ok bot ængin at. §.5. Bygningæ witni aghu witæ huru mykit bygt ær. ok hawi ængin wald bindæ taku skiæl a annæn meæ æn ett ar.

.XIIII.
¶ Aghær man minnæ æn öre .j. by ok bolstaþi. þa skal landboe akæ .j. skogh mæþ enum öki. aghær man minnæ æn halfwæn öre. þa hawi kiælkæ dræt .j. skoghi. hawær man æncti .j. by. þa hawi æncti .j. skoghinum. §.1. Nu hawær man öre .j. by. ællr meræ. þa ma baþi eghanden. ok landboin .j. skogh akæ. mæþ swa mangum ökium. þe wiliæ. þykkir andrum grannum. at þe giöræ offhog a skoghinum. þa giffs þöm wald ok wizorþ. ær skoghin wil skiptæ.

.XV.
¶ Kræwær eghandin affræþ aff iorþ sinni. þa swarær landboin ok sighær at han hawær mæþ fastum ok fullum skiælum aff eghandænum fangit. þa skal han til þinx faræ. mæþ fastum sinum. ær þæt markæ kiöp ællr minnæ. þa komi mæþ sæx fastum. til þinx. ær þæt meræ æn markæ kiöp. ok minnæ æn twæggiæ markæ kiöp. þa {þomi} [komi] til þinx mæþ tiu fastum. ær þæt þriggiæ markæ kiöp. ællr meræ. þa komi til þinx mæþ atærtan mannum. Siþæn þe fastær æru til þinx komnir. swa sum nu ær saght. þa skal hwar þeræ en man næmpnæ iorþeghande. ok landboe. þe twer skulu þæt swæriæ. at þer wiliæ sæx sanindæ mæn næmpnæ. þe sæx skulu ranzækæ. hwat hældær iorþin ær sæld. ællr æi. fyllæ þer sæx fastæ eþen mæþ landboænum. þa aghi landboin iorþinæ. gangæ þe fra hanum. þa hawi þæn iorþ ær fyrræ atti. ok hin böte þre markær sik þæt kiændi han æi atti. ok affraþ mæþ. æn þe æru æi guldin. æru þe ok guldin. þa böte þre markær. §.1. Nu kræfwær man affraþ sitt. landboin gripær til fyrning. sighær faþur fore sik at hawæ. ællr andræ frændær. eghandin sighær {sik} [sitt] wæræ fornt ok gamalt. þa aghu þer baþir fyrning fæstæ. ok hwar þeræ mæþ tolff mannum. til þinx komæ. þær skal hwar þeræ en man næmpnæ. þe twe skulu þæt swæriæ. at þe wiliæ sæx sanindæ mæn næmpnæ til hwilikæ tolff ær þe wiliæ gangæ. standi þæt fast ok fullt þe giöræ. ok þæn þeræ böte fullt fornæmi. at fyrning faldær. hwart æptir sinni awærkæn. §.2. Nu kombær by .j. delu. þær landboe .j. byggir. þær skal han iorþeghandæ til sighiæ. iorþeghandi a þær baþi swaræ ok sökiæ. klandæs iorþ fore landboænum. þa skal iorþeghande iorþ antwiggiæ wæriæ. ællr ut giwæ. §.3. æ hwar man gripær til fangæ. manz. þa skal hemulz man fram komæ .j. laghþingum. ællær laghæ forfalz witni hans. ok siþæn standi malit. .j. quærr staþu. til þæs swarændi kombær. §.4. Nu kan landboe awærkæn ællr garþæ fald giöræ. ællr ok annæt .j. lagh mannæ at brytæ. þa warþi siælwær brutum sinum. §.5. Hawær man egn .j. by annærs. will æi siælffwær faræ ællr andrum byggiæ. þa skulu byæmæn til þinx faræ. ok a [þingi] eghandæ til sighiæ hwat hældær han þær ær ællr æi. will han þa hwarti siælffær giærþæ. ællr andrum byggiæ. þa taki til dom a samæ þingi. ok slain ænginæ. ok giærþi garþænæ. kombær garþæ fall a. þa giældi þæn garþæ fall sum ænginæ slar. ok þæn giöri utgiærþ sum iorþ a. §.6. æ huru mang bygningæ witni gangæ a rættæn eghandæ. þa gangi æncti gen. ok þo hawi þæn iorþ sum eghandi mæþ standær. Ok allir þer taku skiæl gitæ inbundit. þer takin gipt sinæ atær fore þy at mot bygningæ witnum. ællr loffs witnum. ællr lanz witnum. þær gangær ængin eþer a mot. Nu six huru mæn skulu bolagh læggiæ.

.XVI.
Læggiæ mæn bolagh samæn. þæt a samæn læggiæs mæþ tolff bolax fastum. þæt skulu witæ. huru þæt samæn kom. ok huru længi þæt skuldi samæn liggiæ. ökis þæt. ökis fore baþum. krankæs þæt. krankis ok fore baþum. §.1. Nu ær bolax stæmpnæ uti. þa wiliæ þer bo skiptæ. nu kiænnir annær sik meræ. ok andrum minnæ. þæt skulu bolax fastær witæ. huru þæt war samæn laght. ok æptir þy þer witnæ. þa a þæt skiptæs. Haldær þa annær fore andrum. ok will æi utgiwæ. þa swærin bolax fastær. ok þæn böte þre markær sum off haldit giör. siþæn swa ær skipt æptir bolax fastæ eþe. §.2. Nu delæ þer um bolax fastænæ. sighær annær þöm æi wæræ bolax fastæ. sum annær sighær. þa komi hwar þeræ til þinx mæþ sæx mannum. þær a hwar þeræ en man næmpnæ. þe twe aghu sæx mæn næmpnæ. gangin þe sæx. mæþ hwarium þe hældær wiliæ. ok swærin mæþ tolff mannum ok þæt wæri gilt ok fullt. ær þe tolff giöræ. ok skiptis æptir þy þe tolff fyllt hawæ. §.3. Nu will man bolagh riwæ. innæn stæmpnudagh. þa böte þæn þre markær bolagh rywæ will. aff sinu enskyldu. ok hawi þa hwar [Hskr B: sitt æptir bolax fastæ witnum.

.XVII.
¶ Vm inlax fæ. æn annær læggær pæningæ. ællr aþræ kosti in til annærs. ok ær þæt minnæ æn til sæx markæ. þa læggi þæt in mæþ twæggiæ mannæ. witnum. ær þæt meræ æn til sæx markæ. þa wæri þæt a sæx mannæ witnum. baþi þa þæt inlæx ok uttax. dyl han. þa dyli mæþ eþe hwarium æptir þy hanum sakin giffs. stiæls þæt ællr brindær ællr waldtax bæggiæ þeræ samæn. þa wæri þæt o gilt. ær æi swa þa fae hanum sitt atær.

.XVIII.
¶ Delæ twe um iorþ enæ sighiæ. baþir fang wæræ. þa aghu þe fangæ mæn sinæ fram latæ komæ. ok þer aghu .i. hemult at standæ. ok þæn hawi iorþ sum fangæ mæn gitæ. hemulæ giört. ok þæn gangi atær til sins wærþz uhemult war .i. hændær sætt. ok þæn böte þre markær ohemult sældi. §.1. æn delæ twe um iorþ enæ. gripær annær til fangæ. ok annær til fæþærnis. þa skal han fangæmanni fram komæ. gitær han iorþ hemulæt. þa hawi þæn iorþ sum fangit hawær. gitær han æi þa wæri mæþ fæþærnis witu sinni atærtan mannæ eþe.

.XIX.
¶ Delæ twer um iorþ enæ. sighiæ baþir fæþærni sitt wæræ. ællr hawær oc annær ærfft æptir frændær sinæ. þa skulu þer baþir fyrning fæstæ. ok hwar þeræ mæþ tolff mannum til þinx komæ. þær a hwar þeræ en man næmpnæ. kirærændi oc swarændi. þe twe aghu þæt swæriæ. at þer wiliæ sæx sanindæ mæn næmpnæ. þe sæx aghu sanind um þæt mal letæ. til þeræ tolff ær þe .VI. gangæ. þe atærtan aghu swa swæriæ. at han haffþi þæt oklutræt oc oklandæt. þæt fyrræ atti. oc þæn ær mæþ rættu at komin nu wiþ kiænnis. e hwar sum fyrning skal a iorþ gangæs. þa aghu þer baþir til hundæris þinx komæ þit iorþin liggær. hwar þeræ mæþ tolff mannum. þær skulu sæx mæn næmpnæs sum fyrning skulu fyllæ. oc þæn böte awærkæn at fyrning faldær hwariæ æptir þy hun ær til.

.XX.
¶ Æn delæ twe um iorþ enæ. gripær annær til fæþærnis. oc annær til fangæ. þa kunnu fangæ mæn mangi wæræ. sum hwar hawær aff andrum fangit. klandæs þe iorþ. leþe hwarr till annærs. ok kiænnis hwarr wiþ wærþ sitt. oc þæn böte þre markær at ohemulu faldær. ær fangæ man innæn land ok laghsaghu þa a han fram komæ .i. þrim laghþingum. ær han inrikis ok utæn land ok] [Hskr A:] laghsaghu. þa skal han komæ innæn niu wikur. Nu kan han utrikis wæræ .j. hærræ þiænist. ællr pilægrims færþ farin. ællr mæþ kiöpskatti sinum sighldær. þa skal þe delæ .j. quærstaþu standæ. ok {affsyld} [affskyld] aff þere iorþ .j. takæ hændær sættiæs. þær til eghande atær kombær. ok innæn þe niu wikur æptir þæt han ær atær komin. þa a han .j. hemult standæ. Bristær þöm ok hemulz man sum fangit hawær. þa böte awærkæn. þæn iorþ hawær farit. ok kræwi wærþ aff þem hanum o hemult .j. hændær sætti. §.1. Nu kan fangæmæn inrikis wæræ. þa ær þæt hans forfall. at han liggær .j. sott. ællr sarum. ællr han ær .j. sins hærræ þiænist. ællr a fiæti feær sins. ællr han hawær döþæn warþnæþ fore dorum. ællr ær eldær höghri. æn hawæ þorff. ællr ær hærr a landi. ællr han se .j. utt roþ næmpndær. fore þæssum forfallum nu æru saghþ. þa a delæ .j. quærstaþu standæ. þær til hemulz man wiþ kombær. ok j. þrim laghþingum a han .j. hemult standæ. ok þo skulu forfallz witni tweggiæ mannæ. frammi wæræ .j. laghþingum ok swæriæ at han æi komit gat fore þæssum forfallum. þylik forfald standi fore allum andrum malum. §.2. hwar sum þa iorþ sæl. han gitær æi hemulæt. böte þre markær fore giærsalu. ok awærkæn mæþ æn hun ær awærkæþ. swa at þær a bot fore bötes

.XXI.
¶ Nu kan man ællr kono. aldær ællr sott hændæ. þa a þæn barn hans föþæ ok uppi haldæ til {döþæ} [döþræ] daghæ. hwat þer aghu meræ ællr minnæ. ok hawær þæn iorþ minni æn han gitær sik siælfwæn haldit ok föt aff. þa will han þöm iorþ latæ sum han föþir til döþræ daghæ. hawær þæn barn æptir sik. ett. tu. ællr flere. þa a han iorþ sinæ barnum a þingi biuþæ. wiliæ barn wiþ takæ. þa aghu þer han föþæ halfft annæt ar fore örtogh land hwart. þær sum örtogh giældær enæ mark. skiærþt silfwær. þær sum örtogh giældær þriþiunginum minnæ. þær a han föþo kost at hawæ ett ar. ælztæ barn a han fyrst föþæ ok uppi haldæ. ok siþæn hwart æptir þy þæt ær gamalt til. hwart barn a faþur ok moþor uppi haldæ. þær til swa mykit ær up nöt. sum þæt atti æptir han takæ ællr ærfwæ. æn han döþær wari. systir systur lott. ok boþær broþor lott. will æi ett barn wiþ takæ. ok ær swa þinx witni til. ok föþir annæt syzkini han {fram} fram siþæn. þa taki þæt fyrst fullt fore kost sin æn þo at æi se meræ til. ær meræ til. þa taki hwart sin lott fullæn up. æptir han döþæn. Samu lagh æru um frændær æn æi æru barn til. sum nu æru saghþ. þæn a næst wæræ han at föþæ. sum arfwi ær næst. æn han döþær wari. Nu sighær annær. {iæþ} [iæk] böþ swa min kost til sum [þu] þin. standi þa þæt a tolff þingwitnis mannum. raþi ok halfwi næmpd hwar þeræ. wærin ærfwingiær skyldughir at föþæ faþur ællr moþor. æn þöm fatöct hændir ællr aldær. æ hwat han pænningæ til hawær ællr æi. æn þe örkæ. Hwilikin son ællr dottær. faþur {wærkær} wrækær ællr moþor. böte þre markær um ar hwart. þem aghi rættær malseghande. Nu kan han fyrr döæ. æn þæt ær upp nöt han fore sik fæsti. þa a þæn kostin hiolt swa mykit aff takæ. sum han kostæt hawær. ok hint gangi til skiptis þær iwir löffs ær aff þy han atti.

.XXII.
¶ Nu delæ byær twe um iorþ enæ. þa sighær sik æn granni aff þe delu þæn iorþeghande ær .j. þem by. þæt a han a þingi giöræ. fyrr æn wæþiæs til. tappær {han byæ} [þæn by] delu. þa wæri þæn saklös sik. hawær aff at saght. windær þæn {byæ} [by] delo. þa wæri þæn uti lyctær baþi aff iorþ ok bot sik sælfwær aff saghþi. wæþiær han. fyrst. ok sighær sik siþæn aff þe delo. fyrr æn þe delæ land takær. þa böte þre markær. ok wæri skildær wiþ delo. hwat hun windær ællr tappær.

.XXIII.
¶ Fæstir man fastæ eþ ok will gangæ fyrning ællr fæstir fyrning. ok will gangæ fastæ eþ. ællr fæstir fastæ eþ. ællr fyrning a örtogh enæ. ok will gangæ a twa. þæt skulu tolff mæn witæ fyrr æn eþren swærs. Nu ær taldær iorþæ balkær. iorþ mun ængin skortæ. allir fa þer iorþ. aff iorþ æru komnir. Guþ lati os swa til iorþ þra. at wi mattum himiriki fa. Amen.



Hær byriæs kiøpmalæ balkær. ok tæliæs. J. hanum. flokkær ælliwu.

.I. ¶ vm flærþæ kiöp .j. gulli ok silffri
II ¶ vm flærþæ kiöp aff köpmannum ok torgh köp
.III. ¶ æn man sæl kristnæn man.
IIII ¶ vm kiöp þe ær husfru ma giöræ.
.V. ¶ vm hæstæ köp ok skipti ok fræstmark
VI ¶ vm legho a hæst ællr {akræ} [aþræ] kosti
VII. ¶ vm wæþsætning
VIII ¶ vm borghæn.
IX ¶ vm giæstning. ok rættæræ.
X ¶ vm gengiærþ .j. lenum ok skiutæ giærþ
XI ¶ vm giæstning fatökræ mannæ.

KJöpir man gull ællr silffær. hwat þæt ær giört ællr o giört. aff þem æi ær gullsmiþær. ællr silfsmiþær. þa skal han hawæ þær til tweggiæ mannæ witni. bolfastæ. æn þæt ær minnæ wærþt. æn halff mark. kombær þæn sum kiöpt hawær ok sighær þu hawær mik flærþ sælt. gangær þæn wiþær sum sældi. þa giwi hanum wærþ sitt atær sum kiöpt hawær. ok dyli þæt mæþ tiu mannæ eþe. at han æi wisti. at þær war fals .j. þy kiöpi. faldær at eþe. böte þre markær fore at han fals sældi. Nu dyl han. at han þæt aldrigh sældi. ær þæt minnæ wærþt æn siæx markær. þa dyli mæþ tiu mannæ eþe. fallz han at eþe. böte þre markær fore falsit. ok atær wærþit. ær þæt meræ æn sæx markær ok læggær han dul a. þa dyli mæþ atærtan mannæ eþe. faldær at eþe. þa giældi atær {wærwærþit} [wærþit]. ok þre. markær fore falsit. hwat þæt ær meræ kiöp. ællr minnæ. §. 1. Nu sæl gulsmiþær ællr silfsmiþær bondæ þæt fals ær. antwiggiæ .j. gulgiærning ællr silfgiærning. ællr j. hwat giærning þæt hælzt ær. þa skal þæt til stæþiu leþæ. wærþer þæt skiærþt. þa hawi þæn gull ællr silff þæt kiöpti. ok hin hawi wærþ sum sældi. ok wæri saklös. Nu wærþær þæt æi skiærþt þa giwi atær wærþ. ok mæþ sæx markær. ok þæn hawi flærþ sin sum sældi. Dyl han. ok will æi wiþ takæ. witni þa han in til hans mæþ twem mannum. sum kiöpt hawær. ok siælfwær han þriþi. {ær þæt} [æn þæt ær] minnæ wærþt æn halff mark sum kiöpt ær. ok hin komi ængum dulum fore. §. 2 Nu will man gull ællr silff giöræ latæ. þa skal han smiþi fa. mæþ twæggiæ mannæ witnum. þæt skal han {skiæþt} [skiærþt] utt fa. ok skiærþt atær takæ. Nu sighær annær þe giærning skiæræ wæræ. ok annær o skiæræ. þa næmpni twa mæn hwar þeræ. þe skulu þæt seæ ok skuþæ. hwat þæt ær skiærþt ællr æi. witnæ þer þæt skiærþt wæræ. þa wæri smiþær saklös. ok taki upp leghu sinæ. þa æn þer fællæ han. þa böte þyffpt æptir latinu ok hete þiuffær æptir

.II.
¶ Kiöpir man wax ællr salt ær þæt bleko blandæt. ællr sand blandæt. ællr rökilsi. kiöpir man smör aff andrum. ær smör utæn ok flærþ innæn. kiöpir man flot. ællr talgh. ok e. hwar ær man sighær flærþ wæræ sældæ. ællr kiöptæ. þa næmpni hwar þeræ twa mæn. þer skulu witæ. hwat þæt war flærþ. ællr æi. witæ þe han saklösæn sum flærþ witis wæri saklös. fællæ þer han. þa böte þre. markær. fore flærþinæ. swa ok allæ staþi. þær flærþ hittis .j. köpum. ok taki þæn flærþ atær sum sældi. ok þæn atær wærþ sum kiöpti. §. 1. kiöpir man klæþi. aff manni. ær klæþi upp mælt. ok pæningær breder. wærþær han fyrræ war viþ. æn han aff þem by farr. at klæþit ær wærræ. æn swa sum han þæt kiöpti fore. þa fae hanum klæþi sitt atær ok þæn gangi atær til wærþs sins. ok hin standi fore mæþ tiu mannæ eþe. at han æi wisti þæt han flærþ sældi. Faldær han at eþe. böte þre markær. §. 2. Nu giör man kiöp a torghe. hwat han hældær kiöpir döt. ællr quict. Nu klandæs þæt kiop. wætt ængin fangæ man sin. þæn sum klandæt ær fore. þa swæri hin til sins. mæþ twæggiæ mannæ witnum. ok hin bindi torghkiöp sitt. mæþ kiöpwitnum bolfastum, ok giöri sik orþiuffæ. ok siþæn taki hin sitt atær sum klandæt hawær. ok þæn lete æptir wærþi. sinu. sum kiöpt hawær.

.III:
¶ Hawi ængin kristin wald kristnæn at sæliæ. þy at þa kristær war sælder. ok þa lösti kristær allæ kristnæ. Nu kan man frælsæn sæliæ. wærþær han giöddær ok goþær giör. þa böte þæn. fiurætighi markær þær frælsæn sældi. Nu sæl kristin man kristnæn. ok ær þo hans þræll. þa wærþær þæn fræls sum saldær ær mæþ þe salu. ok hin taki wærþ sitt atær sum kiöpte. ok ær ængin bot at. ok wæri aldrigh o fræls siþæn. §. 1. Nu kan þæn man klandæþær wærþæ sum fyrr war þræll. ok bort ær latin. aff eghandans garþi. giffs þem wald ok wizorþ. þær sik will giöþæ. göþe attung mæþ twem mannum fiærþung mæþ fiurum. halffwæn mæþ attæ. allæn mæþ siæxtan. þæt skulu þer fyllæ a þingi wiþ toko. mæþ swa mangum nu ær saght. Swa aghu þer att swæriæ. at rættær eghande utgaff. ok þer a þingi wiþ toko. §. 2. ær þræll ællr ambat utt fra bondæ komin. wæxæ þem pænningær til. ok will bonde {siþær} [siþæn] atær kallæ. þa aghi han wald at giöþæ sik. sum fyrr ær saght. §. 3. hawi ængin wald at giwæ sik til giæff þræls. ok ængin ma ok annæn til giæff þræls takæ

.IIII.
¶ Kiöpir man nokot. aff bondæns husfru. þa ma hun sæliæ til fiuræ pænningæ ok æi meræ. ok æncti hiön. ællær barn bondæns. ma nokot kiöp giöræ. hwar sum meræ köp giör wiþ þöm. ællr skipti. han böte þre markær. utæn þæt kiöp se giört a torghe. æ skulu torgh kiöp gild wæræ.

.V.
¶ Skiptir man hæstum. innæn hundæris. þre nætær fræstmark fore. hittir a. last fore frestmark. hawi swa hwar sum fyræ atti. hittir æi a last fore fræstmark. hawi sum fangit hawær. innæn hundæris. hundæræ mællum. fæm nætær. folklandæ mællum. fiughurtan nætær. §. 1. kiöpir man hæst aff manni. skiut. ællr oxæ. þær ær fræstmark fore. sum fyrr ær saght. hittir a last fore fræstmark. taki hwar sitt atær. hittir æi a last. fore fræstmark. standi kiöp þeræ. §. 2. Nu kiöpir man ko aff aþrum. ællr o tamæn hæst. ællr skiut. ællr otamæn oxa. ællr hwat annæt quict fæ þæt hælzt ær þa warþi þæt obrict. ok oklandæt. ok standi kiöp þera fast ok fullt. §. 3. æ hwat kiöpörum man kiöpir hælzt aff manni. þa skulu þær köpwitni til wæræ. twe mæn bolfastir æn þæt ær minnæ æn halff mark. ær þæt meræ æn halff mark. wærin fæm mæn wiþær. ok standi kiöp þeræ fast ok fullt. §. 4. far man hæst aff hirþmanni. ællr aff wæghfarandæ manni. mæþ kiöp ællr skipti. ok mæþ kiöpwitnum. þær ær ængin frestmark fore. æn þær komæ æptru fötær. sum fyrræ waru fræmbru. fore torghkiöpi liggiæ ængin frestmark. §. 5. hwar sum brighþ sæl ællr skiptir. brighþ giwær ællr giældær. han a obrighþu warþæ. hwar sum andrum sætær brighþ .j. hændær. böte þre markær. brighþ kallær þæt o hemult ær

.VI.
¶ Nu leghir man hæst aff manni. ællr skiut. oxæ. ællr hwat þingi þæt wæræ kan. þa skal han þæt o spilt atær fa. Spillis þæt þa standi fore mæþ tiu mannæ eþe at þæt aldrigh {skiptis} [spiltis] aff hans handæ wærkum. ok fae hanum leghu .j. hændær. faldær han at eþe. giældi atær bondænum. sitt swa got. sum han þæt tok. Nu gripær han til lans. sum leght haffþi. þa giffs lanswitnum. wizorþ. lan a leænde hem bæræs.

.VII.
¶ Sætær man wæþ manni. hwat þæt ær minni lösöre. ællr mere. þa giöri þæt mæþ tweggiæ mannæ witnum bolfastæ. Nu kunnu þe wæþ brinnæ fyrr æn stæmpnudaghær ær uti. brindær bæggiæ þeræ. hawi baþir skaþæ. Nu kan þæt stiælæs. ællr wald takæs. þa. skal þæn til kirkiu faræ. ok lysæ æptir þy wæþsætt war. ær æi bæggiæ þeræ stolit. þa fae bondænum sitt atær. ær bæggiæ þeræ stolit. wæri þa o gilt. Nu ær stæmnudaghær þeræ uti. fore wæþium. ok lösis æi atær. þa skal han wæþ atær biuþæ. a þingi eno. andro. ok þriþiæ. will han þa wæþ atær lösæ. þa hawi þær wald til. will han æi. þa skulu wæþ mætæ twe mæn. æru þe bætri æn giældit. þa giwi eghandæ til swa mykit sum þæt ær. meræ wært. [ær wæþ minnæ wært] æn giældit ær. þa fylli þæn til sum giældæ skuldi.

.VIII.
¶ Borghær man pænningæ fore annæn. þa giældi þæt samæ utt han borghæt hawær. ællr dyli mæþ eþe. hwarium æptir þy sum þæt ær mykit til. sum han borghæt hawær. Faldær at eþe. þa giældi ut. þæt han borghæt hawær. hwat þæt ær minnæ ællr meræ. Nu kan þem a skiliæ. sighær annær meræ borghæt wæræ. ok annær minnæ. giældi þa þæn ut mæþ eþe. at han æi meræ borghþi. æn nu ær fram laght. §. 1. Nu sighær annær. þu hawær man borghæt. ok annær pænningæ. þa fae þæn man fram sum borghæt hawær. ok wæri saklös. kombær æi mannin fram. þa giældi þæn giæld. ællr ok manzins sak. sum borghæt hawær. ællr wæri sik mæþ tiu mannæ eþe. ær a þingi borghæt witi þæt tolff mæn. hwat borghæt ær. ællr æi. ær æi a þingi borghæt. þa standi þa a sinum wizorþum.

.IX.
Þæssi lagh gaff os konong magnus. nærwærændi flæstum þem bæstu .j. hans raþ waru. ok mangum andrum goþum mannum at ængin wæghfarændi man. taki mæþ wald. ællr giæsti a nokon man. ok ængin ær wæghfarandæ manni skyldughær kost uppi haldæ. utæn fore fullæ pænningæ. utæn han siælffær wili. wæghfarændæ skulu rættæræ hittæ. rættæri skal þem wisæ. hwar þe skulu kost sin takæ. fore fullæ pæningæ. ok siælfwær mæþ fylghiæ. will [Hskr B: han hwarti giwæ ællr sæliæ sum han wærþær til rættær. þa böte þre markær. ok giæstrin fylghi rættærænum atær. oc han skal hanum kost fa fore fullæ pæningæ. will ok rættæri hanum æi sæliæ. ok æi rætlikæ rættæ. þa böte sæx markær. aff þem takær kunungær þriþiung annæn malseghandi þriþiæ hundærit. §. 1. Nu kan nokor skilnæþær wærþæ mællum bondæns ok giæstins sum han wærþær til rættær. ællr giæstins ok rættæræns. þa skal þæt næmpd witæ aff þæs fiærþunghs hundæri. þær han lysti fore at han æi reþskap fik. hwat þær ær sant um þæt mal. oc liggi slik brut fore sum fyrr ær saght up a hwem þe tolff næmpnæ. §. 2. Nu kombær giæstær til rættæræ. han a rættæ twa mæn. ok twa hæstæ til bondæ hwars. oc skal han rættæ han fram a leþ sinæ oc æi atær. æi ma lankt mællum rættæræ wæræ. þa a bonde sæliæ giæsti korn ok hö. o kost þæn han wiþ þorff. æptir þy sum gangær oc giældær .i. þem köpstaþi þær næst ær. will oc nokor latæ sik þær til at sittiæ a wægh fore wæghfarændæ mannum. oc sæliæ þöm þa þær wiþ þorffwæ. þa sæli swa sum þer wiþ komæ. §. 3. Ok gaff þæn goþe kunung magnus þættæ .i. warn rætt. at hwiliki sik þær til latæ bondum o friþ giöræ. ællr goz þeræ mæþ wald aff þem takæ. at böndær mughu han fangæ utæn slagh oc bardaghæ. oc swa fore konong föræ. oc þo mæþ þöm skiælum. at giör han ræt ok böter brut sin. þæt æru XL. markær. innæn sæx wikur þær æptir. giör han æi þæt. þa skal þem til sighiæ sum kununx syslu hawær handæ mællum. han a mæþ bondom þæn man fore konong föræ. þæn ær oc sækær at þrim markum sum buþ fik. ok æi wildi þitt komæ þa. þer þæn man fangæ skuldu. sum valzgiærning til bondæns giörþi. wærþær þæn man æi fangin a færski giærning. ok wærþær þo takin wær hundæris næmpd han wæri saklös ok þæn böte tolff markær sum saklösæn tok. oc þa þræskiptæs. Nu kombær han undæn. þa skal hanum dagh fore læggiæ. sæx wikur. kombær han atær innæn sæx wikur ok gör ræt fore sik. wæri saklös. Nu kombær han æi atær innæn sæx wikur. þa a næmpd fællæ han. ok siþæn skal han land rymæ. Nu kan þæt nokors hærræ manz swen wæræ. þe giærning giörþi. ok haldær hans hærræ] [Hskr A:] han fæmptæn daghæ. quærræn. æptir þæt kununx breff ær komit. þa ær þæn hærræ sakær til fiurætighi markæ. Dyl hærræn ok sighær sik hwarti han hawæ husæt ællr hemæt. siþæn han þe giærning giörþi. dyli mæþ ens sins eþe. hwilikin man annæn haldær. æptir þylikæ giærning. jwir fæmptæn daghæ. sum fyrr ær saght. hwat hældær kununx breff ær æpti komit ællr æi. þa böte fiurætighi markær. ællr wæri sik mæþ þrætylptum eþe. §. 4. Nu will bonde hwarti giwæ ællr sæliæ. wæghfarændæ manni. þa ma giæstær mæþ twæggiæ mannæ witnum. pæningæ .j. takæ hændær sætiæ. swa mangæ sum þæt ær wærþt. þær han sik til föþo takær. ok taki siþæn þarfwir sinær. §. 5. kununx garþær ok biskups garþær. riddæræ garþær. ok þeræ mannæ garþær. mæþ örs þiænæ. þær ma æi rættæs up a. Nu kan manni witæs walzgiærning. þo at han þær æi war. þa skal han þæt swæriæ mæþ tolff mannum þöm þæt wistu. hwar han war þa. ok giöri sik þær mæþ saklösæn. ællr böte sum fyrr ær saght

.X.
¶ Nu ma ængin hærræ gængiærþ biuþæ a læn sitt. ok ængin lænsman. hwarti a böndær. ællr a landboæ. will hærræ. ællr lænsman. þing mæþ bondum hawæ. þa haldi siælfwær kost sin. §. 1. Nu ma ængin laghman a bondæ kost riþæ. þa han skal þing hawæ. utæn nokor bonde will hanum biuþæ hem til sin. §. 2. ængin hærræ ællr lænsman ma sinæ hæstæ .j. hundæri latæ rinnæ. swa at böndær skulu þem föþæ. utæn han hawi foregiört hæstænæ. ok þem taki kunungær. §. 3. ængin ma ok skiut takæ. utæn þæs goþwiliæ þæt a. utæn han hawi konunx opit breff. ællr þæt se hanum lænt. ællr leghu salt. hawær han æi bondæns loff. ællr goþwiliæ. þa ma bonde þæn takæ. ok þiuffs ræt hanum giöræ. ok þylikum witnum wiþ bindæ. sum annæn þiuff.

.XI.
¶ Nu kan wanfört folk ællr fatöct. föres byæ mællum. ællr bondæ mællum. þa ær hwar bonde skyldughær þy enæ nat uppi haldæ. slikin timæ dax þæt komæ kan. þa ma þæt ængin samu nat. fran sik wrækæ. kan þæt hiön wrækæs. ok liutær aff döþ. ællr annæn skaþæ. þa skulu þæt tolff mæn witæ aff samæ fiærþungi. ok raþi halfwi næmpd hwar þeræ kiærænde. ok swarændi. wæriæ þer þæn sakin giffs. wæri saklös. Fællæ þer han. þa falli til waþæ botæ. J. hwat skaþæ þæt hælzt kan wærþæ ok þær skal ængin buþi fylghiæ. Guþ ma þem æi glömæ þær giærnæ will fatökæn husæ. ok hemæ. kristær war giæstær mæþ mannum .j. iorþriki. han giwi os fore giæstning himiriki. Amen.

Hær byriæs wiþærbo balkær. ok tæliæs .j. hanum flokkær ni ok tiughu.

I ¶ Huru by skal til iamföræs
.II. ¶ huru by skal tomptum læggiæs ok husum byggiæs
III ¶ huru man skal sa. ok akræ sundær brytæ.
IIII. ¶ vm diki mællum akræ
V ¶ vm skaþæ þæn man far aff dikum.
VI ¶ vm garþæ ok garþæ fall.
VII ¶ vm inwrak.
VIII. ¶ vm skoghæ skipan.
IX ¶ vm byrghsl. a æng ok aker ok torfskyrþir
X ¶ vm wærnæ ruff.
XI ¶ vm leghu ruff
XII ¶ vm awerkæn granni wiþ grannæ.
XIII ¶ vm awerkæn bolstaþæ mællum.
XIIII ¶ vm skoghæ awærkæn.
XV. ¶ vm skiöghning ok gildri.
.XVI. ¶ vm awerkæn a fiskwatn.
XVII ¶ vm byær a nyt ok bolstaþæ skiæl.
XVIII ¶ vm ra ok rör. ok rabrut.
XIX ¶ vm hiörþlötir ok skoghæ byæ mællum.
XX. ¶ vm almænningiæ.
XXI ¶ vm nyær uppgiærþir.
XXII. ¶ vm mylnur. ok watntæppur.
XXIII ¶ vm broær ok skaþæ .i. brom.
.XXIIII. ¶ vm waþæ eld.
XXV ¶ vm kaxnæ wargh
XXVI. ¶ vm feær nyt annærs olowændis
XXVII ¶ vm bokumbæl ok annur mark.
XXVIII ¶ vm {staþæ} [skaþæ] þæn fæ giör fæ ok laghgiæld.
XXIX ¶ vm skaþæ þæn man giör fæ.

Land skulu mæþ laghum byggiæs. ok æi mæþ walz wærkum. þy at þa standæ land wæl laghum fylghis.

UJliæ böndær by aff nyu byggiæ. ællr liggær han .j. {labri} [hambri] ok .j. forni skipt þa skal hwar sinæ træþu sa. ok siþæn gangi ny skipt a. Farr nokor gamblæ skipt siþæn ny ær a komin. bötis þa awerkæn hwart æptir sinum brutum. þa kombær fiærþungær fiærþungi til skiptis. ok halwær by halwm. {þæ} [þa] ær by til iamföris komin. þær læggiæs vm fiuri tomptæ ra. ok fiurir farwæx ra. þa ær þæn by tæbundin. þæn wæghær a wæræ tiu alnæ breþær. en skils almannæ weghær til by hwars. ok annær fra. þy at eno flere at byæ mæn siælfwir wiliæ. hawi swa þæn by farwægh fore minnæ liggær. sum hin fore meræ liggær. æi mughu allir en þrænggiæ. Nu wiliæ böndær gatu. giönum by læggiæ. þæt mughu þer at saklöso giöræ. æn þöm swa siælwm a sæmbær. hwa sum almannæ wægh atær tæppir. ællr mæþ brom niþær fællir. utæn han hawi annæn æmgoþæn. ok witnær swa syn. þa böte han þre markær. hawi þæn wald by aghær. læggiæ wægh. hwat han will innæn wærn. ællr utæn. iæmgildæn þæn fyrræ war. æn þo at muni o genne se. §. 1. tompt a byriæs æptir byæmali. æptir pæninx land. ok örtoghæ land. öris land ok markland. þær a hwar sin lot upp takæ. sum han .j. by aghær. ok raþi hwar sinum lot. hwat han aghær minnæ ællr meræ. ængin ma andrum sitt fortakæ. utæn han laghæ botum wiþ hæti. §. 2. ængin ma ok by til iæmföres delæ. þæn minnæ a æn en fiærþung .j. bynum. þæn a ok lighri raþæ {mæst}. sum mæst .j. by aghær. hawi ængin wald at rywæ þæn by .j. rættri solskipt. liggær utæn allæ iorþeghandæ wiliæ.

.II.
¶ Nu wiliæ böndær hus a tompt sinæ sættiæ. byggir han swa nær. aþrum. at han hawær æi stuþæ rum. ok stulpæ a tompt sinni siælfs. þa taki upp ok rymi. ok böte fore sæx. markær þa þræskiptis. hawær han bygningæ witni ællr {loff} [loffs] witni standi þæt fore hanum. orkær han hwarti. taki upp ok rymi. ok böte sæx markær. sum fyrr ær saght. §. 1. Nu kan biærgh .j. tompt liggiæ. nytir þæt brytæ. ællr brænnæ. husæ ællr hæfþæ. þæt ær halfft .j. mali. ok halfft or. nytir æi brytæ ællr brænnæ. husæ ællr hæfþæ þa ær allt or mali. ær bækkær .j. tompt nytir han byliæ ællr um hyliæ. þa ær halfft .j. mali. ok halfft or mali. nytir han hwarti þa ær allt or mali. Nu skal giöþning aff by læggiæ. þa han ær til laghæ læghis komin. ok til rættræ solskipt þa skulu þer giöþning skiptæ. sum mæn före .j. tompt hawæ. þe giöþning a han wiþ þæs tompt læggiæ sum men före hawær .j. tompt. §.2. husær man allt samæn. tompt ok farwægh. swa at farwæghær hawær menföre aff þe {bytning} [bygning]. þa skal syn aff þingi til næmpnæs. þe syn a halwæ hwar raþæ. kiærændi ok swarændi. wær syn han til kiæris. han se warþær. fællir hun han. taki upp ok rymi. ok böte sax. markær. husær allt samæn tompt. ok swinæ wall. ok witnær swa syn. rymi aff. ok böte sæx markær. þær a ok hwar þeræ halwi syn raþæ. wær syn han wæri saklös. §. 3. tompt a til gatu rinnæ. ok æi gatu menföre giöræ. liggær gatæ giönum by. þa kan en bonde. aghæ tompt bæggiæ wægnæ gatu. Nu gitær han æi tompt sinæ byght. utæn han hanæ samæn komi. þa ma han farwægh ok tompt annæn wægh til farwæx utgiwæ. swa at iæmpt ær gen liku. ok byggi siþæn þæn wæghin gatu han siæflwær will. §. 4. hwa sum byggir a swinæ walli. byggi swa mykit hanum bær til .j. byæbruti. hawær han meræ at byght. taki upp ok rymi. ok böte þre markær. æi wærþær þe bot mere. §. 5. Nu standær by.j.iæmföre ok rættri solskipt. þa a han standæ þry ar. ok þre daghæ. fore allum þem hus aghu. a tompt annærs manz. sum han hawær .J. þe iæmförslu fangit. gitær han husin aff fört. innæn þry ar. ok þre daghæ wæri saklös. Förir æi aff þa hawi loff ællr legho fore sik. ællr hawæ hus fore standit sik. ok wæri bot ængin at. §. 6. Nu ær by til iæmföris komin. ok til rættræ solskipt. þa ær tompt akærs moþer. þa skal akær æptir tompt læggiæ. ok ændækarli giöþning giwæ. fiæt fra fughlæ ren. tu fran gangu ren. ok þry fran almannæ wægh. sum liggær mællum kirkiu ok {kiöpöungæ} [kiöpungæ]. {ækær} [akær] a æng til sighiæ. ængteghær skoghteghe. skoghteghær rörteghe. rörteghær a watn ut. watn a warpum skiptæ. þær sum æi gitæ stenær lighæt swa at seæ ma. skili þær stang ællr stokkær rörteghæ sundær.

.III.
¶ Nu six huru böndær skulu by sin sa. þe skulu akær æpti tompt brytæ. ok deldæ ra niþær sættiæ. þa kan almannæ wæghær giönum giærþi liggiæ. liggær akær {siþæn} [siþu] langær mæþ wægh fram. þa a wæghær wæræ tiu alnæ bræþær. {oþ} [ok] þriggiæ fiætæ hwar wægh wiþ almannæ wægh. liggiæ utæn byæmal. Siþæn brytis akær æpti tompt. ær gangu ren. þa skal tu fiæt fran læggiæ. ær fuglæ ren. þa skal ett fiæt fran læggiæ. Liggær akær fra mæþ garþi. ællr diki. þa skal tu fiæt til giöþning læggiæ.

.IIII.
¶ Liggær diki mællum garþæ. ok akærs. ok liggær akær upp mæþ diki. þa diki utæn byæmal wæræ. ok diki a siu fiætæ brett wæræ. ok twæggiæ fiætæ {giöþnin} [giöþning] a til dikiæ læggiæs. §. 1. Nu þorfwæ mæn diki wiþær akræ mællum. gangi þa halfft diki a akær hwars þeræ. þær a ængin giöþning fore giwæ. Nu kan deld en ællr twa mötæs. ok baþær ut a diki rinnæ. þær a hwar fore sinum {aki} [akri] grawæ Nu læggr en granni balk atær. böte þre öræ. læggær atær annæn. böte þre öræ. swa ok fore þriþiæ. læggær atær vm giærþi allæ. böte þre markær. öræ böter þa aghu grannær skipta. ok þre. markær þræskiptæs

.V.
¶ Faldær .j. diki folk. ællr fæ liutær döþ aff. þær liggær folk .j. waþæ botum. ok ængu byþi fylghiæ. ok fæ liggi .j. laghgiældum. giældi þæn þæt atær sum balkin atti. atær la. Nu kan folk ællr fæ skaþæ aff diki fa. ok æi döþ aff liutæ. þæt hawær ogilt wærit. §. 1. Nu læggær man diki giönum giærþi sitt. mötæ annærs byær akrær ællr ængiær ællr hiörþwaldær. ællr annur byæ land. wiliæ þer æi watni bort löpæ. þær bolstaþ aghu. þa giældi {þæn} [þem] skaþæ atær. sum skaþæ liutær æptir fiuræ mæzmannæ orþum. hwat þæt waru akrær ællr ængiær. ok böte þre. markær til þræskiptis. Dör .j. folk ællr fæ. liggi folk .j. waþæ botum. ok fæ .j. laghgiældum. §. 2. Nu kan fæ ællr folk fallæ .j. þæt diki. ængin ær balkær j. litær aff döþ. ællr far {skæþæ} [skaþæ] aff. þæt a ogilt wæræ

.VI.
¶ Nu six um garþæ ok garþæ fall. a bonde en by allæn. ællr hawær ryzl ællr urfiæld. hwat þæt ær akær. ællr æng. warþi sialfwær garþi sinum. kan fæ .j. komæ. wæri ogilt. utæn þæt se o tamæ fæ. kombær o tamæ fæ .j. þær bötis skaþi atær. ok æncti garþæ fall. §. 1. far bonde .j. giærþi. mæþ sæþæ spanni sinum. þa skulu allir grannær fyrr swin tæpt hawæ. æn sæþis spandær ut bæris. Nu fællæ sumir. ok wiliæ æi swin tæppæ. þa skulu wærnælaghær a kallæs. ok þær til syn hawæ. liggær siþæn ett liþ niþri. þre. öræ bot at. swa fore annæt ok swa fore þriþiæ. taki þe bot wærnæ laghær sialfwir. þaghær harfwæt ær innæn þe wærn. þa skulu garþær wighir ok wælförir wæræ. Nu kan en garþær niþri liggiæ þa skulu grannær lænsmanni til sighiæ. lænsman skal garþæ syn til næmpnæ. a. þingi skal þön syn næmpnæs.ok þæn ma syn at wæþiæ löso næmpnæ. sum til kiærir. Nu kombær syn ok ser þæt. synir hun swa at barliþæ ær. ok æi hawær tæpt wærit. þa a synin garþæ fallit swæriæ. ok grannæni siælfwir byæ mali raþæ. ok böte þæn þre. markær garþæ fallit til hörir fore ett liþ. ok þre markær. swa fore annæt. ok swa fore þriþiæ. æi wærþær þe bot höghri. æn niu markær. þo at baþi liggi niþri vm akær ok æng. Nu kan swinæsmughæ a garþi wæræ. ok witnær swa syn. þa böte þre öræ. fore enæ. ok swa fore andræ ok þriþiu. ær þæt grisæ smughæ. þa böte fiuræ pæningæ. ok þe bot takin siælfwir wærnælaghær. witnæ synæmæn swa. at garþær brutin ær antwiggiæ aff folk ællr fæ. giærþi upp ok wæri saklös. Nu kunnu synæmæn garþ wiliæ fællæ. þa sighær þæn garþin a. iæk gik fra garþi minum wighum ok wælförum. witi þæt mæþ twem bolfastum mannum. ok siælffwær han þriþi. kombær fæ .j. giærþi manz. giönum þæn garþ. nu ær saght. giör skaþæ a hö. ællr korn. þa skal korn mote korni giældæ. hö gen hö æptir mæzmannæ orþum. ok giældi halfwæn skaþæ þæn garþin atti. [ok halffwæn þæn fæ atti.] Nu kan man æi þæn skaþæ mætæ. ællær wirþæ. þa giældi atær mæþ laghskillingi. fiuræ pæningæ fore ett nöt. ok swa fore annæt. ok þriþiæ. ok fiuræ pæningæ fore ett swin. swa fore annæt. ok swa fore þriþiæ. ok swa fore far ok get. ok twa pæningæ fore gas enæ. ok swa fore andræ ok þriþiu þæssi bot nu ær saghþ ma æi höghri wæræ. þo at fæ se fleræ. utæn skaþi ma mætæs ok wirþæs. kan skaþi mætæs. þa giældis atær sum fyrr ær saght. ok siþæn wæri bondin saklös. §. 2. Nu hællir man garþ niþær. wærþær bar ok a takin ær til twæggiæ mannæ witni. þre öræ bot at. brytær man garþ niþær. wærþær bar ok a takin. ær til twæggiæ mannæ witni. þre markær bot at. fore en garþ. ok swa fore annæn. ok þriþiæ. æi wærþær þe bot mere. brænnir man garþ annærs mæþ waþæ. sæx öræ bot at. ok giærþi vp garþ swa goþæn sum han fyrræ war. hwat garþæni waru flere ællr færri. ok dyli mæþ tiu mannæ eþe. at þæt war mæþ waþæ. ok æi mæþ wiliæ. faldær at eþe. böte þre markær. fore en garþ. ok swa fore annæn ok þriþiæ. Brænnir mæþ wiliæ wærk. böte þre markær fore en garþ. ok swa fore annæn ok þriþiæ. Nu huggær man upp garþ annærs. ok förir hem til sin. ok wærþær þær bar. ok a takin. þa taki aff hanum öxe hans. ællr klæþi mæþ twæggiæ mannæ witnum. ok böte þre markær fore en garþ. ok swa fore annæn ok þriþiæ. æi wærþær þe bot mere. Nu fa þe at delæ. þæn sighær stolit wæræ. ællr rænt aff sik. sum mist hawær. þa giffs þöm wizorþ afftæct giörþi. witi þæt mæþ twem mannum. ok hin böte brut sin. garþ up hiögg. sum fyrr ær saght. Nu takær man stang aff garþi. annærs manz. ok ær til twæggiæ mannæ witni. öre bot at. fore enæ stang. swa fore andræ. ok þriþiu. æi ær þe bot mere. §. 3. Manæþ æpti paschær skal giært um ængiær wæræ. ællr bötins garþæ fall sum fyrr ær saght. samu lagh æru at ængium sum akrum. æn garþæ fall kunnu .j. komæ. §. 4. Nu hældær man a annærs tegh ællr {tyuþræt} [tyuþrær]. wærþær bar ok a. takin. baþi þæn hældær. ok þæt sum hældæt ær. ok ær til twæggiæ mannæ witni. þre markær bot at. Nu kan æi þæn fangin wærþæ. sum tyuþræt hawær. ok takær þo hæst hans mæþ tiuþri. ællr hældu .j. æng sinni. ællr akri sinum. þa standi þæn fore sum hæstin a. ællr hwat fæ þæt hælzt ær. mæþ tiu mannæ eþe. at han æi a hans hældæþi. ællr tyuþræþi. fallz at eþe. böte þre markær. gitær han eþen gangit. lösi þa atær mæþ laghskillingi.

.VII.
¶ Nu kan fæ intakæs or akrum ællr ængium þa ma hæsti ællr skiuti inriþæ. ok æi spillæ ællr sprængiæ. oxæ skal {intakæ} [inwrækæ]. ok æi illæ handlæ. ællr dræpæ. ællr or skipaþum skoghi. skal man fæ inwrækæ. ok æi illæ handlæ. hwat fæ þæt hælzt ær. Nu kan han fæ sla wærr. æn hans wili ær. ok liutær döþ aff. þa standi fore mæþ tiu mannæ eþe. at han wildi inwrækæ ok æi dræpæ. ok giældi atær søþ mæþ laghgiældum. ok hawi þæn fæ. sum fyrræ atti. faldær at eþe. giældi atær quict gen döþo. swa got sum hint war. æptir twæggiæ mæzmannæ eþe. §. 1. Nu hawær man fæ inwrækit. ok þæn kombær æptir sinu. sum a. ok biuþær rætt fore fæ sitt. hin will æi utgiwæ. sum handæ mællum hawær. þa taki þæn mæþ sik. sum utt kræffwær twa bolfastæ mæn. ok sæti. bondænum skiælæ wæþ mæþ witnum fore fæ sitt. will han æi þa wiþ takæ. þa sæti andrum manni. mæþ þeræ samu twæggiæ mannæ witnum. sum han þær mæþ sik hawær. will han æi siþæn þæt fæ utgiwæ. ok haldær inni um nat enæ. fylli þæn offhalz witni sum fæt a. ok hin þa böte þre markær. ok kan nokot aff þy fæ döæ. þa giældi atær quict gen döþo. swa gott sum hint fyrræ war. æpte mæzmannæ orþum. ok mæþ þre markær. §. 2. Nu ær fæ intakit. ok hin will æi æpti komæ. sum fæit a. þa a þæn lysæ fore grannum ok bygdæmannum. sum fæ hawær intakit. will æi hældær þa komæ æn fyrræ. þa læggi hans warþnæþ a. kan þæt fæ siþæn döæ. wælti utt fore dyrr. ok liggi ogilt. Nu fa þer at delæ. sighær hin. þu tokt mitt fæ in. ok laghþi lön a. þa witi þæn mæþ twem bolfastum mannum. sum in tok. at han tok þæt .j. akrum. ællr ængium ællr skipaþum skoghi. ok þæt ær laghlikæ lyst fore grannum. ær æi swa lyst. þa giælde atær fæ. æn þæt nokon skaþæ hawær fangit. ok þre markær fore at han þæt war orætlikæ intakit. §. 3. Nu sighær annær wæræ a hiorþwalli intakit. ok annær sighær .j. akrum ællr ængium. ællr .j. skipaþum skoghi. witi þæt mæþ twem mannum sum wiþ waru. ok a saghu. at han þæt innæn wærnæ tok. orkær æi witnum. andwarþi atær fæ. swa gott sum þæt war. ok mæþ þre markær. §. 4. aghær man o tampt fæ. þæt sum garþ brytær. ællr iwir flöghir. ok far man skaþæ aff þy fæ. antwiggiæ .j. akær ællr æng sinni. þa giældi þæn skaþæ atær sum fæt a. §. 5. Nu hængær fæ a garþi dött. hittis þæn or wildi wrækæ. ok æi dræpæ. þa standi fore mæþ eþe tiu mannæ. at han wildi or wrækæ. ok æi dræpæ. ok giældi atær fæ mæþ laghgiældum. hittis æi þæn swa hawær wrækit. þa liggi fæ ogilt. §. 6. Nu kan man wrækæ hiorþ sinæ .j. akær ællr æng. annærs manz. takær þæn allt samæn hiorþ ok hirþæ sum akær {on} [ællr] æng .a. mæþ twæggiæ mannæ witnum. þa böte þre markær. þær ær hiorþ sum tiu howoþ æru. §. 7. hwar sum rænir ællr stiæl inwrak aff manni fyrr æn þæt ær laghlikæ atær löst. ok ær þær til twæggiæ mannæ witni þa böte þre markær.

.VIII.
¶ Nu will man skipæ swin a skogh sin. þæt skal skipæ æptir örum. ok örtoghum. swa hwar sum han ær eghandi til. Nu löpæ swin skoghæ mællum. lösi atær mæþ laghskillingi. þrim sinnum. kunnu þiklær löpæ. þa gangin til aldin stæmpnu. ok siþæn takin aldin karlær þæt bæztæ swin. ok skiptin sinæ mællum. ok hawi. ok wæl niuti. fargaltær a. utæn wæræ. ok þy ma han at saklöso mællum skoghæ löpæ.

.IX.
¶ Nu wiliæ böndær akri sinum byrghiæ. þa kunnu hion hans siuk wærþæ. ællr bort löpæ. þa skal hwar wærnælaghi hanum ett daxwærki hialpæ. ok siþæn þa ær lagh hulpit. þe daxwærki skal han hawæ fyrr æn nokor wærnælaghi .j. wærn akær. §. 1. Nu kan man þorfwæ korn. sitt in akæ. þa skal han undæn skiæræ aff annærs manz akri. ok .j. bundin bindæ ok ax vndæn hæmptæ. ok siþæn at saklöso iwir akæ. swa skal han at ængium baþi sla ok vndæn ræffsæ. ok aki siþæn at saklöso iwir. giör han æi swa þa böte sum fyrr ær saght. ændæ karl a farliþi warþæ. þy sum .j. ængium liggær. ællr .j. giærþi. ok æi flerum. §. 2. Nu six um torffskyrþir. ængin ma torff skiæræ .j. annærs teghe. allt þæt byæmal ær a komit. þær ær hwarti loff ællr leghæ fore. Liggær þæt utæn byæmal þa skiæri hwar sum han will at saklöso. renær ok diki aghi ok hwar æptir eghu sinni .j. byæ mali sinu. §. 3. hawær man atær læghu iorþ innæn by. ok kombær korn a atær læghu iorþ. aff annærs manz sæþ. þa skiæri æi meræ æn han .a. j. rættu bymali. ok haldi þær ængæ wærn. um þæt a annærs anz iorþ kombær. aff hans sæþ sum saþi. Skiær han. ok aff förir. þa böte laghæ bötær.

X.
¶ Allir skulu wærn haldæ. iwir æng. til offro mariu mæssu. iwir akær til þæs grind frys .j. wagh rakkæ. utæn han sa halfwæn öre. ællr minnæ þa byrghi han sinu. þa andri mæn wærnælaghær byrghiæ sinu. Gitær han æi swa at burghit. þa haldi hanum laghæ wærn. um þre daghæ. ok siþæn mughu grannær at saklöso wærn upp latæ. §. 1. Nu liggær rfiældær .j. bya bolstaþi. hwat þæt ær .j. akrum ællr ængium. ællr .j. {skipaþu} [skipaþum] skoghum. liggær han æi til öræ ællr örtoghæ. þær a æi laghæ wærn um haldæ. liggær han til öræ ok örtoghæ. ok ær meræ æn halfwær öre. þær skal laghæ wærn um haldæ. ok æi æn minnæ ær. §. 2. Hwar sum andrum giör wærnæ ruff. annur kost æn nu ær saght. böte þre markær. hwar sum wærnælaghær biudæ sik til. at byrghiæ hö. ællr korne annærs manz. ok korn .j. dys sættiæ. ok hö .j. stak. ok garþ um sættiæ. þa hawi eghande æncti wald at latæ þæt længær uti standæ. þöm til skaþæ burghis hawæ.

.XI.
¶ Nu six um leghu ruff leghir bonde man ællr konu. gangæ a mat ok malæ mæþ bondæ. ællr takær aff bondæ fæsti pæning. skils han siþæn wiþ bondæ fore stæmpnudagh. þa giældi atær bondæ fæsti pæningæ. ok swa myklæ. leghu. sum bonde hanum fæst haffþi. ok swa legho konæ þæt samæ. wrækær bonde sitt legho hion. bort. man ællr kono. fore rættæn stæmpnu dagh. utæn sak. giwi legho hioni swa mykit han þy fæsti. ok leghu hion fa sik leghu. hwar þæt gitær. ok wæræ lystir at saklöso. þæt skulu grannær witæ. hwar skilnæþi waldær. ællr hwat skilnæþi þeræ mællum kom. §. 1. Nu kunnu legho hion siuk at wærþæ. ællr daxwærki niþær fællæ. bristi swa mykit .j. leghu sum .j. daxwærkum bristær. §. 2. Leghu stæmpnur aghu twar um ar hwart wæræ. fran pingizdaghum ok til martens mæssu. ok fran martæns mæssu. ok til pikizdaghæ. §. 3. Nu biuþz manni leghæ ællr kono. ok þe wiliæ æi wiþ takæ. þa aghu þön siu nætær liþugh gangæ. ok siþæn wiþ leghu takæ. þa giældi þæn þre markær þem hysir. ok swa ær witni til. at þer æi wiliæ æi wiþ leghu takæ. ok ær þöm leghæ buþin.

.XII.
¶ Nu six um awærkæn. æn granni awærkær grannæ. Skiær man a annæn .j. deld enni. ællr slar æng .j. deld enni. þær ær atærgildi korn gen korni. ok hö gen hö. ok ængin eþær mæþ. awærkær han .j. annæri deld. þær ær atærgildi ok tiu mannæ eþær. at han wildær for .j. byæmali. Awærkær han .j. þriþiu deld. þær ær atærgildi. ok þre. markær. bot at. æn þæt ær affört ok undir þak ok þræggiæ komit. ær æi affört. þa hawi fore farit ærfwþi sinu. ok ængin bot at. ærr han. wranct. ok skiærr han rætt. ællr hwarium lundum han awærkær manz iorþ. ok förer æncti aff. þa wæri saklös fore botinni. ok giældi korn. gen korni. ok hö gen hö. Förir han aff. þa böte sum fyrr ær saght. §. 1. Rindær hiul iwir akær. manz o skorin. ællr ax ohæmpt. ællr æng o slæghnæ. ællr o ræffsæþæ wærþær bar ok a takin. þa ær þær þrir öræ fore hiul. swa ok fore annæt. fore wagn allæn þre markær. þær standær hwarti loff ællr leghæ fore. §. 2. Nu wærþær han bar ok a takin. mæþ twæggiæ mannæ witnum. þa taki aff hanum repp ællr reþe hans. dyl han. þa bindi han wiþ mæþ samu witnum. twem mannum sum wiþ waru. ok a saghu. ok sialwær han þriþi. ok giældi bot utt. sum fyrr ær saght.

.XIII.
¶ Nu six um awærkæn bolstaþæ mællum. Nu giör en granni upp giærþ a annærs bolstaþ. ællr twer ællr flere. ællr ok allir grannær .j. bynum æru. antwiggiæ a akær ællr æng. ællr ok til roffnæ ryþiu. þa böte þre markær um ar ett. Nu witir han hanum æn um ar annæt. dyli þa mæþ tiu mannæ eþe. ællr böte þre markær. Nu witir han hanum awærkæn um tu ar. dyli mæþ atærtan mannum. falz at eþe. böte sæx markær. Gitær han eþ giört ok gangit. þa böte þe awærkæn. sum han war bar ok a. takin {a} mæþ. ok fore þöm wæri han saklös sum han eþen giörþi. §. 1. Nu liggiæ twe byær um wærn enæ ællr flere. Nu awærkær bolstaþær bolstaþi. antwiggiæ .j. akær ællr æng. skiærr han iwir byæ skiæl. ællr slar. ok förir æi undir þak. ællr þræggiæ. þa hawi fore giört ærwþi sinu. ok dyli mæþ tiu mannæ eþe. at han æi wisti sik. wranct hawæ farit. Förir han in undir þak. ok þræggiæ. þa giælde korn gen korni. ok hö gen hö. swa at han hawær fullt gen fullu mæþ fiuræ mæz mannæ eþe. e. mæn þæn nokot hawær innæn samu wærn. ok tiu mannæ eþ. at han for wildær. Faldær han at eþenum. þa böte awærkæn þæn awærkæn giörþi. hawær han allt infört. undir þak ok þræggiæ. þa böte hwariæ awærkæn æptir þy hun ær til. æi wærþær boten mere. æn þre markær um ar. þo at han awærki baþi .j. akær ok æng. utæn han awærkær til öræ ok örtoghæ. §. 2. Nu six um öræ awærkæn. ok örtoghæ. awærkær man manni minnæ. æn til ennæ markæ kiöp .J. akri hans. þær ær sæx öræ bot at. æ hwat han hawær þæt længær hawæt. ællr skiæmbær. æi wærþær þe bot mere. þo at baþi se awærkæt .j. akær ok æng. ok þe bot a malseghandin sialfwær. Awærkær man manni til markæ kiöps .j. akri enum. ællr baþi .j. akær ok æng. þær ær þriggiæ markæ bot at. wæri swa længi sum þæt ma wærit hawæ. æi wærþær þe bot höghri. Awærkær man manni meræ æn markæ kiöp. ok minnæ æn þriggiæ. þær bötes þre markær um ar. ok þre markær um annæt. ok þre markær um þriþiæ. will han wæriæ vm ett ar. wæri mæþ tiu mannum. will han wæriæ um tu ar. wæri mæþ atærtan manna eþe. ok böte þe awærkæn han wærþær bar ok a takin. Awærkær man manni til þriggiæ markæ {þöp} [köp]. wærþær bar ok a takin. böte sæx markær. kiænnis manni awærken um tu ar. wæri sik mæþ atærtan mannæ eþe. fallz at eþe. böte tolff markær. witær hanum awærkæn um þry ar dyli mæþ atærtan mannæ eþe. fallz at eþe. böte fullt fornæmi atærtan markær.

.XIIII.
¶ Nu six um skoghæ awærkæn. huggær man döþwiþæ las .j. skoghi annærs manz. wærþær bar ok a takin. böte örtoghær niu. Swa fore annæt. ok swa fore þriþiæ. huggær fiærþæ lass. böte þre markær æn han warþær bar ok a takin. §. 1. Huggær man tymbær .j. annærs skoghe. huggær lass ett. böte þre öræ. swa fore annæt. ok þriþiæ. huggær fiærþæ. böte þre markær. §. 2. Nu löpir man næffwær .j. skoghi annærs manz takær manz byrþi enæ. böte þre öræ. swa fore andræ ok þriþiu. takær fiærþu böte þre markær. akær han til. ællr mæþ hæsti. leþir byrþi bort. ællr ror til. böte þre markær. §. 3. Nu huggær man löffstak. ællr slar man höstak. ællr löpir næffræ bunkæ. ok latær quært .j. skoghi at standæ. hawi fore giört ærwþi sinu. ok ængin bot at. Förir han bort. ok wærþær bar ok a takin. böte þre markær. kombær a gatu ok skriþændæ mæþ. standi fore mæþ tiu mannæ eþe. faldær at eþe böte þre markær. §. 4. Nu huggær man ok manz byrþi. mæþ ra hasl .j. skoghe annærs manz. öre bot at. swa fore andræ ok þriþiu. huggær lass ællr bazfarm. sæx öræ bot at. swa fore annæt ok þriþiæ. {ællr} [allær] öræ böter [takær] malseghandin sialwær. Huggær man fiærþæ lass. aff ra hasl. þre markær bot at. §. 5. Hugger man ek axuls dighræ .j. skoghi annærs mans. öre bot at. swa fore andræ ok þriþiu. æi wærþær þe bot mere. §. 6. Huggær man apald .j. skoghi annærs manz. ær minnæ æn bæru træ. böte þre öræ. swa fore andræ ok þriþiu. huggær fiærþu. giælde fullær þre markær. Nu huggær man apald þe sum bæru træ ær. sæx öræ bot at. swa fore andræ ok þriþiu. huggær man fiærþu. böte þre markær. §. 7. Nu takær man annæn .j. skoghi sinum. han ma takæ aff hanum. öxe hans ællr klæþi. mæþ twæggiæ mannæ witnum. ok komi ængu duli wiþær. sum barr ok a takin war. utæn han hawi loff. ællr legho fore sik. fyllir han loff ællr legho. fore sik. þa taki atær klæþi sin. ok wærin baþir saklösir. Delæ þe baþir. sighær han sik wæræ ræntæn. ællr. j sialfs sins skoghi takin wæræ. ællr annær staþ hwar þæt ær. þa standi þæt a þæs wizorþum. afftæktinæ giörþi. æn han hawær twæggiæ mannæ witni til. þeræ þær waru ok a saghu. will han bindæ loffs witni a han. bindi þöm mæþ twem bolfastum mannum. §. 8. Nu löpir man ek ok aldu. wærþær bar ok a takin ær twæggiæ mannæ witni til. þa böte þre markær fore enæ ek. ok swa fore andræ ok þriþiu. han ma bindæ ok huzstrkæ. æn han æi botum orkær. ok þo skal han a þingi laghlikæ wiþ bindæs. Nu kombær han mæþ barki bort undæn. klandæs siþæn a gatum. j. garþum. ællr husum. æ hwar þæt hælzt ær. ok ær han stampæþær. þa standi {wiþzorþ} [wizorþ] fore hanum. ær æi stamppæþær þa taki mæþ sik sæx mæn bolfastæ. han sum barkin klandær. ok leþe han til stox. Swæriæ þer sæx swa. at þæn barkær ær aff sam træ. þa böte þre. markær fore enæ ek. ok swa fore andræ ok þriþiu. þe sæx mæn aghu witæ huru mangær löptær æru. æi wærþær boten höghre. æn niu. markær. §. 9. Nu huggær man ek ok aldu .j. annærs skoghi. wærþær bar ok a takin. böte þre markær. swa fore fore andræ ok þriþiu. Nu klandæs þön ek a gatu uti. ællr .j. garþi annærs manz. þa skal þæn sum klandær. mæþ þriggiæ markæ wæþning ek til stubbæ leþæ. ok þæn sum klandær. a mæþ sik hawæ. sæx bolfastæ mæn. Sökir allt samæn stukkær ok stubbi. ok swæriæ þer. sæx mæn swa. at stokkær ær aff samæ stubbæ. þa böte þre markær fore enæ ek. ok swa fore andræ ok þriþiu. æi wærþær þe bot mere. þo at þe wærin flere. Nu sighær han sik. þe ek huggit hawæ .j. annærs manz skoghi. ællr .j. sinum siælfs. ællr .j. almæningi. þa aghu þer baþir wæþiæ .j. sama garþi. sum stokkær liggiæ. þeþæn skal syn. næmpnæ tolff mæn. raþi halwi syn. hwar þera. Nu will þæn æi wæþiæ sum klandæs fore. þa taki þæn sum klandær sæx bolfastæ mæn. ok leþi stok til stubbæ. sökir samæn stokkær ok stubbi. þa böte bot sum fyrr ær saght. þe sæx aghu ok witæ æn wæþning laghlikæ buþin ær. ællr hwilikin þeræ wæþning fællir. wæþiæs æi. þa böte bot fore offhoggit. ok wæri saklös. fore wæþning. hawær han loff ællr leghu fore sik. standi þæt fore. han. mæþ twæggiæ mannæ eþe. §. 10. Huggær man fiærþung aff byæ skoghe. böte atær mæþ tiu markum. huggær halfwæn. böte tiughu markær. huggær allæn. böte mæþ fiurætighi markum. fore barkæ löpo. ællr skoghæ brænnu. þær standi hwarti loff ællr leghæ fore. Hux fiærþungær aff skoghe allr hælffningær. ællr aldær. þær standær æi loff. ællr leghæ fore. §. 11. þæt ma aldu kallæ {su} [sum] aldin bær. wæri allt en bot um eki. hwat þæt hældær hux. ællr barkæs ællr brænnis. §. 12. Nu ma ængin eghandi. ek huggæ. hwarti flere ællr færi. utæn aldræ eghandæ loff. sum .j. þem by aghu. ællr han hæti wiþ laghæ botum. sum fyrr ær saght. standær ek innæn akær. mali manz. {ok} [ællr] ængiæteghe. ællr ær skoghær tegh skiptær. þa ma at saklöso. hwarr ek huggæ. ællr hwilikit annæt træ. han sialwær will. §. 13. Nu wiliæ mæn skoghi skiptæ. ok sumir eghandær wiliæ o skipt hawæ. þa giffs þöm wald ok wizorþ sum skiptæ will. ok by mal will a bæræ

.XV.
¶ Nu ma ængin .j. annærs skogh mæþ gildri gangæ. utæn æptir biorn. ok ræff. ok wargh. {þe} [þem] ma hwarr saklöst dræpæ. Giör man gildri wærþær bar ok a takin. æru til twæggiæ mannæ witni. þa böte þre öræ. æru æi witni til. þa standi fore mæþ tiu mannæ eþe. faldær at eþe. þa böte sum fyrr ær saght. §. 1. Nu ma ængin gangæ .j. skogh annærs manz. ællr sin siælfs. æptir ykornum fore hælghunæ mæssu. gangær han fyrr. wærþær bar ok a takin aff grannum. ællr nagrannum. ok æru til twæggiæ mannæ witni. takær allt samæn. man ok gildri. þa böte þre markær. wærþær æi bar ok a takin. þa standi fore mæþ tiu mannæ eþe.

.XVI.
¶ Nu six vm a færþ a watni uti. giör man wærkæ a bolstaþ annærs manz. þa hawi fore giört ærwþi sinu. ok böte þre markær. Nu læggær man mærþræ .j. annærs manz wærkæ. ællr sænkkir mærþræ niþær .j. annærs watn. Læggær næt ællr farr mæþ elde. ok lystru vtæn fisklek. ællr mæþ hwariæ handæ fiskning þer faræ. ok ær til twæggiæ mannæ witni. þa böte han þre öræ. Farr man mæþ fisktolum .i. annærs anz fiskiwatn .j. fisklekum. þa böte þre markær. mæþ hwariæ handæ fiskning þæt hælzt ær. §. 1. Dræghær man not .i. annærs manz fiski watnum. hwat þæt ær .j. fisklekum. ællr utæn. þa taki þæn notinæ sum fiskwatn a. mæþ twæggiæ mannæ witnum. ok þæn böte þre markær sum o lowandis for .i. annærs fiskiwatn. orkær han lowi ællr legho. wærin baþir saklösir. orkær æi. böte sum fyrr ær saght. Dyl han. at han æi takin war. a hans goz. sum æptir kiærir. þa fylli þæn witni til hans sum afftæctinæ giörþi. mæþ twem mannum. sum þær waru. ok a saghu. at han tok han a sinu goz. ok siþæn böte han þre markær. Delæ þer ok sighær han þe afftæct aff sik wæræ ræntæ ællr stolnæ. þæn sum latit hawær. þa hawi þæn wizorþ afftæct giörþi. witæ mæþ twem mannum. hwat þæt war rætlikæ takit ællr æi. Nu orkær han æi þöm witnum. þa wæri saklös. þæn afftæct giörr war. ok hin böte ransbot o rætlikæ aff andrum tok. ok þylik ransbot ær æi mere æn þre markær. Fore allær þe sakir. sum {mæn} [man] wærþær æi barr ok a takin. ok æi ær witnis. mal. þöm skil iæk allum lagh fore sik. hwart æptir sinum brutum. §. 2. Nu delæ twe um fiskwatn. sighær annær sik aghæ mere lot .i. watni. ok hawær minnæ aff fiskum. Nu will iæk lott min witæ. aff wassum ok wærkum. þa giffs þöm wizorþ sum skiptæ will. han skal beþæs skipt fore grannum sinum. ok lot fore soknæ mannum. syn han hanum rættæ skipt. ok farr siþæn lot hans. o skiptæn. þa böte þre markær. farr han ok siþæn skipt. ær o lowandis. þa böte hwart æptir sinni awærkæn. §. 3. Nu liggiæ sund ællr strömær innæn {ællr utæn}. byæ bolstaþæ. þær aghu allir wærkæ byggiæ sum iorþeghandær æru. æn þer wiliæ. ok þo byggi hwar æptir {by} [þy] sum han a .i. byæmalum. ok .j. tomptum. §. 4. hwar sum spillir not fore andrum manni. huggær swa sundær at hun ær ængu nyt. þa böte atær skaþæn. ok mæþ þre markær. spillir man nætium. ællr mærþrum. ællr hwariæ {handræ} [handæ] fiskitolum. þæt hælzt æru. þa böte atær skaþæn. ok æþ þre öræ.

.XVII.
Nv six um byæ skiæl ok bolstaþæ a nit. allir byær aghu wæræ mæþ ra ok rör. um laghþir. Liggær ra ok rör byæ mællum. wæri þæt wærit hawær. ær æi ra ok rör til. ok æru gamblir garþær ok fornir byæ mællum. giffs ok þöm wizorþ. Liggær a byæ mællum. swa at roæ ma. mæþ {twa aræ þum} [twæaræþum] bati. giffs ok þöm wald ok wizorþ. æn æi ær ra ok rör til. ok æi hwarium bækki. Nu liggiæ byæ twe siþu langir. wiþ sund ællr sio. þa hawi halfwæn sio hwar. Liggær {flothombær} [flotholmbær] .j. sundi. hawi þæn flotholm. han gitær fæst wiþ land sitt. Liggær landfastær holmbær .j. sio. liggær andru landi nærmær æn andru. þa hawi þæn aff watni meræ. sum aff holmi hawær minnæ. ændæs bolstaþær a sio. han a æi meræ .j. sio. æn han ma kastæ mæþ steni. þa han standær a landi. §. 1. Nu delæ mæn um ra ok rör. six annær hawæ krok ra. ok annær rættæ ra. þær skal syn til næmpnæs. raþi halfwi syn hwar þeræ. kiærændi ok swarændi. Giffs krokraum wald ok wizorþ. æptir synæ mannæ witnum. §. 2. Delæ samæn bygdi byæ twe. um ra ok rör. aghi hwarghin wald undir annæn gangæ. æi .j. tomptæ ra. ok æi .j. farwæx ra. leti æptir raum andrum. Delæs samæn bygdær by. ok öþis by. hawær öþis by ra ok rör. liggi til þæs by þæt fyrræ la. æn æi ær ra ok rör til. ær æi ra ok rör til. þa aghu mæn sik byrþæ til. mæþ atærtan sinum skyldum mannum. til öræ ok örtoghæ. ok hawi þæn mæst .j. by. sum mæst ma. byrþæ. Nu kunnu flere sik. i þæn by byrþæ. liggi þa þæn by. swa myklu höghri. at byæ bruti. sum flere hawæ sik innæn byrþæt. §. 3. Nu liggær ur fiældær .j. by. ok bolstaþi bondæ. ær raum ruddær. dykum skorin. renum laghþær. giærþær utæn. ok giærþær owæn. giffs þær urfiældi wald ok wizorþ hwat han liggær .j. akrum ællr ængium. skoghum ællr kiærrum. hiörþlötum. ællr almæningium. æru æi þylik skiæl. til urfiælz. nu æru saghþ. gangi þa atær urfiældær .j. rættæ byskipt. Nu kiænnir annær sik skogh .j. annærs bolstaþj. hawær han ra ok rör. til. sum wiþ skogh kiænnis hawi han wizorþ. sum til annærs urfiældz. hawær æi ra ok rör til. þa gangi atær .j. rættæ byskipt. §. 4. Delæ samæn byær twe um ra ok rör. þer aghu baþir til hundaris þinx komæ. kiærandi ok swarændi. ok wæþiæ baþir þrim markum. undir hundaris syn. til ra ok rör. ok swa tak. til takæ. Siþæn aghu þer baþir syn a þingi næmpnæ. sæx mæn hwar þeræ. þe tolff aghu letæ hwar þeræ sannæri hafwær. Siþæn þe hawæ þæt synt. ok sett. þa aghu þer a hundaris þingi witnæ. hwat sant ær um þæt mal. ok wæþning æptir witnum sinum biuþæ. undir folklanz syn. wiliæ þe wæþiæ sum wiþ þem delæ. þæs aghu þer wald. wæþning a wæræ tiu markær .j. tiundæ landi. ok attæ markær .j. attundæ landi. fæm markær .j. fiæþrundæ landi. þa folklanz syn skal a komæ. Nu ær folklanz syn. a komin. witnær hun mæþ hundæris syn. þa aghu æn þe wald sum wiþ þöm delæ. sinum fiurætighi markum. undi kunung wæþiæ. witnæ þa þe a mot hundæris syn wæþiæ. þæt a gilt wæræ kununx syn giör. wiliæ þer æi a mot hundaris syn wæþiæ. ok ær swa þinx witni til. þa ma hundæris syn swæriæ. ok þæt wæri gilt. ok fullt hun giör. kombær þæt undir folklanz syn mæþ wæþning. ok þor æi siþæn mæþ folklanz syn wæþiæ. þa swæri folklanz syn. ok wæri þæt gilt. ok fullt hun giör. Dömis ok aldrigh syn. a syn swornæ. æn hun ær laghlikæ dömpd. ok laghlikæ gangin. Nu ær hundaris syn a komin. til ra ok rör. þa biuþæ þer a hundæris þingi wæþ æptir witnum sinum. wæþiæ siþæn undir folklanz syn. þa aghær folklanz syn. hundaris syn. fore sik hawæ. witnær hundæris syn. at siþæn æru ra ok rör up kastæþi siþæn {þem} [þer] þöm þær saghu. þa a hundæris syn swæriæ æptir þy. þe þær saghu. ok mughu æi flere synir a þæt mal komæ. ok læggins þær ra ok rör þer fyrræ laghu. Nu delæ mæn. um ra ok rör. ok kombær þær syn a. ok ogildæs annærs þeræ ra. ællr ær ok æi ra til. þa böte þæn sæx markær. sik ra ok rör kiændi. þær han æi hafþi. æi wærþær ok bot þy mere. at flere ogild wærþin. hwat þer æru flere rör. ællr færi. Allæ staþi þær mæn delæ um ra ok rör. þær skal a þingi wæþiæs til syn ok sannind. ok syn til næpnæ. ok halfwæ syn a hwar þeræ raþæ ok næpnæ. sum samæn delæ. §. 5. Nu wiliæ mæn bolstaþ mæþ garþi skiliæ. þær samæn komæ tu giærþi sain. ællr o sain. ællr ær ok annæt sait. ok annæt osait. þær a hwar by halwm garþi warþæ. Nu komæ samæn akrær ok ængiær. annærs byær. þær a halwm garþi hwar by warþæ. komæ samæn ængiær twæggiæ byæ. þa haldi halwm garþi. hwar by. Nu mötir hiorþwaldær akrum ællr ængium. annærs byær. haldi þa þæn garþi uppi sum akræ ællr ængiær a. ok þæn wæri saklös sum hiörþwal a. Mötir skoghær akrum. ællr ængium. annærs byær. wæri lagh samu. mötes hiorþwaldær twe. hwarr aff sinum by. þo at annær hiorþwaldær se minni æn annær. þa ma klöff um klöff gangæ. ok hwarghin fore andrum in takæ utæn annær bolstaþær wili sialfwær um sik giærþæ. Mötes byær twe. hawær annær {hiorþwald} [hiorþlöt]. ok annær ængæ. þa leghi þæn fore sinni hiorþ swa sum han wiþ kombær. ok þem a sæmbær þæn ængæ aghær hiorþ löt. e hwar garþær liggær {bolfastæþæ} [bolstaþæ] mællum. þer skulu ræt mællum ra ok rör gangæ. hittæs æi ra ok rör. þa giffs garþum wizorþ. Nu giærþir bolstaþær garþ a annæn. ællr ok man giærþir a annæn garþ. ok witnær swa syn. þön þe baþir næmpt hawæ. taki upp garþ ok böte þre markær. Nu kan urfiældær a garþ ut liggiæ. þa a þæn garþi warþæ. urfiæld a. swa lanct han rækkir. liggær han til öræ ok örtoghæ. þa skal han garþ hawæ. æptir byæmali. þæn urfiældær sum liggær til öræ. ok örtoghæ. han a .j. allum utgiærþum standæ. hwarr æptir þy han ær til.

.XVIII.
¶ Nu six hwilikin bolstaþæ skiæl skulu wæræ. þær ær rör {fum fæn} [sum fæm] stenær æru. fiuri utæn. ok en .j. miþiu. fiuri stenær ok þri stenær. mughu rör heta. æi mughu færi stenær bolstaþæ skiæl hetæ. Fæm stenær skulu .j. hwarium tomptæ ra liggiæ .j. farwæx ra mughu þrir stenær liggiæ. swa ok .j. urfiælz ra. J. akræ skiptum ok teghæ skiptum. þær ma twa stenæ ra kallæ. stakæ ok sten. ok ben æþ. ma ok ra kallæ. stakæ ok sten. ma ra kallæ. ben ok sten ma ra kallæ. enum stene giffs ængin wizorþ. Nu kan æi ra. ællr rör til wæræ. ællr ok garþær wæri þa bolstaþæ skiæl .j. miþium aum. ællr sundum. §. 1. Giör man ra ok rör a bolstaþ annærs. ællr brytær hans ra. ok rör. wærþær bar. ok a takin. æru til sæx mannæ witni. þa ma han bindæ ok til þinx föræ. ok þeræ sæx mannæ witni. a han fyllæ. sum þær waru. ok a saghu. Hawi malseghændi wald hwat han will hældær liff hans takæ. ok upp hængiæ. ællr lösi sik wiþ hwarn lot. sum han wiþ kombær. Nu kan han sialffwær undæn komæ. ok wærþæ klæþi aff hanum takin. ællr æru til twæggiæ mannæ witni. þa wæri sik mæþ atærtan mannæ eþe. Faldær at eþe. böte atærtan markær. Nu ær æi afftækt til. ællr witni. wæri sik þa mæþ atærtan mannum. ællr böte sæx markær. ok þær læggins ra niþær sum þer fyrræ laghu. mæþ domum ok skiælum. §. 2. Nu ma ængin bolstaþæ ra upp takæ. ællr niþær sættiæ. utæn allir iorþeghandær þær wiþær sein. sum .j. by aghu. ok dombær se a þingi til gifwin. Hwar han niþær læggær utæn þæssi skiæl nu æru saghþ. böte þre markær. ællr dyli mæþ tiu mannum. Læghs tomptæ ra niþær. þær skulu allir iorþeghandær wiþ wæræ. æi þorff þær dom a þingi til takæ. Nu kan þæn tomptæ ra. quæliæ sum minnæ a. æn halffwæn by. hawi han æncti wald þær til.

.XIX.
¶ Liggær löt byæmællum. ær ra ok rör til. wæri þæt wærit hawær. ær æi rör ok ra til. hawi halwæ löt hwar by. Liggær döþwiþæ skoghær byæmællum. ær ra ok rör til. wæri þæt wærit hawær ær æi ra ok rör til. hawi halffwæn skogh hwar by. Liggær wærnkallæþær skoghær byæmællum. ær ra ok rör til. wæri þæt want ær. ær æi ra ok rör til. þa a han at skiptæs til öræ ok örtoghæ.

.XX.
¶ Nu six um almæningiæ. liggær almæningær byæ mællum. ællr bolstaþæ. ær ra ok rör til. wæri þæt wærit hawær. ær æi ra ok rör til. þa taki {ok} hwar by halffwæn almæning. Liggiæ ok vm en almæning flere byær. ok ær æi skiæl byæ mællum. taki slict by sum by. hwat han liggær fore meræ. ællr minnæ. liggær almæningær hundæræ mællum. ællr folklandæ. ær æi ra ok rör til. hawi halffwæn almænning hwart. liggær almæningær hundæræ mællu. ær ra ok rör til wæri þæt want ær. ær æi ra ok rör til. skipti wæwildræt þeræ mællum .j. þry sundær. twa löti {warskogh} [warskoghær]. ok þriþiung almæningær. liggær almæningær hundæræ mællum ællr folklandæ hawi halffwæn almæning hwart. §. 1. Farr man .j. almæning. ryþær ok rymir swa nær warskoghe. þæt han þorff utwægh a warskogh. han skal hawæ utwægh. tiu alnæ hwar wægh utt fra by sinum. a warskogh mannæ. §. 2. Farr man .j. ökn. ok almæning. ryþær ok rymir. bort farr han. ok til kombær annær .j. nær ruddu. brötir nær brötto. barkar ok blikær. kombær um garþi ok wærn. vpp kombær þæn þær fyrræ ruddi. ok sighær. hwi kom þu .j. ruþu minæ. Ne sighær han. þæt ær ruþæ min. ok æi þin. iæk hawær barkæt ok blikæt. Giffs þa þöm wald ok wizorþ. þær haghi haffwær um hwærfft. ok a bor. ok þæn hawi fore gangit ærffwþi sinu. sum fyrræ ruddi. §. 3. æncti hundæri. ællr. bolstaþær ma. annærs almæning faræ. ællr fikiæ hwarti .j. skoghum ællr watnum. utæn han hawi loff. ællr leghu fore sik. hwar sum almæning farr ællr fikir. haldi han brom uppi. swa lankt han farr a almæning. ællr böte mæþ laghæ botum. Liggær almæningær o ruddær. ællr. o broæþær. þa aghær allt hundæri ryþiæ ok broæ. ællr böte laghæ böter. hwart æptir sinum brutum. Hwa sum almæning will faræ. han skal a hundæris þingi loff til takæ.

.XXI.
¶ Nu six um nyær uppgiærþir. Giör man uppgiærþ innæn wærnær til akærs þæt utæn liggær brut ok byæ mal. þæt a han sa um þry ar. ok þry J træþi hawæ. ok siþæn til skiptis bæræ. haffwær han þær iwir. ok fyllis a han forbuþ. böte þre markær. Giör han uppgiærþ til ængiæ. þöm skal han sla. ok aff takæ um þry ar. ok siþæn til skiptis bæræ. hæffþær han þær iwir. at ok fyllis forbuþ a han. böte þre. markær. §. 1. Giör man uppgiærþ til akærs. utæn wærnær. han a þæt sa. ok aff takæ. um sæx ar .j. træþi hawæ. ok siþæn til skiptis bæræ. æn æi ær awisning til. ær awisning til. þa hawi þæt fore fastæ fæþærni. ok aldæ oþal. þær til han ryþær gen ruddu. ok brytær gen brutnu. þaghær han ryþær gen ruddu. ok brytær gen brutnu. þa skiptin baþir illu sum goþo. Giör man uppgiærþ til ængiæ. utæn wærnær. þæt ma han sla um sæx ar. ok siþæn til skiptis bæræ. æn æi ær awisning til. ær awisning til. ryþi gen ruddu. ok skiptin swa illu sum goþo.

.XXII.
¶ Nu six um mylnu staþi. ok watn tæppur. Nu kan mylnu staþær bolstaþæ mællum liggiæ. hawi halffwæn mylnu staþ. hwar bolstaþær. swa lankt sum hans byæland til rækkir. Nu liggær mylnu staþær innæn by. ok bolstaþ. han skal brytæ til öræ ok örtoghæ. taki swa hwar sin lott þær aff. sum han aghær .j. tompt. ok .j. akrum ok ængium. Nu kunnu mylnustaþir {mællum bolstaþæ} [innæn bolstaþi] liggiæ. twe ællr þrir. þa ma þem til marklandæ brytæ. þa hawær hwar wald sin mylnustaþ at byggiæ ællr niþær fællæ. §. 1. Nu ma ængin aþrum mylnustaþ til skaþæ byggiæ. æi owæn swa at han watn tæppir. swa at þæt gangær upp a akær. ællr æng. ok æi swa niþæn fore. at þæt quæffwær fore hanum. sum offwæn byggir. Nu fa þer at delæ. sighær annær swa. {bygd} [byght] wæræ. at spilt ær akær ok æng fore hanum. þa skal þær syn til næmpnæ. tolff mæn. Ok raþi halffwi syn. hwarr þeræ. Swæriæ þe tolff swa. at þe bygning ængin skaþæ giör. þa ma hans bygning at saklöso standæ. Swær syn swa. at þe bygning giör skaþæ. antwiggiæ a akær ællr æng. þa skal þe bygning upp kastæ. ok þæn böte sæx markær hanæ bygdi. Nu stæmmis þe quærn. utæn ær byghþ. swa at þön gitær æi gangit owæn ær til. ok witnær swa syn. taki upp ok rymi. ok böte sæx markær. Samu lagh ær um wærkæ. sum um mylnu dammæ. ængin ma andrum til skaþæ byggiæ. ok ængin andrum sitt fore takæ. utæn han hæti wiþær slikum samu botum. nu ær saght um mylnu dammæ. §. 2. kan folk ællr fæ. [fa skaþæ] aff wæþær quærn ællr watn quærn. ællr mylnu dammi. ællr .J. wærkum. hwat skaþæ þæt hælzt ær. þæt a ogilt wæræ. §. 3. liggær sund byæ mællum. hundæræ ællr folklandæ. þæt sund a wæræ tiu alnæ brett. aldræ mannæ leþ. Batæ leþ fæm alnæ sum æi ær almannæ leþ. hwar sum meræ tæppir. böte sæx markær.

.XXIII.
¶ Nu six um broær. þorffwæ byæmæn sialffwir broær wiþ. andrær æn þöm sum almænnæ wægh til höræ. þa will en byggiæ. ok annær fællæ. þa giffs þöm. wald ok wizorþ sum byggiæ wil. ok þæn böte þre öræ. sum bro niþær fællir. ok byggi siþæn. allir aghu þer bro byggiæ. sum bro wiþ þorfwæ. ok hinir sein saklösir sum æi þorfwæ bro wiþ. Nu liggær bro byæ mællum ællr bolstaþæ. þorfwæ þer bro baþir byggiæ. fællir en ok annær byggir. þa böte þæn þre öræ. sum fællir. ok byggi siþæn. þe bot aghu sialfwir malseghandær skiptæ. Nu þorf bro til kirkiu. kiöpunx. ællr þinx. ær hun all niþær fæld. þa ær hun gild at þrim markum. til þreskiptis. hwat hun liggær .j. bolstaþ ællr bolstaþæ mællum. ær bro halff owigh tolff öræ bot at. ær broin skipt. ok wet hwarr sin lott. ok liggær manz lotær oför. böte þre öræ. Nu liggær bro folklandæ mællum. ær all o wigh sæx markær bot at. ær halff o wigh. at þre markær. þer aghu bro sum land ok lötir aghu. allir byæmæn aghu bro at byggiæ. ok æi enkæ man. §. 1. Nu kan bro bort gangæ. mæþ offsinnis watn. ællr eld. ok ær {by} [þy] o för. æ hwar sum liggær hælzt bolstaþæ mællum. ællr .j. bolstaþi. hundaræ mællum. ællr folklandæ. þær aghu þer færiu ællr flotæ haldæ. þær til bro ær byghdþ. bro a byggiæs innæn þre stæmpnudaghæ. en fore hælghæ þorsdagh. ok siu nætær mællum. hwars stæmpnudax. ællr böte ræt broæ fall. æptir synæ mannæ witnum. wærr syn han. wæri saklös. Nu liggær bro þe sum offsinni ma æi at komæ. þe aghu .j. allum timum. gildær wæræ. Nu kan æn þe bro ogild wæræ. þa a lænsman til þinx faræ. ok biuþæ þe bro upp giöræ. þa liggær fore þem. siu natæ stæmpnudaghær ok [.i.] þöm siu natum. þa skulu þer þa bro byggiæ. ællr böte æptir lanzlaghum. §. 2. allæ þe broær sum .j. almannæ wægh liggiæ. kirkiu wæghi ællr kiöpunx. þinxwæghær. karls wæghær. ællr kununx. þa ær kunungær malseghandi at. far nokor skaþæ aff bro. þa wæri þæn malseghande sum skaþæ far aff broni. §. 3. Nu aghi ængin wald wægh ællr bro aff staþ föræ. utæn han witi annæt iæm gilt fore wæræ. §. 4. Nu kan wæghær ællr bro bolstaþæ mællum. liggiæ ællr grind hawi halfwæn wægh. ok halfwæ bro. ok halfwæ grind hwar by. §. 5. Stokholms bro. öræsuns bro östens bro. ok þilæsunz bro. þöm byggiæ flere hundæri. wæri ok fore þöm bot mere. æn fore annur broæ fall. Liggær manz lotær o broæþær. þre öræ bot at. Liggær en bolstaþe lotær o broæþær. böte han þre arkær at. æi wærþær botin þy ere. tæn attnx lotær liggi o broæþær. liggær han o broæþær. þær ær fæm markær bot at. liggær fiærþungær o broæþær. böte mæþ tiu marku. halfft hundæri. tiughu markær. allt hundæri. fiurætighi markær. andræ broær liggiæ .j. laghæ botum. sum fyr ær saght. §. 6. Nu kan folk .j. bro skaþæ liutæ. ok dör þær aff. þa liggær þæn .j. waþæ giældum. ok ængu buþi fylghiæ. Nu kan þem ben ællr armbær bristæ. liggi allt .j. waþæ giældum. Nu brytær hæstær sik .j. bro. far döþ aff. gildær at sæx örum. skiut halff mark. oxe halff mark. [ko] ok quighændi tiu örtoghær. all laghgiæld karlgild. Swin {fæ} [far]. get. bukkær. fore örtogh. æn þæt ær wintær gamælt. ær þæt twæggiæ wintræ. þa ær twæggiæ örtoghæ bot at. ær þæt þriggiæ wintræ. öre bot at. æi wærþær þe bot mere. sumar tenlungær. fiuræ peningæ. Nu kan þættæ fæ fa skaþæ ok æi döþ aff liutæ. wæri þæt fiærþungær aff þem laghgiældum. nu æru upp saghþ. Nu six um waþæ eld

.XXIIII.
¶ Nu kunnu drængiær .j. laþu þryskiæ. ok wærþær eldær höghre æn hawæ þorff. þæn þer hawæ inborit. brinnær upp baþi korn ok laþæ. þa a þæn waþæ eþ biuþæ atærtan mannæ. ok vaþæ bot siu markær. bristær at eþe. böte fiurætighi markær. ær bonde ællr bondæns son þa .j. laþu inni. þæt ær o gilt. baþi .j. eþum ok botum. Samu lagh æru um stufw eld. ok stekaræ hus. §. 1. bær man eld husæ mællum ællær garþæ. þær a hwar handæ werkum sinum. wærþæ. wærþær þæn eldær höghri æn hawæ þorff. brænnir upp hus ett. sæx öræ waþæ bot. ok tiu mannæ eþ. bristær at eþe. böte sæx markær. brindær garþær aldær. ællr flere garþær. ællr ok aldær by. siu markær. waþæ bot. ok atærtan mannæ eþ. faldær at eþe. böti fiurætighi markær. æi wærþær ok þy bot mere. þo at baþi brinni by {ok} ok bonde. §. 2. Bær man eld til skoghs. will brænnæ ryzl. ok ruþu. farr þæn eldær wiþæri æn hawæ þorff. han skal at grannum kallæ. Gitær han hulppit. wæri saklös. Gitær æi hulppit. han skal fylghiæ til buþi þæn a biuþæ at brinnændæ brandi. ok rykændæ röki. biuþi .j. lagh þingum. hundæris þingum þrim ok folklanz þingum twem. hawi fæ .j. takæ handum. gitær han þy buþi fylght. þa wæri saklös. waþæ eþ atærtan mannæ. gitær han eþ gangit. þa ær waþæ bot siu markær. fallz at eþe böte fiurætighi markær. Fore all brændæn skogh. æn han falz at eþinum. ok tilbuþinu. allt þæt aff enongæ elde gangær. þær ær enongæ bot at. brindær halwær skoghær. böt mæþ tiughu mark. brindær fiærþungær. böt mæþ tiu mark. ær þy minnæ .j. döþwiþæ skoghi. böt mæþ þrim markum. Hwar staþ þær minnæ ær brænt æn fiærþungær. þær ær sæx öræ waþæ bot. ok tiu mannæ waþæ eþær. §. 3. swa skal man waþæ fylghiæ. allum þöm nu ær uppsaghþir. þær skal wæræ fæ .j. takæ handum. ok eþ biuþæ .j. þrim hundæris þingum. ok twem folklanz þingum. ok þæn a .i. friþ dömæs sum fullt biuþær. Nu sighær annær æi waþæ eþ buþin wæræ. þa fylli þæn sum sakin giffs. mæþ domæræ sinum. ok takum twem. ok þingwitnis mannum þrim. hwar sum swa fyllir. friþi han. ok hans goz. Gitær æi swa fylt. wæri þa waþi .j. wiliæ wærkum. §. 4. Giwær man aþrum wænslæ sak. at han hawær brænt fore hanum. wærþær æi bar ok a takin. ællr gangær æi sialfwær wiþ. þa standi wizorþ fore hanum. allæ staþi höghis swa eþær. sum bot ok ökis hwart æptir andru.

.XXV.
¶ Nu six um kaxnæ wargh. Gangær man mæþ brand. ællr eldföre. ok will brænnæ annærs manz quærnæ hus. tax han mæþ blasændæ munni. ok brinnændæ brandi. ok æru til sæx mannæ witni. þa bindi han. ok til þinx före. ok fylli a han. sæx annæ witni. þeræ þær waru. ok a saghu. siþæn han ær laghlikæ til wnnin. þa byggi upp quærn swa goþæ. sum hun fyrræ war. mæþ tolff mannæ witnum. þem sum þa quærn fyrræ saghu. æn hun brænd war. ok sæx markær æþ at botinni. §. 1. Nu bær man eld. will brænnæ baþi by ok bondæ. brænnir upp hus ett. ællr flere. ællr ok garþ allæn. ællr by. wærþær takin mæþ blasændæ munni. ok brinnændi brandi. þa ma han bindæ. ok til þinx föræ. siþæn skulu tolff mæn swæriæ. þæt sannæst ær. um þæt mal. wæria þer han. fore þy mali. þa böte þæn fiurætighi markær. sum saklösæn bant. ok bastaþi. fællæ þe han. þa böte allt þæt han a. taki en lot kunungær. annæn malseghandi. þriþiæ hundærit. ok e bondænum fyrst atærgildi fore lat sitt. ok witi siælfwær latt sitt huru mykit þæt ær. winz æi meræ at. þa a e bonden fullt fore sitt fyrst hawæ. ok þæn skal .j. bali brinnæ sum brænt hawær fore bondænum. ær ok ængin skaþi giör. þa ær hött mæþ ængu böt.

.XXVI.
¶ Nu six um feær nyt. Molkær konæ far. ællr get manz. wærþær bar ok a takin. [ær] til twæggiæ mannæ witni. þa böte þre öræ. Molkær ko manz. wærþær bar ok a takin. ær til twæggiæ fiurætighiannæ witni. böte þre markær.

.XXVII.
¶ Læggær man mærki a mærki annærs. hwat þingi þæt hælzt ær. döþu ællr quiku. böte þæn þre markær. ællr dyli mæþ tiu mannum. allt þæt bætræ ær æn halwær öre. þæt ær þriggiæ markæ bot. ær þæt halfwær öre ællr minnæ. þre öræ bot at. §. 1. Delæ twe um ett mærki. hawæ baþir ett bolsmærki. þa a þæn wæriæ handæællum hawær. Delæ æn twe um ett mærki. hawæ baþir likt mærki. ok annær hawær bolsmærki. giffs þa þem wald. ok wizorþ sitt at wæriæ. sum bolsmærki hawær.

.XXVIII.
¶ Nu six um skaþæ þæn fæ giör fæ. sarghær fæ annæt fæ. hwat fæ þæt hælzt ær swa at þæt liutær æi döþ aff þæt hawær o gilt wærit. utæn þæssi mal. bitær hæstær hæst. skiut skiut. ællr hæstær skiut. stangær oxe hæst. ællr skiut. ællr hæstær ællr skiut slar oxæ. ællr hwat fæ þæt hælzt ær. ok spillir annærs yrknæþæ fæ. ok liutær æi döþ aff. ok þo swa. at þæt ær æi fört at þolæ saþul ællr silæ. þa skal han fa hanum silæ fyllir um ny. ok niþær. ællr en öre karlgildæn. §. 1. Nu dræper hæstær hæst. skiut. skiut. oxe. oxæ ko. ko. þe sum baþi fæ æru iæmlik .j. laghgiældum. þa aghi baþir þæt quict ær. ok baþær þæt dott ær. Nu kan wærræ fæ dræpæ þæt bætræ ær. ællr bætræ fæ. wærræ dræpæ. ok ær æi a lict ok þylikt til. þa liggi fæ .j. laghgiældum. hwart æptir sinu wærþi. þættæ æru laghgiæld. hæstær fore sæx öræ. hwat han ær bætri ællr wærri. skiut fore halff mark. oxe halff mark. ko ok quighændi tiu örtoghær. Far. ok swin. get. hwart fore örtogh. æn þæt ær iæmlangæ gamalt. ær þæt twæggiæ iæmlangæ gamalt. þæt ær twæggiæ örtoghæ bot. öre. æn þæt ær. þriggiæ iæmlangæ. Sumar tenlungær fore fiuræ pæningæ. hwat han ær wærri ællr bætri. fore gas samu leþ. §. 2. Nu kunnu hundær manz bitæ annærs anz fæ. e hwat fæ þæt hælzt ær. ok liutær æi döþ aff. þæt ær saklöst. utæn yrknaþæ fæ. þæt giældis atær sum fyrr ær saght. Dör þæt. þa giældi quikt gen döþo. æptir mæzmannæ orþum. ok hawi þæn dött þæn quikt giwer fore dött.

.XXIX.
¶ Nu sarghær man manz fæ. mæþ waþæ ællr wiliæ. swa at þæt far æi lyti aff. þa giældi atær mæþ laghæ skillingi fiurum pæningum. Nu kan fæ lyti aff fa. ok æi döþ. þa wæri þæt fiærþungær. aff laghgiældum. §. 1. Nu slar man annærs fæ mæþ harms hændi til döz. hwat fæ þæt kan hælzt wæræ. þa giældi atær fæ. swa got sum þæt liwændi war. ok mæþ [þre markær]. æptir twæggiæ mæzmannæ eþe. ok hwarr þeræ næmpni en man. kiærændi ok swarændi. ok fore allt þæt bætræ ær. æn halffwær öræ. ok allt þæt minnæ giældær. æn halfwæn öre. atær gildi fæær. ok mæþ þre öræ. Dyl þæn giærning giörþi. þa hawi hin til twæggiæ mannæ witni. ok þæn komi ængu duli fore giærning giörþi. æn þær ær mannæ handæ wærk .a. synis æi handæ wærk .a. þa a han hwarti eþ. ællr bot aff. Gripær han til witnæ ok faldær at witnum. þa wæri þæn saklös sum sakin witis. Dræper man katt manz. ællr stiæl. at öre kiöpgildær. dræper hund manz ællr stiæl. at þrir öræ karlgildir. §. 2. ængin ma annærs fæ takæ ællr til nokra nyt hawæ. æi ankosti hans. hwarti quikkæ ællr döþæ. utæn han hawi loff ællr legho fore sik. ællr han taki ok þiuffs rætt. fore samu sak. Nu lyktæs wiþærbo balkær. Swa at {hwart} [hwar] liti at þy han rættlikæ a. Hwarr skal at sinum lott ok laghum byggiæ. Nu ær talt huru hwarr skal wiþ annæn byggiæ.


¶. Hær byriæs þingmalæ balkær. ok tæliæs .j. hanum flokkær fiughærtan.

I. ¶ vm domæræ ok buþkafflæ.
II ¶ vm þing nær. ællr hwar þæt wæræ skal.
III. ¶ Huru maþær giwær manni sak.
IIII ¶ vm þinghs falld ok twætalur.
V ¶ huru lagh skulu fæstæs ok gangæs.
VI ¶ huru eþær standæ ællr atær gangæ.
VII ¶ huru man skal sökiæ annæn.
VIII ¶ huru man skal mætæ fore andrum.
IX. ¶ vm witnis mal.
X ¶ vm domæ ok wæþning.
XI. ¶ huru konæ ma swæria ok witni bæræ.
XII ¶ vm eþæ takæ. feær takæ. ok wæþiæ takæ.
XIII ¶ huru sum skil lanz lagh. ok roþæ ræt.
XIIII ¶ vm friþ .j. soknu.

Nv skulu doæræ takæs. þa skal lænsman upp standæ ok tolff mæn næmpnæ. {at} [aff] hundæri. þe tolff aghu twa mæn. til domæræ næmpnæ. konongær a þöm dom .i. hændær sættiæ. þe domæræ aghu þing sökiæ .J. hwarium þinxdagh. en skal þinxstaþær wæræ .i. hundæri hwariu. Hwarn siundæ dagh ma lænsman. þing hawæ. a rættum þinxstaþ þy at eno flerum sinnum. at kununx buþ kan komæ. æi ma lænsman buþkafflæ upp skiæræ. utæn buþskapær komi aff kununx alwm. ællr læns hærræ wili þing hawæ. §. 1. Nu skiærr lænsman buþkafla. upp mote kununx brefwi. ællr buþi. sin buþkafflæ .i. hwarn fiærþung. þæn buþkaffli. a fram faræ. ok æi atær. æi skal ænkkiæ buþkafflæ bæræ. utæn hun hawi son ældri æn fæmptæn aræ. ok æi þorppæ karl sum .i. skoghom bor. hampnæmæn aghu hanum buþ fa. slik þe hawæ. aff kunungi fangit. kombær buþkaffli östæn .i. by. gangi utt wæstæn. kombær sunnæn. gangi utt norþæn or by. allir aghu buþkafflæ bæræ. böndær ok landboær. ok allir þer æi þiænæ frælst. Nu far þer at delæ. sighær annær buþkafflæ .i. by komin wæræ. ok annær æi. hawi þæn wizorþ buþkafflæ will fram witæ. mæþ twæggiæ mannæ witnum. ok sialfwær han þriþi. gangi swa þæn eþ .i. laghþingum. Höte witnum .i. þingi. lati seæ .i. aþru. swæri .i. þriþiu. hwar sum buþkafflæ willir. ællr fællir swa at æi kombær þing mot kununx buþi. böte þre markær. hwarr sum fællir. ællr willir buþkafflæ a mot læns hærræ. böte þre öræ. Far lænsman. þing. wærin þa böndær saklösir. þær ær þing sum sæxtæn mæn æru. utan domæræ ok lænsman. ok twe aff attungi hwarium. sittiæ þer quærri. ok koma æi. giældi allir þre markær. þe þingfall giöræ. hwat þæt ær hældær attungær ællr fiærþungær. far lænsman saxtan mæn. wærin allir saklösir. æn þe æru innæn hundæris mæn. Sitær nokor quærr. um þæt buþ. þa biuþz. böte swa sum fyrmer six .i. bokinni.

.II.
¶ Þing a lænsman hwarghin stæmpnæ. utæn a rættæn þingstaþ. Sighær lænsman sik hawæ kununx breff. ællr buþ. ok biuþær þing. ællr skiærr upp buþkafflæ. ok hawær hwarti. böte þre markær. ællr wæri sik mæþ tiu mannæ eþe. þær han bor. faldær at eþe. taki enæ mark folklanz hærræ. andræ þe ær qualdir æru. þriþiu þæn lænit hawær iwir samu böndær §. 1. Nu ær þing samæn komit. a rættum þinx staþ. þær skal domæri a þingi wæræ. ær annær þær. wærin baþir saklösir. ær hwarghin þær. bötin baþir þre markær. ællr witin forfall sin. hwar þeræ mæþ twem mannum. ok sialfwær han þriþi. hwilikin þeræ æi gitær forfallz eþ fyllt. böte þre markær. aff þe bot takær kunungær þriþiung. annæn hundæri. {þri} þriþiæ malseghande. wæri þæn malseghande sum malit windær. Nu sighær bonde domæræ æi hawæ a þingi wærit. domæri sighær sik þær wærit hafwæ. witin þæt tolff mæn. þe a þingi waru. Nu ær domæri a þingi. ok will æi dömæ. witin ok þæt tolff mæn. þer a þingi waru. fællæ þe domæræn. þa böte domærin þre markær. ok skiptis sum fyrr ær saght. raþi halfwi næmpd hwar þeræ sum wiþær delæs. will annær næmpnæ ok annær æi. þa ær þæn fallin. æi will næmpnæ. æru annæn wægh flere. þa ær þæn warþær. flere fylghiæ. þe næmpd ma aldrigh atær brytæs. e hwar næmpd næmpnis. þa næmpnis þe mæn .i. ær baþir sighiæ ia wiþ. ær samæn delæ.

.III.
¶ Nu kombær man til þinx. ok gifwær andrum sak. hwat sak þæt hælzt ær. þa ær æi han a þingi swaræ skal. þa kiærir han a þingi aþru. æi kombær þæn swaræ skal. æn kombær han til þinx þriþiæ. Nu kan swarandi til þinx komæ. standi a wizorþum slikum han [til] gripær. kombær han æi a þriþiæ þingi. þa a lænsman þing {þe} [hem] til by hans kallæ. will han æn þa swaræ. hawi wizorþ sum fyrræ a þy fyrstæ. Nu þryzkæs han. sum fyrræ. þa a domæri a sam þingi. mæt .i. garþ hans dömæ. [hwart mæt] æptir sinni sak. Siþæn standi þæt mæt. æn þry lagh þing. þem til wizorþæ sik will wæriæ. Nu will han æi æn þa sik wæriæ. mæþ laghum ællr laghæ botum. a senæstu þingin. ökis þa sak hans. mæþ sæx markum. æn tolff mæn fællæ han. fore lyctæ ran. þer þe baþir næmpnæ. æi wærþær þe sak höghri utæn dombrut fylghi. Giör han rætt æptir {mætorþi. nu} [mætorþinu] wæri saklös. fore lyktæranit. will han æi rætt giöræ. æptir mætorþe giældi þa fullt lyktæran. ællr wæris mæþ tolff næmpdæ mannæ eþe. at han æi lyktæ ran giörþi. komi aldrigh lyktæ ran .i. minnæ æn þre markær. ok .i. sokn ok æi .i. giæld. §. 1. giffs manni sak. hwat sak þæt hælzt ær. Dör bonde fyrr æn þæt kombær til laghæ ællr laghæ botæ. æru þingwitni til. tolff mannæ. at þæt mal war kiært .i. faþurs daghum. hawi ærfwingi wald at wæriæ sik. mæþ samu wizorþum. sum faþir hafþi fore hanum. kiæris þæt æi .i. faþurs daghum. ok bæræ swa tolff mæn witni. aghi þa arfwi wald at gripæ til slikræ wizorþæ. han sialffwær will.

.IIII.
¶ Sighær lænsman sik. þinx fall wæræ giört. þa nekæ böndær. witin þæt tollff mæn. raþi halfwi næmpd hwar þeræ. §. 1. æi ma lænsman twæ talu ællr off talu bötæ. utæn han se sialffwær malseghande. at malinu. aff siælfsins wæghnæ. ok æi aff kununx. §. 2. Nu wilium wir sighiæ um twætalur. kombær man til þinx ok kiærir a annæn. tali a fyrstæ þingi hwat han will. kombær han til þinx annærs. ok kiærir a han. þa skal han mæþ staddi talu komæ hænni til laghæ. ællr laghæ botæ. Nu kiænnis hanum twætalæ. wæriæ han tolff mæn. wæri saklös. fællæ þer han. böte þre markær til þræskiptis. Siþæn skal han. mæþ samu talu. sum han hafþi. a þy fyrstæ þingi. wæriæ sik ællr fællæ. hwat þæt ær til talande ællr swarændi. wæri lagh samu.

.V.
¶ Gifwær man manni sak. a þingi um þæt mal laghæ mal ær. biuþær þæn lagh fore sik. ær swaræ skal. hin will æi wiþær laghum takæ. læggi þa niþær ok taki til tak a þy þingi. þer æru baþir wiþ. fylli þæn eþ .i. lagh þingum. ællr wæri fallin. §. 1. Tiu mannæ eþær. ok atærtan mannæ eþær aghu gangæs .i. þrim laghþingum. eno. eþ fæstæ. andru til sighiæ. þriþiu gangæ. æn æi ær fastæ ællr forhælgh fore. [ær fastæ ællr forhælghþ fore]. gangi a þöm næstæ þinxdagh. Nu æru genfastur fiurær. en gen iulum. annur gen paschum. þriþi gen miþsumær. Fiærþi gen mikials mæssu. Fæstir man eþ fore fastu. swa at han hawær æi þinxdagh. fore sik. sighi til a næstæ þinx dagh. þær æptir þa eþ sört ær. ok gangi a. aþrum. §. 2. þrætylfftær eþær a fæstæs mæþ þrim takum. gangis han innæn nat ok iæmlangæ. gitær æi eþ gangit swa sum nu ær saght. þa böte bonden bot. quæls eþær fore hanum. fylli þæt takær mæþ þrim þingwitnis mannum. fore hwarri tylptini. ok wæri þæt las fore þrætylfptum eþe. §. 3. [kombær man til þinx mæþ eþwiti sinu.] gitær gangit eþ sin. fore solæ sætær. wæri saklös. kan siþæn quæliæs. witi þæt mæþ takæ sinum. ok þingwitnum æptir. §. 4. Fæstæs lagh bondæ ok lænsmanni. Nu giwæ þe baþir upp þön lagh. quæls þæn eþær siþæn. witi han giffnæn mæþ tolff mannum þöm. a þingi waru. slikt se giffwin eþær sum gangin. §. 5. Nu wiliæ mæn þing hawæ. vm war ællr an. um rættæn þinxdagh. þa a þeræ {þinxdagh} [þinxdaghær] wæræ .i. anfriþ. ok warfriþ. þæt skal wæræ a rattum {þinxdagh} [þinxstaþ] §. 6. kunnu lagh fæstæs lænsmanni. ællr bondæ. fæsti a enum þinxdagh. sighi til a aþrum. gangi a þöm þinxdagh sum næst ær þöm þinxdagh sum han til laghæ saghþi. ær forhælgh a. þöm dagh. gangi þa a þöm þinxdagh þær æptir næst kombær. hwar sum eþ gitær gangit .i. rættum laghþingum. friþi han ok hans goz Faldær at eþe. falli at fæbotum. hwart æptir sinum brutum. a rættum þinxdag. ok a rættum þinxstaþ. þa aghu eþær gangæs. ok æi .i. affkiænnu þingum. §. 7. Nu hawær domæri ok wranct dompt. ok skil laghman þæt atær. ok skil a þæt mal rætt lanz lagh. þa skal þæn eþær standæ sum sworin ær. þær til þæt mal ær utt rönt. windær þæn siþæn. fyrr hawær sworit. þa standi eþær hans fastær ok fuldær. tappær han þe delu. þa gangi atær eþær hans. baþi undir bot ok skript.

.VI.
¶ Qwæl man eþ giöræn ok gangin. fylli þæt fyrst mæþ takæ sinum. ok þingwitnum æptir. kombær nokor til þinx ok sighær sik hawæ eþ giört. ok tax eþ æptir ok þingwitni. bryz þæn eþær atær. gangi undir skript ok bott. hwat han swor ællr æi. ok wæri kunungær þær domæri iwir. Gangær man eþ domæ löst ok skiælælöst. þæn eþær a atær gangæ. §. 1. Fæstir man eþ hundæræ mællum ællr folklandæ. sighi hanum til mæþ taka sinum. ok wæri sik bonden þær han bor. will han mæræ quæliæ. wæri sik innæn hundæris mæþ þingwitnum sinum. falz han. taki þæn saköre sum malseghandæ hawær. söki þæt malseghande mæþ sinu hundæri. ok domæræ sinum. Hawær bonde bryttiæ. ællr bolax man innæn hundæris. soki þær ok til laghæ sighi. swa ok innæn lanz ok laghsaghu. Giwær man sak aff laghsaghu. andri. wærs han. wæris hemæ fore hundæri sinu. ok sighi til fore folklande Falz han. böte þær lænsmanni sum han bor. ok. malseghandæ hwaþæn han ær.

VII.
¶ Nu ma ængin lænsman bondæ sökiæ. utæn han hawi rættæn malseghandæ fore sik. ok a han hanum fyrst sin ræt utt mætæ. ok siþæn baþi karli ok kunungi. Nu sighær malseghandi. sik æncte ræt fangit hawæ. kiænnis wiþ baþi karl ok kunungær. þær kombær þæn lykt wiþær sum sakin ær giwin. E hwar sum twe luti kiænnæs wiþ takit. ok enum o takit. þær kombær lykt fore. hawær en takit. ok twe o takit. þær kombær æi lykt wiþær. Nu sighær bonde sik söktæn wæræ. utæn malseghandæ. nu gar malseghande undæn lænsmanni. þæt aghu tolff mæn witæ. hwat malseghande war fore þy mali ællr æi. Sökir man sokn. ær þær fore rættær malseghande. gangær hun atær. giældi malseghande ransbotenæ. ok hwar fae þæt atær. han takit hawær. §. 1. hwar sum lænsmæn ællr þiænistuman. brytær .i. lagh wiþ bondæ. söki swa han. sum bonde bondæ. Nu kan þæn man æi wiliæ bondæ ræt giöræ .i. laghþingum. æptir domæræns dome. fari þa undir land ok laghman. will æi æptir laghmanz skilu rætt giöræ. þa wæþi wiþ laghman undir kunung. ællr söki æptir laghmanz skilu. §. 2. Hwarr sum mætt wrækær fra garþi sinum. hæti wiþær þrim mark. æn tolff mæn. fællæ han. Hwar sum mætær fore bondænum. o rætlikæ. böte þre markær. æn þo at æncti bort takis. §. 3. Nu brytær þæn wiþ bondæ æncti hawær wiþ hetæ. bonde a talæ til hans. a þingi. andru. ok þriþiæ. kombær han a þing. ok biuþær rætt fore sik. standi wizorþ fore hanum. kombær han æi a fiærþæ þingi. þa ær þæn fallin sik sialfwær fællir. hwariæ bot æptir sinum brutum. ær han æi bolfastær. þa laghþingi þær sum giærningin ær giör. Siþæn han ær swa fælder. þa gangi han in til bondæns. ar fore mark hwariæ. sum han sækær ær at. æ fyrstunni. ok siþæn til kununx. ok wæri saklös fore {hundærum} [hundærinu]. kan han bort löpæ mæþæn han inni ær. mæþ bondænum. þa wæri sækær at þrim markum. swa opt han giör þæt. ok wæri þy længær ett ar mæþ bondænum. löpær þæn man bort. brutlikær ær. þa kan bonden han wiliæ atær takæ. ok kombær a komæ a þæn man. þa wæri þæt allt ogilt. utæn .i. drapum Döz drap liggi. .i. tiughu markum. til þræskiptis. ok taki sin skaþæ man. hwar han far han. at saklösu. will æi bonde han takæ. þa taki lænsrman han. wæri bonden saklös. fore kununx manni. æn han bort löpær. mæþæn han ær inni mæþ bondænum. æ. hwat þöm manni giörs. ællr han giöræ far. wæri .i. fræls manz botum. §. 4. Sökir man sokn. mæþ domum ok skiælum. sæx markær ællr minnæ æn sæx markær. Gangær þæt atær. þa böte sæx markær. ok witi fæ lat sitt. mæþ twem mannum. ok sialfwær han þriþi. þæn sitt hawær latit. Sökir man meræ æn sæx markær. ok minnæ æn fiurætighi markær. witi fæ lat sitt. mæþ fæm mannum. ok sialfwær han sætti. Gangær þæt atær. þa giældi mark mæþ mark atær. ok ængæ ransbot mæþ. allæ ransbötær þræskiptæs. swa ok æn han sökir til fiurætighi markæ. þa witi fæ lat sitt mæþ tolff mannum. swa ok æn þæt wærþær allt takit. þa witi ok fæ latit mæþ tolff mannum. þæn sitt hawær latit. hwat þæt ær minnæ ællr meræ. ok böte þær fiurætighi markær fore. ok gangi swa þa eþæ .i. laghþingum sum allæ andræ. ok þe bot þræskiptis. swa skulu þe tolff. swæriæ at swa mykit war þæs lat sum skaþæn hawær fangit mæþ sannu §. 5. J. allum soknum. þa böte ængin bot. utæn þæn huwzmandær ær. at {malum} [malinu]. ok laghwnnin ær til. æi bötes ok meræ fore en brut æn en bot. utæn kununx eþzöri brytis. §. 6. Nu kan bolfastær man .J. lagh brytæ. ok will sialfwær undæn flyæ. wæri hwat sak þæt hælzt ær. will han sialfwær rætt giöræ. wæri saklös. will han æi. þa laghbindi han rættær malseghande wiþ sak sinæ. ok söki til fullæ brutæ. mæþ domæræ sinum. ok hundæri sinu. ok taki hwar þær sin lott. sum han .i. sakinni a

.VIII.
¶ Nu wærþær man laghfældær. fore brut sin. lænsman will han sökiæ. mæþ þingi. þa skal han þing til by hans kallæ. ok mæzmæn .j. garþ hans næmpnæ. þæt æru tolff mæn. Hwarti lænsman ællr domæræ skulu. i. garþ gangæ. ok ængu mæti raþæ. hwilikin þeræ. i garþ gangær. böte þre. markær. þer skulu mætæ lösöræ ok gangænz fæ. winz æi þæt til. þa skal mætæ korn. ok hö. winz æi þæt til. þa skal hus hans mætæ. winz æi þæt til. þa skal mætæ um eghnir hans. winz æi þæt til. þa bitær ok mæt .i. bol bondæ. þær læggiæs þrir stæmpnudaghær fore. ok þre wikur .i. hwarium stæmpnudagh. lösir bonde ællr frændær hans atær innæn þa þre stæmpnudaghæ. wæri þeræ. Lösir hwarti bonde ællr frændær. hawi þa þæn iorþ hun mætin war. §. 1. e swa þikklæ sum bonde sökis. swa þikklæ skiptis husfrunnæ lotær fran. baþi .i. iorþ ok lösörum. bötes ok aldrigh fore þe brut. meræ aff konunnæ goz. wærkær husfru. ok fællis bonde hænnær. at laghum. ællr wærþær hun mæþ witnum. wiþ bundin. bötes aff hænnæ goz. §. 2. Nu sighær bonde sik off söktæn wæræ. hawi þær mæz mæn wald at witæ mæþ eþe sinum. at þer æi meræ mætit hawæ. æn brutin waru til. hwar þæt atær takær. sum laghlikæ mætit ær. ællr laghlikæ guldit ær. böte sæx markær. ok hete þe bot lyktæ ran. §. 3. hawær bonde tyund. ællr affræþ inni mæþ sik. þæt skal utæn mæt wæræ. Aghu flere .i. bo. ællr ær inlax fæ. ællr bolax fæ. mæþ witnum samæn komit. allt skiptis þæt undæn mæti. §. 4. Nu kan bonde læsæ fæ .i. husum inni. þa þæt mætit ær. ællr þa þæt mætæs skal. þa mætin mæz mæn husit þær fæit standær inni .i. ok slain siþæn dyrr upp. ok mætin fæ siþæn æptir brutum bondæns. §. 5. Nu kan man til þinx komæ. þæn kiærir a rættum þinxdagh. ok {rættæn} [rættum] þinxstaþ. þæn ær ok þær sum swaræ skal. þa a domæri wald at dwæliæ dom sin. til næstæ þinxdagh. þær æptir kombær. Far han æi swarr. fyrræ æn hemæ fore garþi. bondæns. þa aghi æn domæri wald at dwæliæ dom sin til næstæ þinxdagh. æn han will. will han æn þa bætær sik um huxæ. þa a han dömæ. um þæn þinxdagh þær ær næst. ok þa a han döæ. hwat þær talæs. a þæt mal ællr æi. ok sik saklösæn giöræ. §. 6. e hwar man skal sökiæs fore brut sin. hwat þe æru minni brut. ællr mere. þa aghu mæz mæn .j. garþ gangæ. ok mætæ hwarium swa mykit sum han .j. sak a. ok malseghandens lot latæ quærræn wæræ. þær til han will sin lott hawæ.

.IX.
¶ Þættæ ær vm witnis mal. um all þe mal witni til höræ. hawi þæn wald æptir sinu kiærir. hwat han will hældær witnæ. ællr wiþ laghum takæ. wæri hwat þæt æru höghri witni ællr læghri. Gripær man til witnæ. ok næmpnir witni a fyrstæ þingi. lati seæ a andru. swæri .j. þriþiu. gangi æncti mot þöm witnum þær witnis mal ær. Næmpnir man witni a þingi. ok latær seæ a aþru. gangæ þön witni fran hanum. þa wæri þæn saklös sakin giffs. ok þæn böte þre markær sakinæ gaff. fore offtalu sinæ. latær man seæ witni. ok will gangæ mæþ aþrum. æn han seæ læt. þa witin þæt tolff mæn. fyrr æn witni swæriæs. fore [Hskr C: ens manz witni borin ok æi sworin. bötæs þre markær. sæx markær fore sæx mannæ witni borin ok æi sworin. §. 1. hwar sum tolff mæn skulu witæ annæn fallin. ok annæn warþæn. giöræ þær æi þæt .i. laghþingum. böten þre markær. ok þer sein saklösir til biuþæs. ok þæn næmpni aþræ næmpd til samæ mals. Nu sighær lænsman næmpd göræ wæræ. will hun dyliæ all. dyli mæþ tiu mannæ eþe. þem æi .i. næmpd waru. qwæl han enkæ man. wæri sik mæþ twæggiæ mannæ eþe ok siælwær han þriþi fallz at eþe all næmpd böte þre markær. fallz enkæ man böte þre öræ. gangi þe bot til þreskiptis. §. 2. Nu kiænnis man wiþ brut sin. han skal fæstæ bot a hundaris þingi .i. allæ þre þriþiungæ. will han swa giældæ sum fast ær wæri saklös. ællr sökis æptir lanzlaghum §. 3. Nu sighær lænsman mæþ aþrum witnum sworit hawæ. ok annur han seæ læt. fylli þa mæþ domæræ sinum. ok þrim þingwitnis mannum þæt han eþ sin gangit hawær. domæri a witnæ ok þingwitni swæriæ. ok hawi ængin wald at quæliæ han mer at samæ mali. þe þrir þinxmæn aghu witni stawæ .i. allum þær æi ær taki fore. æn æi will malseghandi stawæ. §. 4. hwar sum witni skal a annæn bindæ. þær sum han ær takin. wiþ. swa sum ær vm bræþæ witni. vm drap. sar. ran. þiuffnæþ. ællr man takær annæn .i. skoghi sinum. ællr ærtæ akri sinum. rofnæ akri. böno akri. trægarþi. ællr hwar man takær hælzt sin skaþæ man. þæt skal han witnæ mæþ frælsum mannum ok friþwitnum. §. 5. þæssi witni skulu bolfast wæræ vm inlax fæ. bygningæ witni. lanswitni. köpwitni. hemföþo ok hemgiærþir. andræ slikæ staþæ ok lysningæ witni. þæt skal allt wæræ bolfastir mæn ok innæn hundæris takæs. swa ok vm leznæ witni ok wæþning all witnis mal aghu bolfast wæræ. ok innæn hundæris takæs. e hwar han gitær witnum æptir sinum wiliæ a kallæt.

X
¶ Dömir domæri dom sin til eþæ ællr wizorþæ. wæþiær æptir ok takær til tak. wæþiær ængin gen hanum. wæri hans dombær gildær vndir laghman. Nu skil laghman þæt gilt domæri dömpde þa böte han þre markær. a domæræns wæþning delir. ok þer eþær sen allir o gildir sum domælöst ok skiælælöst] [Hskr A:] giöræs. allt þæt undir laghman wæþiæs. stande þæt undir laghmanz skilu. hwat þæt ær hældær sokn. ællr eþær Dömir domæri nokot a þe wæþning undir laghman. ær wæþiæt. böte þre. markær. Nu a ængin wald at o fyltu bondæ sökiæ. utæn han sik sialfwær fælli. Fæstir man eþ. fyllir man eþ. þæn æi ær taki fore stawi þingwitni. hwar sum dömir ællr delir at o wæþiæþu gen laghmanz skilu. böte sæx markær. will man wæþiæ þing fra garþi sinum. wæri þæt wizorþ hans. hawi ængin wald at quæliæ undir laghman. at o wæþiæþu. ok æi laghmanz skilu. undir kunung. at o wæþiæþu.

.XI.
¶ I þæmmæ malum ma konæ swæriæ ok witni bæræ. þæt ær þæt fyrstæ. æn hun ær þa inni barn föþis. hwat þæt hældær föþis döt. ællr quict. ænnæt ær þæt. fæ giör fæ. ællr man giör fæ. ællr fæ giör manni. swa ok æn man giwær kono sinni sak. a þingi fore hor. swa æn han witær hænni barnæ morþ. Giwær bonde kono sinni sak. ok sighær þu hawær mik fore giört. Dör bonde .i. samu sott. þa kiærir ærffwingi þæt samæ bonde fyrræ kiærþi. dyli þa hun mæþ eþe þrætylfptum. fallz at eþe wæri þæt sum annur morþ. aghi ængin wald at giwæ husfruni þylikæ sak. utæn bonde ællr bondæns arfwi. giffs mö sak. wæri hanæ faþir. ællr frændær. æ hwat sak hænni giffs hælzt. giffs ænkiu sak. wæri sik. sialff fore allum sakum. wæri ok bonde husfru. sinnær wæriændi. fore allm sakum. hwat sak hænni giffs. utæn þæt se witnis mal. ok hun se mæþ witnum wiþ bundin. biti swa hanæ witni sum andræ mæn. ok böte sak sinæ husfrun. æptir wiþær bandumin. §. 1. all breþæ witni skulu þær takæs. giærningin giörs. allir eþæ þe aghu fyllæs mæþ frælsum mannum. ok friþwitum. hwat þer æru mere ællr minni. hwar han þöm kan fa.

.XII.
¶ Qwæl man takæ. eþæ takæ feæ takæ. wæþiæ takæ. þa giffs takæ wald at witæ sik .j. tak mæþ twem mannum. ok sialfwær han þriþi. Dyl han þæt. han æi taki war. witi þæt tolff mæn þe a þingi waru. hwat han taki war ællr æi. æ. hwat takæ þæt hælzt ær. ok raþi halfwi næmpd hwar þeræ. Bindæ þer takæn wiþ. þa. fylli bonden wizorþ sin. ok takin giældi þre markær. wæriæ þer han. at han æi taki war wæri þa bonden fallin at wizorþum sinum. mæþæn han grep þær til takæ. han ængin haffþi. §. 1. Nu sighær bonde sik hawæ eþæ takæ. annær sighær sik hawæ feæ takæ. witin þæt tolff mæn. þe þa a þingi waru. Nu dyl han fæstu. þa witi þæt tolff mæn. hwat sum fæst war. þe a þingi waru. ællr hwem sum fæst war. ok hwar sum taki war. wærs þæt fore malseghandæ. se wart fore allum mannum. hwar sik sighær takæ wæræ. ok gangær atær. böte þre markær. hawi ængin wald at qwæliæ tax eþ. fore ganx eþ. utæn taki möte takæ.

.XIII.
¶ Roþin liggær .j. lanzlaghum. aldær þæn owæn stokholm ær. utæn .j. þæssum malum. um wæþningær hwar man þorff wæþiæ til syn. ok sannind. til þriggiæ markæ wæþning. þa skal undir ett þinglagh wæþiæ. Nu will æi þæn delir litæ at þinglax syn. þa a han wald wæþiæ sinum sæx markum undir tu þinglagh. Nu sæmbær æi æn þem a. þa wæþi undir sæx skiplagh sinum tiu markum. þön sæx skiplagh aghu þæt synæ ok seæ hwat sannæst ær. um þæt mal. æi ma þær höghri wæþning a komæ. þæt ær gilt. þe sæx skiplagh seæ ok synæ. hwar sik will um þæssæ wæþning undir kunung ællr hærtughæ dom föræ. þæt ma han mæþ wæþning giöræ.

.XIIII.
¶ Nu six um friþi .J. soknum. þær allir skulu friþ hawæ. Anfriþær standær mællum olaffs mæssu. ok til mikiælsmæssu. Julæ friþær gangær in a [iulæ] apton. ok utt a {annæn} [attundæ] dagh [æptir þrættandæ dagh]. Disæþinx friþær. gangær in a disæþinx dagh. ok standær twæggiæ kiöpþingæ mællum. War friþær gangær in a kiæræ sunnudagh ok standær til hælghæ þorsdagh. allir aghu friþ hawæ. hwar sum sökir annæn .i. friþi. böte þre. markær. §. 1. þa kunungær biuþær leþung utt. þa aghu allir friþ hawæ. þer .j. þy hundæri. ællr skiplaghi boæ. sum leþungær ær utt gangin aff. baþi mæþ mat ok mannum. ok hin annur skiplagh ok hundæri sum matær ær utt aff gangin ok æi mæn. þær laghþingis swa sum friþæ mællum. ok sökis æptir lanzlaghum. §. 2. ok æptir kununx utt giærþum. ma sökiæs .j. allum friþum. þættæ ær um friþi saght. Guþ giwi allum sin friþ. ær mæþ friþi wildu hitt komæ. hær wæræ. ok hæþæn faræ. Friþi wæri kunungær war. Land ok laghmaþær. ok allir þer laghsaghu lyt hawæ. Friþær se lyct at laghum. ok laghæ fallum. wæri guþ mæþ os allum. AMEN

RTF-fil

48160 ord