Magnus Erikssons Stadslag
(exklusiva stadlagsflockar)

efter Holm B 154

Maskintexten innefattar de flockar i MESt som saknar motsvarighet i Magnus Erikssons landslag, det vill säga de exklusiva stadslagsflockarna i MESt, 156 stycken: KgB 1-8, 12, 13, 15-26; GB 9, 10; ÄB 10, 19-21; JB 1-3, 6, 17; BB 1-14, 20, 22, 23; KpB 9- 34; SkB 1-20; RB 1-8, 12-23, 26-28, 30-35; EB 16, 23, 26, 27; DB Vl 1, 12; DB Vd 8, 10, 11; SB Vl 1, 5, 6, 9, 11-14, 17, 18, 20, 21; SB Vd 8; TjB 1-5, 10, 16, 19; DbB

Texten är inskriven efter Schlyters utgåva (SSGL 11) av Bo A Wendt vid institutionen för nordiska språk i Lund. Texten är korrekturläst en gång av Lena Lötmarker, Institutionen för nordiska språk i Lund.

Varje flock inleds med en hakparentes, t ex [KgB 1], som anger Balk och flockens nummer i utgåvan. Texten innehåller inga hänvisningar till utgåvans sidnumrering. Texten följer utgåvan utan varje hänsyn till handskrifts-varianter och utan särskild utmärkning av Schlyters ändringar i textutgåvan i förhållande till huvudhandskriften.

 

[KgB 1] Nw skal man borghamestara ok radhmen wælia, tha skulu alle borghamestara ok radhmen al aar fore sancte walborghe dagh atta daghum til radzstufw koma, engom therra vndantaghnom eller borto warande, widher hans tre marker, foghatanom ok borghamestarom ena mark til tweskiptis, som vm thet aaret æru, konungenom ok stadhenom twa marker til tweskiptis. A sancte walborgha dagh skal man thöm lysa som walde æru, j radzstuffw, epthir gamblom stadga. § 1. Then som borghamestare eller radhman skal wara, han egher thenna edh swæria: swa bidhir iak mik gudh til hielpa ok the helghodoma som iak a halder, iak skal minom konunge troen wara, ok widher fatigha ok rika i allom domum rætto fölghia, ok aldre wrango mote mino samwiti ok lagh vm, lagh aldre wrængia eller oræt styrkia, eig fore rædde skuld, wild eller peninga gyri, eig fore awund eller iluilia, eig fore frændzæmio eller winskap; swa se mik gudh huldher som iak sant sigher. § 2. Ok æ tha radmen skulu wælias, tha skal foghaten nær wara.
[KgB 2] Borghamestara sculu vara alz siæx, thre swenske oc thre thyzske, oc twe skulu vara hvart arith. Radhmen sculu wara thretighi altz, halft aff hvario. Then scal wara swensker borghamestare ellær radhman, sum war födder aff swenskum fadher, ææ hwat modher var swensk eller thyzsk. Thydzsker borghamestare scal vara thæn, sum var födder aff thyzskum fadher, ee hwat modherin war thyzsk eller swensk; oc aldre skal thet adhraledhis skiptas. Tyo skulu vara vm eth aar, fæm swenske oc fæm thyzske, swa annath arith, oc samuledhis thridhia, oc twe borghamestara hwart arith medh them tyo, sum för ær sakt. § 1. Thæn stadher æi hawer sva empne aa mannum, han hafvi minna tal epthe thy han forma. Kan oc thet tima, adh minna mantal ær aa thyzskum en swenskum, eller flere, tha fylles mantalith medh swenskum, æn the æro till, oc vari firi thyzskan, oc fylles aldre thydzske fore swenskan, æn aa them brister, vtan iæmpt vari. § 2. Aldre ma ok then radhman vara, sum æi hawer æghit arff i stadhenum.
[KgB 3] Aath thy huse eller kisto, sum statzcins incigle, booc eller stadzins preuilegia skulu gömas i, ther agha vara twe nykla aat; en scal then swenske borghamestaren hava, oc annan then thydzske, sum sitia vm sama arith.
[KgB 4] Eig skulu eller ægha borghamestara eller radhmen i radheno aff enne slekt wara alz saman mera æn fyra, hwat thet ær maghsemia eller skylskaper. § 1. Aldrigh skulu ok twe brödher borghamestera wara eller radhmen i sændir, vtan eig ær annat wal til.
[KgB 5] Tagher borghamestare eller radhman muto for doom sin, giffui konunge muto, ok böte XL marker til treskiptis, konungenom XIII marker ok atta örtogher, stadhenom ok swa mykit, malsæghandenom samu ledhis, ok gange aff radheno, æn han wardher til wnnen medh siex godhom mannom.
[KgB 6] Stadzens skriffuare hwilken som skal wara eller wælias, han skal wara swensker ok aldre wtlændzsker.
[KgB 7] Kan thet wara at borghamestera ok radhmen kiffuande wardha sin i mellen vm walet, tha the skulu borghamestara eller radhmen wælia, tha skulu the radha flere saman halda ok betre skæl haffua ok foghaten medh halder; tho skulu the pröffua ok radha al maal, för æn the nokon stadga ther a göra.
[KgB 8] Um nokor talar a konungen eller a konungx radh thet a thera hedher ganger, ok æro siex godhe men til witne, tha skal han i stadz gömo sætias ok hals huggen wardha. Finnas ordhin annor ledhis, tha skal foghaten, borghamestara ok radhmen offuer han döma epter thy thöm ær widherkænnelighet for konunge eller hans radhe, ella i stadzens iærn sætias ther til konunger ther sielffuer offuer komber ok dömer, eller foghate ok radhmen epter konungx budhi æn han giter eig borghan fore sik sat.
[KgB 12] Hwilken som talar olofflica a foghaten ok alla radhmen, thet a therra hedher ganger, han böte XL marker peninga, taki foghatin ther först aff thre marker, ok hwar borghamestaren samuledhis, sidhan taki halfft konungen ok halfft stadhin, æn til æru tweggia manna witne; eller wærie sik medh siex manna edhe. § 1. Talar man olofflica ella gör last enom borghamestara, böte tiughu marker til threskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom, æn til æru tweggia manna witne, ella wærie sik medh siex manna edhe. § 2. Gör ok thet nokor til en radhman ella stadzens skriffuara, böte tolff marker til treskiptis som för ær sagt, æn han wardher til wunnen medh twem mannum, ella wærie sik medh siex manna edhe. § 3. Talar nokor til foghatens lastelica, eller til en radhman eller stadhzens skriffuara, a sitiande radhe, böte XL marker til treskiptis som för ær sagt, æn til æru twæggia manna witne, ella wærie sik medh siex manna edhe. Orkar han eig botum, wardhe slaghin widher stupona, swa fore ena sak som fore andra i thessom malom, ok flye sidhan stadhin; komber han sidhan i stadhin, miste tungo sina. § 4. Liugher nokor æro aff thessom fornempdom mannom, at roop komber a han antiggia inlændis ella wtlændis, böte LXXX marker til treskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom, ella miste hoffwd sit æn til æru siex manna witne, ella wærie sik medh siex manna edhe.
[KgB 13] Tæffuærnara ægha ok skulu wara aat minsto twe i hwariom köpstadh, som wæghfarande mannom skulu sælia mat ok ööl ok hesta fodher, badhe hö ok korn, epter thy thet wært ær ok gælder a rættom torghs dagh, ok alla therra tarffuer. § 1. J hwilkom stadh thetta eig haldz eller görs, böte borghamestara som vm thet aret sitia ok döma, hwar therra vm sik XL marker, ok hwar radhman XX marker som medh thöm sitia, ok taki ther aff malsæghanden III marker aff hwariom borghamestara, ok aff hwariom radhman ena mark, ok thet andra wari konungx ensak. § 2. Selia eig the ok herbergia, som nu ær sagt, som til wardha nempde, tha böte III marker malsæghandenom, konungenom ok stadhenom swa opta ther a kæris, vtan större brut falle.§ 3. Kan nokot brytas i hærberghiomen, thet bötis epte stadz ræt, ok haffui engin wald, then som til komber, nokrom sit aff taka vtan redho ella ræt widher gæld, vm han wil nokot aff tæffwerne haffua, ella bliffue i hans minne, vtan han gör fult wald a han ella rooff.
[KgB 15] Uil nokor byaman wardha i stadhenom, gæster ella byamanz swen, lægge fram fore foghaten ok borghamestarana fæm öra peninga, ok medh thöm göris epter gamblum stadga. Han skal haffua borghan fore sik, at han skal at minzsto i siex aar byaman wara, ok allan stadz ræt vppe halda iæmpnt widher sin byaman, epter sinne mogho, i allo thy stadhenom kan hænda. § 1. Thetta skal edher hans wara som byaman skal wara: iak bidher mik swa gudh hielpa ok al helghon, at iak wil ok skal minom konunge troen wara, ok allan stadz ræt vppe halda epter minne mogho som för ær saght, ok min byaman fordha inlændis ok wtlændis, ok hwarghen nidher trykkia eller forderwa vtan brut. Sidhan köpe han ok sæli som annar byaman, epter thy i laghbokenne skriffuat staar i köpmala balkanom, ok eig för widher sina XL marker til treskiptis. § 2. Ok wari then gerningis man, som ther fore winder bwrskap, vtan honom kunno peninga wæxa, at han wil köpman wardha; gange tha fram for foghaten ok radhmen, ok taki ther widher, ok thy andro widhersæghi, ok winne tha bwrskap a nyo. § 3. Alle the bwrskap winna, the skulu enkannelica i stadzens book skriffuas epter thy tilbör. Alle skulu the bwrskap winna som eig æru barnfödde i stadhenom, hwat han ær inlændzsker ella wtlændzsker. § 4. Giptis man aff androm köpstadhum eller lande medh the konu som ær barnfödh i stadhenom ok haffuer gardh i stadhenom eller fadher for henne, giffui enkte bwrskap; ær thet eig swa ella haffuer warit, giffui tha bwrskap wt. § 5. Alle the ther sætia sik nidher i stadhen, som eig æru nokors manz swena ok haffua til triggia marka, the skulu giffua bwrskap. Taker ok nokor byamanz son eller byamanz swen widherlægning wt lændis, ok wil sidhan wardha byaman ella byamanz swen, giffui burskap wt aff nyo. § 6. Engin ma haffua twa widherlægninga, andra i stadhenom ok andra vtan stadhen, vtan han böte XL. marker ok the widherlægning han haffuer vtan til taket ok sina siælffs ther til widher laghdha, ok the widherlægninga ok XL marker taki konunger ok stadhen til tweskiptis. § 7. Haffuer ok nokor byamanz son eller swen arff i nokrom stadh i swerike ærfft eller köpt, ella huru thet ær til komit, som æru gardha eller annor ingeld, ok wil byggia vtan rikis, sæli thet bort innan nat ok aar aff thom daghenom han bwrskap vp sægher, ella man thet skælica vita faar at han wil wtlændis byggia, ella æghe thet konungen ok stadhen, halfft hwar thera. § 8. Agher ok nokor byamanz son arff i stadhenom, ok bygger wtlændis, eller haffuer nokors manz widherlegning wtlændis, sæli ok thet bort som sakt ær, ella haffuen ok thet konungen ok stadhen, vtan han fare hyt i landet byggia eller widherlegning taka innan nat ok aar aff thöm dagh at boken war lyyst. § 9. Ok hwar som nokor bygger wtlændis, ok hafuer arff hær i landeno ærfft ella köpt, ella kan æn ærffua, seli thet bort som saght ær, ella bygge her i landeno, ella wari ther lagh vm som för ær saght vm köpmanna soner. § 10. Alle the som thiena i stadhenom, ok haffua sit ok sina widherlegning til tiughu marka, the skulu winna bwrskap. § 11. Alle the mæn som widher thorffua siin ærende fara ella sigla, skulu bwra breff haffua, ok thöm læta vp nya hwart aar, ok skriffuarenom giffua en halffuan öre peninga. § 12. Alle skulu the wardh ok waku i stadhenom göra, som byamen æru ok bwrskap wt giffuet haffua, hwat han ær heller hwsbonde eller swen, ok hwat the æru flere eller færre ens manz swena. § 13. Hwilkom manne nokot wardher wiith aff thy forskriffuit staar i thessom articulom, ok æru eig witne til tweggia manna, wærie sik medh siex manna edhe.
[KgB 16] Then tydh aarsens borghamestara ok radhmen skulu wælias, tha skulu ok alle embetzmen wælias ok lysas vm sama dagh som borghamestara ok radhmen. § 1. Twa godha mæn skulu the wælia, som al stadzens merke skulu haffua, ok medh thöm skulu mærkia swa som span, pundara ok siel aam ok bisman, ok til hwario the thörfftogh æru helzt i maatto ella wikt; ok the samu men skulu medh thöm merkia, ok engin annar, ok ther taki the löön fore epter thy borghamestara ok radhmen thet stadgha, ok haffuen æ sit mærke a hwario medh stadzens mærke, ok hwar stadher haffui sith mærke. § 2. Engin man, byaman eller gester, ma nokro handa maatto eller wikt, som pundara, vndir sik haffua ther medh wæghande, vtan stadhin sielffuer, widher boot XL marka konungenom ok stadhenom til twæskiptis, æn thet wardher medh honom fanget. § 3. Twe godhe mæn skulu skipas ok sætias til hwart embæte, hwariahanda som stadhin thörfftugher ær, som til bygning, wardh sæthning, bröödh wikt, ok hwat the widher thörfftughe æru, som skulu see ok skipa at hwariom manne ræt tymar. Thenna edh skulu the swæria: swa hielpe mik gudh ok al helghon, som iak skal wara rætter i mino æmbæti, ok allom ræt fölghia, ok eig wranger wara, eig fore wina skuld, eig fore mutor skuld, ok eig fore böön skuld. § 4. Hwilken aff thessom forskriffnom eig ær rætfærdhoger i æmbeti sino, böte XL marker til treskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom, æn han wardher til wunnen medh siex godhum mannom. Swa böte ok then androm thet wither, ok eig orkar tilbinda. Nw orkar engin therra botum, gange tha til ærwodhis fore konungenom ok stadhenom, ok the lösen malsæghanda rætten til siin. § 5. Falskar ok nokor then bisman, span, siel aam, ella hwat thet hælzt ær, i wikt ella maatto, som thöm mærker, ok wardher bar a takin medh siex manna witnom, wardhe hængder vtan alla lösning; wardher honom thet wiit, ok ær eig bar a takin, ok wardher fælder, gange eig liiff hans fore, vtan böte XL marker, ella wærie sik medh tolff manna edhe, æn eig æru witne til. Then som thetta witer androm ok orkar eig widher binda, böte XL marker peninga. Thesse twenne XL marker gange til treskiptis; en tridhiung taki malsæghanden, annan konungen, tridhia stadhen. Orkar hwarghin therra botum i thesso maleno, wardhe slaghin widher stupona ok flye stadhen.
[KgB 17] Hwilken annar man som span, pyndara, siel aam, bisman ella nokra maato ella wikt falskar, ella hwat thet hælzt ær, ok gör ther medh enne marka peninga skadha, ok wardher taken widher færska gerning, han skal hængia vtan alla löösning. Gör han ther minne skadha medh, tha gange ther vm som vm annan thiwffnad. § 1. Wardher thet honom wiith, ok ær eig bar a taken, wærie sik medh tolff manna edhe; fældz han aat edhenum, böte XL. marker til treskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom. Hwar som thet androm wither, ok orkar eig til binda, böte XL marker som för ær saght. Nw æn engin therra orkar botum, wardhe slaghen widher stupona ok flye stadhen.
[KgB 18] Aaff allom stadz ingeldom, hwilken the hælzt æru, som aff saköra, klædhis hwse, waghenne, ægher konungen halfft ok halfft stadhin vp taka, ok the ingelden taki vp stadzens kæmenære medh stadzens skriffuara ella andre twe radhmen aff radheno, ok göre foghatanom ok borghamestaromen rækinskap atta daghum fore sancta walborgha dagh al aar, ok stadzens skriffuare skriffue thet ok haffui ther rækinskap offwer. § 1. Ok skulu stadzens ingeld twiswær vm aret wt giffuas, halfft vm pascha ok halfft vm michielsmæsso.
[KgB 19] Nw kan skut ella alægninga a stadhin læggias, tha skal hwar man i stadhenom bygger, ok gæste æn the iwl ok pascha i stadhenom ella in rikis liggia, ella the thera godz vnder handom haffua æn tho at gestena eig sielffue i landeno æru, giffua slikt aff mark som aff mark, vtan thesse vndan takas: swa som konungx myntare, konungx stekare ok konungx lækiare, ok enge andre vtan konunger wil thöm aff slaa ok i sin rækinskap taka. § 1. Forskut skal wara halff mark peninga, ok aldrigh mera æ hwru stort skut kan wardha. Kan ok pröffuas medh thöm mannom aff almoghanom til takas skut at læggia, at forskut ma minna wara, tha skulu the, epter thy a lægningha æru, forskut lika, tho swa, at aff fatikom mannom ok qwinnom skal forskut takas epte mogho therra, ok eig epter thy forskut ær laght. § 2. Hwar then som androm tiænar i stadhenom, ok haffuer til triggia marka rörlikit godz, sins hwsbonda ok sit, han skal swa göra aff sinne mark som annar aff sinne, ok enkte forskut.
[KgB 20] Nw then tiidh skut a stadhin legx, tha skal hwar byaman sik ok sina geste ok swena skriffua lata, hwat the helder i stadhenom æru eller eig, ella ok wtlændis; ok hwar skal ræt aff sino godze göra för æn han bort far eller nokon wart sighler; hwilken eig swa gör, böte XL marker. § 1. Löner nokor sin swen ella gæst vndan tha the skulu skriffuas, böte XL marker, ok wari eig man thes bætre. Löner ok nokor gæsta godz vndan tha han skal skiuta, ok haffuer thet hafft ther til, ella haffuer thet vndi handom sinom, wardher ther fangen medh, haffui forgiort gozet ok böte XL marker, ok gielde ater gestenom godzet. Bidher ok gesten göra thet, ok wardher til wnnen medh twem mannom, haffui tha forgiort godzet ok böte XL marker; ok tho böte then XL marker som godzet vnder handom haffdhe ok thet lönte som för ær saght. § 2. Nw kan thet talas at skut skal a stadhin læggias, ok ær eig æn tha a laght, ok geste ella byamanz swena wilia nokort fara ella sigla, tha skulu the rækinskap fore sinom hwsbonda göra aff sino godze, at then tiidh hwsbondanom budh sændis vm hans skut, tha skal han skut göra fore sin gæst ella swen, ok swa göra sin edh epter at han haffuer fult giort badhe fore sik ok gæsten eller swennen, ok swa at hwars therra skut wari vm sik; wardher eig swa giort, ok gæster ella swen far bort, böte gester ella swen XL marker, ok hwsbonden XL marker at han loot han bort fara, ella wærie sik medh siex manna edhe at han wiste ther eig aff at han bort foor. § 3. Nw æn byaman wil nokort sigla ella fara, rækne fore hwsfrw sinne, æn han hona haffuer, ella fore androm, ok sæghi sidhan borghamestarom til medh thöm han ræknade fore, ok fari sidhan hwart han wil; gör han eig swa, ok far bort, böte XL marker. § 4. Nw kan skut vm ganga, ok byamen ella byamanna swena wtlændis æru, tha skal hwsfrw hans, ella then hans godze fore staar, peninga borghamestarom ella radhmannom a rækenskap fa, æn the eig alla ledis hans godz wita, ok göre edh sin sielffwer tha han hem komber; ok samu ledhis göre hwsbonden widher swennen, widher boot som för ær saght. § 5. Nw kan ok nokor byaman ella byamanz swen swa længe wara wtlændis, at eet skut ella annat vmganger ella længer, ok haffuer han engin i stadhenom som skut fore han gör, tha göre hans borghana man peninga fore han a rækinskap, æn han ma, ella böte XL. marker, swa fore et skut som fore annat; ær han eig moghande, tha göri sielffuer tha han hem komber, swa fore eet skut som fore annat, widher boot som för ær saght. § 6. Nw then tiidh skut vm gaar, tha sighia byamen ella byamenz swena sit godz wtlændis wara, ok eig wita huru gut thet ær, tha skulu the ther swa mykit fore skiuta som godzet war tha thet bort fördhis. Nw kan thet i skip bruti wara, skiute tha ther swa mykit aff som han wilde peninga ther fore taka, ok göre sin edh ther epter; kan thet tima at thet godzet ater komber oskadhat, skiute tha ther aff epter thy til bör ok godzet mykit ær. § 7. Ok skal skiwtas aff thy gardher manz skulder vm aret æn han wardher legho salder, som thet redho peninga eller godz ware. Hwar som skip ægher större ella smærre, han skal ther swa aff göra som thet redho godz ware, swa opta skut a stadhin lægs. § 8. 0k skal man skiwta aff allo insatto godze, som ær silffuer ella köpenskatter som plæghas aff skiwtas, tha skal han ther ræt aff göra, som vndi handom haffuer. Ok skal hwar man tryswær skiuta aff thy godze honom vte stander, ok hwarrio sinne han ther aff skiuter skal thet skutmannomen konnokt göras. § 9. Nw tha nokrom sændis budh en tima ok annan tima vm skut, ella byamoot kunnoghas ther vm, ok komber eig tridhia sinne göra then ræt han skal, ella trydzskas widher, böte III marker. Gör han eig ræt innan atta dagha ther næst aff thöm tridhia budz daghenom, böte XL marker; wil han eig æn tha ræt göra, miætes tha wt aff godze hans, hwat han wil ella eig, medh saköranom, epter thy man kan godz hans pröffua. § 10. Then tiidh stadzens swen biwdher nokrom til radzstuffw koma vm skut, tha skall tweggia manna witne widher wara. Hwilken som eig gaar medh swenenom vm witne tha han honom til sigher, böte III marker. § 11. Hwilken man, tha han skiuter, som eig ræt gör aff sino godze, ok löner nokot vndan, haffui forgiort thet han vndan löner ok böte ther til XL marker, ok wari orthiwffua. Löner ok nokor sik vndan, ok gör eig som saght ær, antiggie at han eig skiuter, eller sik eig skriffua later, böte XL marker; ok tho göre fult aff allo sino godze som han aa skiuta aff, ok wari man thes werra. § 12. Aff alla XL marka sak i thesso maleno taki skutmen tio marker, ok thet andra taki konungen ok stadhin til tweskiptis; ok samuledhis thet som vndan war löönt til tweskiptis, ok ther taki engte skutmen aff. 0k hwar triggia marka sak ær i thesso maleno, gange til træskiptis, en tridhiung konungenom, en stadhenom ok en skutmannomen. § 13. Framledhis mærkiande, at alle the swena som til XL marka peninga rörliket godz haffwa, sit ok sina widher lægning, the skulu göra forskut; ok alle the til tiughu marka haffua, sit ok sina widherlægning, göre halfft forskut; alle the minna haffwa, skulu engte forskut göra.
[KgB 21] Engin gerningis man ma ella skal flere æmbete vppe halda ella idhkna æn enne handa gerning, ok enga andra köpslaghan, vtan han böte III marker swa opta han thet gör, halfft konungenom ok halfft stadhenom; vtan hwar læti sik nöghia at sino æmbete, vtan han wil eno widher sæghia ok annat vp taka, epter thy för saght ær; ok i samu laghum waren embetzmanna konur. Nw orkar han eig botum, gange tha til æruodhis fore konungenom ok stadhenom.
[KgB 22] Aff waghenne, saköra ok klædhis hwse, ok androm stadz ingeldom som konungenom ok stadhenom til höra, ægher halfft hwar thera vp bæra § 1. Ok skal i hwariom stadh hwar borghamestare vm sik haffua hwart aar siex marker peninga, ok hwar radhman fyra marker, til radhmanna klædhe; ok thet skal wt giffuas halfft a konungxens wæghna ok halfft a stadhzens.
[KgB 23] Stadzens lagh book skal læsas en tima hwart aar, daghen næst epter sancti Johannesa baptista dagh, i hwariom stadh vm medhian somar.
[KgB 24] J allom leydha breffwum skal skriffuat sta fore hwat han leydadher wardher, swa at wil han ræt aff nokrom haffua vm gield eller annat, tha skal han ræt göra thöm til hans kærer, ella godz hans besætis.
[KgB 25] J thöm köpstadh wagh ær, tha skal hon kluffwæghin wara, ok pundaren forlikadher widher waghena. En pundare, eth bisman ok en span skal ganga vm alt riket.
[KgB 26] Um nokor gör samning a foghaten, borghamestara ella radhmen, swa at han wil thöm skadha göra, eller ok swa at radheno biwdz siwyrdhning, alle the ther medh æru epter siex godhra manna witnom, the haffua forbrutit therra liiff; therra godz taken therra barn ella therra arffua. § 1. Kan ok swa wara, at ther kan skadhi aff koma, alle the ther medh æru, haffua forbrutit liiff ok godz. Kan thet ok swa wara at the kunna til nadha koma, ligge thet til foghaten ok radhet hwru the wilia medh thy göra.
[GB 9] Morghongaffwo hwar som giffuer brwdh sinne, skal wara fyra marker ok tiughu swænska pæninga, mera eig; minne, æn brudhgome wil, ma hon wara, eller sigher sik eig swa stora morghongaffwo orka giffua. Aff hwariom disk mat skal giffuas twa öra peninga; wil nokor mera, thet ma han eig, widher sak træggia marka til twæskiptis konungenom ok stadhenom. § 1. Engin brudhgome æller brwdh ma nokra handa gaffuo giffua nokrom tha therra bryllöp görs, ok eig fore ella epter, widher boot triggia marka ok gaffwona konungenom ok stadhenom til twæskiptis, æn han wardher laghlika til wnnen. § 2. Thenna morghongawor ok andra gaffwor skulu wtgiffuas första bryllöps dagh, ok morghongaffua, swa myken nw sagd ær, ma giffuas i redhom peningom, iordh, gaardhom ella hwario man wil. § 3. Döör brudhgome, ok brudh liffuer epter barnlöös, taki morghongaffuo sina som saght ær, ok ther medh kirkio klædhe sin the bæzto, som mantol, strik, kiwrtil ok hwat kirkio bonadh til höre; smidhe takis vndan, som bælte ok annor tholiken, vtan spænger som kirkio klædhe henna til höra; ok siæng sina the bæzto taki husfrw aff oskipto widher skiptis lagha sina. § 4. Döör husfrw barnlöös för æn bonden, taki ærwingia henna alt halfft widher han, ok enga morghongawo ella annur thing nokor som för waro sagdh, ok tho take bonden aff oskipto siæng sina the bæzto, klædhe bonadh sin then bæzta, sadul, wapn siin ok kisto sina. § 5. Fa the fornempda barn saman ok husfrwn liffuer epter bondan, take enga morghongaffwo, vtan döödh wari. Tho taki siæng sina the bæzto, kirkio bonadh sin then bæzta, vtan smidhe som för ær saght, aff oskipto godze, ok sidhan skipte hon til halffs widh barn siin. § 6. Framledhis taki ok bonden allan fordeel, som klædha bonadh sin then bæzta, ok annur thing som saght war, epter husfrw sinna dödh, æn tho at barn liffua epter. Ok skipte sidhan i tw widher barn siin, ok taki manz arffwa manz deel i thæsso maleno ok quinno arffua henna deel. § 7. Morghongawa skal wtgiffuas först aff allo oskipto, tho at hwarest husbonden henna haffdhe nokrom eller ok henne hwarn tridhia pening giffuit, ella ok mera, som vrskils i testamento, æn han haffde ther ræt til.
[GB 10] Nw kan kona hoor göra, ok madher taker hona inne medh horkarlenom medh siex manna witnom, haffui tha hon forgiort morghongaffuo sinne, ok bonden haffui tha wald vm liiff therra bæggia. Wardher hon aff daghum taken, taken arffua godhz henna; wardher ok mannen aff daghum taken, wari samu lagh vm hans godz ok hans arffua. Wil bonden böter taka, böte tha badhe horkarlen ok horkonan, halft hwart therra, fyritighi marker peninga til træskiptis,ok XIII marker ok atta örtugher biscopenom. § 1. Engin man ma husfrwnne ella bondanom hoor vita, vtan hwart therra andro, widher boot som vrskils i radhstuffuo mala balkenom. § 2. Gör ok ogifft kona hoor medh gifftom manne, haffui han forgiort then fordeel han skulde haffua aff oskipto godze epter konu sinna döödh, ok böten badhen konungenom, biscopenom, malsæghandenom ok stadhenom brut siin som för ær sagt, ok husfrw hans taki malsæghanda ræt. 0rkar han eig botum, tha skal snæra læggias vm skap hans, ok a hona stadzens stena, ok swa skal hon han vm stadhen ledha, ok sidhan stadhen forswæria. Böter ok annat therra siin brut som för war saght, wari saklööst, ok stadzens swen ledhe hana ella han vm stadhen som eig böta maa, ok foghaten ella radhmen giffui honom ena halffua mark peninga for ærwdhe sit.
[ÄB 10] Hwilken stadh syskine ella andre ærwingia wilia arffue sino skipta, tha skulu therra næste frænder siex nær wara, ella ok andre siex godhe byamen the borghamestara ok radhmen ther til skipa a radzstuffwu; ok then tima thet skipt ær therra mællen, ok hwar sigher sik at skipte nöghia lata, tha skulu the samu ærwinghiane a radzstuffwu ganga fore borghamestara ok radhmen, ok kunnoght göra at swa skipt ær, ok sidhan taka ther full stadzens breff a ok incigle, fore thy at ther epter ma engin therra annan ella skal optare vm thet skipte qwelia. §.1. Kan ok thet swa wara, at the dela siin i mællen vm luttin ella skiptet, ok sighia thet eig iæmpt skipt wara, tha skulu ther til twe radhmen koma ok skodha lvti therra, ok iæmka medh thöm siex för waro til nempde. Wilia the eig æn tha sik nöghia lata aat thy the atta haffua thet likat therra mellen, tha skulu the atta swæria thet a radzstufwu, at the kunno eig iæmpnare skipta therra mellen, ok haffwi sidhan hwar thet han haffuer fanget, ok giffues sidhan stadz breff a at swa ær skipt therra mellen, ok gange sidhan aldre iæmkan mera therra mellen eller therra barna vm thet sama godzet.
[ÄB 19] Uill nokor man ella kona göra testament heel ella siwker, haffuer han barn epter sik, haffui tha wald giffua hwarn tiunda pæning aff allo sino godze, rörliko ok orörliko. Haffwer han eig barn, vtan haffuer tho andra arffua inlændis, haffui wald giffua hwarn thridhia pæning aff allo thy som han ægher, som för ær saght. §.1. Haffuer han ella hon hwazke barn ella inlænzka arffua, vtan haffwir tho arffua vtlændis byggiande, haffui tha wald giffua alt halfft thet han agher, som för ær saght. Haffwi tho engin wald giffua vndan sinom arffwm ella sinom barnom ella vtlænskom arffwm hws, gardh ella iordh, en the wilia i landit fara, ther bo ok byggia, vtan swa at arffuane mogho thet ater lösa vndi sik, æn the wilia, innan nat ok aar. §.2. All testament, all giæld, alt thet liiksins vtfærdh ær, ok graffua ööll, offer ok tholikt alt skal aff oskipto godze vtgiffwas ok giældas; æn all epter gærdh sidhan epter then dödha giffs, giffui then vt som arffuit optok, swa som manadha motz ööll ok aarsmotz ööll ok andra tholika eptergærdhe.
[ÄB 20] Gipter man skylmænne sith eller oskylt aff godze sino, ok dör sidhan barnalös, gange ater gozit til then thet vtgaff swa mykit vtgiffuit war medh honom ella henne. Thet ower afflat godz ær thet ærffue sidhan næste frænder. Ok thenna gawor fæstes medh stadzens breffue ok incigle.
[ÄB 21] Nw kan gudhfadher ella gudhmodher gudhbarne sino pæninga giwa ella annat nokot, ok fadher ok modher sænda the pæninga til sios; öfras the pæninga ella nidhras, thet wari barnsins gaghn, ok take the pæninga barnet först aff oskipto; sidhan skipte syskene fædherne sino ok mödherne. §.1. Kan nokor thrætta mællen therra koma om godzet, at annat therra sigher thet swa wara ok annat eig, ligge thet til therra manna nær waro, eller ok til fædhernis eller mödhernis breffue æn the dödh æru, at swa war giort. Nw sigher annat therra thet mera wara ok annat minna, swæri thet til siin then thet handa mællen haffuer, medh siæx manna edhe at thet godz war swa myket; ok tho skal thet pröffuas för huru ther medh ær köpenskaper driffwin. Ok thet giffuit godz ok swa afflat gange swa til arffs som all annur arff æn thet barnit döör.
[JB 1] Nw wil nokor sælia tompt sina eller gardh sin then han hafuir medh arffue fangit, tha skal han then sama gardh a threm manadaghum a radzstufw laghlika vpbiudha, ok sidhan biudha then sama gardh næstom frændom, fædhernis frændom fædhernis gardha, ok mödhernis frændhom mödhernis gardha, eller hwat tompt thet hælst ær; wilia the fore then gardh eller tompt swa giffua som annar biudher, köpin the; wilia the eig, tha sæli æ hwar han bæst maa; ok æ skal then same gardher ella tompt osalder wara fiortan dagha epter thet the æra laghlika opbudhne oskyldom mannom, at skylde magho sik vm pröfua hwat the wilia then gardh eller tompt köpa eller eig. § 1. Wil nokor ærfdha godz til pant vt sætia, biudhe först næstom frændom vm the inrikis æra, fædhernis frændom fædhernes gardh, mödhernis frændom mödhernes gardh, som för war sakt. Wilia the eig lana honom pæninga a thet godzit, tha sæti thet vt hwar han ma; gitther han eig löst thet godzit a then dagh the fore læggia, tha skal then laant haffuir thet vpbiudha thre manadhaga; sidhan biudhe næstom frændom hans thet aterlösa, æn the inrikis æra, ok halde thet epte them fiughurtan dagha. Wilia the eig thet aterlösa, tha haffui framledhis til thet arff enga tiltalan, ok then pæningha a lænte, löse til sin, æn han thet ægha wil, epte fira godha manna mæthzordhum, thwe a hwars thera wægna, eller bort sæli som thet ær wært; ær godzit bætre, giffui til epter thera mætzordhum; ær godzit wærra, giffui then til som wtsatte epter mætzordhum sama manna.
[JB 2] Nw kan thet swa wara, at nokor bort sæl fraan byrdhamannom tompt eller gardh obudhnan vp a radzstuw, eller frændom eig heembudhnan, tha böte then thet gör thre marker pæningha til træskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom, ok næste frænder lösin atir til siin the samu tompt eller gardh, swa som han salder war, innan fiortan dagha aff thöm sama dagh han thet wita fik, ok tho innan sama arith arffuit salt war; ok tha skal han genstan til radzstuw koma ok pæningha sina til biwdha, epter thy thet salt war, ok skal han swæria siæluir tridhi at han eig för thet wita fik; lösir han eig innan sama dagh atir, som nw sakt ær, tha haffui engha til talan til thet sama godzit. § 1. Kan thet tima, at nokor ærffwinge hafuer vtlændhis warit, ok kombir innan nat ok aar epter at then gardher eller tompt salder war, haffui tha siæx wikna dagh epter thet han heem kom, then gardhen atir lösa, som han salder war. Er thet godzit nokot bætrat, giffwi ater eptir fyra godhra manna mædzordhum. Lösir han eig then fornempda gardh eller tompt i sama siæx wikum, wari lagh samu som för ær sakt. Ok haffui æ then vtlændis ær siæx vikna dagh epter thet arit ær vmghangit, aff thöm dagh godzit saalt war, sina byrdh atir lösa, æn han eig för i landit kom. Sama lagh wari vm iomffru ok offuermagha. § 2. Boor nokor man vtan stadhin, tho inlændis, ok wil thet godzit atir lösa, tha skal han thet wita medh triggia manna edhe, at han thet aldrigh wita fik fore siex wikum aff then dagh han fore kombir, at thet godzit salt war eller vtsæt, ok tho innan sama arit thet war vtsæt eller salt. § 3. Takir nokor flere pæninga ther fore, æn ther war fore giffuit, ok wardher ther til wunnin medh twem mannom, böte XL. marker pæningha til træskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom, for thy han lögh sik ther til, vtan han kan wisa at godzit bætrat ær.
[JB 3] Nv dela the, sighir annar the tompt eller gardh laghlika wara opbudhna ok annar eig, tha skal foghatin, borghamestara ok radhmen, som tha a radzstuw waro ok a hördho, then sama gardh wita opbudhnan, ok thet mellen thera vrskilia; sighia the han wara opbudhnan, wari saklös; neka the thet, böte thre marker malsæghandenom, konungenom ok stadhenom til thræskiptis, ok haffui wald atirlösa the samu tompt eller gardh, epter thy förra war sakt. § 1. Dela the vm, sighia byrdhamen then sama gardh eller tompt eig wara laghlika heembudnan, ligge thet til twæggia manna som næær waro, at then sami gardhir eller tompt thöm nærwarandom war honom laghlika heem budhin; sighia the thet sant wara, ware wardher; neka the thet, böte thre marker til træskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom, ok löse atir som för war sakt. § 2. Æ hwar tompter eller gardhar skulu æghandhom eller byrdhemannum atir biudhas, eller andra panta, thet skal medh twem byamannum göras ok fæstas.
[JB 6] Alla stadha ther man gör medh gardhe sinom eller tompt sinne köp eller skipte, thet ær fast, ok the tompt eller gardh mogho eig byrdhamen aterlösa; ok thet skal göras openbarlika inne a radhstuw fore foghatenom, borghamæstarom ok radhmannom, ok ther skulu the fridhskilingh göra epter gamblum stadhga, ok medh fullom stadzbrefwm ok incigle stadzins a swensko skrifwat ther stadhghas ok fæstas, eller scrifwas i stadzsins book, ok vrskilias huru manga alna the tompt eller gardher ær bredh ella langh, ella hwar the tompt ligger, swa een tompt som annur, ok hwat tima arsens thet skipte giordhes, ok huru manga pæninga hwar andrum tilgaff. § 1. 0k the garddha ella tomptir man köpir, ther eig komber skipte i eller giældgulne æru, eller thet annar andrum giffuer, skulu samuledhis stadhgas som nu ær sakt medh stadzens brefuum, ok annars eig, for thy kombir nokor dela therra mællen som the tomptena ella gardhana hafua köpt ok them nær bygger, ella the tompt klandas fore honom, tha ma han eig dylia som salde eller huru manga alna han salde honom; ok gifui stadzins skrifuara twa öra pæningha at han skreff thet i stadzens book.
[JB 17] Alt thet man eller kona i ytarsta tima kænnis ok talar, ok gör sin edh epter som til bör, hwat han ægher nokot giælda andrum eller annar honom, eller ok vm annur maal, thet skal wara fult ok stadhukt, tho swa at thri mæn at minsto warin ther widher, en then som giældit skal giælda a hans wægna eller nokot vptaka, twe the som edhin skulu göra æn thet widher torff, sighia ok swæria hwat the hördho.
[BB 1] Twe skulu i hwariom stadh the wara som bygningh manna mellom skulu see, skudha ok vrskilia, swa at hwilkin man hws riffuer ok nidher taker ok wil sidhan ater vpbyggia, tha skal han the fornæmpdo mæn til kalla ok nagranna sina som ther aff wita, ok opbyggia epter thy som ræt ær ok gamul hæffd, ok lata ater mellom sin ok sins nagranna huse ena alin bret druprum. Hwa annarledhis bygger, bryte vp ok böte sæx marker til træskiptis malsæghandenom, konungenom ok stadhenom.
[BB 2] Engin bygge hemelikt hws næsta sinom granna eller widher aldra manna gatu, vtan han later ater mellan hans hws ok sins eghins gardh eller hws thriggia fota druprum; hwar annarledhis bygger, bryte vp ok böte sæx marker til træskiptis som för war sakt.
[BB 3] Hwar som annars mans tompt bygger oloffwandis, bryte vp ok böte sæx marker til træskiptis som för war sakt.
[BB 4] Hwilkin som bygger vppa annan, swa at drypir a annars thak ok röter thet, skæri aff ok böte sæx marker til træskiptis som för war sakt. § 1. Hwar gardha ganga badhe saman, bygge hwar sith, ok sæti knwt widher knut at saklöso.
[BB 5] Hwar som gör wægg aff annars mans husum vtan æghandins orloff, bryte vp ok böte sæx marker til træskiptis som för war sakt, eller bliffwe i æghandins minne.
[BB 6] Alla almænningis gatur skulu wara atta alna bredha, at man ma at thöm badhe aka ok ridha; hwar som annurledhis bygger, bryte vp ok böte sæx marker til træskiptis som för war sakt.
[BB 7] Hwar som bygger swalar offwer twærra gatur, bryte vp ok böte sæx marker til træskiptis som för ær sakt. § 1. Engin man ma swalar længer byggia a almænningx gatur eller almænningia, æn halffua andra alin, vtan han skæri aff ok böte sex marker som för ær sakt, vtan ther rumi almænningia æra; skudhin thet foghotin ok borghamæstaræne huru thet ma wara.
[BB 8] Thæn man a watne bygger, ægher broa byggia först aff alle sinne byggning, æn han eig ma andra sina bygningh swa brat vpbyggia, fore thy at the offwan han byggia aff watns wæghna, æn them ther nokot thet hændher som skadhlikit ær eller eig, mogho renlika eller oskadhlika til watns koma. Hwilkin eig swa bygger som nu sakt ær, ok komber kæra a han, böte sæx marker til træskiptis som för sakt ær; ok tho skal han för a radhstuw kallas, ok foghotin, borghamestare ok radhmæn dagh fore læggia the sama brona byggia. Ok kwnnugha foghotin, borghamestarene ok radhmæn thet almenlika tha the lata almoghan saman koma, ok görs eig innan then manadh, tha böte som för ær sakt. § 1. Hwar som eig rensar sina gatwr then dagh foghotin ok radhmæn fore læggia, böte thre öra pæninga til twæskiptis konungenom ok stadhenom. Broar han sina gatwr eig then dagh honom fore lægs, böte thre öra pæninga til twæskiptis som för ær sakt.
[BB 9] Ther twe byggia badhe saman, annar bygger vndi ok annar offwan a, tha skal then vndi bygger byggia vndi gærsl ok alt thet ther tilhöre, ok then offwan ær thak ok alt thet ther tilhörir. Faar annar thera skadha fore annars thera forsumilse skuld, antiggia a sinne bygningh eller sinom ingiældum, fiurtan næter epter at han haffuer honom laghlika tilsakt medh twem mannom, böte honom allan skadhan ater, then han haffwir fangit a bygningh sinne eller ingiældum sinum, epter fira godhra manna mætzordhum, twe a hwars thera wæghna. Ok vm the ther ægha badhe ena bygningh saman, antingia tompt, kællara eller stenhws, warin samu lagh som för war sagdh. § 1. Nw kan annar thera fatigher wara, ok orkar eig vmboa eller byggia, eller thryskas widher ok wil eig vmboa, ok then som offwan bygger wil aff steen byggia ok then eig som vndir bygger eller orkar eig; æller ther twe ægha ena tompt, kællara eller stenhws saman, annar wil byggia aff steen ok annar eig eller orkar eig; tha skal foghotin, borghamæstarene ok radhmæn næmpna ther til fira godha mæn, som radhmæn ella byamæn, som thet skulu therra mællen skipta æn swa rum ær til, tho swa at hwar ma vm sik byggia androm oskaddom, ella ok læggia pæningha therra mællen som fult ær ok liikt ær gen fullo, som the wilia thet taka a sannindh sina ok edh sin epter göra, at the kunno eig bæter skipta thet ella wyrdha; wæli sidhan then til liikningh biuder, ok bygge sidhan thet bæzta han ma, ok takes ther stadz breff a, ok gange aldre liikningh therra mællen ella therra barna vm the samu tompt eller hwat thet ær. § 2. Engin ma thet som vndir andrum ligger, widher sina thre marker malsæghandenom, konungenom ok stadhenom til træskiptis, ella iæmpt widher annars, æn thet rumet swa ær laght ok godhe mæn kunno thet skudha, ella thet offwan androm ær, som för ær sakt, nokrom sælia, vtan widherboande mannenum æn han wil thet köpa; vtan han som widherboanden ær, ma thet ater kalla innan dagh ok aar, som byrdh wari, aff thy som thet war salt, vtan the seen honom laghlika vpbudhen ok heem budhen medh twem mannom, vtan hans frænder wilia thet til sin lösa ok byggia som tilbör; wilia the eig ella widherboanden thet köpa, tha loffwas honom thet sælia hwem han wil.
[BB 10] Legher man ella kona gardh aff andrum, heelt aar ella halft, wil han eig halda som legde, ok fæste pæningher ær a giffwin medh tweggia manna witnom, tha giffwi vt halfua husalegho ok fari hwart han wil.
[BB 11] Nw wil eig æghanden halda leghona, tha dömes honom som legde, i gardhdenom wara, ella giffui honom halfua husalegho ok gudz pæningh ater, ok haffui sidhan siælfwer, vtan brander offwer ganger, wari tha badhe bondin ok gæsten i gardhenom saman, ok taki halfua husalegho aff gæstenom.
[BB 12] Nw far man i annars gardh ok wil sidhan bort v honom fara, giffui æghandenom fulla husalegho, ok fari sidhan hwart han wil; gör ok bonden thet gæstenum, wari samu lagh. Sama lagh wari vm all hws som man legher.
[BB 13] Nw wil bondin siælfuir radha fore gardhe sinom, tha wari at manadh fore fardagh, ok sighi gæstenom til medh twæggia manna witnom; ok swa sighi gæsten bondanum til. Sigher eig swa bonden gæstenom til, tha dömes gæstenom i gardhenum wara til annars stæmpnodagx. Sigher ok eig swa gæsten bondanum til, tha bliffui gæster qwar til annars stæmpnodagx, ok giffui bondanum swa manga pæninga som han stadgadhe medh honom förra aret.
[BB 14] Nw loffwar bonden gæstenum hws tækkia, ok wel vmboa panno ella kölno ella hwat thet ær; fyller han thet, bæri vp alla husalegho sina; fyller han eig, tha fælle swa myket aff husalegho hans som radhmæn thet mæta; æn gæsten bygger thet siælfwer ella vmbor medh twæggia manna witnom, stande i hans husalegho. Fordarffwar gæsten hws bondans, mælto gulf, panno ella hwat thet hælzt ær, giælde ater skadhan epter fyra godhra manna mætzordhum, twe aff hwars therra wæghna.
[BB 20] Hwar som legher hæst aff andrum, ok kan han fordarfwas i handum hans, ok giffs honom skuld at han fordarfwadhis aff wanrökt ella forsymilsum hans eller medh wilia hans, ok wardher ther til wnnin medh twæggia manna witnum, böte hæstin ater epter godhra manna mætzordhum, twe aff hwars therra wæghna som ther aff wita, ok i hæstins wærdhe læggis leghan som fore hæstin skulde giffwas. Nögher eig them tha aat som the mellan thera læggia, gange fore foghatin ok borghamestara, ok then som sakin giffs fore hæsten, lægge fram a disken fore foghatan ok borghamestara redho pæningga ella pant, swa myket han kænnes widher wærdh hæstins wara, ok wæri thriggia marka sak medh thræggia manna edhe; ær thet mera æn thre mark ok minna æn siæx, wæri medh thriggia manna edhe; æru siæx marker fulla ella mera, wæri sialfwer siætte. Witis thet honom, ok æra eig witne til, böte tolff öra til leghunna, ok eig thæs mera at hæsten bætre ware, ok thriggia manna edh at han fordarfwadhes medh wadha ok eig medh forsymilsom ella medh hans wilia. § 1. Aker han i wak medh honom, ok fordarfwas nokot aff godze hans medh hæstenum ella eig, æru twæggia manna witne til, giffui eig meer wt æn hæstens legha ær. § 2. Kan ok swa tima, at han hæsten til laans taker, ok fordarfwas i handum hans, hurw thet hælzt hænda kan, giælde ater hæsten epter thy them badhum a sæmber ella godhe mæn thet therra mællen læggia; asæmber them eig, lægge fram a disken fore foghatan ok borghamæstara pæninga som för ær sakt, swa myket han wil hæsten godhan wita ok göra, ok gyri sidhan edh sin, epter thy som honum skuld fore hæstens wærdhe giffs som för ær sakt, fore thet ther i brister. Um vxa wari lagh samu. Nw sigher annar laan wara ok annar eig, aghe then witzordh som lante, medh twæm mannom thridhi siælfwir, at lant war.
[BB 22] ENgen tæwærnere man ella kona skal længer haffua lius ella nokra handa eld ella ölsalu i sinom husum, ella nokra handa drykke, æn i wardh ær ringht, vtan han eller hon brutliken wardher til threm örom konungenum ok stadhenum enskylt. Tymar ther nokor wadhe sidhan i wardh ær ringht aff slagh, böte tæwærneren thre marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, ok then skadhan giordhe sware brutom sinom. § 1. Koma ther wardhmæn til eller stadhsins swena, som ellder eller lius ær, ok bedhas widhermælis pant at the længer sitia ella nokra handa eld haffua, æn för ær sakt, ok nekas them, böte siax öra konungenum ok stadhenum enskylt, æn til æru twæggia manna witne, eller wæri sik medh thriggia manna edhe at han eig eld haffdhe eller pant them nekadhe. Koma the ther nokor skadhi timar eller för timadhe, ok the skadhan giordho æru vndan flydde, taki fulla borghan aff tæwærnarenum fore the sama thre marker. Orkar han eig borghan sætia, ledhis i stadsins iærn ok gömo. Finnas the skadhan giordho i tæwærnerins huse, göris swa medh them som vrskils vm tæwærnerin, ok tho taki swa fulla borghan aff tæwærnerenum fore the samu thre marker, som aff them skadhan giordho. Timar ther wardhmannum eller stadsins swenum nokor skadhi, wari twæböte. § 2. Hwar som eld tænder för æn v wardh ær rinkt, böte thre öra pæninga konungenum ok stadhenum enskylt. Komber ther nokor skadhi aff, böte bondin medh gæstenum halft hwar thera epter thy framledhis vrskils. Qwinnur, som waka iwir brygninghum sinom ella rosta, mogho saklöst waka, tho swa, at timar ther nokor skadhi aff, wari lagh samu som för war sakt ok framledhis vrskils. § 3. Wardher elder lös i hwat stadh thet hælzt ær, ok gither bondin eller gæsten siælfwir slækt, böte thre marker konungenum ok stadhenum enskylt. Komber thet aff gæstenum, böte bonden halfua sak medh gæstenum som för ær sakt. Komber ther til yxe eller æmber eller klæppir klokko ella aarop, böte siæx marker konungenum ok stadhenum enskylt, æn tho at engen skadhi timadhe ther aff vtan honom siælfwm. Komber thet aff gæstenum, wari lagh samu som för war sakt; thet ær swa forstandandhe, at hwar byaman skudhi görlika hwat gæst han takir in til sik. § 4. Nw kan aff them fornæmpda eldenum gardher en ella twe, ella huru mange the æra, eller alder stadhin vpbrinna; görs thet medh wilia, ok bar wardher a takin, göris ther vm som skils i höghmala balkenum. Komber thet til aff forsumilsom, gange liff hans fore som wadhin ok skadhin aff kom, eller wæri sik medh tolff manna edhe at thet war wadhe ok eig forsumilse eller wili hans. § 5. Hwar stadher skal skiptas i fira fiærdhunga, ok i hwariom fiærdhunge skal stadhgas hwart aar, tha radhmæn skulu wælias, twe howzmæn, annar swænsker ok annar thyzsker, swa at then tima elder wardher lös, tha skulu siæx aff them atta, ok en man aff hwariom gardhe at minsto i them threm fiærdhungom the siæx æra, koma medh yxe, æmber, stigha ok kæxe, then sama eld vt at slækkia vm the orka, ok thet folkit i them fiærdha delenum bygger aff stadhenum, medh sinum twem howzmannum, sino godze almennelika hiælpa vndan them fornæmpda elde, ok thy först som næmæst eldenum ær. § 6. Framledhis merkiande, at the siæx fornæmpde howzmæn ok thera almoghe som sakt ær, skulu the gardha næst æru eldenum, ella hwar the bæst at koma, swa mykyt widher thorff vm kul kasta, ok hwar epter mogho sinne vt slækkia ok til hiælpa koma, at then elder eig længer komber; ok the gardha skal almoghin aterbyggia som eig bran fore, swa godha the waro tha the nidher kastadhus; jo swa, at swa giælde then aff sino, som nidher kastadhis fore, swa som then qwært stodh fore, ok giffui han mera vt som mera haffuer, epter marka tali, ok swa giælde then engin gardh haffuer i stadhenum, som then gardh haffuir, alle the byamæn æru i stadhenum. Wil nokor sin gardh eig lata vm kul kasta, böte XL. marker konungenum ok stadhenum, ok kastes tho vm kul, ok giældes enkte fore. § 7. Hwilken aff thenna siæx eig gör thet honum tilbör, eller eig ær nærwarande tha tholiken wadhe timar, böte XL marker konungenum ok stadhenum enskylt. Komber ey en man aff hwariom gardh at minsto til hiælp, som för war sakt, ella nokor therra gör eig thet the atta wisa honum, æn nokor man aff them gardhenum i stadhenum ær, tha bötis aff hwariom gardh i stadhenum tolf marker konungenum ok stadhenum til twæskiptis, ok swa myket böte gæsten som bondin. § 8. Hwar man som gardh haffuer, han skal thenna redzskap haffua som nw vpnæmpnis: en siw alna langan stigha, tolf alna langht kæxe, ena eld yxe, eet æmbar, ena tunno watn fore sinom gardhe standhande. Framledhis mærkiande at foghaten, borghamæstara, radhmæn ok the atta fornæmpde skulu fyurom sinnum hwart aar vm stadhen ganga, ok sea at hwar thenna redzskap eig haffuer, nw næmpder ær, böte thre marker konungenum ok stadhenum til twæskiptis fore hwart therra, ok sidhan swa opta honum dagher lægx ok han eig han halder. § 9. Hwar the tunno fulla medh watn fore manz gardhe nidher slaar medh wilia vm nat ella dagh, ok wardher til wnnen medh twem mannum, böte tolf marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum; æru eig witne til, ok withes tho honum, wæri sik medh siæx manna edhe at thet war eig hans gærdh. § 10. Hwar stadher skal haffwa enskylt stoor fyughur kæxe, epter thy gamal stadhge ær ok fordhum war. § 11. 0k hwilken man, bonden ella gæsten, eld haffuer i thy huse eig ær lofflikt han haffwa, ella swa lagh æru ella eig ær swa rwm i, æntiggia a widz wæghna eller andra thinga, böte thre marker til twæskiptis konungenum ok stadhenum.
[BB 23] Siw æru the köpstadha som norra bro skulu byggia the næst stadhenum ær, swa opta thet thorff. § 1. Stokholms mæn skulu bygning sina byria i iordhenne næst stadhenum, ok bygge ower strömen litla, ok halfft broa karet thet sunnarsta næst stadhenum, som vndi the samu bronne ligger; wæsteraros ok arbogha thet sama brokaret halft, swasum norradelin ok allan halfua delin a the samu bronne moot vpsalum, eneköpunge, siktwna ok strængianæs, ther til bönderne widh taka; vpsala ok eneköpung sin thridhiung, siktwna ok strængianæs sin thridhia deel aff samu bronne. § 2. Hwilken stadher eig bygger the samu brona tha foghaten aff stokholme them til sigher ella dagh fore lægger, böte XL. marker til twæskiptis konungenum ok stadhenum. Vm the andra twa broar i stokholme æru, som annur norra bro ok sudhra bro, wari lagh samu.
[KpB 9] Hwilken man nokot taker lane aff andrum, han skal haffwa twiggia manne witne ther til, ok samuledhis tha han thet vth giælder; görs thetta vtan witne, ok kræffs thet giæld han eig kænnis, wæri sik medh witnum, then som giæld kræffs til, swa som vrskildis.
[KpB 10] Hwilken man pant taker aff andrum, han skal han laghlika vpbiudha thre radhstuwu dagha, vtan thet see gull eller tompt; ær thet löös panter, stande sidhan atta dagha; hws, tompt ok gull skal man vpbiudha thre manodagha, ok stande sidhan osælt fiurthan dagha. Wardher eig tha then panter aterlöster, haffwi tha then, som pantin haffwer, wald han ægha ella sælia epter godhra manna mætzordhum, twe aff hwars thera wægna.
[KpB 11] Uill nokor then pant vtsætia honum sætter war, sæti vt fore swa mangha pæninga som pantin honum sættis, ok göri thöm witherlikit som pantin agher, ok swa then han sætter war, medh twem mannum, ok löse ater æn han wil, ok lete ræt sin medh them pantin ægher; wyrdhis pantin minna tha rættin ær medh honum gör, gange til thes han vtsætte, ok lete ræt sin aff them honum then pant satte. Sæter han then pant vt fore mera, böte thre marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum; orkar han eig botum, gange til ærfwdhis som för ær sakt, först fore malsæghandanum, swa fore konungenum ok stadhenum. § 1. Engen ma annars manz pant nöta ella vtlana, widher thriggia marka sak ok skadhan ater.
[KpB 12] Nw wil man sin pant aterlösa, ok then pantin haffwer kræffwer meer æn pantin staar, lægge swa mykyt fram som han kænnis, fore foghatin ok radhmænnena, ok göri sidhan sin edh aa, epter thy honum skuld fore panzins sætninga giffs; vtan ther æru witne til.
[KpB 13] Alla the panta man skal sælia eller aterlösa, thet skal göras medh twiggia manna witnum.
[KpB 14] Nw then tidh byamæn eller thera swena köpslagha, tha ma engin andrum forköp göra, eller sik til annars köp lata, vtan hwar köpe ther han a komber æn han gither; hwar annarledhis gör æn nw ær sakt, böte thre marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, ok then gange til köpit som fyr a stoodh, æn twiggia manna witne æru til; ella wæri sik medh twiggia manna edhe sielffwer thridhi. Um gæsta köp wari lagh samu. § 1. Then som twem sæl eth, böte thre marker til threskiptis som för ær sakt, ok then som förra köpte gange til köpit. § 2. The byamans swena, som haffwa sit eghit ok sina widherlæghningh til XL. marka, mogho köpa ok sælia som andre byamæn epter gamblum stadhga. § 3. The byamans swena, som haffwa sit eghit ok sina widherlæghning til XX. marka, mogho köpa hudhir, bukskin ok geetskin, raa ok thör, eth, tu, thry, halfwm dikrum ok eig helum; graskin, mardhskin, halfwm timbrum ok eig helum, ok eth skin, tu eller thry, ok huru the widher koma, ok eig helum timbrum. Vm talgh, smör, flæsk, wari lagh samu. § 4. Ok andre tholike, the minna haffwa, sit eghit ok sina widherlægning, æn XX. marker, mogho eig köpa hudher, bukskin eller geetskin, dikrum helum ella halfwm, eller epti hudha tali eth ella tu, vtan wari ther allaledhis widher skilde. All annur skin, som mardhskin, graskin ok lækattaskin, ok hwaria handa thet hælst ær, mogho the köpa epter skinna tali, eth ok tu ok huru the widher koma, ok ey helum timbrum ella halfwm. Harskin ok katskin loffwas them helum timbrum at köpa, ok huru the widher koma; lamskin ok kidhlinga skin wari i samu laghum. Smör ok talgh ok annur tholikin loffwas them eig köpa vtan helum markum eller halfwm, ok eig lispundum helum eller halfwm. Thetta ær swa vndirstandande: alt thet som ær offwer halft dikra tal, eller halft timbra tal, eller halft lispund smör eller talgh, thet mogho the ey köpa. § 5. Köpir nokor annarledhis æn nw ær sakt, ok wardher til wunnin medh twiggia manna witnum, böte siax marker til threskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, ok haffwi forgiort thet han köpte, ok thet taker konungen ok stadhen enskylt. Orkar han eig botum, gange til ærffwudhis fore konungenum ok stadhenum, ok the lösin malsaghanda ræt til siin.
[KpB 15] Hwilken nokot köpir i batum, ok wardher til wnnin medh twem mannum, böte thre öra pæninga til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, ok haffwi forgiort thet han köpte, ok thet taki konungen ok stadhen enskylt; ella wæri sik medh thriggia manna edhe, ok then som sæl böte samuledhis, ella wæri sik medh siælffsins edhe at han eig aff them laghum wiste.§ 1. Fiska liffwandis ok dödha skal man sælia a almænings torghe ok köpa, ella böte som för ær sakt. § 2. Fælædhe vnkt ok gamalt, hwariahanda fælædhe thet hælzt ær, ok annan köpenskap som til stadhen föres, skal a almænningis torghe köpas ok sælias. Hwar som annarledhis köper, böte thre marker som för ær sakt til threskiptis, ok thet han köpte taki konungen ok stadhen enskylt, wardher han ther til wnnen medh twiggia manna witnum; wardher han eig, wæri sik siælfwer thridhi; wardher han fælder ok orkar eig botum, gange tha til ærfwdhes fore konungenum ok stadhenum, ok the löse malsæghandens ræt til siin; ok then som salde böte samuledhis, ella wæri sik medh siælffsins edhe som för ær sakt. § 3. Hwilken man som köper nokot i skipum, böte thre marker som för ær sakt, ok haffwi forgiort thet han köpte, ok thet taki konungen ok stadhen enskylt, æn til æru twæggia manna witne, ella wæri sik medh thriggia manna edhe. Lagh samu wari vm then som salde; ok tho ægher then som salde pæninga sina qwarra halda, som han fik fore köpenskap sin, vtan han haffwer förra waret fangen ther medh ok wil eig budhet halda. § 4. Ok thetta ær mærkiande vm then köpenskap mællen inlænska mæn timar, som hælsingia ok andre tholike, som bönder ok the owan aff köpstadhum koma: wilia hælsingia ella andre tholike, som aff köpstadhum koma, sælia sin köpenskap i stadhenum i oppenbarom bodhum, thet mogho the wæll.
[KpB 16] Thæssa wærdhöra ma man badhe köpa ok sælia i skipum at saklöso: korn, kalk, sill, siæl, kopar, ok iærn fatath, ok engin annan köpenskap, vtan ther fore bötes som för ær sakt; tho mogho bönder sælia sin rugh i skipum.
[KpB 17] Engin man ma köpa ella sælia ella nokrahanda köp göra a malmomen norra ella sudhra, vtan i stadhenum mællen norra bro ok sudhra, vtan then som köpte böte siæx marker, ok swa then som salde, til thræskiptis som för ær sakt, ok haffwi forgiort thet han köpte, ok swa thet som salt war, til twæskiptis konungenum ok stadhenum enskylt, æn til æru twæggia manna witne; ælla wæri sik som för war sakt. Sild ok kalk ma man at saklöso köpa a badhum malmomeN.
[KpB 18] Kötmangara mogho mællan paska ok pingisdagha a lande köpa at saklöso thet som thera köpinskapir ær, swa som fælædhe, hwaria handa fælædhe thet hælst ær. Hwar som længher eller i andrum tima nokot köpir, eller annat köpir æn nu ær sakt, böte siæx marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, ok haffwi forgiort thet han köpte, ok thet taki konungen ok stadhen enskylt, æn til æra twiggia manna witne, eller wæri sik medh siæx mannum. Falz han at edhenum ok orkar eig botum, göri ther vm som för ær sakt.
[KpB 19] Foghotin, borghamestara ok radhmæn skulu all aar en tima i hwarium manadhe i hwarium stadh gærning thera fornempdo manna, som skrædara ok skomakara ok alla handha gærningis manna, wördha ok læggia epter thy the pröfwa tidhena wara, swa at the som selia ok the som köpa faan fult geen fullo. Sæl nokor annarledhis æn the fore læggia, swa opta han thet gör, böte thre marker til thræskiptis malsaghandanum, konungenum ok stadhenum, ok haffwi forgiort thet han salde, ok thet taki konungen ok stadhin enskylt. § 1. Sæl kötmangara fordarwat köt, ella nokro handa köt fore annat æn thet ær, ok wardher ther til wnnin medh twiggia manna witnum, böte siæx marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, ok foghotin ok radhmæn haffwi wald at göra medh thy köteno hwat the wilia; æru eig witne til, wæri sik medh sæx manna edhe. § 2. Falskar nokor sina gærning, sæl eth fore annat, ella gör annat nokot falz a sinne gærningh, böte siæx marker som för ær sakt, ok konungs foghate ok radhmæn görin ther medh hwat the wilia. Hwilkin eig orkar botum, gange til ærffwdhis som för war sakt.
[KpB 20] Alla dagha som marknadha skulu haldas i thæssom fornempdom köpstadhum, som i wæstraros, vpsalum eller hwilkum stadh thet ær, tha skal ængin man nokot köp göra vm sunnodagh, vtan en annan dagh fore han haffwa som ther epter komber. Alla andra dagha ma man badhe köpa ok sælia epter thy til bör; tua dagha fulla ma man köpslagha, thridhia vm afftin tha the til stadhin koma. § 1. Framledhis mærkiande, at hwilkin tima arsins, vtan marknadha, stokholms mæn koma til nokra thessa fornæmpda stadha sin köpskat driffwande, tha skulu the medh them ok therra bondom ok gæstom köpslagha, som aff alder haffwer waret ok somplika therra köpstadha manna breff tilsighia. Samuledhis köpen the aff köpstadhum owan æru ok vtan medh stokholms byamannum, bondom ok therra gæstom, widher bot XL marka a badha sidhor, hwar annarledhis köpslaghar aff köpstadhum, ok hwars therra XL marker vm sik konungenum ok stadhenum, ok ther giffwis malsæghandanum aff tolf marker. J engom skipum eller a malmomen skulu the nokot köp göra, vtan som i laghbokenne staar.
[KpB 21] Alt thet iærn ok annan köpskat, som smör, kopar, flæsk ok annat tholiket, man köper i wæsterarose ok andrum köpstadhum owan till ella vtan, thet skal ther wæghas för æn thet ther vt föres. Köper nokor iærn fatat ella smör ella annat tholikt, ok later thet qwart ower wintren liggia, mærkes thet medh stadzens mærke; tha thet wæghit ær, qwæli thet engin ther samastadz vm andra wikt tha han wil thet bort föra. § 1. Ær thet iærn, kopar, smör ella annat tholikt, hwat thet ær aff them fornempdo stadhum til stokholms komber, som ther vpskipas ok ther sæls, skal ther wæghas. § 2. Sænde nokor aff them förnempdo köpstadhum sin skip til thyskalande, ok sit iærn ther medh ella annat tholikt som för ær sakt, taki stadz breff ther a at thet fult wægher, ok wari saklös i stokholme vm andra wikt, vtan thet ther vp skipas ok ther sæls som för ær sakt. § 3. Alt thet godz vtlændes skal föras, som iærn, kopar, flæsk ok smör ok annur tholiken, skal alt förra wæghas æn thet vtföres. Hwar annarledhis gör, haffwi forgiort alt thet owæghit war, æn til æru twæggia manna witne. Ok alt thet iærn til stokholms komber, ok eig fult wægher, thet taki konungen ok stadhen enskylt. § 4. Hwar tunnobindare skal haffwa eet mærke, hwar vm sik, som han skal sina tunnor, seelfat ok iærnfat medh mærkia, ok annur tholiken, tha the æru göra, swa at findz nokat therra eig swa ræt som thet skal, ær thet tunnor eller annat tholikt, tha skal ther vm ganga som vm annat falz i konungx balkenum.
[KpB 22] Engen man ma i hælsingalande, dalum, iæmtalande ella hwar thet ær a landeno, nokon marknadh haffwa, ella ther nokot köp driffwa, för æn konungx skatter ær vt komen ok vptaken. Sidhan loffwas allom ther i landeno fara ok köpslagha i rættom marknadhum tha som the ægha haldas. Hwar annarledhis gör, gange epter thy hær næst vrskils.
[KpB 23] Hwilken then man konungx foghate ella konungx æmbetzman finder a lande köpslaghan driffwa, swasom hoffmanna swena, presta swena, bönder ella andra mæn, taki aff honum thet han köpte ella salde, ok til XL marker æn han wardher laghlika til wnnen medh landzlaghum, ok the XL. marker wari konungx ensak, ok thet han salde ella köpte. § 1. Wardher nokor fangen i stadhenum aff thæssom fornempdom mannom, ok wardher til wnnen medh twæggia manna witnum, wari lagh samu, ok taki halfft konungen ok halfft stadhen ok thet medh ther köpt war eller salt, fore thy at all köp skulu i stadhenum göras, badhe landzmanna ok köpstadzmanna mællen, ok eig a lande ella annarstadz. § 2. Engin landzman ma köpa nokra handa köp i stadhenum, fælædhe ella hwat thet ær, at han skal thet ther ater vtsælia i stadhenum ok manga, widher bot som för war sakt. Hwilken i thæsso maleno eig orkar botum, gange til ærwdhes epter thy tilbör.
[KpB 24] Hwilken man andrum gör skadha a sino godze medh wilia, swasom annar bygger vndir ok annar offwan a, ok thæs godz vndir ær, hwat thet hælzt ær salt ella klædhe, fordærfwas aff them offwan a bygger, ok æru twæggia manna witne til, at han honum then skadhan giorde eller swa storan, böte honum allan skadhan ater. Dyl han at han honum eig then skadhan giordhe, ok æru eig witne til, ella bar a taken, wæri sik epter thy honum saken witis. Fælz han at edhenum, fælles til sakenne. Orkar han eig then skadhan ater giælda, lösi han medh ærwdhe sino widher malsæghandan som honum skuld gaff. § 1. Nw kan thet aff wadha tilkoma ok eig medh wilia, böte tha honum hwarn fiærdha pæning aff skadha hans, ok æ fullan edh epter thy honum skuld giffs. Fælz han at edhenum, fælles til sakenne; orkar han eig botum, gange til ærwdhes som för ær sakt. Vm then skadha man gör andrum i skipum eller annarstadz, wari lagh samu.
[KpB 25] Hwilken win later falt miæta medh stopum ella vpstinger vtan foghatans ok radhmanna witu ella orloff, böte thre marker til threskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, ok haffwi forgiort fatet, ok thet taki konungen ok stadhen enskylt. § 1. Sæl han thet dyrane æn thet sat war, wari samu brut ok bætring.
[KpB 26] Hwilken man win, hwaria handa win thet hælzt ær, myodh ella andra drykkia, wil medh mato ella stopom falt haffwa, sighi til foghatanum ok borghamæstaromen, widher bot som för ær sakt, at the thet falt gören, ok sæti thet æ foghatanum nærwarande ella hans vmbudzmanne.
[KpB 27] All mat, som til win, myödh ella trampno öl ok andra drykkia höra, skulu mærkias för æn aff them mætz ella sæls, ok takes aff them ther til satter wardher eet ella tw, swa mang han widher thorff. Ok engin sin dryk, win ella myödh eller hwat thet ær, medh krusom ella andre mato mæti, vtan the ræt æru ok likadh widher samu matona; görs annarledhis, ok wardher funnen a færske gærning, ok gör ther medh enna marka skadha, göris ther medh som andrum falsarom; wardher thet wiit honum, göris ther medh som vrskils i konungx balkenum vm annat falz. Gör han ther minne skadha medh, gange ther vm som annar thiuffnadher.
[KpB 28] Hwilken som giffwer wanmato a wine, böte thre marker pæninga til threskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum. Fore wanmato a myödh böte ena mark til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum som för war sakt. Fore wanmato a trampno öl böte siex öra til thræskiptis. Fore wanmato a swænst öl böte til thræskiptis som för war sakt thre öra.
[KpB 29] Hwilken man som nokot wil aff thæssom fornæmpdo drykkiom sælia medh tunnom, han skal alstingz them vp i sprund fylla, ok i swænskom tunnom mæta. Hwar som annarledhis sæl, wardher til wnnen medh twem mannum, böte siæx marker til threskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, ok haffwi forgiort thet han salde, ok thet taki konungen ok stadhen enskylt. § 1. Stopet aff gutnisko öle ok thæs like skal sælias fore twa pæninga; trampno öl ok thæs like fore thre pæninga; posawalk ok thæs like fore fyra; win ok myödh epter thy thet got ær ok eig dyrane. Engin ma trampno öl ok tholika drykkia medh stopom mæta vtan siælffwe byamæn. § 2. Hwilken win ok aldra handa drykkia later eig löpa a sama dagh the satte wardha, haffwi forgiort faten ok drykken som satter wardh, ok medh siæx marker fore olydhnona. Ok aff thy ma han engom tunnom sælia, vtan tha thet sættis han thet saghde a radhstuw at swa mykit forthingat ær, ok thet skal han halda medh sinum edhe. Hwar annarledhis gör, böte som för war sakt.
[KpB 30] Mædh första skipum mogho alle gæste in til stadhin ok landet koma, liggia ther ok köpslagha, epter thy i laghbokinne nu sigx. § 1. Engin gæstir ma vp a land fara eller ridha köp at driffwa eller skuld mana, widher boot XL. marka konungenum ok stadhenum til tweskiptis, ok ther giffwis malsæghandanum aff sæx marker, ok forgiort thet han köpir eller sæl eller in manar, konungenum ok stadhenum enskylt, æn han wardher medh twem manum ther til wnnin. §.2. En aff konungx radhe skal in til stadhin koma i twem timum vm arith, först vm pingisdagha, annan vm sancta iacobs dagh, allum gæstum ok byamannum ræt skipa innan fiurtan dagha epter thet han haffwer rættin sitit. En aff ærchebiscops capitulo skal tha in til stadhin koma medh them sama aff konungx radhe allum ræt skipa gæstum ok byamannum, aff hoffmannum ok klærkum ok aff andrum landz mannum the kunno eig ræt aff faa, epter thy för war sakt; ok swa göri hwar biscoper i sino biscops döme.
[KpB 31] Alt thet godz, som klædhe ok annat tholikt, gæste ok byamæn in til stadhin föra, thet mogho the ater bort föra at saklöso, æn the thet eig sælia fa. § 1. Wil nokor thet bort föra som ætande eller drikkande ær, thet ma han eig vtan foghotans ok radhmanna orloff, widher boot XL. marker, the thet föra, konungenom ok stadhenum til twæskiptis, ok ther giffwis aff malsæghandanum tio marker; fore thy at the skulu pröwa hwat thet ma wara vtan almoghans skadha eller eig.
[KpB 32] Nv föra gæste ok byamæn klædhe in til stadhin ok landit, tha skal thet rætfærdhugt wara ok langleek sin halda epter thy tilbör ok fordhum plæghadis; ok then thet förir, han skal then man warna ther medh som thet aff honum köpir. Findz nokor then annat klædhe förir, hwat handa klædhe thet hælst ær, fælle aff i pæningomen epti thy klædhit mindra ok styntra ær til æn thet halda skal, ella taki thet konungen ok stadhin enskylt, ok böte malsæghandanum, konungenum ok stadhenum XL marker. Ok ther man klædhe köpir, ther skal han lata stryka, ella haffwi som han köpt haffwir. § 1. Samu lagh wari vm alt annat som man förir til stadhin, salt ok krydhe ok hwat man förir til stadhin ok landit ella hwat thet ær, vtan ther hittis inbundit fals medh, tha skal thet bötas som för ær sakt, ok gotzit siælfft brænnis. Hwar thetta köpir, antingia klædhe eller annat nokot vtan som nw ær sakt, böte XL marker konungenum ok stadhenum enskylt, wardher han til wnnin medh twiggia manna witnum. Hwem thetta witis, antingia at han haffwer thetta köpt ella salt, ok ær eig witne til, wæri sik medh siæx manna edhe; fældz han at edhenum, wari ther vm lagh som förra war sakt. Sama lagh haffwi alle andre köpstædhi, æ hwar tholiket sæls eller köpes.
[KpB 33] Nv tha foghotin ella hans vmbuzman haffwir i skipum köpt ok takit thet honum hugnas, epter thy vrskils i skipmala balkenum, tha skulu gæste, hwadhan the hælst komne æru, sit godz a klædhe husit skipa ok föra alt i sænder, ok i engin annan stadh, swa som klædhe, læræpt, krydhe ok aldra handa spisseri, thwal, koparrök ok annur tholiken thing, ok alt thet som ma bæras til ok aff, ok thet lata scriwa för æn ther nokot aff sæls. Skipar han thet eig vp som nw ær sakt, ella later thet eig scriwa, böte XL marker konungenum ok stadhenum. Lönir han nokot vndan, ok wardher ther fangen medh, haffwi forgiort thet han vndan lönte, ok böte XL marker konungenum ok stadhenum som för ær sakt. § 1. Alt win thet the föra, skal i stadzens kællara sælias ok ther inskipas ok scriwas, ok i engom andrum stadh. Aff thessom fornæmpdo, som klædhe, win ella hwat thet ær, skal husa legha giffwas epter gamblum stadhga. Hwar bort far för æn han haffwer husalegho vtgiffwit, böte XL marker konungenum ok stadhenum. § 2. Salt ok annar thunge som gæste föra, skal vp skipas i openbara gatubodher ok ther sælias, ok i engom kællarum ella bakbodhum. § 3. Thæsse fornæmpdo, som klædhe, lærept ok annor tholiken, skal helum stykkium ok helum hundradhum sælias, ok engum stuwm ella alnum; spisseri helum dusinum; salt helum læstum; vtan han ær fateker ok haffwer minna, tha skal thet alt i sænder sælias; vtan the aff gutlande æru, them loffwas skippundum salt sælia ok minna eig. Engin ma annarledhis köpa. Hwilken annarledis sæl, ok wardher til wnnen medh twæggia manna witnum, böte XL marker konungenum ok stadhenum til twæskiptis, ok haffwi forgiort thet han salde; aff thæsse boot giffwes malsæghandanum tyio marker. Sama lagh wari vm then som köper, æn han köpstadz man ær. Bonde ok annar tholiken i thæsso maleno, böte thre marker, ok taki ater pæninga sina han medh köpte, ella wæri thre marker medh siælfsins edhe at han eig aff them laghum wiste. § 4. Nw kan gæsten nokrom byamanne fa sit godz at han skal thet at honum sælia, æntiggia lönlika ella openbarlika i sinne gatubodh, helum stykkiom ella halffwm lærept, spisseri helum dusinum eller halffwm eller huru han widher komber, salt pundum ella huru han widher komber, medh them köpenskattenum ella andrum, winter ella somar, hwat han instædhis ær ella eig; wardher han til wnnen medh twæggia manna witnum, böte gæsten XL marker konungenum ok stadhenum, ok haffwi forgiort thet han til salu leet, ok then som sælia skulde böte LXXX. marker pæninga som för war sakt, ok taki malsæghanden ther aff XX marker. § 5. Eig magho gæste sin köpenskap ella sit godz i andra stadha ella a land, ella i nokra marknadha föra lata ella thet ther sælia, vtan han haffwi forgiort godzet thet han fördhe, ok medh XL marker konungenum ok stadhenum enskylt, æn til æru twæggia manna witne, ok malsæghanden taki ther aff tyio marker. § 6. Nw kan nokor finnas then thet a therra wæghna gör, i marknadhum ella vtan marknadha, æntiggia medh wærdhörum ella redhum pæningum, hwat han skal haffwa ther batan aff ella eig, böte LXXX marker ok alt thet han medh foor, badhe sit ok gæstens, ok boot aff gæstenum som för ær saght, æn til æru twæggia manna witne, ok malsæghanden taki ther aff tyio marker som för war sakt. § 7. Findz nokor then gæsta pæninga til sin taker, at han skal medh them i stadhenum köpa gæstomen godz til handa, ok skal ther fore löön haffwa all honum ella eig, ok gör eig rætliket köp medh honum ok openbart, ella gör köp medh honum for thy at han skal saklös wara fore brutum i thæsso maleno, wari ther vm som för war sakt, badhe vm byaman ok gæsten, æn til æru twæggia manna witne; aff thæsse boot giffwis malsaghandanum XX marker. § 8. Ok them manne skuld giffs aff nokrom thæssom fornempdom, ok wardher eig tilbunden som för war sakt, han skal sik wæria medh siæx manna edhe; fælz han at edhenum, fællis til sakenne; orkar han eig botum, gangi til ærwdhes som för ær sakt fore konungenum ok stadhenum. § 9. Engin göri höghra köp medh nokrom manne, ella borghe mera, æn hans godz rækker, widher boot som för ær sakt; ok hwar göri skut epter thy han köpenskap driffwer, widher boot som ther vm skils.
[KpB 34] Allan then köpenskap gæste, hwilke the hælzt æra, aff flandren, thyskalande, gutlande ella hwadhan the æru, skulu driffwa i landeno ok stadhenum tha the ther koma, han skulu the driffwa medh köpstadz mannum ok engom androm, som bondom ella androm, widher boot XL marka ok forgiort thet köpt ok salt war. § 1. Understandande i them köpenskap the skulu hær köpa, som smör, kopar, iærn, humbla, talgh, siel, skin warning ok andra handa godz, thet skulu the köpa halffwm skippundum ok helum dikrom, ok annarledhis eig, som stykkiom kopar, vtan then som thet sæl haffwer eig mera, at han ma honum skippund vpfylla; ok alt a wæghne waghenne ella pundara lata koma, ok ther wægha som tilbör. Hwar som annarledhis köper ella sæl, böte XL marker konungenum ok stadhenum, ok haffwi forgiort thet han köpte eller salde. Seel skulu gæste köpa brændan ok eig obrændan, widher boot a badha sidhor som for ær sakt. § 2. Thorffwa gæste smör til sin kost, et pund ella tw, thet skulu the köpa aff them byamannum, som byggia i them stadh the til koma ok driffwa sin köpenskat, ok engom androm byamannum ther til stadhen koma, widher boot som för ær sakt. Findz nokor then smör köper til sin kost langlika, ok later i tunnor stöta, wari lagh som för war sakt. § 3. Alle aff finlande, vtan abo byamæn, aff nylande, rodhenum, helsingalande eller gæstrikalande, skulu hwarghen sin marknadh medh skipum at driffwa vtan i stocholme, widher boot XL marka konungenum ok stadhenum enskylt. § 4. Koorn skulu gæste köpa helum læstum ok eig minna, badhe aff byamannum ok bondom; tho loffwas them aff gotlande köpa threm pundom korn i sænder, ok eig minna. Hwar som annarledhis köper, wari boot som för war sakt; ok then bonde annarledhis sæl, böte thre marker, ella wæri sik siælffwer thridhi at han eig aff them laghum wiste, eller hwat manne thet war. Byamæn, hwadhan the æru, waren i laghum medh gæstenum hær vm, for thy at the laghen wita ok æru i stadhenum. § 5. Framdelis mærkiande at enge gæste som vtantil koma, aff flanderen ella hwadhan the æru, mogho nokot köp siin i mællen göra, sæliande ella köpande, mæn the i landeno æru, widher boot som för ær sakt. § 6. Ok aff hwarie thæsse XL marka sak haffwi malsæghanden tyio marker, ok aff hwarrie thrigia marka sak ena mark, ok engte aff thy köpt ella salt war. Thetta skal witnas ok fulkompnas mædh twem mannum, ok wærias medh siæx mannum æn eig æru witne til tha tholikt timar. Hwar som wardher fælder ok orkar eig botum, gange til ærwdhes fore konungenum ok stadhenum.
[SkB 1] Hwilken man til stadhsins hampn komber medh skip, han skal eig thet godz för vpskipa æn han haffwer thet konungx fogatha budhit, eller them i hans stadh ær, ok han thet seet haffwer mædh twem mannum som vrskils framledhis; wil han eig eller giter han eig thet godz i skipino ær, köpt, tha ma han thet lofflika vpskipa ok i hws lata koma som för ær sakt, ok tho thet han wil aff thy godzeno haffwa, thre dagha epter foghatenum qwart halda eller hans vmbudhi. Sæl han nokot aff thy han haffwa wil innan thre dagha, ok halder thet eig epter honum som sakt ær, haffwi forgiort alt thet han mædh foor ok förde in til stadhin, ok thet taki foghotin enskylt.
[SkB 2] Swa mykin fridh haffwer man i sino skipi som i sinum gardhe; ok hwaria handa skilnadher ther tima, skal dömas ok rættas epter thy saken ær ok hon kan hænda, vm drap, saramal eller hwat thet ær.
[SkB 3] Ligger skip i bryggiolæghe, wardher man ther vtbyrdhis kastadher vt a sion, ok æra twæggia manna witne til, böte XX marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, eller wæri sik mædh siax manna edhe. § 1. Ligger skip i akkaris læghe, ok wardher ther man vtkastadher, böte XL marker som för ær sakt til thræskiptis. § 2. Nw kan thet wara mædh wadha giort, ok komber eig blanadher i, saramal eller blotwite, ella nokot thet hans liiffwe ma skadha, wæri sik siælffwer siætte, ok böte thre marker malsæghandanum enskylt fore wadhan; kan honum nokor skadhi göras, bötis epter thy som vrskils i saramalum. Orkar han eig botum fore nokot thera, gange swa som vrskils, hwat thet ær hælder i wilia wærkum eller wadha.
[SkB 4] Hogger man akkaris stræng sunder mædh wilia, eller the fæst a land ær burin, böte thre marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, ok böte ater strængen swa godhan han war, eller fæstona, epter godhra manna mætzordhum. 0rkar han eig botum, gange til ærwdhis.
[SkB 5] Nw tha nokor mædh wilia hogger sunder akkaris stræng ella the fæst a land ær burin, ok the til sio driffwa, ok komber i skipbrut ok offstoor skadhi, eller nokor sit liiff mister fore thy at honum war sin akkara strænger sunder hoggin, böte ater skadhan the fingo, eller miste liiff sith; komber ther i manna wækt, giffwi liff fore liff ok kome engom botum widher, æn siæx manna witne æra til, eller wæri sik mædh tolff manna edhe; falz han at edhenum, wari fallin til sakinna, ok haffwi malsæghanden wald böter taka, eller göri mædh honum hwat han wil, tho swa at konungen ok stadhin fa sin ræth.
[SkB 6] Hwilken man som tugh hogger sunder fore andrum, böte thre marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, ok böte swa got tugh æghandenum ater epter godhra manna mætzordhum; komber ther skadhi aff, wari ther vm lagh som förra war sakt. Vm draghrep ok rakka wari lagh samu.
[SkB 7] Nw wardher skipbater aff hoggen mædh wilia, ok tappas bort, bötis ater batrin epter godhra manna mætzordhum, ok til sæx marker til thræskiptis malsæghandenum, konungenum ok stadhenum; komber ther skadhi aff, bötis som för ær sakt. Tappas eig han bort, bötes tho siæx marker fore affhogget. § 1. Hogger nokor annars manz dobber aff, wari lagh samu; böte ater, ok siæx marker til thræskiptis. Tappas ankare, bötis ater epter godhra manna mætzordhum; orkar han eig botum, gange til ærwdhes som sakt ær.
[SkB 8] Hwat thet hælzt ær man skadhar fore andrum thet skipi tilhörer, ok gör thet mædh wilia, böte ater skadhan ok mædh thre marker til thræskiptis som sakt ær för, æn til æru twæggia manna witne; komber ther skadhi aff, bötes epter thy skadhin ær til som för ær sakt, æn fornempdo witne æru til, ella wæri sik epter thy skadhin ær til. Orkar han eig botum, gange til ærwdhes som för war sakt, vtan thet gar a liiff hans, ella hug eller stiunger ella affhogh kan therra mællen hænda.
[SkB 9] Nw kan thet swa wara, at nokor gör andrum skadha mædh wadha ok eig mædh wilia, hwat hælder han sigler honum akkaris stræng aff ella akkare, ella komber driffwande ther a, böte honum thridhiung aff skadhanum han fik a sino akkara ella hwario thet ær, epter godhra manna mætzordhum, ok sæx manna edh at thet war wadhe ok eig wili, ok wari saklöös fore botenne han skulde vtgiffwa malsæghandanum, konungenum ok stadhenum. Nw kan nokor man aff skipbruti fordærffwas ther the koma i, böte malsæghandanum XL marker enskylt, ok ther skal a koma tolff manna næmpd at wita ther vm hwat sant ær; fælla the han, wari fælder; wæria the han, wari wardher, hwat thet ær hælder fore wadha eller wilia.
[SkB 10] Nw kan skip til stadhen sighlande ella roande koma mædh godz, ok wil til bronna læggia ok aff skipa, tha skulu the skip barlastadh æru, som fore liggia, vndan læggias ok lata hiin til bronna koma. Hwilken thet eig gör, böte fore hwarn dagh han qwar ligger, epter thet honum war til sakt mædh stadzens swene ok foghotans ok radhmanna budhi twem mannum nærwarandum til witna, thre marker til thræskiptis malsæghandenum, konungenum ok stadhenum. Orkar han eig botum.
[SkB 11] Nw komber skip a grund ok læstas eig, ok thorff at kasta; alt thet kastat wardher, giælde ater badhe skip ok godz epter marka tali, ok hwar skal sin edh göra at han haffwer ræt giort aff allo thy godze han haffwer ther i. Nw kan them skilia aat vm kastet, tha skulu the radha som flere æru farfaste. § 1. Koma mæn i haffs nödh ella sio, ok komber a sio ok opse, ok thorffwa at kasta ther godz; thet godz vtkastas giældes ater som för ær sakt. Kan them a skilia vm kastet, tha skulu the radha flere æru farfaste.
[SkB 12] Nw skipar man godz in i annars skip, meer æn han skiphærranum sigher ella fore stadhgar, ok lægger ther lön a, haffwi forgiort godzet, ok thet taki skiphærran enskylt, ok böte XL marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum fore thiufnat, ok hete thiuffwer, æn til æru siæx manna witne, eller han siælffwer thet kænnes. Nw orkar han eig botum, wardhe slaghen widher stupona ok ryme stadhen.
[SkB 13] Nu skipar man godz i annars manz skip meer æn han fore legher, ok sigher sidhan skiphærranum til, haffwi skiphærran wald thet aff skipa æn han wil, ok taki fult aff godze hans fore thet han later thet aff föra, epter thy han giffwer ærffwdhis mannum löön, ok skiplegho ther til. § 1. Komber kast i sionum ok ær eig förra aff fört, kastæs förstum hans vt som oloffwandis inskipadhe, ok giffwis ænkte fore vtan them för vm sæmber vm skipleghona æn kast kom i, hwat han wilde thet föra som annat godz eller eig; ok tho, æn thet kastat wardher, taki ther aff fulla skiplegho. Kastas meer, giælde ater epti marka tali, epter thy hwar haffwer i skipino. Ok alt kisto fæ giældes ater som redho pæninga ware, æ twa marker fore ena aff thy kastat wardh, swa opta mannum hænder kasta sit godz i sio.
[SkB 14] Nw legher man ledhsaghara som them skal ledh sighia, sigher sik thöm wilia sighla lata vtan allan skadha offwer sio thit the fore læggia; sighlir sidhan aa grund, ok the skadha aff fa, haffwi wald vm liff hans, tho fore enum ræth, æn siæx manna witne æru til at han tholiken stadga giordhe mædh skiphærranum ok skiparum. Komber a them sio ok opse, wari saklös fore allum skadha.
[SkB 15] Legher man skip aff andrum, hwat thet ær mera skip eller minna, ok vil then ey halda som leght haffwer ok fæstepæning a giffwit, giffwi vt halfwa skiplegho, ok haffwi forgiort fæstepæning, æru twæggia manna witne til. Kan ok swa wara at han haffwer in skipat, ok sighlir vt aff hampn eller roor, ok aas ma synas a bordhe, ok wil sidhan fran skipi skilias ok opskipar, tha ær al skiplegha forthiænt. Sama lagh wari vm then legho sæl, som eig wil halda thet han legho sæl.
[SkB 16] Nw then tima mæn leghia skip samlegho, tha ma ængin aff ga vtan skiphærrans orloff; ganger nokor aff, ok haffwer nokot i skipino skipat, giælde ful skiplön; haffwer ænkte i skipat, ok ganger tho aff, giælde halffwa skiplegho.
[SkB 17] Later skipare slippa sik tugh aff handum, ella huru mange the æru, giælde skipherranum ater allan skadhan fore tughin epter godhra manna mætzordhum. § 1. Brista tugh eller akkare, wari thet skiphærrans skadhi; slæpper han siælffwer aff handum, wari siælffs hans skadhi.
[SkB 18] Hogga skipara tugh vtan skiphærrans orloff eller wilia, giælde ater skiphærranum allan skadhan epter godhra manna mætzordhum; hogger han siælffwer, haffwi siælffwer skadhan.
[SkB 19] Alt thet godz til stadhin komber mædh skipum, tha skulu the ther mædh koma ængin handa thunga, som kopar, salt, iærn eller hwat thet ær, vp a mans broum lata liggia eller thet ther sælia, vtan skipa i bodher ella a almænningx torgh; vtan han, före hwan dagh thet ther ligger, böte thre marker malsæghandenum, konungenum ok stadhenum. Vm widh wari samu lagh, ok annat tholikt.
[SkB 20] Lægger nokor fæst a annars mans bro eller pala eller fæsteband, kombir ther nokor skadhi aff husalösning, eller nokot fordarffwas aff husum hans eller bygningh, böte ater allan skadhan then han ther aff fik, epter fyra manna mætzordum, twe aff hwars thera wæghna.
[RB 1] Eeig ma man flere mall a annan kæra vm en dagh æn thry, at eig andre hindras som sik kæra wilia.
[RB 2] Thri æru radzstuffw dagha i hwarie wiku; manadagher, odhensdagher ok löghordagher; tha skal foghaten ok radhmæn til radzstuffw koma, döma ok kæromall höra, epter thy til hörer, ok særlika the borghamestara ok radhmæn thet aret skulu sitia ok rætta mædh foghatanum, epter thy the stadgadhe waro vm walburghamæssona. § 1. Hwilke andre ella the eig koma til radzstwu tha foghaten ella borghamæstara them budh sænda, böte tolff öra pæninga hwart sin the budh forsitia, ok take foghaten twa öra ther aff, ok ena halfwa mark borghamæstarane thet aret sitia, ok thet andra konungen ok stadhen, vtan han kan wisa san forfal. § 2. 0k hwan tiidh borghamæstarane, som thet aret skulu sitia ok döma a radzstwu, koma eig til radzstwu tha thridhia sinne radzstuwu klokkan ringer, böte twa öra hwar therra som ey tha komber, ok hwar radhman mædh them skulu döma en öre. § 3. Hwilken byaman ella annar man budh faar aff foghatanum ok borghamæstaromen ella aff thöm i therra stadh æru, antiggia at han skal nokrum manne vm giæld swara, ella vm hwat thet ær, ok komber eig, böte thre marker, halft konungenum ok halfft stadhenum. § 4. Ok hwar som budh faar, radhman ella byaman, aff borghamæstaromen, tha konungx budh til stadhen komber, ella ok them waardhar vm annur stadzens ærende tala, ok komber eig til radhstuw, böte thre marker stadhenum enskylt, ok thet wari aldra borghamæstara ok radhmanna ensak. § 5. Gör nokor oliwdh inne a radhstwu ella vte fore rættenum, tha borghamæstara ella radhmæn kæromal höra ella döma, böte hwario sin han thet gör ena halffwa mark konungenum ok stadhenum. § 6. Enga doma magho borghamæstara ella radhmæn döma vtan foghaten ella hans budh ær ther næær. Ok foghaten skal skipa en fore sik som rætten skal sitia, ok alla radhstwu dagha tymelika til radzstufwu koma.
[RB 3] Nw kan swa tyma, at antiggia swaranden ella akæranden later sik ei nöghia at foghatans ok radhmanna dome ok ræt som the döma, tha ma han wædhia sik vndi konungen mædh tiughu mark pæninga, innan the atta dagha epter thet honum domber dömpder war, ok ther sæti fulla borghan fore, ok foghaten, borghamæstara ok radhmæn sætin a moot XL marker. Dömes honum sami domber som the fornempdo foghaten ok radhmæn honum dömpdo, haffwi forgiort the samu tiughu marker, taki en thridhiung foghaten a sina siælffs wæghna, ok en thridhiung borghamæstarane som domen dömpdo, ok thridhia the radhmæn som nær waro tha domen dömpdes, ok andre, the ther eig nær waro, haffwi ther enkte mædh göra æntiggia giældande ella vpbærande. § 1. Wardher annar domber honum dömpder, haffwi tha same foghaten ok borghamæstara forgiort the samu XL marker malsæghandanum enskylt, ok taki ater sina tiughu marker. Ok swasom the foghaten, borghamæstara ok radhmæn the tiughu marker skulu til threskiptis vpbæra, swa skulu the the XL marker vtgiffwa.
[RB 4] Hwilken a mote foghatans ok borghamæstaranna dome eig wædhiar innan atta dagha epter thet domber dömpder ær, stande fuller ok faster, ok haffwi aldrigh optare wald wædhia a han.
[RB 5] Sama radzstuffwu dagha skulu wara a torgheno vte som inne a radzstuffwonne. Thri skulu foghatane wara, en a konungxens wæghna ok twe radhmæn a stadzens wæghna, annar swænsker ok annar thysker. § 1. Wil nokor wædhia mote therra dom vndi foghatans ok radhmanna dom, hette widher twa öra pæningha, som tha genstan skulu framlæggias, ok them taki foghaten ther vte sitter, ok the twe radhmæn mædh honum döma, til thræskiptis, æn honum dömes sami domber. Wardher ok honum annar domber dömpder, haffwi the thri forgiort ena halffwa mark malsæghandanum enskylt, ok then som wædhiat haffwer taki ater sina twa öra. Engin ma a torgheno höghra wædhia æn twa öra.
[RB 6] Nw æn nokor wil sik eig lata nöghia at foghatans ok borghamæstara dome, ok wil eig wædhia sik vnde konungen, vtan bidher stadzens book læsa fore sik, læggi fram a disken fæm öra pæninga fore foghatan ok borghamæstarana; ok ther taki foghaten aff twa öra pæninga, hwar borghamæstare thet aret dömer en öre, ok stadzens scrifware en öre.
[RB 7] Nw wil man til annan kæra, tha skal han stadzens swen til hans sænda ok han lata fore biudha, at han skal til widhermæles koma then dagh som radzstuwu dagher ther næst ær swara fore sik; ok then man han lather fore biudha, giffwi stadzens swen twa pæninga til ærwdhes lön. Komber han til radzstuwo then dagh han wardher fore budhen, mædh laghum, botum ella pæningom, thet ær wæl; komber han eig, ella san forfalz witne hans, a radzstuwo, at han ær eig i bynom ella siuker ligger, en tyma, annan tyma ok thridhia tyma, böte hwart sin thre öra pæninga til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum. § 1. Komber han eig fiærdha sinne forfals löss til swars, tha wari fallen til threm markom som för war sakt, ok til huwtz sakena som honum skuld fore giffs, æn ful witne æru til som saken ær til; ok næmpne sidhan foghaten, borghamæstara ok radhmæn twa byamæn mædh stadzens swenum, næsta granna thæs mansens som a kæres, at the skulu ouer wara ok wita at the fullan pant malsæghandenum fa, ok malsæghanden giffwi fyra pæningha swenenum fore ærwdhe sit, ok the fyra pæninga ok forbudz pæninga takes vp aff swarandes pante mædh giældeno, ella tha han han widher sik skill. Sidhan taken stadzens swena ok fogatans fullan pant fore thryskona, epter thy saken ær til ok them wiist wardher, ok samo twem byamannum nærwarandum. § 2. Nw kan them pantren synias, wari tha thæs brutlika bot halffwo mere. Engin skal dyrffwas til göra nokot waldz wærk a then brutliken ær, vtan lati tha han fore foghatan ok radhmæn koma. Wil han eig tha siin brut bætra, lati tha foghaten ok radhmæn fult fore brut hans aff godze hans vtmæta, hwat han wil ella eig. Er eig redho godz til, mæti aff inwidhum hans; æru eig inwidhu til, mæti aff husum hans ok tompt, tho swa at han ella ærwingia hans thet lösa magho innan nat ok aar æn thet hws ella iordh ær. § 3. Samu lagh wari vm then fore biudha later, æn swaranden komber til radzstuffwu ok akæranden eig; tho swa at han wari fallen til saköran ok eig til huwtz sakenna.
[RB 8] Nw orkar han eig botum ella giæld siin giælda, som honum skuld fore giffs, gange tha til ærwdhes först fore malsægandanum, swa fore konungenum ok stadhenum, vtan malsæghanden, konungen ok stadhen wilia han saklösan giffwa. Haffwi tho malsæghanden mæst wald han lösan giffwa.
[RB 12] Uardha mæn saki i andrum landum ella andrum stadhum vtan rikes, ok wardher eig förra ændat æn the til aspasunda koma, tha bötes thet alt epter stadzens ræt. § 1. All the brut som brytas mællen aspasund ok stocholm a vtlænska manna wæghna ella inlænska, vtan the i skærium byggia, ligge i sama laghum. Kan nokor man bonde ella annar nokot bryta mællen stadhen ok konungx hampn, ella mællen stocholm ok korshampn, ella i aasöne som stokholms mark ær, ligge alt i sama laghum. § 2. Sama lagh haffwi alle andre stædhi inrikes innan sin stadz mark. 0k hwar mæn saman koma inrikes ella vtan, ok wardher eig ændat i them stadhenum the först tilkoma, tha haffwa the eig makt thet nidher læggia, widher sina XL marker hwar vm sik, för æn the haffwa waret fore enum ræt i them stadhenum som the byggia. § 3. Wardher ok nokor fangen i stadhenum fore san brut, ok gar thet a liiff hans, æ hwar gerningen war gör, inlændis ella vtlændis, gange liiff fore liiff æn han eig botum forma. Æru thet ok annur brut, bötes æpter thy the æra. Orkar han eig botum, wardhi rætter hans æpter thy bruten æra, hwat nokor akæranden ær eller eig, ok ær gærningen openbar. Ok tho ær thet malit för vt rönande mædh skælum, för æn brut ella liiff hans takis, æ hurw thet til komit ær. § 4. Ther skal gerningen ranzakas hon gör ær, ok bötes ther man bygger.
[RB 13] Nw komber man til radzstuwu ok bedhis lagha doma aff foghatanum, borghamæsstarum ok radhmannum, ower thet han kærer, tha skal foghaten, borghamæstara ok radmen honum ræt wisa vm thet malit han kærer, ok thet eig længer dragha æn til annan radzstuwu dagh ella thridhia. Ær thet mall wande ella iæff ær i, tha skulu alle radhmen thridhia radzstuwu dagh saman koma för æn the döma skulu, ok wita thet malit ænda; eller æru ok swa stor fall vti, wardher eig tha thet malit ændat, ella then næsta radzstuwu dagh ther æpter komber, böte foghaten thre mark pæninga, hwar borghamæstare thre, ok hwar radhman ena mark; ok thetta skal ganga til thræskiptis malsæghandenum, konungenum ok stadhenum, ella swæri thet, at the the lagh eig wita, ella at the i therra laghum eig standa scriffwat.
[RB 14] Nw tha mæn til radzstuwu koma ok brutlike wardha, ok ganger han bort at ofæsto ok halder eig lydhnona, öke siin brut mædh threm markum, ok sidhan mædh halffwo mera swa opta honum budh sændes, hwat han komber ella eig mæn ofæst staar, vtan lagha forfall til æru. Thæsse budh magho eig flere wara æn thry; sidhan mætis howutsakin ok brut hans swa vt aff godze hans som annur brut, vtan han mædh foghatans, borghamæstara ok radhmanna minne ok orloff aff gaar. Thetta wari lagh hwat thet ær vm giæld ella annat. Sama lagh haffwi alle andre köpstædhi. Orkar han eig botum, gange til ærwdhes som för ær sakt, æn swa æru bruten til. § 1. Hwar som foghaten, borghamæstara ella radhmæn forbiudha nokrom, the sin i mællen kiiffwa a radzstuwu ella annarstadz, at engen therra skal annan qwælia i ordhum ella gærningum, widher brut alz hans godz ella XL marka sak ella liiff ok godz hans, ok tymar therra mællen innan at thet budhet staar; gange the boten först vt til threskiptis, sidhan takes bruten epter thy saken ær. Orkar han eig botum, gange til ærwudhes epter thy saken ok gerningen ær, ok ware thæs hardhare rætter hans, at bruten æru mere ok hiolt eig lydhnona.
[RB 15] Nw wil han gærna giælda, ok orkar ey botum ella giældum, ok biudher sik til allan ræt ok bætring, skudhis tha fatekdomber hans, ok hurw giæld hans æru tilkomen; sstande tha til malsæghanden, konungen ok stadhen vm hans ræt som för ær sakt, tho swa, at ær thet til komet aff oker, haffwi tha malsæghanden minsta ræt.
[RB 16] Alt thet godz man loffwar gænstan giælda som han thet taker, ok ther komber eig laan i, æntiggia helan dagh eller halffwan, thet skal alt sama dagh vt dömas, æntiggia i pant ella peningom, som thet fore domen komber, innan solsæter. Komber ther nokor dagher i, æntiggia heel ella halffwer, dömes tha honum giældet vtgiffwa innan solsæter fiortan dagha ther epter. Haldz eig budhet ok kræffs optermeer, göres ther vm som för ær sakt. § 1. Kan thet tima at nokor gaar a kost mædh andrum ok wardher kært a han, dömes ther vm sama dagh æntiggia pant ella pæninga. Redha pæninga, husalegho, skiplegho, fortiænt löön wari i samu laghum. Nw kan them osæmia vm giældet, annar sigher lant wara ok annar eig, ligge thet til twæggia manna witna som ther næær waro, tha stadgen therra mællen war ther vm gör.
[RB 17] Nw taka twe mædh sampnadhe hand nokot godz til lanz, ok rymer annar vndan, taki fult aff them qwar siter, ok hin taki sin ræt hwar han maa. Kan thet wara at the badhe qwarre æro, ok kræffs ymsa, haffwi thæs hælder ey forgiort sinum ræt, vtan hwilken therra han faar eller fore taker, ther taki sin ræt vt aff som the badhe waro.
[RB 18] Alle mæn, hwilke the hælzt æru, ella therra godz, vtan the i konungx raadh æru, ella riddara ella preste ella the konungx ærende sökia ok fara, skulu ok magho bysætias mædh twem byamannum, ok eig mædh andrum, swasum stadzens swenum eller husens. § 1. Bondans konu ma man eig bysætia, vtan bæggias therra godz, hæst eller hwat hon haffwir mædh at fara. Ænkio ma man bysætia.
[RB 19] Nw thorff then man borghan bysatter wardher, ledhe tha foghatens swen ella stadhzens swen, æn eig foghatens swen til ær, han vm thre gatur, ella thiit han borghan bedhis, ok taki borghan aff honum, ok taki fore ærwdhe sit fyra pæninga aff kærandanum, ok tho swa at swaranden skal them ater giffwa ok giælda. Faar han eig borghan fore sik, ledhis i stadzens iærn ok gömo.
[RB 20] Nw kan then som bysatter wardher borgan faa, komber han til swars, wari borghans man saklöös, ok rætter sökis vt aff honum som giældskyldogher ær; far han vndan, böte borghansman hans thre markir fore bysætningena til thræskiptis, ok wari fallen til howtsakenna, hwat thet ær mera ella minna. § 1. Æ hwar som borghar fore annan, ok rymer then vndan som borghadis, swari then som borghadhe, hwat thet ær pæninga eller annur sak.
[RB 21] Nw kan then til radzstuwu koma bysatter wardh, ok biudher sik til allan ræt; komber eig tha akæranden för æn radzstuffwa ær halden, giffwis honum heemloff bysatter wardh, ok akæranden böte thre markir til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, för thy at han eig fölghde kæro sinne. § 1. Nw kan then akæris annan tima ater koma, ok thridhia sin, ok bysatter wardha; letar eig then som akære ræt sin i them timanom, böte fore hwario sin thre mark til thræskiptis som för war sakt, ok haffwi aldre optare makt honum skuld at giffwa fore the samu sak ella bysættia lata. 0rkar han eig botum, gange till ærwudhes.
[RB 22] Nw kan then sami akæranden optare them fornæmpda manne skuld giffwa ok bysættia lata, tha wardha the kiffwande mællen siin, annar sigher sik bysættan haffwa waret fore samu skuld, ok annar sigher ney, ligge thet til therra manna han war bysatter mædh, hwat honum war skuld giffwet fore thet sama ella annat; sighia the fore thet sama, wari saklöös, ok akæranden böte thre mark til thræskiptis; ella ok sighia the fore annat, leti sin ræt mædh honum som tilbör. Ok æ hwar annan bysættia laater, tha skulu the twe han bysættia, therra vrskilnadh wita.
[RB 23] Nw kan thet hænda at landz man bysatter wardher fore giæld siin, ok faar eig borghan fore sik aff byamannum i stadhenum, borghe tha foghaten fore han, ok thet giældes aff godze hans æn thet rækker; hwat thet eig rækker, gange swa in til ærwudes fore thet, som fore annat giæld. § 1. Ær thet swa at han ær vtlænskær, ok haffwir eig thet han ma giælda mædh, tha wari i stadzens gömo ther til thet godzet komber æpter honum han ma siin giæld mædh giælda; ok tho giffwi fult fore kosten som han i hæptilsom forgiordhe; tho skal malsæghanden honum twa pæninga til födho faa hwarn dagh mæn han i fængilsom sitir. Forma han eig giæld siin lösa, gange swa han in til ærffwdis fore giæld som fore annat. Sama lagh wari vm byamæn, æn tholikt maal kan hænda therra mællen.
[RB 26] Engin witne magho ganga aff landeno ok i stadhin, ok eig aff stadhenum ok a landit, vtan man gripir til ledznær. § 1. Alle bolfaste mæn, som böndir ok andre tholike, æn the skælike æra, mogho witne ganga i stadhenum fore draap ok saar ok annur tholikin, æn the nær æra tha tholikt hænder. Um giæld ok thet tholiko til hörir, mogho the eller andre landzmæn engin witne ganga. Gæste warin hær vm i samu laghum som sakt ær.
[RB 27] Uæghfarande man maa then sama dagh edh ganga som han edh fæster, æn edhzfört ær. Ær han ridhande, han maa sin edh a sinum hæste göra ok lagh ganga, ok skipmæn i sinum skipum ok batum, eller i hampn som the liggia i, æn swa widherthorff ok eig annarledhis.
[RB 28] Fæstir then man edh eig boolfastir ær, tha sæti borghan fore sik ok edh sin; ær eig malsæghanden næær tha edher skal gangas, tha læti foghaten ok radhmæn then edh ganga som för ær sakt. Rymer han vndan som edhin fæste, ok falz at edhenum, tha böte then borghansman war thre marker som för ær sakt, ok swari fore sakinne. Kan han eig borghan faa, göris mædh honum som för sakt ær.
[RB 30] Hwar som liugher æro mandz aff manne eller quinno, böte siæxtighi marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, æn siæx godhra manna witne æru till; orkar han eig botum, wardhe slaghin til stupunna ok forswæri stadhin, ok kome aldrigh optaren i han vtan han wardhe halshuggin. Nw kan ther eig wara witne til, wæri sik mædh tolff mannum; falz han at edhenum, wari fallin til sakinna.
[RB 31] Hwilkin man annan kallar oqwædhins ordh, ok wardher til wnnin mædh twem mannum ghodhum ok skiælikum, böte tolff marker til thræskiptis som för ær sakt, eller wæri sik mædh siæx manna edhe; orkar han eig botum, sla sik fore munnin ok sæghi thet han löögh, ok wardhe slaghin widher stokkin ok ryme stadhin, ok kome aldrigh i han vtan malsæghanden bidher fore honum. Komber ok han i stadhin oloffwandis, wardhe hans rættir tholikin som för, ok æ swa opta han i stadhin komber. Loffwas honum i stadhenum wara, ok gör tholika gerning optaren, wardhe tha slaghin til stupunna ok ryme stadhin, ok kome aldrigh optare i stadhin mædh böön eller annarledhis, vtan han miste tungo sina. § 1. Thetta æra the ordh som swa skal fyri bötas: forwunnin thiuffwer, forwnnin moordhare, forwnnin liughare, forwnnin hærianson, forwnnin mordhbrænnare, forwnnin hunsiuioson, forwnnin thrææl vm han fræls ær; eller kalla godha kuno forwnna hoorkono, eller forwnna skökio, ella forwnna trulkonu, ella forwnna fordædho. § 2. Kallar ok annan man eller quinno eth aff thæssom fornæmpdhum nampnum, swa som hærianson, skökioson, thiufson, ok ær eig mædh thetta ordhit forwnnin, ok æra twe mæn til witna som för ær sakt, wari boot halffwo minne. Orkar han eig botum, tha skal han widher stukkin slaghin wardha, ok ey thæs hældher stadhin fly, vtan han wardher optare ther mædh funnin. Nw kan honum thet withas, wæri tha sik mædh siæx manna edhe, æn eig æru witne til.
[RB 32] Nw kan thet swa wara, at foghotin ok radhmæn næmpna byamæn vm stadhin ganga epti stadzsins ærindum, hwat thet ær hælst; wardher them nokot giort antiggia i ordhum ella gerningum, ligge alt i twæböte. § 1. Stadhsins swena ok foghatins æra eig höghre i ordhum æn the mæn engin stadhsins ærinde sökia ella ganga.
[RB 33] Stadhsins swena ok foghatins, hwilke thet hælst æra, skulu wara höwiske ok rætte i allom stadhsins ærindom ok foghatins, widher byamæn fatika ok rika, landzmæn ok gæste, nat ok dagh i allom sinum gerningum, engum sit aff taka mædh wald, eller nokrom misfyrma antiggia i ordhum ella gerningum. Findz annarledhis, ok wardha the brutlike, ok æra ful witne til, tha skulu the siin brut bætra som andre mæn, badhe i ordhum ok gerningum, ok enga nadhe mædh them göras; ok rætte foghatin mædh radhmannum iwir foghatans swena, ok radhmænnene mædh foghatenum iwir stadhsins swena, iwir all the brut som kunno hænda i stadhenum a thera wæghna, ella ther til kæro koma.
[RB 34] I hwilken stadh vtlænske gæste koma, tha skulu the ther siin wapn nidher læggia, ok eig them nær sik haffwa mæn the i stadhenum æra antiggia dagh eller nat, lönlika ella opinbarlika, swa som swærdh, stekamæz, rytingæ, baslara, eller hwat wapnum thet hælst æra, vtan rætta matkniwa; vtan the haffwin fegdt a sik, tha skulu the foghotins ok radhmanna orloff ther til haffwa, ok the skulu wita huru thet maa wara. Hwar annarledhis gör, swa opta han wardher fangin ther mædh, haffwi forgiort wapnum som han ther nær sik haffwer, ok siæx markir til twæskiptis konungenum ok stadhenum; orkar han eig botum, gange til ærwdhis. § 1. 0k i hwarium stadh inrikis mogho eig byamæn wapn bæra som nw ær saght, ok widher samu boot, vtan han haffwir eghit arff i stadhenum, ella orkar til XL marka rörelikt godz, hwat the æra idhkelika i stadhenum ella eig. § 2. Far ok byaman aff enum stadh ok til annan, ærande ellir köpinskat sin driffwande, tha han ther komber wari samu lagh vm han som vm annan byaman thær bygger. § 3. Hoffmæn skulu idhkelika ærande fara, badhe konungx ok siin, til köpstadz, til en ok annan aff ok til, ok hwart thera ærande liggia; fore thy magho the eig wapn siin mista i stadhenum eller hwar thet ær. § 4. Böndher ok the mæn odædhis drængia æro, eller legho drængia, the magho engin wapn bæra i stadhenum, widhir boot som för ær sakt.
[RB 35] Fore all brut magho byamæn ok gæste i stadhenum borghan sætia, vtan thet gaar a liiff, ok wardher widher færska gærningh takin, ok fore all brut i stadhsins gömo sætias, vtan han brutliken wardher widh konungh ella konungx raadh, eller forsmaar konungx æmbuzmans budh thet han honum a konungx wæghna göra biudher ok skææl til æra; tha ma konungx foghote radha, mædh radhmanna radhe, hwat han wil han i torn læggia ellis i stadhsins gömo.
[EB 16] Nw ledher man annan til stok ella annarstadz, huggir aff honum ena hand mædh wald, en foot, eller stingir vt ögha, skær aff annat öra, skap ella næsa, ok wardher fangen widher færska gærning, giffwi lim fore lim, æn til æru siæx manna witne, ella wæri sik mædh tolff manna edhe. Nw kan han vntkoma, tha laghwinnes ther til æpter thy nu sakt ær. § 1. Nw vm malsæghandin wil widh botum taka, böte fore hwart eet XL markir, malsæghandanum tiughu marker, konungenum ok stadhenum tiughu marker, ok ær eig brutit edzörit. Miste man tw aff thæssom, böte fult edzörit, ok andra boot eig, ella miste liiff sit. Sama lagh wari vm tungo ok skap. § 2. Nw kan thetta i kiiffwe til koma, ok æra til twæggia manna witne, böte tha fore hwart eet tiughu marker malsæghandanum, ok konungenum ok stadhenum tiughu marker, ella wæri sik mædh siæx manna edhe. Orkar han eig botum, giffwi lim fore lim; ok swa wari i allum affhoggom. Skær ok han skap eller tungo aff manne, böte LXXX. marker, malsæghandanum XL marker, ok konungenum ok stadhenum XL. marker, æn malsæghanden wil widh botum taka, ella giffwi lim fore lim. Faar han ther aff dödh sin, böte epter thy i saramalum skils.
[EB 23] Hwilkin som röffwar aff andrum i stadhenum til ens öris wærdhe, eller a sudhramalme eller nodhramalme, ella innan stadz mark, æpter thet i wardh ær ringht, ok wardher bar a taken mædh siæx manna witnum, miste huwt sit, ok gange engen lössn fore i thæsso male. Nw kan eig wara witne til, ligge thet til tolff manna; wæria the han, wari wardher; fælla the han, tha skal han hals hoggas. § 1. Röffwar nokor til en öre a almanna gatu vm siælffwan daghin, ok æra til twæggia manna witne, böte tiughu marker til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum, ella wæri sik mædh siæx manna edhe. Orkar han eig botum miste hand sina. § 2. Röffwar man til halff marka wærdhe vm daghin, ok æru witne til som for ær sakt, gange liiff hans fore, ok kome engum botum widher. § 3. Röffwar man a almænningx torghe örtugha wærdhe, böte IX. marker til thræskiptis, æn til æru twæggia manna witne, ella wæri sik mædh siæx manna edhe. Orkar han eig botum, wardhe slaghin widhir stokkin, vtan malsæghanden bidher fore honum.
[EB 26] Hwilken man som gör nokot thet nw ær sakt antiggia i heemfridh, kirkiufridhi, hemelikhws fridhi, bastuffw fridhi ella nokot aff thöm förra sagdh æru eller vrskild, dræper, hogger eller stingher, gör blodhwite, slaar skeno, ella hwat thet ær, thet skal alt bötas som vrskils i drapmala balkenum ella saramala balkenum, ok sidhan böte edzörit, malsæghandenum LX marker, konungenum LX. marker ok stadhenum XL marker, ok han skal eig rikit ryma, ok eig hans godz skyfflas. Orkar han eig botum, wardhe halshoggin. 0rkar han eig botum som til XL. marka sak fælder ær i thæssum balkenum, tha skal han mista höghra hand sina.
[EB 27] J areno epter gudz byrdh thrættan hundhrada siw ok fæmtighi, vm sancte katerine dagh, stadde ok stadgadhe then ærlike konung Erik magnusson ok alt rikessens radh i stokholme, at then man som gör flok ok sampnadh a foghaten, borghamæstara ok radhmæn, ella ok a en therra, innan stadh ella vtan, miste liffwet, æn tho at eig komber gerning i, drap, saar, blodwite, blanadher, klædhariff ella husbrut, æn til æra siæx manna witne, ella wæri sik mædh tolff manna edhe. § 1. Gör han drap, saar, blodwite, blanadh, klædheriff ella husbrut, miste liiff ok godz; konungen taki godzet ok malsæghanden liffwit, æn til æru siex manna witne, ella wæri sik mædh tolff manna edhe; ok alle the mædh æru i flokkenum ella sampnadhenum mædh samu wilia, stande sama ræt; ok iwi alla the them hysa, hæghna ella wæria, skal ganga konungx hæmpdh ok wredhe.
[DB Vl 1] Nw dræper man annan vtan thrang, ok wardher fangen a færske gærning, giiffui liiff fore liiff, ok komi engum botum widher; ok æ hurw mange the saman æru i fluk ok farnöte tha drap görs, standen alle en ræt. § 1. Ær han thrængder a liiffs nödh, tha miste eig liff, vtan böte LXXX marker epter foghatans ok radhmanna nadhum; the LXXX marker gange til thræskiptis malsæghandenum, konungenum ok stadhenum. § 2. Kan thet swa wara, at man dræper annan ok kan vndan fly, ok wardher eig bar a taken; böte malsæghandenum LX marker, ok konungenum XXX marker, ok stadhenum XXX marker, ok ryme siæx wikur i kloster ella kirkiur ok eig annarstadz, ok sidhan komi in i stadhen ok biudhe böter, ok haffui malsæghanden enkte wald a han at hæmpnas. Wil han eig widher botum taka, læggis hans deel i taka hænder, ok konungx fridher lyses a han; ok stander thet dagh ok aar, taki thet konungx foghati fore fluta fæ.
[DB Vl 12] Uardher kona dræpen the mædh barne ær i hænna liiffue, tha bötes hon ater mædh twæböte. Aff them botum, ther fore konu drap bötas som ær twægilt, ther taki quinnonna arffua alt halft ok konungen ok stadhin halfft, ok XX marker fore barnit ok thet taki quinnonna arffwa enskylt, æn til æru siæx manna witne, ok twæggia godhra quinno som witne skulu bæra at thet barn war qwikt i hænna liiffue; æra eig the til, tha wæri sik mædh siæx manna edhe aff barnsins wæghna.
[DB Vd 8] Nw falla hws a man ella annur handa wærke manna, ok faar bana aff, wari boot tolff marker ok edher som för ær sakt; orkar han eig botum, wari lagh som för ær sakt. Wardhr honum thet budhit som thet aa at bætra, ok dagher fore laghdir, ok timadhe epter daghen, wari tha drap i wilia wærkum ok botum; ok swa wari i allo andro thet manne wardher budhit bætra, ok gör thet eig. § 1. Nw byggia mæn hws ella annat tholikt, ok the som byggia eller annat ærffwdhi ther til göra, lata sik slippa aff handum timber, steen, fiolar eller hwat thet ær, ok man faar ther bana aff, böte tolff marker, ok edh sin som för ær sakt. 0rkar han eig botum, wari lagh som för ær sakt. Nw kunno nokre ankoste brista, the bondin them fik til bygning sinne, i thy man bana fik, böte tha bondin som byggia leet, ok eig then som a hiolt.
[DB Vd 10] Nw kan offwermaghi minna æn XV ara dræpa mædh wilia, böte XL marker, malsæghandenum halfft ok halfft konungenum ok stadhenum. 0rkar han eig botum.
[DB Vd 11] Dræpir offwermaghi man mædh wadha, böte XII. marker. Kan ok offwermaghi minna æn siu ara dræpa man, hwat thet ær wadhe ella wili, böte atta marker.
[SB Vl 1] Um nokor wil annan til sara binda, tha skal han thet winum ok frændum kunnokt göra ok radhmannum, ok them then man wisa som honum then skadhan giordhe, ok eig wita thet andrum; witis thet andrum, ok eig them skadhan giordhe, stande i sama wadha. § 1. Framledhis mærkiande, at gör man drap, ella nokot aff them sakum hær skulu vptælias, mællom pinkinxdagha ok warfrw dagh then förra, ella vm iull ok pascha, ella swa længe then fridher lyses, ella swa længe konunger i stadhenum ær, ligge alt i tweböte. § 2. Gör man ok nokra gærning, hogger, slaar, stinger, ok wardher eig bar a taken, vtan rymer til klosters ella kirkiu, ok komber in i stadhen tha siæx wiku æru vm lidhna, æn han kan sik eig för mædh malsæghandanum forlika, ok biudher fulla böter malsæghandenum, konungenum ok stadhenum, tha skulu bötir hans takas ok honum fridher lysas, ok malsæghandans lutir i taka hænder sætias æn han wil eig widher botum taka. Stander thet dagh ok aar, tha taki thet konungx foghate fore fluta fæ.
[SB Vl 5] Hwar som lidh hogger aff fingrum eller tææm, böte siæx marker til thræskiptis, ok thre marker fore lyte enkanlika malsæghandenum, æn twæggia manna witne æra til, eller wæri sik mædh siæx mannum.
[SB Vl 6] Hogger man hand aff manne eller foot, swa at han wardher lytter aff, æn tho at han thorff eig stylto widher, böte nio marker til thræskiptis ok thre marker fore lytit, æn witne æra til, eller wæri sik som för war sakt. § 1. Wardha ok finger hoggin, swa at the krumpna in a loffwa, eller wardher lidhstarkt, wari sama boot. Wardher man hoggin i hand, swa at han giter eig mathburghit sik, eller i foot, swa at han giter eig gangit vtan stylto, böte XVIII. marker til thræskiptis ok siæx marker fore lytit, æn til æra twæggia manna witne, ella wæri sik mædh siæx mannum.
[SB Vl 9] Nw wardher man huggen kötsaar eller slaghin bla ella blodhugher, som eig komber fulsære i, eller slaghen fulla skeno, at ey komber beenlösning i, wardher witnadher til mædh twem mannum, böte tolff marker til thræskiptis, ella wæri sik mædh siax mannum. Um wiikbeen wari sama lagh, vtan armber bæres ther aff i fætlvm. Thet skulu godhe mæn sea hwat thet ær fulsære eller eig. § 1. Wardher man ok til blodz slagin ella huggen i huwdh, at eig komber i ænlite, ær lytet swa at thet hyl badhe hatter ok huwa, böte tolff marker til thræskiptis æn til æru twæggia manna witne, eller wæri sik som för ær sakt.
[SB Vl 10] Nw kan man wardha huggen ella hambladher, swa at han ær eig föör til radzstuw koma sik at kæra, tha skal foghaten, borghamæstara ok radhmæn fyura mæn næmpna hans saar at se ok pröffwa, swa som the wilia thet mædh sinum edhe halda, ok foghaten, borghamæstara ok radhmæn taki ther böter æpter.
[SB Vl 11] Hwilken som fiura framtænder slaar v manne owan ella nidhan, böte fore hwaria therra thre marker fore lytet saradhulenum, ok nio marker til threskiptis fore saramalit malsæghandanum, konungenum ok stadhenum; ok fore hwaria andra tan böte nio marker fore saramalet til thræskiptis malsæghandenum, konungenum ok stadhenum, ok enkte fore lytet.
[SB Vl 12] Hwar som annan slaar pust ella dragher i haar, böte siæx marker til thræskiptis. Dragher han swærdh, böte siæx marker til thræskiptis æn ther æru witne til. Orkar han eig botum, gange ginom hand hans. Gör han ther saar mædher, böte æpter saramalum; vtan fore pust ok hardragh, wardhe slaghen widher stokken.
[SB Vl 13] Nw kastar nokor i gardh annars mædh wredz hænde steen ella stang ella annat nokot, ok kom skilnadher eig för therra mællen, ok taker tho engin, böte tolff marker til thræskiptis. Koma ther saramaal i, wari tha boot halffwo störra æn annur boot.
[SB Vl 14] Kastar man annan vt aff norrabro ella sudhra vt i strömen mædh wredz hænde, böte XL. marker; ganger liiffs wadhe a, ok wardher mædh witnum tilbunden ok bar a taken, gange liiff fore liiff. Komber han vndan ok biudher sidhan böter, böte æpter drapum vm malsæghanden wil widher botum taka. Skiuter ok annar annan vt aff bodha bro ella gardz bro mædh wredz hænde, böte tiughu marker; komber liiffs wadhe i, wari boot som för ær sakt. Ok thæssa XL marker ok tiughu marker skulu ganga til thræskiptis malsæghandanum, konungenum ok stadhenum. Nw orkar han eig botum.
[SB Vl 17] Slaar man sit eghit hion til godhra thinga ok dyghd, ok komber eig saarnadher i, eller wardher blaa ella blodhugher, wari ogilt. Komber saramaal i, blodhwite ella blanadher, böte æpter thy sarin æra.
[SB Vl 18] Alt thet foghatenum, borghamæstarum, radhmannum ok stadzins scriwara görs i drapum ella saramalum, wari alt i twæböte. § 1. The mæn som foghatin ella radhmæn vm byyn sænda epter stadzins ærandum, thet som them görs, ligge i sama botum. Vm husins swena ok stadzins wari samu lagh.
[SB Vl 20] All affhog ther qwinno görs mædh wilia ok wredz hænde, bötis swa som manne giort ware, vtan spini kunne aff hoggas; hogs han aff, tha ligge i twæböte som tunga eller skap ware. Hoggas the aff badhe innan eno hogge, bötis eig mera æn fore en. Hoggas the aff at andro hogge, böte tha fore badha som edzörit ware. Orkar han eig botum, gange liiff hans fore, swa som tunga ella skap ware. § 1. Nw skær man aff spina mædh wilia ella wredz wærkum ok staddo radhe, gange tha liiff hans fore ok enga bötir. Wardher han eig fangadher ella witnadher til, nyte lagh samu som för war sakt vm tungo ella skap. Wardher ok qwinno spini læstir ok eig aff hoggin, böte tha ther fore XL. marker. Ok aff allum thæssum botum taki halfft malsæghanden ok halft konungen ok stadhen.
[SB Vl 21] Uardha lukka badhe aff mö skurne, bötis ther fore tiughu marker; wardher annar, böte X marker, ok halffuo minna fore qwinno lukka; ok taki malsæghanden en thridhiung, ok thet andra konungen ok stadhin. Thetta skal bötas epter twæggia manna witnum, ella wærias mædh siæx manna edhe. 0rkar han eig botum. § 1. Framledhis mærkiande, at hwilken man andrum gör saar som eig komber affhog i, ok orkar eig botum, gange hand hans fore, vtan malsæghanden bidher fore honum, ok haffwer eig tholika gærning förra giort; ok gyri tho fult konungenum ok stadhenum, epter thy the wilia mædh honum göra ok han kan thera nadhe ffaa.
[SB Vd 8] Hwilken man som wadha edh skal ga fore saar störra ella smærra, ella fore lyte, gange siæx manna edh ok wari laghwarder, ok böte boot som för ær sakt. Fældz han at edhenum ok orkar ekke botum, ella fyller edhin ok orkar eig botum.
[TjB 1] Uardher thiuffnadher nokrom i handom taken som a liiff ganger, ok giter eig aff handom sik leet, stande thiuffs ræt. Ledher ok han til annars ok han widherkænnis som til ledhis, stande tha han tiuffs ræt, ella ledhe aff handum sik. § 1. Nw wil han eig kænnas, vtan dyl ok sigher sik eig thet haffua saalt, vtan hin binde in til hans mædh witnum, böte tha XL marker til thræskiptis, ok eig liiff hans fore gange. § 2. Thy skal then som köper howat ella klöwat, gul giort ella silffwer, ella andra gerning, wapn, skurin klædhe ok annat tholiket, mædh fullum witnum köpa, ok witi thet laghlika köpt vm thet klandas. Nw orkar han eig botum tiuffnadher til ledhis.
[TjB 2] Kan then man mædh thiuffnade gripin wardha som konu ok barn ella widherlægx man haffwer, tha skal eig therra liiff fore ganga, vm swa stoor thiuffnadher ær, vtan thet kan finnas i heme therra, ok the haffwa thet nöt mædh honum ok mædh honum i radhe waret. Nw kan them thet witas, ok i heme therra randzsakas, ok findz eig mædh them, waren laghwardh. § 1. Engen ma ok andrum thiuffnadh wita ella tilbinda, vtan han wardher bar a taken, eller i heme hans taket. Engin ma ok annars manz hws randzsaka, vtan han wædhiar in til hans mædh XL. markum, vtan thet se mædh foghatans ok radhmanna orloffwe. Withes thet honum ok ær ey bar ataken, ella randzsaka the hws hans vtan som sakt ær, böte XL marker malsæghandenum ok thiughu marker konungenum ok stadhenum. Nw orkar han eig botum, wari rætter hans epter thy han honum thiuffnadh witte.
[TjB 3] Hwilken man fore thiuffnadh eig haffwer för warit gripin, faar han stiæla, fore minna ma han eig hængia æn fore ena mark ella marka wærdhe, vtan han stiæl aff kirkio ella badhstuw ella husbonda sinum, tha hænge fore ena halffwa mark; ok then som i kirkio stiæl, ella gör andra onda gerninga i hænne, haffui ther engin fridh, wardher han bar a taken. § 1. Fore halff mark skal thiufwer til stupo slaas ok badhin öron mista, fore thre öra hudh mista ok eet öra, före twa öra hudh mista, ok alle skulu stadhen flya; koma the ater i stadhin ella stadz mark, miste liiff sit. § 2. Vm kono wari samu lagh, vtan hon skal qwik i iordh græwas för swa mykit man hængia skal.
[TjB 4] Nw kan kona mædh barne wara som stiæl, ær thet swa stoor thiuffnadher som för ær sakt at hon liiff skal mista, tha skal hon i stadzens iærn sætias, ok hona skal födha then henne skuld gaff til barn föt ær, ok sidhan göris rætter hænna.
[TjB 5] Kan stadzens swen thiuffwe ella andrum fanga slæppa v iærnum, stande sama ræt han skulde staa.
[TjB 10] Giffwer man andrum skuld fore boos drææt, ok findz mædh honum ella i husum ther honum skuld fore gaffs, stande tiuffs ræt; findz eig, wæri sik mædh tolff mannum, ok hin stande sama ræt, eller böte XL marker, halfft malsæghandenum ok halfft konungenum ok stadhenum.
[TjB 19] Hwilken annars timber bort taker, swasom fiölar, thilde, widh, ella hwat thet ær, mædh witnum ella vtan witne, vtan æghandens loff, böte fore eet stykke ena mark til thræskiptis, ok swa fore annat ok thridhia, æn til æra twæggia manna witne, ella wæri sik mædh siælffsins edhe; taker han mera, böte tolff marker til thræskiptis ok wari vrthiuffwa, ella wæri sik mædh siæx manna edhe. Fælz han at edhenum ok orkar eig botum, wardhi slaghin widher stokken. Sama lagh wari vm then thet andrum witer. § 1. Framledhis mærkiande, at aff allom siæx marka botum ok træggia marka, taki en thridiung malsæghanden, ok en konungen ok en stadhen; ok wæri sik fore siæx marka sak, æn eig æra witne til, mædh siæx manna edhe, ok fore thriggia marka sak mædh triggia manna edhe; fælz han at edhenum ok orkar eig botum, wardhi slaghin widh stokken. Sama lagh wari vm malsæghandan, æn han orkar eig widher binda ok orkar eig botum.
[DbB] Hwar som dobblar ower ena mark, böte thre marker til thræskiptis, swa then som tappadhe som then som wan, æn til æru twæggia manna witne, ella wæri sik sialfwir thridhi. Orkar hwarghen therra botum, wardhi slaghen widher stokken, ok aat thriddhia sinne flye stadhen. § 1. Engen ma ok dobbla widher then eig ær sin eghin malsman ok haffwer sit eghit godz, ella haffwer thet han ma dobbla mædher, vtan han böte XL marker til thræskiptis, ok thet ater mædh som han wan aff honum. Orkar han eig botum, wardhi slaghen widher stokken ok flye stadhen. Komber han sidhan ater i stadhen, vtan foghatans ok radhmanna orloff, miste hand sina; ok mædh them sik later til dobbel ok ær eig siælffwir sin forman, göri radhet mædh honum hwat them thykker likt wara. § 2. Dobblar nokor sina widherlæghning bort, taki then ater hona a aff them hona wan, ok han som fordobbladhe gange til ærwdhes fore konungenum ok stadhenum, vtan han nadher ffa; ok then thet wan andrum tilhördhe, böte tolff marker konungenum ok stadhenum. Orkar han eig botum, wardhi rætter hans som för ær sakt. § 3. Hwar som dobblar epter thet i wardh ær ringht, böte thre marker konungenum ok stadhenum til twæskiptis.


21050 ord