Magnus Erikssons Landslag

enligt AM 51

Läs om texten

Texten är inskriven efter Schlyters utgåva, SSGL 10. Ändringar i handskriften har markerats så att det som en gång stått i handskriften satts inom klammer, {}, medan resultatet av ändringar och tillägg satts inom hakparenteser, []. Även Schlyters inbytningar har satts inom hakparenteser.
Lars-Olof Delsing vid institutionen för nordiska språk har ansvarat för att texten överförts till maskinläsbar form. Han har också skirivt in konungabalken. Merparten av texten är inskriven av Katarina Lundin, vid samma institution. Merparten av inskrivningen har bekostats av anslag från Lunds universitet. Texten är korekturläst en gång. Utgåvans sidnumrering framgår inte i maskintexten.

 


CODEX IURIS COMMUNIS SUECIAE MAGNÆANUS
-KONUNG MAGNUS ERIKSSONS LANDSLAG

[Hær byrias tabula af kununx balkenum.]

I Um suerikis kunungx rike, huilkit i sik hauer siu biskops döme ok nio laghmanz döme.
II Iuir alt suerike agher ei kunungxlik krona ok ei kununger vara vtan een.
III Ei ma kununger minzka kronunna ræt for aßrum kununge.
IIII Nu ær til kunungx rikit i suerike kununger væliande ok ei æruande.
V Þesse æru kunungx eßæ, först æt han skal ælska guß ok ße hælgho kirkio, ok agher eeß sin suæria a bok ok hælgho doma.
VI Huru laghmæn ok landzmæn agha kununge eeß ganga.
VII Huru kununger agher erikx gatu {si} [sina rißa].
VIII Nu agher kununger i vpsalum wighias ok kronas.
IX Huru kununger agher {ræt sin} [raß sit] sætia.
X Nu vil kununger a gifto ganga.
XI Nu huru frælsis mæn agha kununge ßiæna mæß wapnum ok hæstum, ok huar wapnasyn skal hauas.
XII Nu æn frælsis man ællis ok ær ei sialuer för.
XIII Nu æn frælsis man vrkar ei længer vndi frælse bliua.
XIIII Nu vm flære æru saman vm disk ok duuk.
XV Nu huilkin tima vapnasyn skal skußas [i huario lanzskapi, ok]
{XVI Nu} huat makt ße haua sum hona skulu skußa.
{XVII&c} [XVI] Nu æn nakar löne sik vndan kronunna ßiænist.
XVII Nu æn nakar ryme vndan kunungx baneer.
XVIII Nu æn nakar varßer fangin i kunungx ßiænist.
XIX Um frælsis manz örs dö för æn vapnasyn hafs.
XX Um frælsis man hauer barn æfter sik.
XXI Um frælsis man dö ok husfru hans ær æfter.
XXII Nu huilkum lundum biskopa riddara ok suena ægha til kunungx rißa ælla annar staß.
XXIII Nu huru tauerne agho {a} wara ok tauernere.
XXIIII Nu {hua} [huar] sum taker meß walz varkum af aßrum.
XXV Nu huar sum giuer malsæghandæ ræt fra sik.
XXVI Nu æn frælsis man ælla kona gör suiklika iorßaskipte.
XXVII Nu huar sum gör gerning a ßen sum kununger hauer i sin friß takit.
XXIII Huilkin sum bryter kunungx dom ællæ hans vmbizmanz.
XXIX Nu æn nakar kærir a annan vm gæld.
XXX Huat sak han hauer sum bærsar i kunungx parkum.
XXXI Nu agha tolf vita huat sum bryz mote kunungx balkenum.
XXXII Um valdgæstninga.
{XXXIIII Um kunungx vt skylder}
XXXIII Huar sum kunungx domber bryz, ßa agher kunungx næmd vita ok vt taka kunungx ræt ok malsæghanda ok hæraz.


Her byrias kununga balkrin.

I
Eet kunungx rike sum hætir suærike hauer i sik siu biskops döme ok nio laghmanz döme meß landæmærum ßera. Första ær ærkebiskops dömit i vpsalum sum hauer i sik eet laghmanz döme iuir alt vpland. Annat ær lynköpungx biskops döme, sum hauer i sik tu laghmanz döme, östergötland ok öland. Þrißia ær skara biskops döme, sum hauer i sik tu laghmanz döme, væstragötland ok værmeland. Fiærßa ær strængianæs biskops döme, sum hauer i sik tu laghmanz döme, sußermanna land ok nærike. Fæmta ær væstræarus biskops döme, sum hauer i sik {tu} [eet] laghmanz döme, væstmanna land ok dala. Siætta ær væxio biskops döme, sum hauer i sik tio hæræz {laghmanna} [laghmanz] döme. Siunda ær abo biskops döme.

II
Juir alt suerike agher ei kunungx krona ællæ kununger vara vtan en; han agher styra ok raßa landum ok vpsala ößum, kronunna goz ok allum kunungxlikum ingeldum, eensak sina haua, dulgha drap ok dana arf ok al saköris brut siin iuir alt suerike, sum lagh ok rætter ær.

III
Ei ma kununger minzka kronunna ræt for aßrum kununge; gör ßet nakar, haui ßa ßen kununger vald æfter komber ßæt meß ræt ater taka {en} [æn] han giter. §.1. Alle ok ße i hans rike byggia ok boa æghæ honum {ßiæno} [lyßno] halda, buß hans standæ ok til ßiænisto vara, særlika {i} [a] landæmære land at væria ok ei ytermeer meß hærfærß vtan goßuilia ßera til faghnum.

IIII
Nu ær til kunungx rikit suerike kununger væliande ok ey æruande, æn ße kunung mist haua, ßessum lundum, æt fornæmde laghmæn, huar af laghsaghu sinne, skal, meß samßykkio aldra ßera i laghsaghu boande æru, tolf mæn taka, vitra ok snialla, meß ßem {af} [a] næmdum daghi ok timelika til moroßingx koma kunung æt {valia} [vælia]. Försto röst agher laghmannin af vplandum haua, ok ße meß honum næmde æru, han til kunungx döma; ßær næst huar laghmaßer æfte aßrum, sußermanna, ösgöta, tij heræß, vesgöta, nærikis ok vestmanna; ße agha han til krono ok kunungx döma, landum raßa ok rike styra, lagh styrkia ok friß halda, ßa ær han dömder til vpsala ößa. §.1. Huilikin en af inrikis föddum, ok hælzt af kunungæ sunum æn ße til æru, {Huilikin} af allum ßessum laghmanna röstum, ællæ ok flestum laghmannum til næmdum, varßer til kunungx takin, skulu fornæmde laghmæn han til kunungx dömæ.

V
Nu a sama dagh ok staß agher kununger allum inrikis boandum tryggia {eße} [eßa] sina giua. §.1. Förste articulus ær ßet, æt han skal {alska} [ælska] guß ok ße hælgho kirkio ok ræt henna styrkia, oskaddum allum kunungxlikum ræt, kronunna ok alz suerikis almogha. §.2. Annar articulus ær ßæt, æt han skal alla rætuiso ok sannind styrkia, ælska ok göma, ok alla vranguiso ok osannind ok allan oræt nißer ßrykkia, baße meß ræt ok kunungxliko valde sino. §.3. Þrißi articulus ær ßet, æt han skal trygger ok troin vara allum almogha sinum, sua æt han skal ængin fatökan ællæ rikan nakarum lundum fordarua {af} [a] liif ællæ limi, vtan han se laghlika forwnnin sum lagh sighia ok rikisins rætter; ei skal han ok nakor goz nakraleßis af honum taka, vtan æfter laghum ok lagha domum sum för ær sakt. §.4. Fiarße æt [han] rike sino suerike skal styra ok raßa meß inlænzskum mannum ok ei vtlænskum, æfter ßy sum gamul lagh ok rikisins ræter hauer af alder varit; ok [ei] ma vtlænzskar man i raß hans takas, ei husum ællæ landum raßa, ok ei vpsala ößum ællæ sua gamul kronunna goz, æt ængin minnis ællæ af sanne saghu veet huru ßet först vndir hona kom. §.5. Femte æt kununger agher göma huus ok land meß arlikum ingeldum sinum, ok landamæær ßera væria æfter makt sinne, sua æt ænkte af ßessum fornæmdum minzskis for ßem kununge sum æfter komber, ßy æt han agher vald ßet meß ræt ater taka, for ßy at ællæs worße skyt kunungx döme greua döme ællæ minna. §.6. Siætte æt kununger agher liua viß vpsala ößa, kronunna goz ok arlika lagha vtskylder af landum sinum, ok ængin nyan ßunga ællæ alægn a land sit læggia vtan meß sua forskælum: först æt vt lænzsker hær kristin ællæ hæßin vilia land hans hæria, ællæ nakar in lændis sæter sik amot kronunne, ok kununger giter sik ei annor lundum vart, ællæ ok kununger skal kronas ællæ erix gatu sina rißa, ælla barn sit son ællæ dottor gifta, ællæ ok kununger ßorf vißer huus siin ællæ vpsala ößa byggia; i ßolikum fallum skal biskoper i laghsaghu huarre ok siæx af hofmannum ok siæx af almoghanum ßet mællan siin væghæ, huat hiælp almoghin skal ællæ ma göra kununge sinum. §.7. Siunde articulus ær ßet, æt kununger skal kirkium, klærkum ok klostrum, riddarum ok suenum ok huars {herra} [ßera] goz ok hionum, alt gamalt frelse, oskaddum kronunna ræt halda, ok al gamul suerikis lagh, ßeem sum almoghin hauer meß goßuilia ok samßykkio vißer takit ok staßfæst [æru] af kunungum for varandum ok kunungxliko valde ßera, halda ok styrkia ok væria, sua æt ængin olagh gangin iui ræt lagh; særlika æt ængin vtlænzskær rættær dræghis in i rikit, almoghanum til lagh ok ræt, ængin ok ßön lagh giuis almoghanum vtan ia ok goß uilia ßera. Han skal ok almogha sin allan frißa ok frælsa, særlika ßen spaka sum meß spækt ok laghum vil liua, sua firi ostyrlikum ok vrangum inlanzskum sum for vt lænzskum særlika i aminnilse haua ok halda [ok styrkia] kirkio friß, ßingx friß, {ok} quinno friß ok heemfriß. Alder frißer ökis ok ofrißer forgangis æfter ßy sum kununger ær til. §.8. Nu agher kununger eeß sin suæria a bok ok helghodoma i hand sinne halda, ok sua sighia: sua bißer iak mik guß hullan baße til [lif] ok siæl, sancta maria ok sanctæ erik kunung ok al hælghon ok ße helghodomæ iak a halder, æt iæk skal allæ vptalda ok fornemda articulos halda ok styrkia æfter kunnist ok bæzsto samuiti mino. Ok agher kununger meß vphaldne hand sinne gußi ok almoghæ sinum a tryggiæ tro loua {eet} [eß] sin at halda vißer allan almogha sin vngan ok {gamban} [gamblan], viß oföddan ok föddan, viß {okæren} [okæran] sum kæran, vißer frauarande {ok} [sum] næruarande sum kunungx eeß hörßo, ok i ængo bryta, vtan hælder ökia meß allo goßo ok {styrkia} [særlika] meß kunungxlikum kærlek sinum. Guz kærleker se meß kununge varum ok almogha hans. §.9. Þaghar han ær af laghmannum ok landzmannum sua valder ok til kunungx {domder} [dömder], ok hauer eßa sina gangit sum för ær sakt, ßa ær han laghliker kununger iuir alt suerike. Sißan ma han læn giua, rike sino styra ok allo ßy för ær sakt, ßer til i rike sino af gußi höxstan dom haua iuir alla domara ok sua almoghans kæromaal, æpter laghum ællæ æfter vt leta fulla sannind, huat han hælder vil.

VI
Nu agher laghmaßer af vplandum, ok huar af laghsaghu sinne, ok alder almoghe meß ßem næruarande ßa kununger takx, ßessa eßa gangæ. §.1. Förste æt alder almoghe i suerike boande skal han for kunung haua, vald hans ok allan kunungxlikan ræt styrkia. §.2. Annar at vi skulum honum rætta lyßno halda ok buß hans fulkumna, i allo ßy suarlikit ær baße for gußi ok mannum, honum æt biußa ok os æt göra, allum ræt haldnum hans ok varum. §.3. Þrißi æt vi æghum honum trone vara ok hulle ßiænisto mæn, særlikæ {i} [meß] hærfærß til landamæris, rike ok land meß honum æt væria. §.4. Fiærße æt almoghe, sum af {alde} [alder] varit hauer ok æn ær skatskyldugher, agher ok skal allæ arlika [ok lagha] vtskylder sina {ok lagha} kununge sinum giua ok vtgöra meß goßuilia vtan allæ ßryzsko, hona æt flytia ok föra æpter {kunugx} [kunungx] vilia ok sialfra ßera ræt. §.5. Sißan skal laghmaßer ok alder almoghe {eße} [eßa] ßera suæria a bok ok helghodoma; ßa agher laghmaßer hand sina a halda, bißiandi sik ok allum almoghanum sua guß hullan baßi til lif ok siæl, {iumfra} [iumfru] sancta maria, sanctæ erik kunung ok all helghon ok helghodoma ße han vp a halder, æt ße skulu allæ förra vptalda articulos viß kunung sin halda ok styrkia æpter bæzsta samuiti ßera, ok meß vphaldnum handum gußi ok kunungi sinum a tryggia tro loua eßa ßera æt halda; ok meß ßessum eßum ok trolouan, sum laghman ok almoghe hauer svorit ok louat kununge sinum, binz baße vnger ok gamall, ofödder ok födder, okær {ok ker} [som kær], frauarande som ße ßær varo ok eßa suoro ok tro louaßo.

VII.
Nu agher kununger erikx gatu sina rißa, ok lanzmæn agha honum fölghia ok gisla sætia, ße {honum fölghia} [han felogher] ok siker ær a, ok eßa æt suæria, ßessa sum förra æru saghße; ok agher kununger i lande ok laghsaghu huarre loua ok iætta æt han skal ßem alla eßa sina [halda] sum han suor i vpsalum, ßa han först til kunungx tokx. §.1. Nu agher han rætsylis vm land sit rißa; ßa agha ße i vplanda laghsaghu boande æru fölghia honum iuir laghsaghu ßera til strængianæs; ßær agha sußer mæn vißer taka ok honum meß gruß ok giislum möta, ok fölghia honum til suintuna; ßær skulu ösgöta honum meß sinum gislum möta, ok fölghia ginum land sit til mißian [skogh] a holauiß; ßær skulu smalænningia honum möta, ok fölghia honum til iunabæk; ßær agha honum vest göta meß gruß ok gislum möta, ok honum fölghia til {ramundaboßa} [romundaboßa]; ßær agha honum möta nærikia, ok fölghia honum ginum land sit til vp hughæ bro; ßær skulu honum væstmæn möta meß gruß ok friß ok fölghia honum til {oßstens} [östens] bro; ßær skulu honum vplænningia möta ok fölghia honum til vpsala. §.2. Þa ær ßen kununger laghlika til landz ok rikis kumin, ok erikx gatu sina rißit {var} [hauer]; valder sum lagh sighia, ok meß eßum ok orßum, landum ok landzmannum sinum, giort alt ßet [han] ßem ok ße honum agha æt göra.

VIII
Nu ßa kununger vil, ßa agher han i vpsalum vighias ok kronæs, ællæ ok annar staß i rike sino, æpter vilia ok fallum sinum, ok ßa af ærkebiskope hælzt före værßeliks skuld bæggia ßera.

IX
Nu ßa kununger valder ær, ßa agher han raß sit vælia, först ærkebiskop, ok sua lyßbiskopa sua margha af ßem honum fallit ær af ßem sum i hans rike boa, ok aßra klærka sum honum æru nytte. §.1. Tolf agha i kunungx raße vara af riddarum ok suenom, ok ei flere; ße fornæmde agha kununge eß sin suæria. §.2. Först skulu ße suæria a guß ok helghodoma ße a halda, æt ße skulu kununge raßa ßet, sum ße vita for gußi æt honum ok lande hans nyt ok ganghlikt ær, {ße} [ßet] ei lata for vild skuld, frændsæmio, maghsæmio ællæ vinskap. §.3. Annat æt ße skulu han styrkia til rikesins ræt meß alle sinne makt, æt han maghe halda ße eßa han hauer rikeno svorit ok almoghin honum, ok ßet sama skulu ße iættæ sik sialua æt halda. §.4. Þrißia æt ße skulu alt ßet lönlikt halda sum kununger vil lönlikt haua, ok {huærghin} [huarghin] oppinbara ßer honum ællæ hans rike ma skaßi af koma.

X
Nu vil kununger a gifto ganga ok husfru sinne morghongauo giua, ße {morghongaf} [morghongæf] agher giuas meß samßikkio {raßgiua} [raßgiuara] hans, ok meß raße baße biskopa, riddara ok suena, ße i hans raße æru, ok ei andrum lundum, huru mykin [hon] skal vara. Ei agher kununger huus {alla} [ælla] fæste giua, vtan giui af landum ok garßum, æpter raß ßera ok samßykkio. §.1. Ei agher ßön {morghongaf} [morghongæf] lenger standa æn i henna lifdagha; æfter henna dagha agher hon vndi kronona ganga, ællæ ßet ær sua æt drotning vil a gifto ganga ællæ vtlændis fara ok ei i rikeno bliua meß sinne sætu, ßa ma ßen kununger sum rikit hauer henne lösn giua af sins raßz samßykkio, huru mykit ßet vara skal. §.2. Haui ængin vald ße {morghongaf} [morghongæf] af henne taka æ meßan hon ogift ær ok i lande bliuer, vtan ßet finz meß vppinbarum gerningum ok fullum skælum, æt hon sæter sik a mot rikeno i ßy sum ma koma rikeno til skaßa; ßa hauer hon forgiort {morghongaf} [morghongæf] ok lösn ok ei ællæ.

XI
Nu ßessum lundum agha frælsis mæn sinum kununge ßiæna. Huilkin man sum frælst vil haua sit goz, huat han ær riddare ællæ suen, ængum vndan taknum, skal haua firitighi marka hæst, bætre ok ei værre, ßær til örsa saßul, vpgiorran hiælm ok full vapn, baße at likama ok at benum, ængo vndantakno ßy sum en goßer man ma sik meß {varia} [væria]. §.1. Huarn attunda dagh æpter sanctæ peters dagh skal vapnasyn hauas i vpsalum af allo vpsala biskops döme, i væstraarus af væstraarus biskops döme, i strængianæs af sußermanna lande, i örabro af nærike, i liongköpunge af östragötlande, kind, ßiust, vißbo, grenna, ßueta, vist ok visingx ö, i kalmarnum af kalmarna foghati ok ölande, i ryßæholm af tio heræß, i falkinbærgh af baßum hallandum, i skarum af væstrægötlande ok {dalum} [dal], i ßinguallum af værmælande. §.2. Kan ßet sua vara æt af bondum vil nakar frælsis man varßa, ßa skal han sik reßa innan ßen daghin baße meß {hastum} [hæst] ok vapnum, sua æt ße sum vapnasynena skulu skußa a kunungx væghna, skußin baße mandom ok fræghß hans, hæst ok vapn, sua ok æn han forma ßet frælse vppe halda [meß goz] sum för ær sakt. §.3. Allir skulu frælsis mæn til vapnasyn koma, ok skal huar man, huat han ær hældær riddare ællæ suen, sialuer siin vapn a haua ok sialuer a sino örse sitia, ok haua baße vapn ok hæst sum for ær sakt.

XII
Nu æn frælsis man ællis ællæ gamall ær ok oför, sua æt han forma ei siæluer ßiænist vppe halda, ßa skal han siæluer koma til vapnasynena for ßem sum hona skulu skußa a kunungx væghna, meß hæst ok vapnum allum sum ßer til höra, ok tee siin fall, ok haui en man meß sik sum före han skal ßiæna; ßa skulu ße sum vapnasynena fore standa, skußa hans fall ok æn ßen mannin, sum fore han skal ßiæna, ær nyter til rikesins ßianist ællæ ei. Kan ok ßen mannin vißer han skilias, sum fore han ßiæna, ßa taki annan i hans staß meß samu skælum. §.1. Kan ßet ok sua varßa, æt nakar ßianisto man af alder ællæ krankdom [ær ei siæluer för, ok] hauer en son ællæ flere, sum ßiana andrum mannum ok æru ei daghlika hema nær fæßrenum, ßa ma faßerin niuta ßera ßianist æn oskipt ær ßera mællum, ok ei ælleghis; {Nu} [ßo] skal en ßera a vapnasynena koma huart aar a faßersins væghna sum för ær sakt.

XIII
Nu kan ßet sua vara, æt nakar frælsis man vill vndan frælse ganga, ßa ma han ßet ei göra vtan ßa vapnasynen hafs; ßa skulu ße sum vapnasynena skußa, vita hans forfall ok meß huat skælum han vißer frælsit skils, ok fari ei af frælse vtan ßera orlof.

XIIII
Nu æn flere æru frælsis mæn æn en oskilde, faßer ok hans syni ællæ ok hans magher sum hans dottor agher, ßa ma en af ßem, sum ßer ær bæzst fallin til, ßianisto vppe halda meß hæst ok vapnum sum för ær sakt, ok frælsa ßem alla saman, sua lenge ße saman æru vm disk ok duk. Sua brat ße skilias at, ßa magho ße ei sißan ater saman fara til ßes æt vndir eno frælse længer vara, vtan {ßiæna} [ßiæne] huar for sik sum vißer skilias.

XV
Uapnsynena skulu {skußas} [skußa] a kunungx væghna, i huarium fornæmdum staß ok tima, ße mæn sum kununger til sæter meß sino bræue; ße skulu ok skoßa æt all ße stykke haldas sum för æru saghß; ßæt skulu ße skußa ok göra sum ße vilia haua vinskap af kununge sinum ok ßera heßer [vißer] vagha, ok ßet ængum manne stæßia, höghum ællæ laghum, æt ße andrum lundum hauin, æn sakt ær, vtan haui hældær bætre æn værre baße hæst ok vapn.

{XVII&c} [XVI]
Nu vm ßet ær sua, æt nakar {dirue} [diruis] sik vndan löna af kronunna ßianist, ßa hon a biuz til rikesins værn, ællær af vapnsyn, vtan san forfal, sum æru ßessin ok ængin annor, æt antiggia han vtrikis ær ßa hon a biuz, ællæ ligger i sota siæng, ok ßetta meß goßum mannum pröuas æt sua ær; huar sum sua gör, ok ei sina orsakan giter giort sum nu ær sakt, han agher mista frælse sit sum han hauer haft, ok ßet aldre ater fa, vtan han niute særdelis kunungx naß, ok böte ßer til fyritighi marker.

XVII
Ær ßet ok sua, sum guß forgöme, æt nakar ryme vndan kunungx baneer ßen tiiß man til fiændæ dræghær, ællæ fra kunungx æmbizmanne, ællæ ok {ræsom} [i resom] sum æmbizman hans vt sændir; huar sum sua gör, haui forgiort baße liif ok goz, vtan han fa ßet af kunungx naßum, æt han maghi sit liif lösa. Rymer han sua æt [han] ei fangin varßer fae aldre sin friß ater, vtan han niute særdelis kunungx naß. Giuer huwzman nokrum ßes skuld æt han sua gör, ok hin nekar, ligge til tolf manna næmd af resonne, ok raße halue næmd huar ßera.

XVIII
Uarßer nakar man i kronunna ßianist fangin, ßa agher kununger han lösa, ok hæst ok vapn hans honum ater gelda, ok hans skaßalöso göra. §.1. Kan ßet ok sua wara, at nakars frælsis manz örs fordæruas innan ßet han vt dragher innan rikesins ßianist ok ater [komber] innan sit heem, ßa a kununger ßen hæst ater gelda; ßo agher ßen hæster vp anduarßas kunungx marskalke, æn han liuer, ællæ viti ok ßet meß {skalum} [skælum] æt han sua goßan hæst miste. Dör han annor kosta æn nu ær sakt, ßa köpe annan i hans staß i rikesins ßianist.

XIX
Ær ßet sua æt frælsis manz örs dör innan ßet vapnasynin halz, ok {ei} finz ßet meß liuandis vitnum ok fullum skælum ßet haua seet ok nær varit æt han do, ßa agha ße honum atta vikna dagh giua sua goßan hæst köpa sum for var sakt, ok vppa ßen dagh honum ær nu giuin, komi for ße fornæmdæ mæn, ok vari ßa saklös for kununge vm sua görs; ßo agher han siin vapn at te ßa vapnasynin hafs, vm han vil sit {fralse} [frælse] niuta.

XX
Hauer riddare ællæ suen son {apter} [æpter] sik, een ællæ flere, han skal sit goz frælst haua til han fæmtan ara ær; sißan skal han ællæ annar a hans væghna i rikesins ßianist ok ßiæna for sit goz, ællæ göra skal ok skuld sum bonde æn han ßianist for ma ei vppe halda.

XXI
Þeem ænkium sum husbönder atto sum frælst ßiænto i ßera liif daghum, ok ßera barnum sum ei æru til lagha aar kumin, agher frælse vnnas oskaddum allum almoghans ræt, meß sua skæl, æt æ mæßan hon ænkia siter ßa skal hon fræls vara ok lißugh for alle ßiænist, æ til ßæn dagh hon a annor giftamaal ganger. Far hon frælsis man, ßa frælse han hennæ goz meß sino; fa hon bonda, ßa giui hon skat ok skuld sum bonde. §.1. Hauer riddare ællæ suen dottor æpter sik, ßa agher hon sama frælse niuta. §.2. Ær ßet sua æt ænkia ællæ iumfru gör löskalæghe, haui forgiort ßetta frælse [sum] nu ær sakt.

XII
Ærkebiskoper agher rißa iuir land til kunungx meß fyritighi hæsta, lyßbiskoper meß ßrætighi hæstum, kunungx æmbizman meß ßrætighi hestum ok ei meer, riddaræ ok suenæ af kunungx raß meß tolf hæsta [huar ßera] ok ei meer. {Huar ßera} riddaræ vtan kunungx raß ße skulu rißa meß attæ hæstæ ok ei meer, suena riddaræ vißerlika meß siæx hæsta ok ei meer, [minne mæn firi sik sum frælst ßiæna meß ßrem hæstum ok ei meer,] vtan ßet se hærfærß; ßessum lundum agha ße til kunungx rißa. Huar sum hær a mot gör böte fyritighi marker, ok ßæt vari kunungx eensak.

XXIII
Nu aghæ tauerne a almænnings {vaghum} [væghum] vara, rættaræ i storbyum, ßer ei gita tauerne varit, væghfarande mannum mat ok hæstæfoßer sælia, huus læna ßem sum beßis meß goßuilia, stuuu, {sömpn. hærbærghe} [sömpnhærbærghe], stalla ruum i vt husum, ßo sua æt fæ bondans ei vt skiutis. §.1. {Hærbærghe} [Tue hærberghæræ] agha {at læna} [ok] skulu vara i huarium köpstaß, sum væghfarande mannum skulu sæliæ mat ok öl ok hæstafoßer ok alla ßera ßorft. Jnnan huilikum köpstaß ßettta ei görs ok halz, böte ßa borghamæstære i ßem staß huar ßera firitighi marker, ok huar raßman tiughu marker, ok vari ßet kunungx eensak. §.2. Gilt nöt agher köpman ællæ bonde sæliæ fore tolf öra, gamalt faar for fiura ortoghær, mark flæsk ok smör for tua pæninga suænska, gilt höfang for fiura pæninga suænskæ, bröß ok öl æpter ßy sum [ßet] a rættum torghdagh gelder i næstum köpstaß; hæstakorn skal köpas af rættum husbondæ, sua æt span korn gelde tuem pæningum meer æn i næsta {kopstaßi} [köpstaßi]. §.3. Sæliæ ei bönder ok hærbærghe læna sum nu ær sakt, ßa böte före ßre marker, ena kununge, andra hæræz höfßonga ok ßrißia {malsæghændæ} [væghfarande] mannum. §.4. Ei ægher bonde samu mannum i samu færß mat æt sæliæ vtan til et maal ok enna nata foßer, ei til nakræ næstning ællæ bort at föra, vtan bönder sialue viliæ; ei ok flerum saman æn skipat ær ok for ær sakt. §.5. Huar sum nakat taker af preste ællæ bondæ ællæ geste ßera huus a mot ßera vilia ok ßessum varum laghum, varßer ßet pröuat til hans meß fullum skælum, ßa agher kununger ok skal lata liif af honum taka meß suærß höghum sum laghum, for {ßolik} [ßolikt] brut ok vælde. Væl ma ok skulu ßolike mæn forwnne fangas af laghmannum ok sua af mindre domærum, ok ei liif mista for æn ßæt hauer [varit] fore [kununge ok] kunungx dome {varit}, [ællær fore ßem sum kunungx dom haua]. Varßer ok nakar af væriande ællæ æghænde i ßy sama dræpin ße ßolikt göra, ligge ogilde sum fore suerße kunungx. §.6. Huat sum ei guldit varßer for æn gester af garße far, ßæt ær röuat ok ei köpt æn bonde akære, ok stande sama ræt sum för ær sakt ßen ßolikt gör. §.7. Huilikin gester en ællæ flere af ßem sum saman æru vm maal ok mat at ßy sinne sum ße gesta, dræper ællæ dræpæ læter ællæ sarghar til bloz ællæ meß nakrum vræz værkum gör ßem bloßuiti ællæ blanaß, fangas ße a færske gærning, miste liif fore liif i ßesso male sua mange hug ællæ styng a han laghßo. Fangas han ei a færske gerning, kumi felogher fore kunung ællæ fore ßen sum hans dom hauer, ok haui sißan halfs manaßa dagh; {böta} [böte] hand fore saar, bloßuiti ællæ blanaß {ælle} [alle] ße ßet giorßo, ok ogilt alt ßet ße fingo a tomptinne af bondanum, hans husfru, barnum ælla hionum; vari gilt, sum för ær sakt, ßæt ßem giordis a tompt ßera. §.8. Rißer gester vræßer af garße for ßy æt han fik ei allan sin vilia göra, ok {gor} [gör] han annan tima, for ßet sama, drap, bloßuite ælla blanaß, varßer laghlika till wnnin, stande sama ræt sum [för] ær sakt, ßy æt han agher ei hæmnas æpter brutlika pæningæ före gæstning sina. §.9. Ællæs vm all maal agher tauernis husbonde, {ok} [hans] husfru, barn ok hion i bonda friß ok lahgum vara ßa ße ei gestas.

XXIIII
Nu huar sum taker meß valzuærkum af ßem i handum hauer, huus, iorß, skogh, vatn ællæ vatn uærke, ællæ meß nakra handa at gærß onyt gör fore honum, ok vil sik eghna, ællæ ok lösæ {paninga} [pæninga], gelde ater skaßan ok a fyritighi marker til ßræskiptis.

XXV
Huar sum giuer {malsaghanda} [malsæghanda] ræt fran sik, haui forgiort sin ræt vißer ßen saka, ok ßæn sum malsæghanda ræt ßigger, honum suaris huarte meß laghum ællæ pæningum; ok ængin man taki annars manz talu til siin, vtan sua sum lagh sighia; huar sum ßet gör, böte fyritighi marker ok ßet se kunungx eensak.

XXVI
Nu æn frælsis man ællæ kona gör skipte ællæ köp meß ßem sum a skat gildum iorßum boande æru, opinbarlika sum lagh sighia, {ællæ} [ok] lönlika ßera mællum meß ßem forskælum æt {huart} [huar] ßera skal sit æghæ, draghande suiklika in til siin kunungx ingeld; huar ßolikt gör, han ær kunungx fulder ßiuuer, huar æpter ßy sum ßet ær vært til. Huilikin meß ßoliko varßer vpinbarlika {funnin} meß fullum skælum ok laghum til wnnin, stande ßiufs ræt, ok ßen skatskyldughe gelde ater kununge alla arlika vt skylder af are huærio sum lagh sighia till.

XXVII
Huar sum gerninga gör a ßen sum kununger hauer takit i sin friß meß sino vpno breue, for ßet æt han kærße a han fore kununge, varßer han fangin ok meß fullum vitnum laghlika til wnnin, han hauer forgiort liif ok lösöra, ok rætter arue taki iorß hans, ok af ßem lös örum taki malsæghande ßrißiung ok kununger tua lyti.

XXVIII
Huilikin sum bryter kunungx dom, sum kununger hauer giuit ællæ hans æmbizman, ok hauer ßer dombref a, böte han fyritighi marker ok vari ßet kunungx eensak. Þessæ fyritighi marker skulu vt miætas meß tolf mannum af ßem sum brutliker ær, först af lös örum hans; Rækkia ei lösöra aat, ßa {mitin} [miætin] huus; Rækkia ei huus aat, ßa virßin iorß, ßo sua æt frænder ok skylde mæn hans hauin makt ße iorß ater lösa innan naat ok aar, sua sum hon staar. Kan ei rækkia baße for kununge, malsæghanda ok hæræße, ßa briste for allum sua af mark sum af mark, vtan i giældum, ßa miætis först {malsghandanum} [malsæghandanum] sin {fullan ræt} [fulder rætter], ok sißan {fullan} [fulder] kunungx {rät} [rætter].

XXIX
Nu komber nakar fore kunung sum bref hauer a annan vm giæld, ok ær han ei til suars sum kæris til, ßa agher kunungin ßem sum akærændin ær en ællæ tua sætia i ßy landskapenu sum han bo i sum kæris til, ok fore enum ællæ tuem skal ßen sum akæris akærandanum ræt göra a ßen dagh sum kunungin a lægger meß sino breue, ællæ skal han lætæ möta sit quitto bref æt vita sik honum haua guldit {apter} [æpter] landzlaghum; ok ßet agha ße kununge vmbiußa sum nær varo, at sua var giort, meß sinum breuum.

XXX
Huar sum bærsær i kunungx parkum, huar ße hælzt æru, haui forgiort hæstum ok {arnbörstum} [armbörstum] sinum, ok a fyritighi marker; ok ligge til hæræznæmdinna, vm han ei vißer færskæ gerning {varße} [varßer] takin; ok vari ßet kunungx eensak.

XXXI
Nu æn ßet kan sua wara, æt nakat kan brytas mote kununge, af ßy sum i kunungx balkenum staar, ßa agha tolf vara til skipaße i huarre laghsaghu, meß samßykkio valde ok til næmpde af kununge ok laghmanne i huarre laghsaghu; ße skulu allæ akt ok vilia haua vp at leta ok vppinbara, huar i sino landzskapi sum ßem varßer skipat {æt rættæ} [ræt] iuir æt {ße} [se], allæ ßem sum almoghan ofrißa moot ßessum ræt, ok ßenna eß æt suæriæ a guß ok hans hælghodoma ok ßera iorßrikis heßer, ok sighia sua: vi bißium os sua guß hiælpæ ok ße hælghodoma sum vi a haldum, æt vi skulum ængin ßen sakan göra sum {saklos} [saklös] ær, ængin ok ßen saklösan göra sum saker ær, {apter} [æpter] ßy samuiti ok skælum sum guß hauer os lænt, ok ßet ei lata for frændsæmio, maxsæmio ællæ {redde} [rædde] skuld, vinskap ællæ nakra vild, ok bindum ui os siæluæ {ællæ} [allæ] for næmdda articulos, ok {ßem} [ße sum æn] fölghia i ßessum balke, vbrutlika halda skula, vndi sama fornæmpdan ræt; sua hialpe os guß ok hælghodoma vi a haldum. Huem ßesse tolf ællæ siu af ßem væriæ, varin varße for kunungx dome, {häräz} [hæræße] ok malsæghandæ; huem ße fellæ, æru felde vndi kunungx {rafst} [ræfst], æpter hand, {hans} [hals] liif ællæ goz ok pæninga, kununge ok hæræße, æpter ßy sum brut æru till.

XXXII
Allæ valdz gæstninga agher man kæra, æpter ßy sum honum ær vræt giort a næstum hælghum dagh for sokna mannum ok nagrannum, sua ok a första ßinge landz ællæ hæræz ßer han bo i, ællæ ok i næsto siæx vikum for kununge sialuum ællæ ßem hans dom hauer {apter} [æpter] ßy æt gerningin {varß} [var] giorß; kærir ei han sum för ær sakt, ßa ær huars manz kæræ vm vald gæstninga döß ok ogild. Þen sum akæris kumi [felogher] til suars fore ßem tolf ok fra ßem, ok haui fiughurtan nata dagh. Vil han ei til suars koma, ßa fællis han æfter brutum sinum, ok gange rætter iuir han æfter ßy sum han hauer brutit. Nu æn ßen sum sak gifs, iæua ællæ ræßis nakan af ßem tolf orætta vild haua mote sik, æntiggia for skyldskap, maghxæmd, vinskap, feeghß, auund ællæ ouilia, ok giter ßet {markelika} [mærkelika] pröuat ok fulkomnat in til eens, tuæggia ællæ ßriggia, ßa agher man ßem af sætia ok ei flere, ok aßra sua manga i ßera staß sætiæ aat ßy sinne ok ei lenger.

XXXIII
Huar sum ei halder kunungx dom, ßa skal kunungx næmd fara hem til hans ok miæta vt af honum kunungx dombrut, {af} [ok] huarium sin ræt sum vt ær af honum dömder, æfter ßy sum för ær sakt. Giter ei all kunungx næmpd kumit, ßa skulu aat minsto tue af henne koma ßiit han boor, ok haua aßra goßa mæn meß sik af ßy hæræße han bo i, sua æt næmpdin se æ full ællæ at minsto siu; ok agher kunungx næmpd, for æruoße ok kost ßera, ßrißiung af allum dombrutum kunungx haua.


Hær byrias tabula af giftobalkenum.

I Huilikum lundum man skal kunu bißia ok fæsta.
II {Huililum} [Huilikum] lundum {kon} [kona] skal fæstas.
III Um mö taker man mot faßers vilia ællæ moßor.
IIII Um man feste sik kunu oc vil hionalagh byggia, ok nekas honum bruß hans.
V Meß huat orßum ok ræt man agher kunu gifta.
VI Nu hauer brußgome sina bruß fangit ok {hon dö kan} [kan hon dö] för æn hon til hans komber.
VII Huilika leßis brußgome agher förninga föra sinne bruß.
VIII Huilikum lundum man agher brößlöp göra, kirkiogangs öl, ællæ vt færßæ öl ßa liik skal iorßas, ærue {allæ} [ællæ] förstomæsso öl, huru manga mæn skal til biußa.
IX Nu sißan bondin ok husfrun gift æru, huar brußinna malsman skal vara.
X Nu vm morghongauo, huilikum lundum hon skal giuas.
XI Huilikum lundum kona ma morghongauo sina forbryta.
XII Nu vm man giuer heemfölghß meß son ællæ dottor sinne.
XIII Nu vm man dele vm heemfölghß meß ßem sum gaf.
XIIII Nu klandas heemfölghß ßes sum gaf.
XV Nu dör bonde fra kunu sinne, huar barna goz skal före se.
XVI Nu vm kuna annan tima giftis, huru barna goz skal skiptas.
XVII Nu huru bondans barna goz skal skiptas ßera mællum ßa han til andra gifto ganger.
XVIII Nu æn flere kollæ æru meß bondanum inne æn en, huru ßera {moßerne} [mößerne] skal skiptas.
XIX Nu vm goz sum bonde köpir ok husfru, huru ßet skal skiptas.
XX Nu huru bonde ma husfru sinna goz bort skipta.
XXI Nu ær faßer ok moßer döß, huar ßa skal barnanna malsman vara.
XXII Nu æn ßen sum barnanna {malsmanna} [malsman] ær, ær eI ßer til fallin.
XXIII Nu dör bonde vtan barn ok kona kenne sik hauande vara.
XXIIII Nu vm faßer ok moßer vilia barne sino ællæ syzskene inbyrßis brößlöps kost göra, huru han skal geldas.

I
Uill man sik konu bißia, ßa skal han giftoman oc skyldæstæ frender henna aat hitta, ok bön {sin} [sina] byria. Faßer se giftoman dottor sinna; ær ei han til, ßa ær son; ær ei han til, ßa ær sambroßer henna; ær ei han til, ßa ær halfbroßer a fæßernit; ær ei han til, ßa ær halfbroßer a mößernit; ær ei han til, ßa ær faßerfaßer; ær ei han til, ßa ær moßorfaßer; ær ei han til, ßa ær faßorbroßer; ær ei han til, ßa ær moßorbroßer; ær ei han til, ßa ær ßen sum skyldaster ær a fæßernit ællæ a mößernit; æru ße baße iæmskylde, ßa ær ßen næmer sum a fæßrine ær, ok ei ßen a mößrene ær, maßer ok ei kona, ok ßo meß moßor raße æn hon liuer.

II
Nu æn man vill kunu fæstæ, ßa skal giftoman henna nær varæ ok fiughur vitne, tu a manz væghna ok tu a quinno væghna, ok ßa ær ßet laghlika fæst. §. 1. Fester nakar man ællæ gifter annar ær rættar malsman, sum för ær sakt, böte fyritighi marker malsæghanda, kununge ok hæraße, ællæ viti lof af {rattum} [rættum] giftæmanne meß tolf bolfastæ manna eße, ællæ ok dyli meß samu mannum æt ßet ær ei hans gærß. §. 2. Huilikin man feste tuem ena konu, böte fyritighi marker; ßen sum hona sißermeer ßigger, {bote} [böte] ßre marker biskope, ællæ dyli meß siæx manna eße æt han viste ei æt hon fæst var. §. 3. Nu sißan hon ær laghlika fest, ßa skal sokna prester ßer sum hon {bo} [bor], lysa ßre hælgho dagha fore giftomal, ok sißan ma han hona saklöst vighia. §. 4. Afla ße barn saman i fæstning, ßa æru ße barn aßalkunu barn. §. 5. Afla man barn i löskælæghe, ok taker han sißan ße kunu til laghgifta husfru, ßa taker ßet barn arf sum aßalkunu barn, ßy æt ßa han {bætra} [ bætraße] kununa ßa bætraße han ok barnit. §. 6. Nu skil biskoper fæstning aat, ßa ßet ßera sum skilnaß valder, böte biskope ßre marker oc haui forgiort förning; {valde} [valda] ße baße, haui huart {ßerra} [ßera] halua förning forgiort, ok böte baße biskope ßre marker.

{II} [III]
Huilikin mö man taker mote faßors vilia ællæ moßors, huat hon taker han til laghgiftan man ællæ löskælæghe, haui forgiort {faßrine} [fæßrine] oc mößrine ok ængo aßro arue. Vil faßer ok moßer henne forlata sak sina, ßa taki hon fullan arf lut. Nu {dela tue ßer} [delis ßer vm], huat henne var ßet forlatit ællær ei, ßa skulu ßet {mlf} [tolf] mæn vita.

IIII
Nu hauer man kunu fæst ok vil hionalagh byggia, ßa skal han gifta manne til sighia siæx vikum för ßen dagh sum han vil brößlöp göra. Syns hon honum forfalla lös, ßa hæte vißer fyritighi marker [ßen] sum ßet gör, ok fulli honum ater kostin æfter ßy sum goße mæn han miæta, tue a huars ßera væghna. ßæt ær laghaforfal, æt hon siuk ær, ællæ nokur ßön qual i kumin, æt ße magho ei hionalagh byggia meß guz orluf ok kirkiunna ræt. Kan hon honum synias, ßa fari til ßingx ok taki dom til æt samna frændum sinum, ok taki vt fæste kunu sina; ok domare næmne fiura mæn af ßinge sum honum fylghia skulu oc vitna ßet ßær görs. Vilia ße ei honum fylghia, ßa böte huar ßera ßræ marker til ßræskiptis. Kan han hona ei fa vtan han dyr bryte, vari saklös. Kombær ok nakar skælnaßer ßera mællum, af ßy æt han vil hona vt taka, ok komber ßer drap ællæ saar, vari ßet alt ogilt ße fa sum hona væria vilia, varßa ße æntiggiæ sare ællæ dræpne sum hona haua vilia, vari ßet alt tuegilt ßem görs. Hæte sißan ße kona laghtakin ok ei ranetakin.

V.
Nu beßis bruß gomme gitto maal, ßa skal giftoman honum fæstekonu hans giftæ oki hender sætiæ meß ßessum orßum: iak gifter ßik mina dottor til heßers ok til husfru, til halua siæng, til laas ok nykla, ok til {huar} [huarn] ßen ßrißia pæning i æghin {ællæ} ok ægha faan i lös örum, ok til allan ßen ræt sum vplandz æru lagh ok ßen hælghe erik gaf, i {namps} [nampn] faßors, sons ok ßæs hælgha andæ. §. 1. Rænir man fæstekunu manz laghlika fæsta, han hauer brutit {ozörit} [ezörit]; ßa skal bo hans skiptas, taki en lut fæste maßer, annan kununger ok {ßrißi} [ßrißia] hæræßit, ok kumi aldre i friß för æn fæste maßer bißer for honum, ællæ arue hennæ æn festemaßer {döße} [dößer] ær.

VI.
Nu hauer brußgumme bruß sina fangit ok vil hona heem föra, kan hon dö för æn hon heem komber til hans ællæ i siæng meß honum, ßa skal henna liik ater til faßors ællæ æruingæ föras, ok alt ßet meß henne var giuit a faßors garße ællæ frændæ; brußgomme taki ater {forninga} [förninga] sina ßa sum han henne förße. Dör ok {brußgummen} [brußgumme], vari lagh samu, vtan bruß haui {forninga} [förninga] sina ße sum han henne {forße} [förße]. §. 1. Nu ær bruß heem kumin heel ok heelbrughßo, ßa skal hon meß bonda sinum i siæng ganga. ßa ße naat {hauat} [haua] saman lighat, ßa ær han henna rætter malsman, ok agher sökia ok suara for hona; ßa skal han henne morghongauo giua.

VII.
Ei ma {brußgummin} [brußgummi] flere förninga föra sinne bruß æn en gangæræ, saßul, beezl, ærmakapo ok hætto, ængin ma ok han til mera ßuinga. Faßer brußinna ællæ henna {giftomæn} [giftoman] ok hennæ neste, ße magho henne ok ægha ei flere par kleße ny giua æn fiughur, vtan sua mang hon förræ hafße, ßön magho henne vnnas {saklös} [saklöst]. {Annor klæße} [Annan klænaß] magho [ße] hænne giua æfter ßera makt ok vilia. §. 1. Atta magho ße vara a baßa sißor, sum brößlöps klæße skulu bæra, ok niunde brußgumme, ok ænge flere. Vill brußin siin klæße giua, ßa skal hon ßeem klostrum ællæ kirkium giuæ, ok ei lekarum.

VIII.
Ængin man sum kost skal haldæ, æntiggia brößlöp, kirkiogangs öl, vt færßa öl ßa liik skal iorßas, ærue ællæ förstomesso öl, ma flere geste biußa æn hær næmnas: först en biskop ok ßem kanunkum honum fölghia, ok tua aßra kanunka, ok atta riddara, fyritighi auakn, tiughu bönder, tio kirkioherra. §. 1. Komber nakar obußin til nakara af ßessum fornæmdum höghtißum, ær ßæt riddare af kunungx raß böte fyritighi marker, riddare vtan hans raß ßrætighi marker, riddaræ vißerlike tiughu marker, auakn ællæ prester siæx marker, bonde ællæ leghodrænger ßre marker. Orkar ei leghodrænger pæninga, böte ßen krop ei hauer ko; han skal æruoßa aar for mark huæriæ, först före malaghanda ok sißan för kununge. §. 2. Ei magho biskopæ, riddaræ ællæ suena, ællæ nakar af fornæmdom, sua bußne rißa meß flerum hæstum æn skipat ær i kunungx balkenum. §. 3. Ængin ma ok senda lekara fran sik ok til annars {apter} [æpter] lönum. §. 4. J æruum ællæ {i} vtfærßum skal ængin iuir fara ßæt sum nu ær sakt; ßo ma han [ßa] flerum prestum biußa æn tio, ok fatökt folk huar æfter ßy sum han vil ok forma ok ei i aßrum höghtißum. §. 5. Hær skal kunungx lænsman at vakta, ok ßessa brutapæninga vp taka ok skipta ßem; ßær giuis ænkte vp af, ei af kunungx væghna ok ei af ßes sum kostin halder. Lænsman ma {laghlika} [loflika] obußin koma, ßolikt maal at vt leta. ßen sum bryter i nakarum ßessum sakum, ßa skal lænsman næmna tolf bolfasta mæn af ßy hæraße sum han bo vt i, æt miæta ßa brutapæninga vt af hans lös örum sum bryter, sum annor kunungx dombrut. §. 6. Biußer han flerum æn skiptat ær, böte kununge fyritighi markeer gifs ænkte vp af. §. 7. Gifs nakarum skuld {æn} [at] han obußin kom, ßen sum sakin gifs {varßer}, meß ßrim vitnis mannum til wnnin, böte sum förra skils; varßer han ei ßer til wnnin, vari saklös. §. 8. Komber nakar ßiit sum bonde brößlop gör ællæ annan kost, ligge sama plagha vißer sum för ær sakt.

IX.
Nu sißan bonde ok husfru gift æru, ßa ße haua naat i siæng saman lighat, ßa ær han henna {ratter} [rætter] malsman, ok ægher sökia ok suara for hona; ßa skal henne morghongauo giua.

X.
Riddare giui sinne husfru til morghongauo fyritighi lößogha marker suenska vikt ok ei meer; suena giuin tiughu marker ok ei meer suenska vikt; almænnilike frælsis mæn giuin ei meer æn tio lößogha marker; bonde bofaster man ßre marker suænska pæningæ; löskær man ena mark. §. 1. ßessa {morghongauo} [morghongauor] sum nu ær sakt, magho giuas huat man vill hælder i iorß ællæ lös örum, meß sua skæl: afla ße barn mellan siin, ßa {ße} [se] ßön morghongaua ßem barnomin for mößrene ok ei for fæßrene; komber ei barn ßeræ mællæn, ßa haui ßæt ßeræ morghongauo sum længer liuer, ok haui huarghins ßera arua vald ßæt æt quæliæ. §. 2. Huar sum mera giuer æn nu ær sakt, ßa haui ßæt ænga makt; ok huat mera giuit ær, ßæt dömis ater aruomin, ok vt fyritighi marker kununge, ok vari hans eensak. §. 3. Tolf mæn skulu {fæstemæn} [fastæmæn] vißer morghongauo vara, ok ßrættande ßen sum före skil. Ei ma ok morghongaua giuas vtan a {ratttum} [rættum] binderdagh.

XI.
Nu kan kona hoor göra, ok varßer laghlika til wnnin, ßa hauer hon forgiort morghongauo sinne ok allo ßy hon var gift ok giuin til {ok ßet taker bondin}.

XII.
Nu gifter man son sin ællæ dottor sina, ok giuer hemfölghß meß, iorß ællæ lös öra, haui ßæt mæßan ßen liuer sum honum ßæt gaf; ßa han ær dößer, bæri ater ßæt til {ßæt til} skiptis, meß suornum eeße, meß ßem sum ßer æru rætte aruæ til. §. 1. Giuer ænkia fölghß mæß barnum sinum, vari lagh samu.

XIII.
Dela mæn vm hemfölghß, ßen sum hona vt gaf {ællæ} [ok] ßen sum hona ßa, ok hon ær inne meß giftamannenum, ßa hauer han vizorß vt giua sua {mikit} [mykit] sum han vil meß tolf manna eße, ok sighia: ßetta gaf iæk tik ok mera ei, ok ßæt hauer ßu fangit.

XIIII.
Nu hauer han fangit sum ßa, ok klandas ßæt fore honum ok kallas ei giuit vara, ßa hauer han vizorß meß tolf manna eße æt ßetta var honum mælt a fæstninga stæmno ok giuit a gifto quælde; tue af ßem tolf ægha vitne bæra ok ater i eße standa.

XV.
Nu boor kona meß bonda sinum, ok afla barn saman; dör bonde, ßa hauer moßer vizorß æt se for barna goze meß nestæ frenda raße, æ mæßan hon {gift} [ogift] ær.

XVI.
Ganger kona a aßra gifto, ok barna henna fæßrine ær inne meß henne, ßa skal barna fæßrine vndan skiptas; ßa skal hon först aat oskipto taka siæng ße bæzsto, meß allo ßy ßer til höre, meß bolster, linlak, huwß dyna ok aklæße, kirkioklæße siin ße bæzsto, ßæt æt stæniza, kiurtil, mantol ok huwßduker; ok sißan skipte i ßry, taki barn tua lyti ok husfru ßrißiung af lös örum; haui ængin vald giftas i barna fæßrine för æn ßæt ær vndan skipt.

XVII.
Giftis kona i karls bo, æru ßer barn firi, ßa skal vndan skiptas ßera mößrine, ok giftis aldra kona i barna mößrine; ßa taker bonde först siæng sum för ær sakt, hæst sin ßen bæzsta, saßul ok vapn siin, ok klæße ße honum æru skipaß ok skurin; sißan skipte i ßre lyti, taki bonde tua lyti ok barn hans ßrißiung. §. 1. Kan bonde ællæ husfru a flere gifto ganga vari lagh samu.

XVIII.
Kan ei barna goz vndan vara skipt sum för ær sakt, æru flere gifto inne meß bondanum æn en, huat ße æru tua ællæ flere, æghin alle halft viß bondan; sua gild vari een gifta sum annor, taki slikt gifta sum gifta, ok vari {ße} huar ßera gild til sinna {morghongaf} [morghongæf] a bondans lut meß fullum vitnum, æfter ßy sum hon var giuin a rættum hindradagh, vm sua aat rækker; Rækker ei sua aat fulla allum sum giuit ær, takin ßa alle iæmt, slikt en sum annar, vm {morghongaf} [morghongæf] var giuin i lös örum; var hon giuin i iorß, ßa haui huar ßæt sum honum giuit var. §. 1. Æru flere gifto inne nær {hussru} [husfru] æn een, huat ßa æru tua ællæ flere, ßa ægher æ hon ßrißiung viß alla ßem; taki ok ßer slikt gifta sum gifta sum för ær sakt.

XIX.
Alt ßæt bondin ok husfrun köpa saman, baße i iorß ok i lös örum, meßan ße i hionalaghi æru, haui husfru ßrißiung ok bonde tua lyti af köpeno ßy. Liuta ßön sua {æt} sælia sum köpa, ßa gange a husfrunna lot ßrißiung ok tue lytine a bondans.

XX.
Nu ma ei bonde husfru {sinne} [sinna] iorß bort skipta, huat hælder ße barn haua saman {alla} [ælla] ei, vtan meß husfrunna goßuilia ok arua henna, ok skipte til bætra ok ei til værra.

XXI.
Nu ær faßer ok moßer döß, raße ßa ßen sum skyldaster ær, sum för sakt ær vm giftomaal, firi barnum ok barna goze; ok æ huar barna goz hauer handa mællum, vtan faßer ællæ moßer, han agher huart aar rækinskap af ßy göræ för næsta frændum.

XXII.
Nu ær ßen litins vitande {allæ} [ællæ] of gamal, vanför ællæ barnanna vißer deloman, sum firi skal see, ßa skulu ßera frender til ßings fara ok dom taka; hittis ßer sant vm, ßa agher ßen firi raßa sum giter ok kan ok væl vill, af frendum ßer næst skyldastum.

XXIII.
Dör bonde ok æru ei barn æfte, komber ßen til garz ærue vil skipta ok raßa, suara ßa husfru sum firi siter: iæk ær meß barne ok byrß bonda mins, ßa agher ßæt goz {sunas} [synas] ok i iæmnaßa hender sætias, ok ßo rahde husfru fößo sinne; ßa skal hon siæx manaßa dagh haua, synis ßa a henne æt hon hauande ær, ßa skulu henne æn læggias fiure manaßæ. Fößis ßæt barn innan tion manaßa, ok fa ßæt kristindom, ßa taker ßæt arf; fößis ßæt senare, ßa man ßæt ei arf taka; geldi sißan husfru ater huat hon forgiort hauer af ßy goze. §. 1. Nu sigher hon sik meß barne varit haua ok ßæt forfors, ßa agher hon ßæt vita meß tuæggia quinna vitnum ok tolf manna eße; falder hon at eße, gælde ater kostin; giter hon eßin gangit, vari saklös fore kostenum, ok ßo æ skild vißer aruit.

XXIIII.
Nu kan faßer ok moßer bröß löp göra at syni sinum ællæ dottor, ßen kostin agher ei til fulnaßa ganga. §. 1. Boa syzskine i boo saman, giftis eet af ßem ællæ flere, ßen koster agher {ei} til fulnaßa ganga; fullis meß ßrim markum, ei ßy mera æt kostin se mere; ær han minne, gelde ater sum vært var.

Hær byrias tabula af ærfßa balkenum.

I Um bonde dör ællæ husfru, huilkæleßis bryst arf agher æruas ok skiptas.
II Huru bakarf agher æruas ok skiptas.
III Nu delas vißer bryst arf ok bak arf, huru ßæt skal æruas ok skiptas.
IIII Um dößburins barns arf.
V Um laghgift husfru varßer takin af sinum bonda.
VI Um man ællæ kona af misfallum dör, huru ßera arf skal skiptas.
VII Um biltoghs manz arf.
VIII Um synder kolla ok samkolla arf.
IX Um bonde dör fran husfru för æn hon viste sik hauande vara.
X Um syzskine boa saman i bo oskipto, huru ßera mællan skal skiptas.
XI Huru syzskine skulu arue skipta.
XII Um ßem at skil sißan skipt ær.
XIII Nu delas vm arf ok kalla baße sik arf meß {ratto} [rætto] agha.
XIIII Nu ær nakar skyldare æn ßen sum arf hauer, ok quæl innan ßry aar.
XV Um manne gifs skuld vm lægher.
XVI Huru frillo barn ægher vp förßas.
XVII Um frillo barns arf, huru ßæt agher ærua ællæ æruas.
XVIII Um horbarn ællæ annor ßolik, huru ße skulu ærua.
XIX Nu klandas ßæt I skiptI ær kumit.
XX Huru döz manz gæld skulu gældas.
XXI Um dana arf.

{her byrias erßa balker}.
I. Dör bonde ællæ husfru ok liua barn æfte, son ok dotter, ærue son tua lyti ok dottor ßrißiung, ok taki slikt sona barn af arue sum son, ok slikt dottor barn sum dotter, æn ßo æt nakat liui af syzskenum.

II
Nu æru ei ße til, ßa ær faßer ok moßer, taki faßer tua lyti ok moßer ßrißinug. Æru ei ße til, ßa ær broßer ok syster, taki broßer tua lyti ok syster ßrißiung, ok taki slikt broßor barn sum broßer af arue, ok slikt systor barn sum syster, æn ßo æt æntiggia liui broßer ællæ syster. Æru ei ße til, ßa ær faßorfaßer ok faßormoßer, taki faßorfaßer tua lyti, ok {moßormoßer} [faßormoßer] ßrißiung. Æru ei ße til, ßa ær moßorfaßer ok moßormoßer, taki moßorfaßer tua lyti ok moßormoßer ßrißiung. Æru ei ße til, ßa ær faßorbroßer oc faßorsyster, taki faßorbroßer tua lyti ok faßorsyster ßrißiung. Æru ei ße til, ßa ær moßorbroßer ok moßorsyster, taki moßorbroßer tua lyti ok moßorsyster ßrißinug. {Aru} [Æru] ei ße til, ßa æru brößlunga ok systlungæ, taki brößlunge tua lyti ok systlunge ßrißiung. §. 1. Æ {huars} [huar] staß delas vißer a fæßrine {ællæ} [ok] mößrine, huat ßæt ær man ællæ kona, ok æru ße iæmskyld ßem dößa, taki æ a fæßrene tua lyti ok a mößrene ßrißiung. Ær annar næmer, taki alt saman, ok giui ænkte vt i andra slæktena.

III.
Delas vißer bryst arf ok bakarf, baße iæmskylde, gange ßa bryst arf til ok bakarf fra. ßæt hætir bryst arf af mannenum vt kom, ok bakarf ater i ætena.

IIII.
Nu sighia frender {barsins} [barnsins] barn vara döt föt, ßa sigher hon sum vißer suar siter æt barn var quikt föt ok fik kristindom; {ßa} [ßær] bær kona tuæggia manna vitne, ßa komber moßer aat arue {barsins} [barnsins].

V.
Nu kan kona meß vælde fra bonda sinum takin varßa, faar hon barn innan fyritighi vikur fra ßy æt hon var i siæng meß bonda sinum, ßæt barn skal arf taka.

VI.
Sætias all saman i skip, man, kona ok barn ßera meß, veet ængin huar först dör ællæ senast, ßer ærue mancins aruæ mannin, ok quinnunna arua kununa. §. 1. Sætias all i slißa, aka i vak ena, vari lagh samu. §. 2. Brinder alt inne, bonde, husfru ok barn, vari lagh samu. §. 3. Ganger hær a land, dræper ællæ brenne, veet ængin huar længst liuer, vari lagh samu. §. 4. Döa mæn i striß, veet ængin {huan} [huar] först dör, vari lagh samu. §. 5. Skilias mæn aat liuande ok {spirias} [spyrias] döße, veet ængin huilikin lenger lifße, vari lagh samu. §. 6. Liggia tue siuka i eno huse, ok huar ßera ær annars arue, dör baße sænder, vari lagh samu. Liuer annar ßera sua {sua} lenge {afte} [æfte] annan, æt han matte viß guz likama taka, ßa vari han arue hans, æn ßo æt han giti ei talat ællæ guz likama takit; ligge ßæt til tuæggia vitne sum ßa inne varo.

VII.
Uarßer man biltogher laghßer, rymer af lande, ok kona hans meß honum, afla barn meß henne mæßan ße vt lændis æru, ßæt agher ei arf taka; afla ße barn vt lændis, faar han friß ok varßer ßæt inlændis för, ßæt barn agher arf taka. Nu var barn aflat för æn han biltogher varß, æ huar ßæt fößis, ßæt barn agher arf taka. §. 1. Rymer husfru meß bonda sinum, haui forgiort huarte iorß ællæ lösöra. §. 2. Rymer man ok husfru siter guar, stials heem ok afla barn meß henne, ßæt barn agher ei arf taka æfter faßor sin, ßæt hetir riishofße. Nu kan biltogha manne ællæ hans barne nakat arf falla mæßan han vt lændis ær, fa han friß i sinum daghum, taki ßæt arf; faar han ei, taki ßa ße næsto frender inlændis æru.

VIII.
Nu döæ faßer ok moßer ok liua barn æfte, baße synderkulla ok samkulla; dör et af samkullenum, ærue ßa samkulle ßre lyti ok synderkulle fiærßung; huat ßæt ær syster ællæ broßer, ok huat ße æru flere ællæ færre i kollenum, ße fa ei mera æn fiærßung, ok ßo [i vmæghum] æfte ßy sum ßæt gelder i bolbynum ok fult ær geen fullo. Æru kulla tue, ær alt döt æfte annan, ßa ærue kolder koll, ok ængin annar man ællæ kona. §. 1. Dör barn ok liuer æfter faßer ællæ moßer, ok annat ßera ær döt, ærue halft faßer ællæ moßer ok halft samsyzskene. {Dor} [Dör] ænga barn, ær æfter faßer {allæ} [ællæ] moßer, taki alt saman, æn ßo æt synderkull ær til. Ær ei samsyzskine til ællæ synderkulle, ßa ærue faßer ællæ moßer, ok giui ænkte vt af.

IX.
Nu giftis bonde ok bor meß kunu sinne ok afla barn meß henne, nu dör bonde för æn hon viste sik hauande vara, nu far til arue bondans ok taker hans arf, ok sigher han æt ße ei haua barn saman, ok ßy ma ßu ei ærua han, nu veet hon ei æt hon hauande ær ok giuer vt aruit, nu taker ßæt talas æt hon hauande ær, ok fa han ßæt vita ællæ höræ sum aruit hauer, {fær} [far] til ok dræper hona ok vil nößogher aruit mista, ællæ forgior liue henna meß ogerningum, nu iorßas hon, ok varßer sißan vppinbart, ßa hon iorßaß ær, æt han forkom liue hennæ, ok hittis vitne ßer til meß sanno; ßa skal hona vp v iorß taka ok liif henna vp skæræ; hittis barn i likeno ællæ nakur {likbilse}[liknilse] til barns, ßa ærue barn faßur sin, ok moßer ærue barn sit, ok hennæ ærue hona; ßer ærue {doßer} [dößer] ok heßin arf ok quiker ok kristin ganger fra, ßy æt ængin ma dræpa sik til arf.

X.
Nu boa syzskine saman i bo oskipto, huat ße afla ßiænist ællæ meß aßrum slöghßum, taki sua broßer sum broßer ok sua syster sum syster. §. 1. Nu sißan skipt ær, ßa gar ßæt til skiptis sum ße {af} [a] fæßerne ok {moßerne} [mößerne] fingo, ok ei ßæt ße meß ßiænist ællæ meß slöghßum wnno.

XI.
Nu vilia syzskine skipta arue sino, ßa skulu frender ßera vißer vara aat minsto tue, lot i sköt læggia ok [sißan] luta. §. 1. Nu sigher annar lutat vara ok annar ei, ßa agher ßen vizorß sum lutat vil vita, meß fullum iæmnæßæ eeß meß næstum frendum, æt han fik ßæt meß lut ok lagha skipte vißer ßik broßer {alla} [ælla] syster; ßa fæstir lutrin ßæt han hauer fangit. §. 2. Nu ær lutat i bolbynum, ßa ær lutat i allum til laghum sum in til liggia ßes bolbysins.

XII.
Nu sigher nakar ßera lut sin værre vara, ok bißer iæmka vißer sik, ßa agher ßen vizorß sum innan naat ok aar til iæmnaßa vil dela; ßa skulu ße alle ater bæra meß suornum eßa, ok næste frænder skulu til ßera koma aat minzsto tolf, taki sua manga a {faßrine} [fæßrine] ok mößrine sum han fa {ok} [sum] fæmtan ara æru; ßessum lundum, æt lutrin fæste ßæt han hauer fangit, ßæt ær sua vnder standande, æt huar halder ßæt han fangit hauer, ok ær annar [luter] værre æn annar, ßa skal ßæt iæmka ok sua bætra, ok ei af nyo skipta. Dela {tue} [ße] [æn] sißan, ßa skulu tolf næste frender, sum nær æru, suæria æt ße konno ei iæmnare skipta æn nu ær {sakt} [skipt], ok sißan lite huar aat sinum lut, ok sißan gange ei til iæmkan ßera mællan ok ei ßera barna.

XIII.
Dela nakare vm arf, ok kalla huar sik arf meß ræt agha ærua, ßa ær ßæt ræt ok lagh, æt ßen sum {vppinbararan} [vppenbaran] skyldskap æfte laghum til hauer, skal arf taka. Ær nakat iæf i, ok ei vppinbaar skylskaper til, ßa skal laghmaßer a ßinge ææt for sik læta reßa, ok ßem arf til döma sum hans skæl ok bæzta manna nær varande visar honum mæsta sannind vara; ok ßo sua, for iæfsins skuld, æt ßen sum arf agher taka æfte dome, viti skylskap sin sannan ok ei osannan meß tolf manna eßa, ok fiure af ßem vitne bærin, tue af fæßrine ok tue af mößrine innan siætta man. Ok lete huar skyldskap sin for æn ßriggia ara {iæf hephß} [hæfß] a komber, ælleghis haui ßen arf sum i handum hauer.

XIIII.
Nu ær nakar skyldare æn ßen sum arf hauer, ok tala han a laghlika för æn ßriggia ara {iæf} [hæfß] a komber, taki arf æpter lagha vitnum ok dome, æn ßo æt ßæt se framleßis i arf fallit; ßy æt ßæt ær atergangs arf sum oskylder taker, æn laghlika a talas sum for ær sakt.

XV.
Nu ma ei man kænna aßrum læghir vtan han se inne takin ællæ barn bæri vitne; nu æn æntiggia ær, ok vitis honum ßet, ßa skal han dylia meß tolf manna eße baße barns ok hæfß, sua æt han aldre hona hæfßaße i ßem fyritighi vikumin innan ßet æt hon ßet barn födde, ællæ böte ßre marker; ßer ægher i huarte [karl] ællæ kununger, ßet ær giftomancins eensak.

XVI.
Moßer skal fößa frillobarn sit ßer til ßet ßriggia ara gamalt ær, sißan föße ßet faßer til ßes æt ßet ær siu ara gamalt; ligge ßo bæggia ßers varnaßer a ßer til æt ßet ær siu ara. §. 1. Nu leghis barne foster moßer, ok fordæruas ßet barn af vanrykt, ßet agher biskoper at skoßa, huar ßet barnit skal ater fasta.

XVII.
Nu kan frillobarne pæninga væxa, falder ßet barn fra ok æru ßer pæninga æfter, ok liuer æftir faßer ok moßer, taki faßer tua lyti ok moßer ßrißiung; ær annat ßera æfter, taki alt saman. Æru ei ße til, gange sua ßet arf sum all annor arf. §. 1. Frillobarn skal æruas sum all annor arf, æn ei ma ßet mera ærua æn tua marker æfter faßor ok ena æfter moßor. Fa aßalkunu barn arf til siæx marka, ßa taki frillobarn fulla ßre marker, huat ße æru flere ællæ færre; ær aruit minna, taki alz ænkte; hauer han mera, taki ei ßo mera æn ßre marker.

XVIII.
Aflar man barn i hordom, frænsæmio, guzciua lagh ællæ {skylskap} [sifskapspiæl], ße barn se skild viß all arf.

XIX.
Nu kan nakat ßet klandas i arf ær kumit, klandas ßet for enum, ßa klandas ßet {ok} for allum, huat hælder ße skulu ßet halda {alla} [ælla] vt giua; værin aruane ßet meß landz laghum ællæ vt giuin.

XX.
Dör man, æru gæld {aptir} [æptir], ßa gældins gæld af bo hans oskipto, ok arua takin ßet ater ær. Ær ei goz mera til æn gældin æru, ßa gældins gæld af ßy sama. Vinz ei goz til, ßa ær ßet vant ßer pæninga taka sum ænge æru til, ok arua varin saklöse. Ok ængin haui vald nokro arue skipta för æn gæld guldin æru, ße han gelda atte; vinz ei goz til fuldra gelda, ßa falle af allum geldum, slikt af mark sum mark.

XXI.
Nu dör man, ßen sum ei hauer arua æfter sik inrikis, komber {ratter ærue} [rætter arue] innan naat ok iæmlanga meß breuum ok fullum skælum æt han ær hans rætter arue, taki ßa arf hans; komber han ei innan naat ok iæmlanga, ßa taki kununger arf hans huat ßet ær iorß ællæ lös öra, ßet kallas dana arf; nu æn iorß ær giuin honum, taki ßen iorß sum hona gaf. §. 1. Nu æn {mæn} [man] ær inlænzskær, ok veet man hans aruæ, ßa skal aruit standa ßer til han komber sum ærua skal. Nu æn man veet ei hans arua, ok komber ei buß af honum ællæ san vissa huar han ær ællær ok sialuer han innan naat ok iæmlanga, ærue ßa kununger halft ok halft læti giua för siæl hans.

Hær byrias {eghno balker} [tabula af eghnobalkenum]

I Huru fæm æru lagha fang iorßa.
II Nu æn man vil iorßa sina sælia, huru han skal hona laghlika vp biußa.
III Nu huru byrßamæn agha oirß til siin lösa.
IIII Nu dela {tue} [ße] sum sælia ok byrßamæn vm iorß, sigher sik hona eI laghlika vara vp {bunna} [bußna].
V Nu vil bonde husfru sinna iorß sælia.
VI Nu dela byrßamæn vm iorß.
VII Nu huru hæræzßing agher vara a rættum ßings dagh, ok meß huat ræt man ma iorß sina sik afhænda.
VIII Nu æn man ær vtrikis ællæ ouormaghI ællæ iumfru, huru ße aghæ iorß ater lösa.
IX Nu meß huilikum værßörum man ma iorß sina ater lösa.
X Nu huru man ma iorß sina væß sætia.
XI Nu huru {faßernis} [fæßernis] iorß agher afhændas {alla} [ællæ] aflinga iorß.
XII. Nu huru man ma afhænda sik iorß meß skipte ællæ köpe.
XIII. Nu æn man vil iorß sæliæ I flerum tomptum æn I enne.
XIIII {i enne} [Nu æn] köpt iorß ællæ sald klandas.
XV Nu huru man agher binda hemuls man.
XVI Nu æn ßen sum sæl giter eI hemolt giort köp ællæ skipte.
XVII. Huru man ma sælia annars iorß.
XVIII Nu vm ouormaghæ ællæ iumfru iorß.
XIX Nu æn {bærn} [barn] ßoruo fößo vißer.
XX Nu huar sum iorß af hænde sik, ßa agher ßer hæræz höfßonge bref a giua.
XXI Nu æn bref kunno fordæruas sum hæræzhofßonge gaf.
XXII Nu huru laghman agher bref giua a doma sina, ok hæræzhöfßonge a sina doma.
XXIII Nu æn man gör baße {kop} [köp] ok skipte.
XXIIII Nu æn iorß skiptis af lande ok til {kopstaß} [köpstaß].
XXV Nu vm lagha iorß hæfß.
XXVI Nu æn man fa iorß firI af raßz dagha.
XXVII Nu huru man agher afraße ok gift af iorß giua.
XXVIII Nu huru landboe agher iorß vp sighia, I huat tima ßet agher vara.
XXIX Nu æn landboe anduarßa vp iorß innan afraßzdagha.
XXX Nu vm rætta fardagha manna mællum.
XXXI Nu vil man vita landskuld guldna.
XXXII Nu huru bonde ma husfru sinna iorß sælia.
XXXIII Nu vm tue dela {dela} vm iorß, annar griper til fæßernis ok annar til fango manz.
XXXIIII Nu huru barn ællæ aruæ agha faßor ællæ moßor vppe {halde} [haldæ] vm ße siuk ællæ gamul varßa.
XXXV Nu vm tue dela vm iorß ena.
XXXVI Nu huru man man bolagh meß aßrum læggia.

Hær byrias eghni balkrin

Fæm æru laghæ fang iorß i suerikis laghum, eet ær arf æn laghlika ærft ær, annat ær skipte æn laghlika skipt ær, ßrißia ær köp æn laghlika köpt ær, fiarßa ær gæf æn laghlika giuit ær, femta ær {væsßsat} [væßsat] [iorß] æn laghlika {veßsat} [væßsat] ær ok forstandin ær. §. 1. ßesse æru full fang iorßa, sua aat vatne ok vatn værkum ok allum til laghum, {afta} [æfte] ßy sum liuslika staar skriuat i laghbok vare, huru huart ßera ær laghlikt ællæ olaghlikt, i staß sinum; laghlikt stande, olaghlikt ater gange, ßy æt laghfangit ær ræt fangit, ok alt olaghlika fangit ær sum ofangit {ti} [til] vminnis hæfß a komber.

II.
[Nu] vil man sæliæ iorß sina, ße han hauer meß arf fangit, ßa skal han a ßrim hæræz ßingum hona laghlika frendum sinum vp biußa, fæßrinis frendum {faßrene} [fæßrene] ok {moßrinis} [mößrinis] frendum mößrene; sißan haui byrßamæn dagh nat ok aar ße iorß köpa. {Kopa} [Köpa] ße ei innan nat ok aar, ßa haui {haui han vald} [han vald sæliæ] huem han vil ße iorß, ok aghe aldre byrßamæn a ße iorßena sißan tala.

III.
Nu vilia frender hans [iorß] til sin köpa, köpe ßa æpte ßy sum ßri af ßera væghna ok ßri af hans væghna sighia hona værßa vara, ok ei æfte byrßa bußi sum {för} [forßum] var. Sæl man ßet fran frendum sinum, ok biußer hona ei vp laghlika, böte {ßa} han ßre marker sum salde, ok frender lösin {iorß} [byrß] til siin.

IIII.
Nu dela ße vm, sigher annar ße iorß vara laghlika vp bußna ok annar ei, ßa skulu ßet tolf mæn af hæræßeno vita, sum ße sighia baße ia vißer; var hon laghlika vp bußin ok laghstandin, ßa haui ßen sum fangit hauer; var hon ei, ßa gange ater til byrß, ok böte han ßre marker sum salt hauer, ok værß ater meß.

V.
Nu vil man husfru sinna iorß sæliæ, ßa skal [han] hona frendum henna laghlika biußa meß samu laghum sum sina eghna, ok sæli ei mæra af henna iorß æn {ßrißriungin} [ßrißiungin] ok tua lyti af sinne.

VI.
Dela mæn vm byrß, vari ßen nærme æt lösa byrß, sum nærme ær æfter {af} [arf] {taki} [tali]. Nu biußer ßen ei til laghlika sum næster ær, vari ßa ßen næster sum til biußer af frendum hans innan nat ok aar; æru baße {iæmnær} [iæm nær], ßa lösin baße halft huar ßera. §. 1. Nu dela ße vm, sigher huar sik nærme vara, ßa skulu ße til ßings fara ok ææt sina rækna; huar ßera agher ßre mæn næmna, ße siæx skulu skußa huilikin ßera nærme ær, ok æfte ßy sum siæx suæria ok vitna, ßa skulu hine byrß lösa.

VII.
Hæræz ßing skal vara i huærio hæraße a rættum ßings {dagh} [staß] löghodaghin næst æfte mißfasto synnodagh, for ßy æt huar sum laan vil taka vp a iorß sina, korn ællæ aßra pæninga til sææß ællæ fößo, ßa skal han a ßingeno iorß sina vt sætia, ok daghrin vari til kyndilmæsso, ok sami dagher vari for allum iorßum æ nær ße vt sætias; ok {pp} [vp] a ßy ßingeno sum han iorß sina væßsæter, skal hæræzhöfßingin næmna honum tua bolfasta mæn af samu sokn han bor i, sum skulu vita huru mykit ællæ huat han taker; ße skulu ok vißer vara ßa ßet gælz. Meß fastum skal ok iorß ater lösas; {ßeen} [ßön] iorß agher vp biußas a ßrim ßingum fore kyndilmæsso dagh; lösir ßen ater sum agher, a kyndilsmæsso dagh ællæ för, vari iorßin hans; lösir han ei, haui ßa byrßamæn hans vald aat lösa innan nat ok aar fran ßem daghenum.

VIII.
Ær {byrßamæn} [byrßaman] vt rikis, ßa haui han dagh ater lösa iorß sina innan nat ok aar sißan han ater komber. Ær byrßaman ouormaghi, haui han dagh nat ok aar sißan han ær fæmtan ara gamal. Ær iumfru byrßaman, haui hon sama dagh æfter ßet hon gift ær. Huar ei vacta ßessa dagha sum nu æru saghße, vari han skilder viß ße iorß, ok haui ßen sum fangit hauer.

IX.
ßetta æru [ße] værßöra man skal lösa iorß sina meß, gull ok siluer ok reßopæninga, korn nöt, flæsk, smör ,vaßmal, lærift, iærn, kopær ogyr, oskurin klæße; sua dyrt skal iorß ater lösas sum hon vt sættis, ok ei æfter byrßa bußi sum forßum var, ok ße samu sum vißer varo ßa ßesse værß öra vt tokos, skulu vißer vara ßa ße ater geldas, ok miæta ße værßörana. Æru ße döße, næmne ßa hæræzhöfßonge aßra tua i ßera staß, sum ße sighia baße ia vißer; æfte ßy sum ße göra ßera mællum, ßa skulu ße aat lita.

X.
Nu ßa man vil iorß sina væß sætia, ßa skulu nær vara fiure bolfaste mæn meß {harazhöfßonga} [hæræzhöfßonga], tue a huars ßera væghna, ok virßa ße iorß a ßinge huat hon gelda ma, ok {after} [æfter] ßera {miaz} [miæz] orßum skal hon vt sætias ok sua ater lösas, ok ei dyrane.

XI.
Sæl man fæßerne sit ællæ skipte i enum staß ok köpir i aßrum, ßet ær fæßernis iorß ok ei aflinga iorß. Aflinga iorß hon a ei byrßa mannum biußas; ßen iorß hauer aflat, han haui vald göra af henne huat han vil, giua ællæ sæliæ, ok sæli huem han vil, sum han giter dyrast, vtan ße iorß se meß arf til kumin, ællæ hauer man byrß köpt af byrßa manne, hon a ater biußas rættum byrßa manne.

XII.
Alla staßa ßer man skal sik laghlika iorß af hænda meß köpe ællæ skipte, ßer skulu tolf bolfaste mæn {fæstæ} [fasta] aat vara, af ßy sama hæræße sum iorßin ligger i, ok hæræzhöfßonge skal firi skilia ok næmna man sum sik iorßena af hænde, ok sua sighia: ßenne man afhænde sik iorß sina sua mykla ok i ßem by, nær by {ællæ} [ok] fiærran, ok meß allo ßy ßer til ligger innan garz ok vtan, afhændir sik ok sinum aruum vndir han ok hans arua, ok fore sua manga pæninga, ok ßer æru ßesse tolf fastæ aat, ok vi ærum alle til vitne æt ßet ær a ßinge laghlika giort. Kan ßön iorß sißan klandas, ßa skal ßen sum iorßin klandas före sina fastæ næmna; ße tolf skulu ßet suæria, huar i sin staß, ok bißia sik sua guß hullan sum han köpte ße iorß laghbußna, {Æru nakare döße af ßem fastamannum} [ok vi varum fastæ aat ßy köpe. Æru nakare döße af ßem fastæmannum], ællæ vt lændis farne, ællæ i {laghforfallum} [lagha forfallum] sum framleßis six, sua æt ße gita ei ßer [til] kumit, ßa næmne aßra bolfasta mæn i ßera staß, ße sum ßa a ßinge varo ßa ßet köpit giorßis; ße skulu samu leß suæria sum fastæ skuldo æn ße til varo. Orkar han ßen eßin ganga, ßa a hæræzhöfßonge ßet köp staßukt döma, ok haui ængin vald oftare ße iorß quælia, sum {æntima} [entima] ær sua varß, ßy æt ßaghar laghlika ær vart for enum, ßa ær {vært} [vart] for allum sum frammaleßis kunno a kæra.

XIII.
Nu vil man i flærum tomtum sælia æn i enne, i sua mangum tomtum han sæl, sua manga fastæ skal han haua, sina aat huarre, baße in æt taka ok vt at giua.

XIIII.
Köpir man iorß af aßrum, vaarße ßen iorß sum salde, ok ßen hemole værß sum {köpe} [köpte]. Klandas nakat i ßy köpeno, ßa skal fangaman fram koma; gitir han hemolat sum salde, stande köp ßes sum köpt hafße; komber ei fangaman hans fram, ællæ komber fram ok giter ei hemolat, ßa gange huar til sins, ok hin böte ßre marker sum {ohemolat} [ohemolt] salde.

XV.
Köpri man iorß af manne, huat ßet ær helder klerker ællæ leekman, ßa binde fasta a rættan æghanda, ok han kumi ængo dyli före sum rættær æghande ær, æn fastæ {ær} [æru] til.

XVI.
Nu læter man iorß sina bort, huat hælder meß köp ællæ skipte, ok fa sißan huar af aßrum ße samu iorß til ßrißia man ællæ længer; klandas ße iorß firi ßem sum först hona bort lot, gitir han ei hona vart, ßa böte han fore ohemolt, han böte ok före auerkæn æn hon ær i kumin, ok hine varin saklöse, vtan gange ater ßen til [pænninga] sum pænninga vt gaf, ok ßen [til] iorß sum iorß vt gaf.

XVII.
Haui ængin sysloman vald æt sælia herramanz iorß, vtan han fa herrans bref ßem sum iorßena köpir, æt ßön iorß ær honum hemol.

XVIII.
Haui ængin vald ouormagha iorß, iumfru iorß ællæ vituillinga iorß bort æt sæliæ, ok ei skifta vtan han skipte til bætra, ok ßo sua æt ßaghar ouormaghi komber til moghande alder, ok mö ßa hon gift ær, haui ßa vald huat ße vilia ßet skipte halda ællæ ei.

XIX.
{Köpir} [Löpir] man fra konu sinne ællæ kona fra manne sinum, ællæ far man pilagrims færß, ßa ßoruo barn fößo ok ßet sum hema siter, ßa haui ßet vald æt sælia huat ßet vil i lösörum ßem til fößo; stande ßet sua fult ok fast ßet konan gör sum mannin gör i ßesso male, ok gange tue lyti a bondans goz ok ßrißiungin a husfrunna. §. 1. Æ mæßan hionalaghit ær, ßa {halde} [halder] siænga köpit saman, huat ße hælder sælia ællæ köpa.

XX.
All ße iorßa köp man skal göra a ßinge, huat helder man giuer iorß före iorß ællæ köpir iorß före pæninga, huat hon ær mære {alla} [ælla] minne, ßer skal hæræzhöfßonge sit bref giua, at ßön iorß ær laghbußin ok laghlyst, ok næmna ßem i breueno sum vißer köpas, sua ok alla ßem ßer varo fastæ aat, ok iorßena huru mykin hon ær, ok huar hon ligger, ok ßen dagh ok ßen staß ße ßet {köpit} [köp] giorßo a; ok ßen sum iorßena köpte giui örtogh firi bref. Giuer man iorß före iorß, ßa skal huar ßeræ bref taka af ßem hæræzhöfßonga i ßy hæræßeno ær sum iorßin ligger i sum han fa, ok ßer taki ok fastanæ,

XXI.
Nu konno bref fordæruas sum hæræzhöfßonge vt gaf, ßet agha fasta vita ok tolf mæn sum ßa a ßinge varo ße gauos, huat ße gauos ællæ ei. Kan ßet köp före laghmanne göras, ßa skal laghmaßer sit bref ßer giua meß samu for orßum sum för ær sakt, ok bonde giui haluan öre laghmanz klærke flr bref hans. §. 1. Huar sum laghmaßer ællæ hæræzhöfßonge giua sit bref a iorßa köp ællæ skipte, ßa skulu ße næmna ßem i breuno vißer köpas, ok sua ßem ßer æru fasta aat, ok ße iorß han köpir, ok huar hon ligger, ok huru mykin hon ær, ok huru manga {paninga} [pæninga] han före giuer. Skiptas ße iorßum vißer, ßa skulu baßæ iorßer næmnas i breueno, {he} [ße] han taker ok han honum före giuer, æ huat helder hon ær innan hæræßis ællæ vtan; giuas ßer pæninga til, ßa skal ßem i breueno næmna, huat pæningum han tok huru mange ße varo, ok i huat stykkiom. §. 2. Nu haua ße laghmanz bref ok hæræzhöfßonga fangit, koma ße före kunungx dom ok beßas kunungx dom bref, ßa agher kununger ßera bref staßfæsta, æn ßera bref æru bæggia före sum vißerskiptas ællæ ok hans bref sum iorßena före pæninga salde, ok ei ællær.

XXII.
Alla ße doma laghmaßer skal a ßinge göra, huat ße helder væßia vndir han ællæ ei, ßer skal laghmaßer sit dombref a giua, ok ßen domin taker giui for bref sum för ær sakt. §. 1. Skulu ok all breff, kunungx, laghmanz ok hæræzhöfßonga, i ßolikum malum ok aßrum, a suensko skriuas.

XXIII.
Nu gör man baße köp ok skipte, ær skipte meer ok köp minna, ßer gifs {skipto fastom} [skiptis fastom] vald ok vizorß; ær köp mera ok skipte minna, ßa dömis iorß i byrß, ok gifs köp fastom vald ok vizorß. Ær baße iæmt, gange ater i byrßena.

XXIIII.
Nu skipter man eghu til köpstaßa, taker garß i köpstaßi for iorß a lande, ællæ ok han taker tompt i köpstaßi; taker man fult i köpstaßi aat markatali sum iorßin gelder, ßa dömis ßet fast ok fult; göra ße baße köp ok skipte, gangin ßön köp sum all annor köp ok skipte; giuis sua ßer bref vp a baße a lande ok i köpstaß sum all annur köp ok skipte.

XXV.
Alla ße iorß man hauer ohindraßa ok oklandaßa innan ßry aar, huat ßet ær köp ællæ skipte, ok vitna ßet tolf mæn, haui ængin vald a ße iorß tala, sum sua lenge hauer oquald standit, vtan man se vtlændis ællæ han fangin ær ællæ ok ouormaghi. §. 1. Æ huar tue dela vm iorß ena, æghe ßen {sfraß} [afraß] sum iorß vinder, æn hon sain ær, vtan han ræne sik til vizorßa.
XXVI. Huar sum köpir iorß af aßrum, ællæ meß skipte faar ællæ meß væßsætning, före afrazdagha, ßa haui ßen afraß sum iorß ßa ægher.

XXVII.
Siæx ara ær giftæstæmnæ, a siunda ara skal gift giuas sua sum baßum a sæmber, iorßæghanda ok landboa, ok sua afraß. Rætte afrazdagha æru a sanctæ tomasa dagh for iul; giuer han afraß för vt, vari saklös. Giuer han ei afraß vt a rættum afrazdagh ællæ för, giælde fiærßungin höghra aat sakörenum æn afraßit ær, ok söke vt baße saköre ok afraß a næstum ßingx dagh æfte iul. §. 1. Haui æghandin ænkte vald sighia landboænum af iorßinne for æn giftæ stæmna ær vte, vtan han giui honum ater allæ giftena sum han vp bar af honum.

XXVIII.
Nu sigher landboin {hghandanum} [æghandanum] ater til iorß for eriks mæsso, ßa {agher} [raße] {aghande} [æghande] siæluer iorß sinne, ok fa sik siæluer a boa a iorßena {sina}.

XXIX.
Nu sigher han sißan ater, ok innan afrazdagha, fa ßa bondanum træddan aker, alles giui honum træßis lön æfte ßy sum tue mæn sighia af huars ßera væghna, vm ænkte ær {trat} [træt]; ær træt, haui forsakt æruoße sino. Ær ok ei gifto stæmna vte, haui forsakt {gifto} [gift] sinne ok rughsæß, vtan iorßæghande ßrænge han af bole bort; ßa skal hæræzhöfßonge ßet vita. §. 1. Ei man han æfte afrazdagha iorß ater sighia, vtan han fa bondanum annan aboa, ællæ giui vt afraß af ßy areno, [ok halde vppe allan ßen ßunga ße iorß til höre af ßy areno], æn ßo æt han ænkte i ßy areno saße.

XXX.
Nu ær rætter fardagher manna mællum ßorsdaghin för mißfasto synnodagh; ßa læti landboin half huus lißugh vara, for ßem til skal koma, vm kyndilmæsso. §. 1. Haui ængin {landboa} [landboe] vald fæ ællæ {fößo} [foßer] af bole föra firi fardagha. Vill landboin {fößo} [foßer] sælia, ßa a han æghandanum först buißa. Ei ma landboe timber, næuer langhalm ælla garßa af bole föra. §. 2. Nu leghe man iorß manz, {ok} [han] skal vældogher vara vm alt ßet han hauer lekt, legholata framleßis ællæ læna; ßo skal {fößa all} [foßer alt] a bole nötas.

XXXI.
Nu vil man vita landskuld guldna vara, ßa viti ßet meß fæm mannum ok siæluer se han siætte. §. 1. Nu {dö} [ dör] æntiggia ßen sum gift gaf ællæ ok ßen sum giuit var, {ßet} [ßa] ærue sua giftobool sum fæßrene æruis, æ ßer til gift ær vt int.

XXXII.
Ei man bonde husfru sinna iorß sælia vtan ßesse maal ßrænge sum hær sighias. Kan vtlænzskær hær til lanz {læggias} [læggia], hæßin ællæ kristin, fanga bondan ællæ husfruna ok bort föra, koma {ter} [ater] buß ok {vilia} [bißa] bondan ællæ husfruna ater lösa, nu ær ei til vtan iorß henna, ßa man bondin henna iorß sælia ok sina husfru ater lösa; ok sua ma husfrun sina iorß sælia ok sin bonda ater lösa, æn han fangin ær. §. 1. Nu kan ßem hunger henda, ok vilia iorßena sælia sik til fößo; agha ße baßin iorß, sæli tua delæna af bondans ok ßrißiungin af husfrunna. Nu agher bondin huarte iorß ællæ lös öra, ßa ma han sælia af {sinne} [sinna] husfru iorß til siæx marka vm arit ok ei meer. §. 2. ßetta köp skal laghlika a ßinge göras, ok ßer konnoghas huat nöß ßem ßer til driuer.

XXXIII.
Dela tue {mæn} vm iorß ena, griper annar til fæßrinis ok annar til fangamanz, ßa skal han fangaman fram koma; giter han iorß hemolat, ßa haui ßen sum fangit hauer; giter han ei, ßa {vari} [væri] meß fæßrinis vitu sinne tolf manna eße ßen til fædrinis griper. §. 1. Nu konno fangamæn mange vara, sum huar af aßrum hauer fangit, leße ßa huar til annars, ok kennis ßa huar vißer værß sit; [ok] ßen böte ßre marker aat ohemolo falder. §. 2. Ær fangaman innan landz ok laghsaghu, ßa a han fram koma a ßrim laghßingum; ær han inrikis ok vtan land ok laghsaghu, ßa skal han koma innan nio viku. Nu kan han vt rikis vara i herra ßianist, ællæ pilagrims færß vara farin, ællæ meß köpskat sinum vara sighlder, ßa skal ße dela i quarstaßu standa, ok skyld af ße iorß i taka hænder sætia, ßer til æghandin ater komber; innan ße nio uikur æfter [ßet han] ær ater kumin, ßa a [han i] hemult standa. §. 3. Brister ßem hemulz man sum fangit hauer, ßa böte han auærkæn iorß hauer farit, ok kræue værß ater af ßem honum ohemult i hender satte. §. 4. Nu kan fangaman inrikis vara, ok gitir ei kumit for forfallum sum för æru saghß, ßa a dela i quarstaßu standa ßer til hemulz man vißer komber; i ßrim laghßingum ßer æfter ægher han i hemul standa, ok skulu ßo forfalz vitne tuæggia manna vara for honum sum lagh sighia, ok suæria æt han ei komit gat fore forfallum ßessum.

XXXIIII.
Nu kan manne ællæ kunu allder ællæ soot henda, ßa agha ßem barn ßera fößa ok vppe halda til dößra dagha, huat ße aghi mera ællæ minna; ok hauer han iorß minne æn han giter sik siæluan haldit ok föt af, ßa vil {ham} [han] ßem iorß læta sum han fößir til dößra dagha; hauer han barn æfter sik, eet, tu ællæ flere, ßa a han iorß sina a ßinge barnum biußa; vilia barn vißer taka, ßa ægho ße han fößa for ßre marker {huart} [um] arit æn lösöra æru til; æru ei lösöra til, ßa taki sua mykla iorß sum ßre marker værß ær vm arit for kostin. Ælzsta barn agher först fößa ok vppe halda, ok sißan huart [æpter ßy sum] ßet ær gamalt til. Nu huart barn agher [faßor] ok moßor vppe halda ßer til sua mykit ær vp nöt {ßum} [sum] ßet atte æfte ßem vp taka ællæ ærua æn ße döß varo, syster systor lut ok broßer broßor lut. Vill ei eet barn vißer taka, ok æru sua {ßingx vitnin} [ßingx vitne] til, ok fößir han syzskine fram sißan, ßa taki ßet förstonne [fult] for sin kost, æn ßo æt ei se mera til; ær mera til, ßa taki huart sin lut fullan æfte hin dößa. Samu lagh æru vm frender, æn ei æru barn til, sum nu ær sakt; {Æn} ßen ægher {næst} [næster] vara han at fößa, sum arue ær næster æn han dößer vare. Nu sigher annar: iæk böß sua min kost fram sum ßu ßin, stande ßet ßa a tolf ßings vitnis mannum, ok raße halue næmd huar ßera. §. 1. Varin æruingæ skyldoghe æt fößa faßor ok moßor æn ßem fatökt hænder ællæ alder, æ huat ße pæninga haua ællæ ei, æn ße orka. Huilkin son ællæ dotter faßor vraker ællæ moßor, böte ßre marker vm {arit} [ar] huart, ßem aghe rætter malsæghande. §. 2. Nu kan ßæn för dö æn ßet vp nöt ær sum han for sik fæste, ßa ßen kost hiolt agher sua mykit af taka sum han kostat hauer, ok hint gange till skiptis sum iui löper af ßy han atte, ok haui ængin vald iorß sina biußa ællæ giua [firi kost sin] vtan {rattum} [rættum] æruingum.

XXXV.
Nu dela tue bya vm iorß ena, ßa sigher sik en granne af ße delo, ßen {iorß æghandin} [iorß æghande] ær i ßem by; ßet a han a ßinge göra för æn væßias til. Tappar ßen by delona, ßa vari han saklös sik hauer af sakt; vinder ßen delona, vari ßa ßen vte lukter baße af bot ok af iorß sum sik siæluer af saghße. Væßiar han först ok sigher sik sißan af ße delo för æn ße dela ændas, ßa böte ßre marker, ok vari skilder viß ßem huat ße hælder vinna ællæ tappa ße delo.

XXXVI.
Uill man bolagh læggia meß aßrum, ßær skulu siæx boande mæn vißer vara, ßre af huars ßera væghnæ ßa ße bolagh læggia; ße skulu ok vita huru lenge ßera bolagh skal standa; bætras ßera goz, bætris före baßum; kan ßet ok minskas, minskis for baßum. §. 1. Nu ær {ei} bolaghs stæmna vte, ok ße vilia bo sino skipta, ßa vil annar sik mera af ßy bo kenna ok aßrum minna; vari ßa a ßera manna vitnum sum vißer varo ßa ße bolagh laghßo, ok skiptis æfte ßy sum ße vitna. Halder sißan annar for aßrum, ok vil ei vt fa æfte vitnum ßera ok fullum eße, böte ßa ßrea marker for of haldit. §. 2. Vill man bolagh riua for stæmno dagh, böte ßen ßre marker sum riuer af sinum eenskyldum {paningum} [pæningum], ok riue sua; haui sißan huar sit æfter bolaghx fastæ vitnum. §. 3. Bolaghx maßer ma ei læna ællæ legho læta af iorß; huar sum ße iorß saar ællæ slaar vtan lof iorß æghandans, aghe iorß æghandin anlaßa allan.

Hær byrias tabula af bygninga balkenum.

I Huru bönder agha by byggia meß ra ok vægh af nyo.
II Um vægha tæppo.
III Huru tompt agher byrias æfte bya male.
IIII Huru bönder agha huus a tompt sina sætia.
V Nu ær by til iæmföris kumin ok rætta solskipt.
VI Huru aker ægher æfte topmt byrias.
VII Nu vm akra gærßning.
VIII Nu vm fæ kan aker skaßa.
IX Nu vm annars manz fæ varßer intakit I akrum ællæ ængium.
X Nu vm skogha skipan.
XI Nu vm suin löpa I annars manz skogh.
XII {Nuru} [Huru] bonde agher korn sit in aka.
XIII Huru torf skyrß skal vara.
XIIII Huru man skal legho hion leghia.
XV Nu vm auerkæn I akrum ællæ ængium.
XVI Um auerkæn bolstaßa mællum.
XVII Um skoghæ auerkæn.
XVIII Um vargha skall.
XIX Um ikorna tækt.
XX Um fiske værk.
XXI Um bolstaßa skæl.
XXII Um ra, rör ok rabrut.
XXIII Um hiorßalöter ok skogha bya mællum.
XXIIII Um almænninga.
XXV Um nya vp gærßir.
XXVI Um vatn tæppor ok mölnor.
XXVII Um bro bygning.
XXVIII Um vaßa eeld {ok hwath mæn edh skulu ganga}.
XXIX Um bitækt.
XXX Um af gerßaby.
XXXI Um slætto dagha I almænningum.
XXXII Um man nytia fæ annars.
XXXIII Um man dræper fæ annars meß vilia.
XXXIIII Um fæ manz dræper annars manz fæ.
XXXV Um {hiorß valld vm fæ far skadha J fallum Vm bonde slar} [hiorß hald].
XXXVI Um bast flætor porsbrut ok humbla.
XXXVII Um öia skipan.
XXXVIII Um sottær fæ.

I.
Uilia bönder by af nyo byggia, ællæ ligger han i hambre {ællæ} [ok] forne skipt, ßa skal {han} [huar] sina træßo saa, ok sißan gange nyt skipte a. [saar} [Far] nakar gambla skipt sißan ny ær a kumin, bötis ßa auerkæn huar æfte sinum brutum. ßa kumber fiærßunger fiærßunge til skiptis, ok haluer by haluum, ßa ær by til iæmföris kumin; ßa læggis vm han fiura {tompte ra} [tompta ra] ok fiuræ faruæx ra, ßa ær ßen by gatu bundin; ßa ægher vægher vara tio {fota} [alna] breßer. §. 1. {Eenskils} [En skils] almanna vægher til by huars ok annar fraan, ßy æt eno flere æt byamæn siælue vilia. §. 2. Haui sua ßen by faruægh sum firi minna ligger, sum ßen firi mera ligger; ei magho alle en ßrængia. §. 3. Nu vilia bönder gatu ginum by læggia, ßet magho ße saklöse göra æn ßem sialuum a sember.

II.
Huar sum {almænninga} [almanna] vægh ater tæppe, vtan han haui annan iæmgoßan firi, ok ßo skal han til {ßinga} [ßingx] fara, taka dom til æt læggia vægh af ßem staß han förra la, han skal læggia han a siælf sins bolstaß, iæmgenan ok iæmgoßan sum han förra la; huar ei gör sua, riuer gambla vægha ok gambla grindastaßa, hauer ei dom for sik, vari saker aat ßrim markum. §. 1. Vaarße huar væghum ok brom, garßum ok grindum, æ mæßan hans bolstaßer rækker.

III.
Tompt a byrias æpter bya male, æpter {aattungum ok half aattungum.} ßer [pæningx land ok örtugha land, öris land ok mark land, æpter attungs land ok haluan attung;] ßer a huar sin lut vp taka sum han i by agher, ok {raßer} [raße] huar sinum lut, huar han ægher mera ællæ minna. Ængin ma andrum sin lut fortaka vtan [han] hete {hete} vißer lagha botum. §. 1. Ængin ma ok by til iæmföris dela, vtan han æghe fiærßung i by. ßen a læghre i by raßa sum næst agher i by. Haui ængin vald ßen by æt riua, sum i rætte solskipt ligger, vtan alla iorß æghanda vilia. Varin alle saklöse i by boa, ßer til æt nakar giuer aßrum sak.

IIII.
Nu vilia bönder huus a tompt sina sætia, bygger bonde sua nær aßrum, æt han hauer ei stußaruum ok stolpa, ßet ær half annor alin a huars ßera tompt, taki vp ok ryme, ok böte ßre marker til ßreskiptis; hauer han bygninga vitne [ællær lofs vitne] stande ßet for honum; orkar han {huatte} [huarte], taki vp ok ryme, ok böte sum för ær sakt. §. 1. Nu kan bærgh i tompt liggia, nyter ßet bryta ællæ brænna, husa ællæ hæfßa, ßa ær ßet halft i male ok halft vmale; nyter ei, ßa ær ßet alt vmale. Ær bekker i tompt, nyter bylia ællæ hylia, ßa ær haluer i male ok haluer vmaleâ nyter ei, ßa ær alder vmale. Nu skal gößning {a} [af] by læggia, ßa han ær {i} [til] laghæ læghis komin ok til rætta solskipt, ßa skulu ße gößning skipta sum meenföre i tompt haua; ße gößning agher viß ßes tompt læggias, sum meenföre i tompt hauer; gößning skal sißolang meß tompt læggias. §. 2. Husar man alt saman tompt ok frauægh, sua æt frauægher hauer meenföre af ße bygning, ßa skal syn a ßinge næmpnas; ße syn a [huar] halue raßa suarande ok akærande. Vær syn han {tum} [sum] til kæris, se han varßer; fællir hon han, taki vp ok ryme, ok böte siæx marker. §. 3. Tompt a til gatu rinna, ok ei gatu meenföre göra. Ligger vægher ginum by, ßa kan en bonde agha tompt bæggia væghna gatu; nu giter han tompt sina ei byght vtan han hona saman kome, ßa ma han intaka faruægh til tompt ok annan vægh til faruæx vt giua, sua æt iæmt ær geen iæmno, ok bygge sißan ßen vægh gatu han siæluer vil. §. 4. Nu vil man helder byggia a suinauallenum æn a tomptinne, beßis ßa suinauall til skiptis, ok bygge sua mykit i hans skipte bær ok ei meer. §. 5. Nu star by i iæmföre ok i rætte solskipt, han standa vm ßry aar for allum ßem sum huus agha {i} [a] tompt annars manz, sum han hauer fangit i ßem iæmförslum; gitær han husit af fört innan ßry aar, vari saklös; förir han ei af, ok hauer ei lof ællæ lagho for sik, kaste ßa {vm} [vp] husit hans aat saklöso.

V.
Nu ær by til iæmföris {kunin} [kumin] ok til rætta solskipt, ßa ær tompt akers moßer; ßa skal aker æpter tompt {liggia} [læggia], ok ændakarle gößning giua, fiæt fraan foghlareen, tu fra gangoreen, ok ßry fran almanna vægh sum ligger mællum kirkio ok köpstaß. Aker agher æng til sighia, æng tegher skogha teghe, skoghtegher rörteghe, rörtegher a vatn vt, vatn agher varpum skipta; ßer sum ei gita stenar lighat sua æt sea ma, skili ßer stang rörteghe sunder.

VI.
Nu skulu ße aker æfte tompt bryta, ok deelda ra nißer sætia, ßa kan almanna vægher ginum {garße} [gærße] liggia; ligger aker sißolanger meß vægh fram, ßa a vægher vara tio alna breßer, ßriggia fiæta huar vægh viß almanna vægh liggia vtan bya maal; sißan brytis æfte tompt. §. 1. Ligger aker fram meß garße ællæ dike, ßa skulu tu fiæt til gößning liggia. Ligger dike mællum garz ok aker, ok ligger {vp meß}[aker vp meß] dike, ßa a dike vtan byamaal vara. Dike agher vara tuæggia alnæ bret, ok een alin gößning a til dike liggia. §. 2. Nu ßoruo mæn dike akra mællum, gange ßa halft dike a huars aker; ßer agher ængin gößning firi giua. Ligger aker aat ændelango, ok aßre liggia {ßuars} [ßuærs] aat dike, haui halft dike huar ßera. Nu kan deeld een ællæ tua mötas ok baße vt aat dike rinna, ßer a huar firi sinum akre græua. Nu lægger en granne balk ater firi akre sinum, {annat} [annan] ok ßrißia, böte ßre öra före huarn ßera; lægger ater vm alt gærße, {bote} [böte] fore ßre marker. Öris böter æghæ granna skipta, ok ßre markær agha til ßreskiptis ganga. §. 3. Nu lægger man dike ginum gærße sit ællæ ængiæ, möta annars bya akra ællæ ængia ællæ hiorßualder {alla} [ælla] annor byamark, vilia ße ei vatne bort löpa sum bolstaß agha, ßa geldin ater ßem skaßan sum skaßa liuter æfter fiura miæzmanna orßum, huat ßet kan vara akra ællæ ængia, ok {bote} [böte] ßre marker.

VII.
Nu far bonde i gærße meß sæßa spanne sinum, ßa skulu alle granna för suin tæpt haua æn sæßa spander vt bærs. Nu fella sumir ok vilia ei suin tæppa, ßa skulu granna saman kallas ok ßer til syn haua; ligger [liß] nißre, böte ßre öra, taki bot værnælagher siæluer. ßagar haruat ær innan ßera værn, ßa skulu garßa gildi vara ok væl förir. §. 1. Nu kunno garßa nißre liggia, ßa skulu granna saman koma ok syn til næmna, ßre mæn; fælla ße han sum garßin aatte, böte ßre öra, ok vari eensak ßera siælfra. §. 2. Nu ville ße syn næmna af sokn, ßet skulu siæx mæn göra, næmpne huar ßera ßre mæn; fælla ße ßen garßin ægher, ßa böte ßen siæx öra sum garßin aatte, bvari ßet eensak siælfra ßera; fa ße ei æn boot ßessa, farin ßa til ßings, sökin wt siæx öra ok a ßre marker til ßreskiptis. §. 3. Nu kan syn a ßinge næmpnas, ßet skulu tolf mæn vara; hæræzhöfßonge skal ßem i syn næmpna, ßer ßem baßum a sæmber; {ok} [ße] tolf agha i syn fara, ok sighia sua: vi saghum houa vægh ok klöua vægh til garßz ok fra, sum skaßi gönum gik; stande a vitnum ßera, huem ße væria {varin} [vari] varßer, huem ße fælla vari fallin at ßrim markum; taki kununger ena mark ok aßra malsæghande ok ßrißia hæræße. ßaghar synamæn haua ßet seet, ßa gangin ße bort ok talins vißer, gangin sua ater til ßera sum dela, ok sighin ßet ginstan huem ße fælla vilia, ok draghin ßet ei lenger; suærin sua æpter a första ßinge. Vari sua vm {akra} [aßra] synir sum vm ßessa.

VIII.
Komber fæ ginum garß ogilda, görs skaßi a hö ællæ korn, ßa skal han sum garßin agher giua korn mot korne ok hö mot hö æfter fiura miæzmanna orßum. {ællæ} [Allæ] {æfter böter} [ætio böter] sum man gelder at vsotto, ßer agher {huatte} [huarte] karl ællæ kununger i. Faar han ei ællæ ræt, ßa skal han til ßingx fara meß samu miæzmannumâ vil han ßa ræt göra a ßen dagh hæræzhöfßingin honum legger före a första ßinge, vari saklös; vill han ei ßa ræt göra, kæri ßa til hans annat ßing, ok söke sißan vt {æfte bot} [ætio bot] æfter ßy sum hon miætin var, ok a ßre marker tik ßreskiptis. §. 1. Nu komber fæ i akra, ßa kan man ßen skaßa ei miæta, gelde ßa ater meß lagha geldum, fiura pæninga för een nöt, ok sua for annat ok ßrißia, ok sua firi faar ok geet, ok tua pæninga firi gaas, ok sua [for] andra ok ßrißio. ßesse boot nu ær saghß ma ei höghre vara ßo æt fæ se flere, vtan skaßi ma miætas, ßa gelde ater sum för ær sakt. Vari lagh samu vm hæsta ok hors ok suiin, æn man giter ei ßen skaßa miætit. §. 2. Bryter man garßa nißer, varßer bar ok vißer takin, böte ßre marker; ær ei bar ok atakin, væri sik meß siæx manna eße. §. 3. Brenne man manz garß meß {vilia} [vaßa], böte firi siæx öra, o gærße vp garß sua goßan sum han förra var; giter han vaßa eeß gangit, böte vaßa boot; giter han ei {ei} , böte ßre marker. Brennir meß vilia {vilke} [verke], böte ßre marker, ællæ væri sik meß siæx manna eße. §. 4. Nu hugger man garß annars ok före hem til siin, varßer takin meß, taki af honum öxe hans ællæ annat ßing til vitne; böte ßa {han} [ßæn] ßre marker garßin vp hiog. Nu fa ße {dola} [dela], ßen sigher stulit vara ællæ rænt af sik sum mist hauer, ßa gifs ßem vizorß sum af tækt giorße. §. 5. Nu taker man stang af annars garße, varßer bar ok atakin, böte en öre, sua for aßra ok ßrißio; ei ær {ßön} [ße] boot mere. Ær ei takin meß, væri sik meß siælfs sins eße. §. 6. Nu skulu a helgha ßors dagh alle garßa gilde vara; æru ße ei sua, ßa böte sum for ær sakt. §. 7. Nu hæældær man hæst sin i æng {annar} [annars] manz ællæ tiußra, böte ßre öra.

IX.
Nu kan fæ intakas v akrum ællæ ængium, ßa ma hæst ællæ skiut inlæßa ok rißa, ok ei spilla ællæ sprængia; annan fæ skal in vraka, ok ei illa hannæ ællæ dræpa. Af skipaßum skoghe skal fæ in vraka, ok ei illa hanna. Nu kan han fæ sla vær æn han vilde, ok liuter döß af, gelde ßer quikt moot dößo sua got sum hint var, æfte miæzmanna orßum. §. 1. Nu hauer man fæ in varkit, ok ßen komber æfte sum fæ agher, ok biußer ræt for fær sit, hin vil ei vt giua sum handa {mællan/mellen} [mællum] hauer, ßa takin ßen meß sik, sum vt {krauer} [kræuer], tua bolfasta mæn, ok sæti bondanum {ful} [fult] væß for fæ sit; vil han ei æn ßa vißer taka, ßa sæti aßrum manne meß ßera samu tuæggia manna vitnum sum han ßer meß sik hauer; vil han ei {en} [æn] ßa ßet fæ vt giua, ok halder inne vm ena nat, fylle han ofhalz vitne sum fæit ægher, ok hin böte ßre marker. Kan nakat af ßy döia, ßa glede ater quikt mot dößo [sua] got sum ßet var förra, æpte miæzmanna orßum, ok meß ßre marker. §. 2. Nu ær fæ intakit, hin vil ei æfte koma sum fæit ægher, ßa a han ßet lysa fore grannum ok byghßamannum, sum fæ hauer in takit; vil ei æghandin hælder ßa koma æn förra, ßa ligge hans varßnaßer a ßet fæ. Nu fa ße æt dela, ok sighia: ßu {ßok} [tok] mit fæ in ok laghße a lön, ßa viti ßet meß tuem mannum sum in tok, æt han tok ßet i akrum ællæ ængium ællæ skipaßum skoghe, ok ßet ær laghlika lyst fore grannum. Ær ei sua lyst, ßa gelde ater fæ, æm ßet nakan skaßa hauer fangit, ok a ßre marker æn ßet var olaghlika intakit. §. 3. Nu sigher annar a hiorßualle vara intakit, ok annar sigher i akrum ællæ ængium ællæ skipaßum skoghe, viti ßet meß tuem mannum vißer varo ok a sagho {æn} [æt] han ßet innan værn tok; orkar han ei vitnum, anuarße ater fæ sua sum ßet var, ok meß ßre marker. §. 4. Ægher man otama fæ, ßet sum {gerßen} [gærßan] garß bryter ællæ {riuir} [iuir] flögher, ok faar man skaßa af ßy fæ æntiggia i aker ællæ æng, ßa gelde ßen skaßa fæ ægher, æfter {miazmanna} [miæzmanna] orßum. §. 5. Nu hænger fæ {i} [a] garße döt, hittis ßen v vilde vraka, gelde ater fæ meß lagha geldum. Hittis ei ßen sum vrakit hauer, ßa ligge fæ ogilt. Vitis ßet nakarum ok ganger ei vißer, væri sik meß siæx manna eße. §. 6. Taker man alt saman hiorß ok hirßa i akrum ællæ {angium} [ængium] meß tuæggia manna vitnum, böte ßre marker ßen sum fæit agher. §. 7. Huar ok sum rænir ællæ stiæl invrak af manne for æn ßet ær laghlika ater löst, böte ßre marker, ok ær ßer tuæggia manna vitne til, ællæ væri sik meß siæx manna eßa, æt han aldre rænte af honum in vrak.

X.
Nu vilia bönder aldin {skgh} [skogh] sin i {lagh} [hælgß] lysa ok suin a han skipa, {ßa magho skipa} [ßem skal skipa] örtoghum ok örum ok markalandum, attungum ok half attungum, ællæ æfte ßy sum huar i skoghe {hauer} [ægher]. Kan nakar af æghandomin ei fa suin a sin skoghx lut, ok vraka hine a sum lakt ær, ßer magho ße hans aldin saklöst nöta. Nu skipa man mera a æn han agher, ßa böte ßre marker, ok ater skaßan æfte ßy sum grannane miæta han. Nu skipa ßen a sum ænkte agher i skoghenum, ok {hemuls man gin hauer} [ængin hemuls man hauer] af skoghæghandomin, haui ßa forgiort suinum sinum.

XI.
Nu löpa suin skogha mællum, lösa ßem ater meß lagha lösn ßrim {sinnu} [sinnum]; löpa ße oftare, ßa skal {æghandasa} [æghandana] saman kalla ok miæta suin, ok taka sua mykti af værße sum ße attin {af} [at] {værgho} [legho] haua; ßet sum mera ær fa rættum æaghanda ater. §. 1. ße sum skogh ægha skulu aldin varßa sua lenge sum ßera sæmia var; ei gita ße for froste varßat.

XII.
Nu kan man ßorua korn sit in aka, ßa skal han korn vndan skæra af annars manz akre, ok [i bundin] binda ok ax vndan henta, ok sißan at saklöso iuir aka; sua skal ok i ængium baße sla ok vndan ræfsa, ok aka sißan at saklöso iuir. Gör han ei sua, aker iuir oskurnan ællæ oaxaßan aker, [aker] iuir {deldena} [deld ena] böte ßre marker, sua for aßra ok sua for ßrißio; ei varßer ßen bot mere. Samuleß vm æng, vm han iuir ßre deeldir aker, böte nio marker til ßreskiptis. §. 1. Far liß ægha alle ße i by byggia; ganga spial ginum ßet, kennis ßet enum ok ganger ei vißer, væri sik meß siæx manna eße; giter han eßin gangit, vari saklös, ok böte allæ granna spial ater; giter han ei, böte {siæluer} spial ater all eensamber.

XIII.
Engin man ma torf skæra i annars manz teghe, ællæ lagha {skipte ær a kumit} [skipt ær a kumin]; huar sum sua gör, böte före ßre marker for en tegh ællæ aker, sua for annan ok sua for ßrißia; ei varßer ße bot mere, vtan malsæghanda varßin flere. {Aru} [Æru] ße flere sum han auærker före, böte slikt huærium sum nu ær sakt. {Angin} [Ængin] ma torf a annars teghe skæra, alt ßet byamal ær akomit; ligger ßet vtan byamal, ßa skæri huar sum vil at saklöso. Agher man i tuem byum ællæ flerum, ei ma han {sorf} [torf] skæra i enum bolstaß ok aka i annan vtan skipt se; ær skipt, ake af sino ok ei af annars. §. 1. Rena ok dike agher huar æfter ægho sinne i byamale sino. §. 2. Hauer man ater lagha iorß i by, ok komber korn a ße iorß af annars manz sæß, ßa skæri ei mera æn han ægher i rætto byamale, ok halde ænga værn {vær} [vm] ßet a annars manz iorß komber; skær han [ok] af förir, böte lagha böter. §. 3. Alle ægha værn halda iuir æng til mikiæls mæsso, iuir aker æ mæßan korn vte staar. Nu kan nakar sua illa viliaßer varßa, æt han sæß sina læter vte standa aat ßranglöso male, kan han skaßa {af} [a] sæß sina fa, vari ogilt. Nu sigher han ßrang valda, ok valder ßo ei, vari ßet a siæx sokna manna vitnum, raße halue næmd huar ßera; sighia ße ßrang valda, gelde ßa skaßan ater æfte ßy sum {miætit varßer} [han miætin varßer], sum förra ær sakt. Alle ße lagha værne halda, varin saklöse; huar sum ei halder, hæte vißer ßrim markum. §. 4. Huar sum værna lagha binda sik til æt biargha korne ællæ hö annars manz, korn i dys ok hö i stak ok garß vm gærßa æn ße vilia, ßa haui ænkte vald ßet læta vte standa ßem til skaßa borghit haua. §. 5. Nu ligger wrfiælder i by, huat ßet ær i akrum ællæ ængium, han skal vara ßrætighi alnæ a huaria slind; han skal vara baße stakaßer ok stenaßer; ßer ligger til huarte varßer ællæ garßer, meßan bönder biærgha sino biærghe han ok vrfiælle sinum, varße ei han honum lenger æn ße haua sino burghit. Klandas ßen vrfiælder for nakrum, væri han meß siæx manna eße. Hauer han garß ok varß til vrfiælz, {vaarße sua mykit} [vari sua mykin] sum {hon} [han] ma, ok haui for fasta fæßrine sit, ok giui ængin vrfial vt oftare meer. Klandas ßen vrfiælder, væri sik meß tolf manna eße.
XIIII Leghe bonde man ællæ quinno, giuer ßem fæste pæning, ællæ ganga ße a maall {ællæ} [ok] mat meß bondanum, skilias ße sißan vißer han före stæmno dagh, giuin ater bonda fæstepæning, ok meß legho sua mykla sum han ßem fæst hafße. Vraker bonde leghohion bort vtan sak, biußas ße sißan ater til hans meß tuæggia manna vitnum, ok han vil ei ßem in taka, ßa giui bonde ßem sua mykit sum han hafße ßem fest, varin sißan huar ßem vara lyste. §. 1. Kunno {leghion} [leghohion] siuk varßa fore bondanum, ok byrghß hans nißre liggia, briste sua mykit i legho sum i daghx værkum for bondanum. §. 2. Legho stæmno agha tua {i} [vm] iæmlanga vara, een af pingizdaghum ok til martinsmæsso, annor ßeßan ok til pingizdagha; siu næter mællum {stamno daghx} [huars stæmno daghx] magho ße hion lißugh vara ok ei langer, sißan skulu ße viß legho taka. §. 3. All agha ße legho ganga, sum minna haua æn til ßriggia marka; huar sum ßem hyse {allæ} [ællæ] heme sißan ßem ær fæstepæninger bußin, ok vilia ße ei vißer taka, {bote} [böte] ßre marker. Ægher han til ßriggia marka {alla} [ælla] meer, ok vil ei legho ganga, vari ßa i half gærß meß bondanum.

XV.
Skær man a annan i akre enum, ællæ slar æng i teghe enum, ßer ær atergilde korn geen korne ok hö geen hö, ok ængin eßer meß. Auærker han a akre aßrum, ßer ær atergilde ok boot {angin} [ængin]. Auerker a ßrißia akre ßer ær ategilde ok bot ængin. Auerker [han] a fiærßa akre, ßer ær atergilde ok bot at ßrim markum, ok sua for fæmta ok sua for siætta; ei varßer ße bot mere, æn ßo æt auerkan se flere. Vari ßet a synamanna eße sum ßer varo til næmde. Vari samu lagh vm ængia sum vm akra. §. 1. Æria mæn fora ællæ vaßa vaß i ængium, ær ræt i raam ok vrankt i mißio, ligger {ei} [æ] vaß a sama man, gelde ater ßet han takit hauer meß {miazmanna} [miæzmanna] eße, ok vari saklös {vaßandin} [vaßande]; vaß vaßit a ymsa vari {saklös} [saklöst].

XVI.
Nu gör en granne {vp garß} [vpgærß] [a] annars bolstaß, ællæ flere granna i bynum æru, æntiggia aker ællæ æng ællæ rouaryßior, böte ßa ßre marker fore eet aar; vitir han honum flere, böte ßre marker, ællæ væri sik meß siæx manna eße; giter han eßin gangit, vari saklös for ßem han varße sik fore, ok for ße auerkæn böte han sum han bar ok atakin var.

XVII.
Hugger man dößuißa las i skoghe annars manz, varßer bar ok atakin, böte ßre öra, ok sua for annat ok ßrißia; hugger fiærßa, böte ßre marker æn han varßer bar ok atakin; ær ei bar ok atakin, væri sik meß siæx manna eße. §. 1. Hugger man timber i annars manz skoghe, vari lagh samu sum för æru saghß vm {doßuiß} [dößuiß]. §. 2. Löper man næuer i annars [manz] skoghe, taker manz byrße ena, böte före ßre öra, sua for aßra ok sua for ßrißio; taker fiarßo böte ßre marker. Aker han til ællæ meß heste leßir byrße bort, ællæ ror til, böte ßre marker, ok ater allan skaßan. §. 3. Nu hugger man löf stak i skoghe annars manz, ællæ sla höstak, ællæ löpir næuer ok i bunka læger, ok læter quart i skoghe standa, böte siæx öra, ok haui forgiort æruoße sino; före bort meß allo, böte ßre marker. Huem ßolikin sak vitis, æru ei vitne til, dyli meß siæx manna eße. §. 4. Hugger man manzbyrße medg ra hasl ællæ vnga eek i annars manz skoghe, varßer takin vißer, böte öre, sua for aßra ok ßrißio; hugger fiærßo, böte ßre marker. §. 5. Hugger man eek axuldghra i annars skoghe, böte öre, sua for aßra ok ßrißio; ei varßer ßeen boot mere. §. 6. Nu hugger man eek ællæ book ßet sum bærande træ ær, böte före ßre marker; ær ei bar ok atakin, væri sik meß siæx manna eße, ællæ viti lof ællæ legho af rættum æghanda. Hugger man tio ællæ flere, varßer takin vißer, böte fyritighi marker; æru ei vitne til, væri sik meß tolf manna eße. §. 7. Nu barklöper man eek i annars [manz] skoghe, varßer takin vißer, böte ßre marker, sua for andra ok ßrißio; ßæn man ma binda ok hußstryka meß ßings dome æn han ei botum orkar. Fore barklöpo ællæ skogha brenno stande huarte lof {alla} [ælla] legha; huat ßet barkas ællæ brennis, vari {all} [alt] vm en lagh. §. 8. Nu ma ængin æghande ra eek hugga, huarte flere ællæ færre, vtan aldra {æghandanna} [æghanda] lof sum i skoghenum æghæ, ok sua for andra ok ßrißio; hugger man fiærßo, böte ßre marker. Stander eek innan aker male manz, hugge hona aat saklöso. §. 9. Hugger man apald i annars skoghe, ær minne æn bærætræ, böte ßre öra, sua for andra ok ßrißio; hugger fiarßo, böte ßre marker. §. 10. Nu taker man annan i skoghe sinum, han ma taka af honum öxe ællæ {kæße} [klæße] hans, ok komi ængo dyli vißer sum bar {ællæ} [ok] atakin varßer, vtan han haui lof ællæ lagho for sik; hauer [han] lof ællæ legho for sik, taki ater klæße siin ok {vari} [varin] baße saklöse. Dela ße baße, sighir annar sik vara ræntan ællæ i siælf sins skoghe takin ællæ {annars staß} [annar staß] huar ßet {var} [ær], ßa stande ßet a ßes vizorßum aftækena giorße, æn han hauer ßer til tuæggia manna vitne sum ßer varo ok asagho; vil han binda lofs vitne a han, binde meß siæx mannum.

XVIII.
Nu ma ængin i skogh annars manz meß gildro fara, vtan æfte biorn, ræf ok vargh; ßem ma huar at saklöso dræpa. §. 1. Huilikin bonde ei hauer fiura famna lankt vargha næt, böte fore ßre öra, vari eensak sialfra ßera; vaarße huar sua vargha garße sum værnagarße. Alle hauin nætia syn vm fiærßa dagh pingizdagha; huar sum ei hauer gilt næt {bote} [böte] ßre öra. §. 2. Alle skulu til vargha skal koma; huilkin sum buß fa ok vil ei koma, böte öre; huilkin i skall komber ok gör olyßno, ællæ vil ei ßer vara sum han skipaßer varßer, böte ok öre. §. 3. Ængin ma til sima iægha, vtan kununger ßa han hof hauer til sinna {nöt} [nyt] ok ei ællæ; huar sum ßet gör, böte fyritighi marker, ok ligge till hæræznæmdinna; taki ßer kununger tiughu marker, ok ßen sum akære tio marker, ok tio hæraße. Fangas han a færske gerning, böte sum for ær sakt. §. 4. Ængin ma ælghia spiut læggia sua viit sum suerike ær, vtan han böte nio marker til ßreskiptis. Faar man ællæ kona af ßem bana, böte fyritighi marker ßen sum [ßem] laghße, til ßreskiptis, vtan ßessin land se vndan takin: dal i væstragötlande, værmaland, dala i væstmanna lande, dala i væstmanna lande, gestrika land ok hælsinga land; ok ßo ei i ßem timum sum hær forbiußas, ßet ær fra fastogangenum ok til olafs mæsso, i ßessum {tima} [timum] ma ængin æfte ælgh fara. §. 5. {Angin} [Ængin] ma ok ra meß vargha næt taka, vtan ßet se i vargha skall.

XIX.
Nu ma ængin i annars manz skogh ællæ siælfs sina ganga æfte ikornum, marß ællæ lækat for alla hælghonadagh; ganger han för, ok varßer bar ok atakin af grannum ællæ nagrannum, taker alt saman man ok {gildre} [gildro], böte före ßre öra; taki ßet vp ße sum skogh ægha; dræper han ok æfte miß fasto, böte sum för ær sakt. Nu vil han ße boot ei böta, fari ßa til ßings ok söke vt ßre öra, ok ßre marker til ßreskiptis. Ær ei bar ok atakin, {vari} [væri] sik meß siæx manna eße.

XX.
Gör man værkæ a fiskeuatnum annars manz, haui forgiort æruoße sino ok a ßre marker. Lægger man miærßa i annars værkæ, ællæ sænke i annars vatn, ællæ lægger næt, ællæ far meß eeld ok liustro vtan fisk leek, ællæ meß huaria handa fiskning han far, böte ßre öra. Far man i fiskeuatnum annars meß fisketolum innan fiskelekum, {bote} [böte] ßre marker, æ huaria handa fiskning ßet hælzt ær. §. 1. Drægher man noot i annars manz fiske uatnum, huat ßet ær i fiske lekum ællæ vtan, taki af honum klæße ællæ annor ßing, ßen fiske uatn a, til vißermæla, ok han böte ßre marker olouandis foor i annars fiske uatn; orkar han lof ællæ legho, vari saklös; orkar han ei, böte ßre marker; haui ei vald æt binda lof a ßen sama vtan een tiß. Dyl han æt han ei takin var a hans vatne sum æfte kære, ßa fylle honum vitne meß siæx mannum, ok sißan böte hin ßre marker. Dela ße, sigher annar ße af tækt af sik rænta vara ællæ stolnæ, ßa haui ßen vizorß sum aftækt giorße; viti ßet meß tuem mannum, huat ßet {han} [var] rætlika [takit] ælla ei; orkar han ei ßem vitnum, vari hin saklös sum aftækt var a giorß, ok han böte rans boot sum olaghlika af honum tok, ßet æru ßre marker. Fore alla ße sakir sum man varßer ei bar ok atakin, ßem skils allum lagh for sik, huarium æfte sinum brutum. §. 2. Nu dela tue vm fiske uatn, sigher annar sik mere lut haua af vatne, ok minnæ fa af fiskum, ßa sigher ßen sum skipt vil a læggia: nu vil iak lut min vita af vassum ok værkum; ßa gisf ßem vizorß sum skipta vil; han skal beßas skipt fore grannum sinum ok soknamannum ok sua a ßinge; syn han honum ræta skipt, ok far sißan lut hans oskiptan, böte ßre marker; far ok han sißan skipt ær olouandis, böte huar æfte sinum auærkum sum for ær sakt. §. 3. Nu liggia sund ællæ ströma innan ællæ vtan bya bolstaß, ßa ægha alle værkæ byggia sum iorß æghanda æru, æn ße vilia, ok bygge huar æfte ßy sum han ægher i byamale ok i tompt. §. 4. Huar sum spille noot for aßrum, hugger sua synder æt hon ær ængo nyt, böte ater skaßan ok a ßre marker. {Spiælla} [Spille] man nætium ællæ miærßum, ællæ huaria handa fisketolum ßat hælzt æru, böte ßre {ora} [öra] ok ater skaßan.

{XX} [XXI].
Alle bya ægha {tiælßra} [meß ra] ok rör vara vm laghde. Ligger ra ok rör bya mællum, vari ßet varit hauer. Ær ei ra ok rör til, æru ßa gamble garßæ ok forne bya mællum, ßa gifs ßem vizorß. Ligger aa bya mællum; ßa ma ok ßer bolstaßa skæl vara, æn ei ær ra ok rör til. Nu liggia bya tue sißo lange viß sio ællæ {sand} [sund], aghe haluan sio huar by. Ligger holme mit i sio, haui haluan huar ßera; ligger andro lande nærme, haui ßen holma sum vatnit a. Ligger flotholme i sunde, haui ßen flotholma han giter fest vißer land sit. Ligger by vißer sio ænda, æghe sua mykit i sio sum hans bolstaßer sigher til. §. 1. Nu dela mæn vm ramærke, sigher annar ægha krok ra ok annar ræt ra, ßer skal syn til næmnas, raße halue syn huar ßera; varin ße ramærke gild synamæn gilda, huat ße æru krokot ællæ ræt. §. 2. Dela tue bya vm ramærke, æghe huarghin vald vndi annan ganga, ei a tompta ra ok ei a faruæx ra, vtan {lætin} [letin] æfte andrum {ra V} [raom]. §. 3. {Delir} [Dela] saman byghßer by ok öße by, hauer ößis {byghßer} [by] ra vm sik ok garß, ßa gifs honum vizorß; ær ei rör ok ra til, ligge til ßen by han förra la. §. 4. Dela saman tue byghße bya vm bolstaßa skæl, ßa skulu ße dagh fore læggia ok æghændæ syn haua; sæmber ßem a, ßet ær væl; sæmder ßem ei, ßa skulu ße til ßings fara, kærande ok suarande, ok tolf mæn a syn næmna, raße huar ßera halui næmd, ok haui hæræz syn at {væßiaßo} [ovæßiaßo]; ße tolf skulu leta huilkin ßera sannare hauer; sißan ße haua ßet seet, ßa ægha ße a hæræz ßinge vitna huat sant ær vm ßet maal; huilkin ßera ei vil aat ßy lita, haui vald væßia vndi næsta landz ßing moot hæræz syn; væßi bonde ßre marker ok {hæræz ßing} [hæræz syn] tolf marker. Nu ær landz syn a kumin, ßa skal ßet gilt vara hon gör, ok ßer ma ængin væßia a mot; vari {gild ße} [gilt ßet] siu af synamannum göra ællæ flere, ok ße tolf skulu ße syn haua innan næsta landz ßing æfte ßet ße næmd æru. §. 5. Alla bolstaßa synir skulu hauas mællum valburgha mæsso ok alla hælghona dagh; alla ße sißan hauas varin ogilda. §. 6. Mötas tue bya i akrum ællæ ængium, vilia ße sißan sik meß garße skilia, ligger annar fore mera ok annar fore minna, gærße ßen mera sum for mera ligger, ok ßen minna sum for minna ligger, ligger ok huar æfte sinne eghn; samulundum ær æn æghn möte eghn. Nu möte {hiorßaualder} [hiorßualder] akrum ællæ ængium annars bysins, halde ßa ßen garßum vppe sum akra ællæ ængia {ægha} [a], ok ßen vari saklös sum {hioru ual} [hiorß ual] a. Möte skogher akrum ællæ {angium} [ængium] annars bya, vari lagh samu. Mötas hiordualla tue, huar af sinum by, ßo {æn} [æt] annar se minne æn annar, ßa ma klöf meß klöf ganga; huarghin ma for andrum in taka, vtan annar bolstaßer vil vm sik gerßa. nu mötas tue bya, hauer annar hiorß löt ok annar ei, ßa leghe ßen for sinne hiorß sum ßem a sæmber, ßen ænga a siæluer. Nu gærhde bolstaßer {vm} [a] annan bolstaß, ællæ man a annan, ok vitna sua syn ßön sum ße baße næmna, taki vp garß ok {bote} [böte] ßre marker.

XXII.
Rör ær ßet sum fæm stena æru, fiure vtan ok en innan; fiure ællæ ßre stena magho ra heta; ei magho {flere} [fære] stena rör ællæ ra heta. J huarre tompta ra skulu fem stena liggia, i faruæx ra skulu ßre stena [liggia], ok siu i vr fiæls ra; i akra skiptum ok tegha skiptum magho tue stena ra kallas, staka ok sten ok ben meß; enum stene gifs ænkte vizorß. Nu kan ei rör ællæ ra til vara ællæ garßer, vari ßa bolstaßa skæl i mißium aom ællæ mißium sundum. §. 1. Huar sum riuer raom ællæ flyter tialdrum a bolstaß annars, ok gör annan orætleka, varßer takin vißer meß fullum vitnum, ßa skal ßer syn til næmna; vitna sua syna mæn, æt ßer synis ra riuin ællæ tiældra ok annor ny gör, söke ßo sik ßen sum af tækt giorße meß tuæggia manna vitnum ok tolf manna eße; giter sua sökt, böte ßen sum ra gambla ok {tiældra} [tiældro] vp kastaße ok nya giorße fyritighi marker; giter ok ei sik sua sökt, ßa skal ßen sum sak gifs væria sik meß tofl manna eße; giter han sik sua vart, vari saklös; falz aat eße, böte fyritighi marker, ok han vari saklös aftækt giorße. §. 2. Nu ma ængin bolstaßer ra ællæ tialdro vp taka ællæ nißer sætia, vtan alle iorß æghanda ßer {til} [vißer] seen sum i by agha, ok domber se [til] giuin. Læx tompta ßoruo ße ßer til dom a ßinge taka.

XXIII.
Ligger löt bya mæl
lum, ær rör ok {tilldra} [tiældra] til, vari ßet varit hauer; ær ei til, haui jalua löt huar by. Ligger dößuißa skogher bya mællum, vari lagh samu. Ligger {værkallaßer} [værnkallaßer] skogher bya {mallum} [mællum], æru rör ok tiældro til, vari ßet {vari ßet varit hauer} [varit hauer; æru ei rör] ællæ tiældro til, ßa a skiptas til öra ok {til} örtogha.

XXIIII.
Delas tu hæræße viß vm almænninga, ok sigher huart sik ægha, ßa skal syn af næsta hæraße til næmna, ok ei af ßem sum vißer delas. Huiliko hæræße ei {nöghe} [nögher] at ßy synamæn göra, haui vald æt væßia vndi landzsynena; sæti hæræß viß tolf marker, ok synamæn tolf til ßræskiptis, sum för ær sakt, {ßa} [ok] slite landz næmd ßera i mællum, sum alla aßra iorßa delor, ok vari ßet staßukt hon gör. §. 1. Nu ma ængin annars almænning fara ællæ {fiskæ} [fikiæ], {huatte} [huarte] i skoghum ællæ vatnum, vtan han hæte vißer lagha botum, ællæ haui lof ællæ legho for sik. §. 2. Ligger almænninger orudder ællæ obroæßer, ßa ægher hæræß alt ryßia ok broæ, ællæ böte lagha böter, huar æfter sinum ægho lut. §. 3. Ængin ma byggia a hæræz almænningum vtan lof af hæræße ællæ hæræzhöfßonga. Huar sum bygger a hæræzalmænningum, vaarße han {brona} [broom] sua lankt ok viit sum {han} [hans] {vaßi} [inuaßi] ær; vari ßet hans inuaßi, sum han hauer meß garßum gripit, ok giui hæræße [skyld] af sum ßem sæmber vm. Samuleß se vm landzalmænningæ sum hæræz, ok taki ßo lof af lande ok laghmanne. §. 4. Allæ hæræz skulde skulu vt giuas {vm} [a] sanctæ francisci dagh næst æfte mikiælsmæsso, ok landz skylder vm sancti dyonisij dagh; a ßæssum daghum före huar [sina skyld] innan land ællæ hæræße til staß ßer til takin af alder. Huar sum ater siter meß landz skyld ællæ hæræz, ok gelder ei vt æfte ßessum daghum nu æru næmde, ßa a hæræzhöfßonge næmna meß sik siæx mæn, ok rißa heem til hans ok miæta vt hæræßeno ællæ landeno skyldena, ok pæning {æ} [a] pæning; ßenna sama sak öre taki haluan land ællæ hæræße ok haluan hæræzhöfßonge för mößo sinæ. Siter quar vm {annan} [annat] aar, vari lagh samu. ßryskas han ok siter quar vm ßrißia, haui ßa forgirt æruoße sino ok bygning, ok haui laghmaßer ællæ hæræzhöfßonge [vald] ße samu iorß byggia, ok ßo meß landz minne ællæ hæræz. Haui ok ængin vald ßen, sum a landz {almænninga} [almænninge] boor ællæ hæræz, af vraka æ mæßan han ræt gör, ok ei hans aruæ æn ße ræt göra. §. 5. Nu æn ßem, a landz almænninge ællæ hæræz boor, kan fatökt hænda, sua æt han forma ei landgæld vppe halda, ælleghis lægger ßet {alzscings} [alzßings] {öze} [öße] fore mærkelika ok ræta ok ßy nöß skuld, forma han æn aat aßro aare ßy næsta sik rættæ ok ßy bole vppe halda, ok afraße vp fullæ ßet sum ater stoß, haui ængin vald han af vraka; forma han ei, ßa skal laghmaßer ællæ hæræzhöfßonge andrum mannum ßet skipa sum för ær sakt; ßa skal hæræzhöfßonge meß sik siæx mæn af hæræßeno ßiit næmna, ße skulu miæta bygning ok auærke ße samu; fyllin först af ße bygning landeno ællæ hæræße af gæld sum ater stoß, æn ei æru aßre pæninga til; ær ße bygning bætre, ßa fylle hæræße ællæ land honum {ater} ßet ße bætre æru æfter miætzmanna vitnum. §. 6. Haui ængin vald landz almænninga ællæ hæræz köpa in til siin ællæ ok skipta, vtan sua æt [han] giui lande ællæ hæræße gift ok afraße af, sua sum ßet var vptakit meß. §. 7. Nu ma ængin ryßia {skgh} [skogh] ryßio a landz almænningum ællæ hæræz; huat ßet gör, haui forgiort æruoße sino ok a ßre marker.

XXV.
Nu ma ængin man bya hiorßual, ællæ nakta ßet oskipt ær, huat ßet ær hælder vtan garz ællæ innan, intaka til aker, æng ællæ humblagarß, ællæ ok nakaræ aßræ sinna nyt, för æn ßer ær laghskipte a kumit; huar sum ßet gör, haui forgiort æruoße sino ok a ßre marker. §. 1. Nu kunno ße ruß skogh ægha, ok han ryßia vilia, ßa ma huar ßera ryßia saklöst aat oskipto, ok hauin ßer ßre sæße, ok lægge sißan ßet ater til bya skoghin; hauer han ßet længer, huat {halder} [hælder] [til] aker ællæ andra sinna nyt, haui forgiort æruoße sino ok meß ßre marker. Nu sigher {æn} [en] æt annar ryßer ofmykit, ok beßis til skiptis, ßa gifs honum vald til skiptis dela.

XXVI.
Nu kan mölnostaßer {bolstaßum} [bolstaßa] mællum liggia, haui haluan {molnostß} [mölnostaß] huar bolstaßer, sua langt sum hans byæland rækker. Nu ligger mölnostaßer innan by ok bolstaß, ßa taki huar sin lut ßer af sum han ægher i tompt, aker ællæ {angium} [ængium]. §. 1. Nu ma ængin mölnostaß andrum til skaßa {byggia} [bygia], ei ouan sua æt han vatn tæppir, sua æt ßer gange vp a aker ællæ æng, sua ei nißan före; ær ßet suæui for honum ouan bygge. Nu fa ße dela, sigher annar sua byght vara, æt spilt ær aker, æng ællæ quærn fore honum, ßa skal ßer til æghanda syn haua, raße huar ßera halui syn; sæmber ßem [a ßæt ær væl; sæmber ßem] ei a, ßa skulu ße til ßings fara; hæræzhöfßonge næmne ßem tolf mæn sum {ße} baße sighia ia vißer; ße skulu ßiit {ßiit} koma, ok synis ßem sua æt bygningin gör ængum skaßa, ßa man hon saklöst quar standa; sighia ok syna mæn æt hon nakan skaßa gör, ßa skulu ße til ßings fara, ok ßer baße vitna ok suæria æt hon skaßa gör. Vil ßen sum bygning ægher æn ßa, för æn ße suæria, væßia {vißer} [vndir] landz syn, haui ßes vald, ok slite landz syn ßera i mællum sum allæ aßra iorßa delor; vil ei han {væria vil ei han} væßia för æn hæræz syn hauer suorit, vari [ßa] ßet staßukt hon gör. Nu haua syna mæn suorit æt han hauer olaghlika byßt, ßa ær han slaker at ßrim markum; ßa ægher hæræzhöfßonge hans bygning vp döma ok honum {half} [halfs] manaßa dagh före læggia sialuum vp riua. Nu vil han ei vp kasta innan fornæmdan dagh, ßa skal hæræzhöfßonge meß sik tolf mæn næmna, ße skulu ßiit koma ok bygning ßa samu vp kasta meß samu mannum, ok siæx marker af honum vt miæta, ßre marker til ßreskiptit for olagha bygning, ok ßre marker for hæræzhofßonga dombrut. Nu stander han fore ok vær, gör han nakan skaßa ßem sum ßiit komber, huat ßet ær halder drap ællæ saar, vari ßet tuægilt sum han gör, ok alt ogilt sum han faar. Samu lagh vari vm værka ok fiskegarßæ, æn ße olaghlika byghße æru. §. 2. Nu æn flere {forse} [forsa] æru saman, ok vilia alle byggia, ßa ma ei sit sua byggia æt annars spillis; ßa æghæ ße vizorß, sum skaßa löst gita byght andrum. §. 3. Nu æn ny auerkan skaßæ gamble auerkan, ßa ægho ße gamblo auerkan vizorß nya auerkan riua. §. 4. Nu æru [baßa] byghße nißre ok öfre, ok liggia baße i laghæ læghe, huat ßa æru tua ællæ flere, halde ei ßa öfre vatne for ße nißre, ok ße nißre stæmne ei vp a for ßa öfro; draghi sialuer vp stiborß siin, ælla böte siæx öra æn han giter han ßer til wnnit meß tuæggia bolfasta manna vitnum a ßinge ok ßrißi sialuer; varßer {ßi} [ei] ßer til wnnin {tium} [sum] nu ær sakt, vari saklös; böte ok sua ofta siæx öra sum han varßer til wnnin, æfter ßy sum forra ær sakt. §. 5. Nu æghe flere mæn quærnastaß saman, vil en byggia ok ei {alla} [alle], ahui ßen vizorß byggia vil, ßa skal æghandum ßry ßing stæmna ok [bißia ßem] byggia meß sik; byggia ße ei meß honum innan ßrißia ßings dagh, ßa skal han a ßrißia ßinge hæræzhöfßonga dom taka til æt byggia, ok sißan ma han saklös byggia. Nu stæmna ße sißan, sum ei vildo byggia, ßem sum byght hauer, ok sighia æt han byghße ßera meß valdzværkum, ßa haui han vizorß, viti meß siæx manna eße æt han byghße meß hæræzhöfßonga dome a ßinge laghlika dömdum; ok sißan skal han haua quærnena, ßer til han hauer sua mykit vp burit af henne sum han hauer [a] hona kostat; viti ßet siæx mæn sum ße baße til næmna, nær han hauer fulnaß firi bygning sina; ok vari samu lagh vm fiske garßæ. §. 6. Nu ma ei man vatn ællæ fiskæri af forna foruænda ok firi aßrum spilla, vtan han hæte viß ßrim markum, ok fulle ater skaßan æfter {miatzmanna} [miætzmanna] orßum laghlika a {ßingum} [ßinge] til næmdum. §. 7. Ligger sund byæ mællum, landz ællæ hæræßz, leeßsund æghær varæ tolf alnæ bret, almannæ leeß; batæ leeß siæx alnæ, sum ei ær almanna leeß. Huar sum mera tæppir böte ßre marker.

XXVII.
Alle agha broa byggia ok {vaßa} [vægha] ryßia, sua ßen minna ægher, sum ßen sum mera ægher i by. Ligger kirkio bro nißre vm synnodaghin, böte siæx öra, sua for annan ok sua for ßrißia, vari eensak malsæghandins; ße bötin sum {ogilt} [obyght] haua, huar æfter ßy sum han [i] byghß agher; kirkio bro skal varæ fæm alna breeß. Ligger hon længer nißre æn ßre synnodagha, böte ßre marker til ßreskiptis. Samu lagh vari vm fæ bro ok quærna bro sum kirkio bro. §. 1. Landz vægher ok ßings vægher skal vara tio alna breßer. Ligger {hæræz bro} [landz bro] i lande, ße sum flere hæræße æghæ broa æn {æt} [eet]; ligger alt nißre, ßa bötin ße hæræße ße brona ægha fyritighi marker til ßreskiptis, malsæghanda, kununge ok hæræße. Kan hon lut skipt vara, ok veet huart hæræße sin lut, vilia sumlike byggia ok sumllike nißer fællæ, ligger half bro nißre, böte tuighu marker til ßreskiptis; {til} [ligger] fiærßunger nißre, böte tio marker til ßreskiptis. Huilikin hæræße sum nißer fællæ ok vilia ei byggia, böte sum [nu] ær sakt, ok {ßön} [ße] varin {saklös} [saklöse] sum byght haua. Huar sum hæræz bro al nißre ligger, sum {hlt} [alt] hæræße ægher broa, böte tiughu marker; ligger half niße, böte tio marker; ligger fiarßunger nißre, böte fæm marker. Siter by quar ok vil ei byggia meß hæræße, böte ßre marker til ßreskiptis. Siter bonde quar ok vil ei byggia, böte siæx öra, {sum bro byght haua} [ßem taki bönder sum bro byght haua]. §. 2. Nu kan bro bort ganga meß ouærflößz vatne ællær eeld, ok ær ße oför, æ huar hon ligger hælzt, bolstaßa mællum, hæræz ællæ landa, ßer agha ße færio ok flota halda ßer til broin varßer gild. §. 3. Nu kan fulk i bro skaßa liuta ok dör af, böte siu marker ßen bro atte varßa, ok taki ßem arua ßes dößa, ok vari eenska ßera. Nu bryter hæster sik i bro, ok {fa} [far] af bana, böte han ater meß tolf öra, firi hors siæx öra, för vxæ half mark, for ko ok vngnöte ßre öra, for suin, faar ok geet iæmlanga gamalt haluan öre, for lamb, kiiß, griis, kalf fiura pæningæ. Nu kan ßetta fæ skaßæ fa ok ei döß af liuta, vari fiærßungs boot af ßæssum lagha gældum sum [nu] æru saghß. §. 4. Broa synir skulu vara tua vm aar huart, annur vm valburgha mæsso ok annor vm mikiæls mæsso, ok ænga flere vtan rætter malsæghande se firi sum skaßa hauer fangit i bro, ßa skal hæræzhöfßonge syn tolf mæn af hæræße ßiit næmna; fælla syna mæn ße bro, böte ßen brofal {ße} [sum] bro skulde varßa, ok {sißan} [skaßan] æfter ßy sum för ær sakt, huat {halder} [hælder] han löt folk ællæ fæ {fordaruas}. Suær syn bro nißir, sum ei hauer förra varit, ßa skulu æghanda manaßa dagh haua ßa samu bro byggia; haua ße ei hona byght, hæte vißer siæx öræ.

XXVIII.
Nu kan at bæras vær æn vilde, kan eelder koma i by ok fore mannum brinna, ßa ægha ßry ærins hus vara, ßet ær stoua, stekara hus ok kölno hus; kan af nakaro ßesso huse eelder koma, ßa a bondin saklös vara; af huilko aßro han kan koma, ßa hete han vt burin eelder. §. 1. Nu kunno drængia i laßu ßryskia, varßer eelder höghre æn haua ßorf, ßan ße haua vt burit, brinder vp korn ok laßa, ßa agha ße vaßa eß biußa tolf manna ok vaßa bot siu marker; brister at eße, böte firitighi marker. Ær bonde ællæ bondans son ßa i laßu inne, ßa vari laßa i samu laghum sum stoua ællæ stekara hus. §. 2. Bær han eeld husa mællum ællæ garßa, ßer ægher huar handa {hærkum} [værkum] sinum varßæ. Varßer ßen eelder höghre æn haua ßorf, brinder {vt} [vp] eet hus, böte firi siæx öra {ok} [at] vaßa boot, ok fylle vaßa eeß meß ßrim mannum; brinder annat ællæ ßrißiæ, vari lagh samu; brinder garßer alder firi bonda, böte ßre marker ok fylle vaßa eeß meß siæx mannum; brinna flere garßæ ælla by alder, böte siu marker ok fylle vaßæ eeß meß tolf mannum; böte ei ßes mera æt flere brinna. §. 3. Brinder kirkia i by, böte for hona ßre marker; vaarße ok sua præster ok klokkare eeld sinum vt bornum sum bonde, huat hælder han kan vt koma af kirkio ællæ garßum ßera. §. 4. Nu kan folk inne brinna i vaßa for saghßum, eet ællæ flere, böte ßre marker fore huart ßera, ok meß vaßæ eeßâ {fælzt} [falz] aat eße böte fyritighi marker {ok/for} [firi] huart ßera, ok sua for allan by, til ßræskiptis; taki sua mykit huar malsæghande af botum ßessum sum han af skaßa fik, æfter fiura miætzmanna orßum. ßessa vaßa eßæ ok allæ aßra skal huar man meß bondum ok bolfastum mannum ganga, ok ei meß löskum mannum ællæ legho drængium. §. 5. Bær man eeld i quærna hus annars manz, huat hælder möllare ællæ bonde, brænna ße quærn ællæ mæld for [rætta] vangömo skuld, ßen eelde atte {valdæ} [varßa] bygge vp husit iæmgot, ok böte ßre marker, tolf öra {malsæghandum} [quærnæghandanum] ok tolf öra bondum sum mæld atto, ok fylle vaßa eeß meß siæx mannum; brister honum aat eße, ßa fulle ater skaßan sum han varßer miætin, ok meß nio marker til ßræskiptis. Vari lagh samu vm væßer quærn sum vm vatn quærn. §. 6. Nu i huat hæræße ßolikin skaßi af eelde kom, sum nu ær saghßer, ßa ær hæræß honum skyldoght branzstuß æfter ßy sum skaßin varßer miætin til; hæræzhöfßongin skal honum siæx bolfasta mæn af ßinge næmna, ße skulu heem til hans koma, ok æfter grannæ vitnum ßen sama skaßa miæta. Miæta ße han til tiughu marka ællæ meræ, ßa agher han af allo hæræße branzstuß taka; miætz han til tio marka, ßa taki branzstuß af ßem halfdelenum hæræzcins sum skaßin timde; miætz ok han til fæm marka, taki branzstuß af [ßem] fiærßunge sum han bo i. Brand stuß agher vara haluer {span} [spander] korn ællæ fiure pæninga suenske. Alle ægha brandstuß taka ok giua ße sum bolfaste æru, klærkæ ok lekmæn ok sua ßera hion; ßer ægher ængin fræls firi vara. §. 7. Bær man eeld til skoghs, vil brænna rugh ryßio, kol ællæ aßra brænno, far ßen eelder vißare æn haua {ßorß} [ßorf], han skal at grannum kalla; giter han hulpit, vari saklös; giter han ei, ßa skal [han] fölghia brænnænde brande ok riukande röke, biußa vaßa eß for sik; giter han vaßa eß gangit meß siæx mannum, ßa böte vaßa bot fore bya skoghin sum {dömder} [dößuißer] ær ßre marker, sua for annan ok ßrißia, vari ensak bya manna; giter han ei vaßæ eß gangit, vari ßa boot höghre, nio marker for en skogh, ok sua for annan ok ßrißia; ær ei bar ok atakin, væri sik meß tolf manna eße. Brænne man bærande skogh i vaßa, kan brænna eek ællæ bok , böte for en ek ællæ bok ßre öra, sua for aßra ok ßrißio, ok sua fylle vaßa eß meß siæx mannum; brennir {nio} [tio] ællæ flere, böte siu marker ok fylle vaßa eß meß tolf mannum; giter han ei vaßa eß gangit, ßa böte for ena ek siæx öræ, sua for aßra ok ßrißio; brænnir fiærßo, böte tre marker; brænir tio, böte firi fyritighi marker; ei varßer ße boot mere. Vitis manne vtbyrßa eelder ok han dyl, ok ær ei takin viß ællæ laghlika til bundin, dyli meß tolf manna eßa ok vari saklös.

XXIX.
Nu kan man bi hitta i bolstaßi sinum, {allær} [ællær] i skoghi ßem han agher lut i, vari hans sum hitte; hitte i bolstaßi annars ingerßis, haui for ßak ok fynda lut ængin; hitte i skoghe annars manz vt gærßis, æghe ßer ßrißiung, ok bya mæn alle tue lyti. Sighia tue haua hit bistok en, haui ßen fynda lut förra lyste. §. 1. Nu suærma bi ok flygha i skogh annars manz, fölghe ßen sum bi ægher til stok ok hul, ok mærkir sua tre sama; lysir for bya mannum, haui ængin vald ßem honum fortaka; komber annar æfter, kænnis vißer samu bi, æghe ßen förra lyste. Fliugher {bi suarmber} [bi suærmber] i {ældin} [aldin] træ, ßa skal han stokkæs, ok ei træ spilla, hugger man træ nißer ællæ spille, böte siæx öra; fliugher i dößuißa træ, hugge nißer ok taki bi sin saklöst. Nu konno skogh æghanda honum sak giua, sighia ßen suærm ei hans vara, ßa viti ßet meß ßrim mannum æt han var blæster ok bikaßer i hans bigarße, ok han fylghße til huls ok til hæls; orkar han ßen eßin, taki bi sin saklöst; brister at eße, læti vt biin ok a siæx öra. §. 2. Dræpa bi bistok annars manz, böte tua öra for en, ßen sum bi atte sum drapo, ællæ dyli meß tuæggia manna eße; {Dræpa} [dræpa] ßre ællæ ßrim flere, böte siæx öra, ællæ dyli meß {siæx} [ßriggia] manna eßa; böte ei ßes meræ æt flere dræpas. §. 3. Ganger men meß bland ok bikari i annars manz skogh, varßer fangin meß, böte ßre marker, vtan han gaar af garße ßes sum skogh ægher, ok ær a {maal} [mal] ok mat meß honum. Huar sum sæter skruf i skoghe sinum ællæ annars manz, böte ßre marker. §. 4. Stiæl man bistok, varßer fangin meß, ßa ma han binda ok meß ßiufnaß til {ßing} [ßingx] föra, ok ßer vitna lætæ, ok sißan vp hængia ok ogildan döma.

XXX.
Nu kan ny by bygias af gamblum, ßet hæter af gerßa by; han agher haua meß oßolby af bys almænninge timber {ok} [af] dößuißi ok ei af aldonuißi, garßa fang ok eeldebrand, næfra flæt ok fægang, torf skyrß, leer tækt ok ramatæ slæt. Gange ßer hans suiin sum fæ hans gaar, sua mang sum han föße vid sin lo. Han ma ok ænkte lof göra a skogh, {huatte} [huarte] meß laan ællæ legho, ok ænga af salu af skoghe göra, vtan liti aat ßy sum meß garße ær gripit. Vill oßolby intakur göra, ßa skulu ße honum gatu {göra. ok} læggia tio alna til almænings; ße skulu garße varßa in {vißia} [vilia] taka; ei magho ße sua byggia æt ße han inne tæppeæ.

XXXI.
Almænings slæto dagher ær næste sykn dagher æfter sanctæ pæters dagh; huar sum för slar i almænningum, kærir nakar a han af {aghandum} [æghandum], böte ßre marker ok höit meß.

XXXII.
Molkar kona faar ællæ geet annars manz, varßer takin meß, böte ßre öra; ær ei takin meß, vari saklös. Molkar {kot} [ko] manz, varßer takin meß, böte ßre marker; æru ei vitne til, dyli meß siæx {mannna} [manna] eße. §. 1. Lægger man mærke a annars mærke, huat ßinge ßet hælzt ær, döt ællæ quikt, ær ßet bætre æn haluer öra, böte ßre marker, ællæ dyli meß siæx mannum; ær ßet haluan öre vært ællæ minna, böte ßre öra, ællæ dyli meß ßriggia manna eße. Dela tue vm eet mærke, haua baße eet bols mærke, ßa a [han] væria handa mællum hauer.

XXXIII.
Dræper man fæ manz meß vilia, huæriæ handa fæ ßet hælzt ær bætre æn tue öra, gelde ater meß fullum geldum æfter tuæggia miætzmanna orßum, næmne sin huar ßera, ok meß ßre marker, sua före annat ok ßrißia; ær ei vitne til, dyli meß siæx manna eße. Dræper flere meß vilia sinum, ße heter ßet hiorßa hug; gelde ater skaßan, ok a fyritighi marker vm han varßer meß siæx mannum laghlika til wnnin; varßer ei laghlika til wnnin, dyli meß tolf manna eße. Dræper man ßet fæ minna ær vært æn tua öra, böte tuægilt firi æfter miætzmanna orßum sum för ær sakt. Æ huar ßolik sak vitis manne, ok varßer ei laghlika til wnnin meß asyna vitnum, dyli æfter ßy sum sakin ær til sum for ær sakt. §. 1. Kastar man ællæ skiuter af fæ manz, kan vær taka æn han vilde, {lyter} [liuter] döß af, gelde ater quikt före döt, ok suæri æt ßet var aldre hans vili meß ßriggia manna eße. §. 2. Bißer man annan fæ sino hiælpa, hæste bloß latæ ællæ aßro fæ sino, kan {var} [vær] til koma æn han vilde sum hand a bar, væri ski meß eens sins eße æt ßet var ei meß hans vilia æt ßet skaßa fik, ællæ böte fiærßung af fuldre boot. §. 3. Dræper man ællæ stiæl hund manz, böte siæx öra. §. 4. Nu sarghar man ællæ slar fæ manz, liuter ei döß af, ær ßet hæster ællæ vxe ællæ hors, ok ær ßet [ei] {værnæßæ fört} [værknæßæ fört],taki ßen sum hiog ßet saræ ok læke, ok fa honum fæ ßet fört ær til syslo sinna; varßer hint olyt, taki bondin sit æghit ater; varßer lyt af, haui ßen sum hiog, ok fa bondanum olyt fore æfter miætzmanna orßum. §. 5. Huar sum ei vil sua ater gelda sum nu ær sakt, ok kæris ßet til hans a ßinge, ßa a hæræzhöfßonge miætzmæn heem til hans næmna, miæta vt fult geen fullo, ok a ßre marker. §. 6. Kastær man hæst, hors, vxa ællæ ko, slar vt ögha, hugger af horn ællæ rumpo, meß vaßa, böte öre for huart, ok fylle vaßæ eeß meß ßrim mannum; falz at eße, böte firi halfgilde. Stinger vt baßin öghon, gelde ater fullum geldum ok a ßre marker, æn tu vitne æru til; æru ei vitne til, dyli meß siæx mannum. Slar man ko, æt hon giter ei molkat, böte haluan öre.

XXXIIII.
{Draper} [Dræper] fæ annars manz fæ, hæst ællæ hors, ællæ ßet fæ ei ma eta, varßer meß vitnum laghlika til wnnin, gelde halfgilde firi æfter miæzmanna orßum. Dræper vxæ ællæ ko ællæ annat fæ sum æta ma, böte fiærßung af fullo gelde, ok ßen haui ßet dößa förra atte. Nu kæris ßet til manz, ok eru ei asyna vitne til, dyli meß eße sum fæ virßis til. §. 1. Nu æn fæ sarghar fæ, ßet ær ogilt. Varßer værknæßæ fæ sarghat af aßro fæ, sua æt bonde giter ßet ei nytiat vndir vk ællæ sila, ßa skal han sum fæ atte, ßet sum skaßan giorße [hinum] {sila fylghning} [sila fylning] fa æfter tuæggia miætzmanna orßum, næmne sin huar ßera, ællæ böte tua {oræ} [öræ].

XXXV.
Boa bönder i by saman, ßa læggia ße [vißer læghe] vm hiorßhald sit, ßer ægher huar aßrum ræt göra. Nu fælle en hiorß hald ßera, væri sik meß tolf manna eße, ællæ böte tua öræ, ok ßem taki vp {hiorßhalz {siæl} man sialuer} [hiorßhalz mæn sialuir]. Nu kan han bort tappa vxa ællæ ko, ællæ huæria handæ fæ ßet hælzt ær, kan ei ater fa, gelde ater fullum geldum, huart æfter ßy sum vært ær æfter tuæggia {miatzmanna} [miætzmanna] orßum. §. 1. Nu taker diur fæ fran hiorßhalz manne, ær sialuer nær, faar af læster af, vari saklös; faar ei af læster af, gelde ater fullum geldum. §. 2. Kæluir ko mark vte, ok kaluer bort tappæs, böte örtogh; tappær bort kiß ællæ lamb, böte fiura pæninga. §. 3. Nu kan fæ bondans koma i handuærk annars manz, {ßen} [ßes] sum snæru satte ællæ stokka laghße, ok {liute} [liuter] döß af; æru gildro laghlysta, böte hiorß halz man half gilde ßem sum fæ atte; æru ei gildro laghlysta, böte ßen sum gildraße fullum geldum. §. 4. Tappar hirßinge vxæ ællæ ko, kan ei ater fa, miste legho sina; ßa æn han tappar vngnöte, miste öre af legho sinne; fyri geet ællæ faar örtogh, for kalf, lamb ok kiß fiura pæninga, firi gamalt suiin öre, firi suiin {vngra} [yngra] æn ars gamalt örtogh. §. 5. {Raße} [Raßer] bonde hirßinga sinum, huat hælder meß kæp ællæ lima, varßer ei læster ællæ lytter af, vari saklös.

XXXVI.
Flar man bast, ællæ bryter questir af eek, ællæ bryter pors, ællæ taker vilhumbla i annars manz mark, gelde ater skaßan ok meß ßre marker æn han ær laghlika til wnnin. §. 1. Huar sum bryter pors a bya almænningum, hæræz ællæ landz firi olafs mæsso dagh, varher takin meß, böte siæx öra. Hente man {humbbla} [vil humbla] af bya almænninge, hæræz ællæ landz fyri bartholomeus mæsso, böte firi tolf öræ; haui ængin vald æt kæra a han vtan rætter æghande.

XXXVII.
Före man fæ a öia annars manz olouandis, huat fæ ßet vara kan, huar ßet fæ intaker, skal ßet lysa for sokna ßinge; komber ßen æfte sum æghande ær, ok biußer ræt firi fæ sit, han skal giua öre for hæst ællæ gamalt nöt, firi vngnöte, geet ællæ faar örtogh, firi kiß, kalf, lamb fiura pæninga; lösir ei han fæ sit ok ræt til biußer innan ßre synnodagha, ligge sißan {han} [hans] varßnaßer [a] sum ægher; kan ßet spillas ællæ döia, vari hans skaßi ei vilde lösa. §. 1. Later man fæ sit vtan aldra æghanda lof i ßa öia, sum han agher siæluer innan, ßa vari lösn ßes fæsins haluo minna æn {forra} [förra] skilt ær.

XXXVIII.
Köpir man fæ af sotta by ok vraker heem olouandis grannum sinum meß sino viti, vraki bort ællæ sla nißer {ginster} [genstan], ok böte ßre marker æn nakar kære a han af grannum. Nu dyl han, sigher æt han viste ßet ei, ßa dyli meß siæx mannum, ok vraki ßa bort at saklöso. Vil han ei bort vraka ællæ nißer sla, ßa böte siæx marker. §. 1. Ængin ma annars fæ taka, skip ællæ {ænkuste} [ankuste], ællæ huaria handa ßet hælzt ær, döt ællæ quikt, sik til nakara nyt haua, vtan han haui lof ællæ legho for sik af rættum æghanda, vtan han stande ßiufs ræt fore, æfter ßy sum skils i ßiuua balkenum.

Hær byrias tabula af köpmala balkenum.

I Um lös öra köp fæ ællæ klæße.
II Um gull ællæ siluer köpis.
III Um man köpir vax, salt ællæ rökilse.
IIII Um {in} [man] gör köp a torghe.
V Um legho fæ ok laan fæ.
VI Um inlax fæ.
VII Um væßsætning.
VIII {Uuru} [Huru] man ægher væß fæ vp biußa.
IX Um burghan

Hær byrias köp mala balkrin.

Köpir maßer af aßrum houat fæ ællæ klöuat, skæft vapn ællæ {skurit} [skurin] klæße, giort gull ællæ siluer, læst hus ok dorat, ßet skal alt meß vin ok vitne {vara} [köpa].

II.
KÖpir man gull ællæ siluer af aßrum æn gullsmißi siæluum, finder ßen sum köpte æt ßet ær flærß innan, ßa taki ßen ater sum salde, ok væri sik meß eße tolf manna, æt han viste ßer ei suik meß vara; falz han aat {ßße} [eße], böte ßre marker; dyl han æt han salde, dyli meß tolf manna eße, ællæ giui ater værß ok boot sum skils. §. 1. Sæl gullsmißer fals i gulle ællæ silfre, ßa skal ßet til stæz læta, ok varßer ßet skært, haui huar sum fangit hauer; ær ßet oskært, giui {gullsmißrin} [gullsmißer] honum værß ater sum köpt hafße, ok haui sialuer flærß sina, ok böte siæx marker. Kan gullsmißer dylia, ok vill ei ater taka flærß ße han salt hauer, haui ßa vizorß ßen sum köpte, meß tuem bolfastum mannum han til salu sinne bindæ, ok boot sum sakt ær. §. 2. Vil man gullsmißi gull ællæ siluer sit i hænder fa ær göra, ßet skal han skært inuarßæ meß tuem bolfastum mannum; kan sißæn ßen sighia silf ællæ gull atte, at ßet ær ei sua skært ater fangit sum han ßet vt fik, vari ßet a ßera vitnum sum ßa vißer varo; væria ße gullsmißin, vari saklös ok taki lön siin; fællæ ße han, hete ßiuuer ok böte ßiufnaß æfter miætzmanna miæti.

III.
Köpir man vax, salt, rökilse, smör, flut, talgh ællæ {æumbla} [humbla], æ huar man se flærß saldæ ællæ köpta, ßa næmne huar ßera sum köpte ok salde tua bolfasta mæn, ße skulu vita æn flærß ær sald ællæ ei; væria ße han sum salde, vari saklös; fælla ße han, böte ßre marker. Sua skal allæ {skaßa} [staßa] bötas sum flærß hittis i köpum, ok taki ßen ater værß sum köpte, ok han flærß sum salde. §. 1. Huar sum köpir vißer husfru bondans vtan vitu hans, æghe bondin ßet köp ater kalla æn ßet mera ær æn til öris köp {ær}. Ængin ma vißer bondans barn ællæ hion köp göra vtan hans vitu. Huar [sum] mera gör köp viß ßem, böte ßre marker.

IIII.
Nu gör man köp a torghe, huat hælder köpir quikt ællæ döt, {veet angin fango man sin klandas ßet köpit} [klandas ßet köpit, veet ængin fango man sin], ßen sum klandat ær firi, ßa suæri hin til sins sum klandæße meß tuæggia manna vitnum, ok hin binde torgh köp sit meß köpuitnum bo fastum ok gyri sik vrßiuua, ok sißan taki hin sit ater sum klandat hauer, ok lete ßen {afte} [æfte] værße sino sum köpt hauer. §. 1. Köpir man hors ællæ ko, ællæ huat ßet hælzt ær sum fößis af, ok klandas sißan ßet fæ han köpt hauer, ßa {skak} [skal] han af fößo haua sum vp hauer föt, ßy æt ængin man ma annars manz {kalf/kalfs fostre vara} [half foster varßa], ok löse hin sit ater sum ræt kænt hauer.

V.
Leghir man af aßrum hæst, skiut, vxa ællæ huat ßinge ßet vara kan, taker han ßet ospilt, ßet skal ospilt ater anduarßæs. Nu sigher ßen sum atte at ßet spiltis af hins handæ uærkum sum lekt hafße, væri sik ßa meß tolf manna {oße} [eße], ok giui vt legho sum han mælt hafße; falz at eße, gelde bondanum sit ater sua got sum han ßet tok, ok meß leghona. §. 1. Taker man laan af aßrum, laan skal leande heem föras; ei ma laan misfaras, ßet skal fullum geldum ater gældas, {afte} [æfte] ßy sum granna vilia suæria, ße sum nær varo ßa ßet læntis vt. Sigher annar laan vara ok annar ei, aghe ßen vizorß sum lænte, vitne meß tuem mannum sialuer ßrißi æt ßet lænt var.

VI.
Lægger man pæninga in til annars ællæ aßra koste, ßa lægge in meß tuæggia manna vitnum, ok taki ater vt meß samu vitnum; æru ei sua vitne til, ok ßen sigher sum in laghße æt ßer var mera in lakt æn han vt gaf, haui ßa ßen vizorß ßet vita vt giuit meß tolf manna eße. Stiæls ßet fæ ællæ brinder ællæ {valdtæx} [valdtax] fölghis bæggia ßera saman, ßa vari {gæt} [ßæt] {oguldit} [ogilt]; fölghis ei bæggia ßera aat, ßa anduarße honum sit ater.

VII.
Sæter man væß manne, huat ßet ær minne lösöre ælla mere, ßa gyri ßet meß vitne tuæggia mannæ bolfastæ. Nu kunno ßön væß brinnæ för æn stæmno dagher ær vte, brinder bægia ßera, gelde ænkte firi. Nu kan ßet stiælas ællæ {vald tækas} [vald takas], ßa skal han til kirkio fara ok lysa æfte for sokna mannum, baße æfte sino ok æfte ßy sum væß sæt var; ær ei bægia ßera stulit, giui væß siin {aghandanum} [æghandanum] ater.

VIII.
Nu ær stæmnodagher ßera vte, ok lösis ei ater, ßa skal han væß ater biußa a {ßingeno} [ßinge eno], aßro ok ßrißia; vil han ßa ater lösa væß sit, ßa haui ßer vald til; vil han ei, ßa skulu væß miætas; æru væß bætre æn {geldin} [geldit], ßa giui {aghanda} [æghanda] til sua mykit sum ßet ær bætræ ællæ meræ væart; ær væß minna vært æn geldit ær, ßa fulle ßen til sum gelda skulde.

IX.
Borghar man pæninga for annan, ßa gelde ßæt sama vt han borghat hauer, ællæ dyli meß eße tolf manna æt han aldra borghaße; falder han at eße, ßa gelde vt ßet han borghat hauer, huat ßet ær mera ællæ minna. Nu kan ßem a skilia, sigher annar mera borghat vara ok annar minna, gelde ßet ßa vt meß eße tolf manna æt han ei mare borghaße æn nu ær fram laghat. §. 1. Nu sigher annar ße hauer man borghat, ok annar sigher pæninga, ßa fæ ßen fram sum {borgha} [borghat} hauer ok vari saklös; komber ei mannin fram, ßa geldi ßen geld ok mancins sak sum borghat hauer, ællæ væri sik meß tolf mannæ. Ær a ßinge ællæ firi kirkio sokn borghat, viti ßet tolf mæn haut borghat ær ællær ei; ær ei a ßinge borghat, stande a vizorßum sinum.

Tabula af ßingmala balkenum.

I Huru laghmaßer ægher vælias ok vm hans eß.
II Huru hæræzhöfßonge ægher vælias ok vm hans eß.
III Um laghman hæræzhöfßongæ ællæ andre muto taka.
IV Huru hæræz ræte skulu skiptas.
V Nu vm all afgæld sum af almænningum ganga.
VI Nu vm ßings dagher komber a helghan dagh.
VII Nu huru hæræz ßing agher hauas.
VIII Nu huru landz ßing ægher hauas.
IX Nu huru man til ßings stæmna agher.
X Nu komber ßen til suars sum sak gifs.
XI Nu ægher ei hæræzhöfßonge ßing heem til manz næfna.
XII Huru hæræzhofßonge ægher ßing sökia.
XIII Nu huru akærænde agher meß vitnum binda.
XIIII Nu komber ßen til ßings sum eeß vil gangæ.
XV Nu stæmna flere mæn enum til ßings.
XVI Nu ægher hæræzhöfßonge til ßings koma.
XVII Nu komber bonde til ßings ok beßis lagha dom.
XVIII Nu komber man til ßings ok skal eßa ganga.
XIX Nu vm lagha dagh til stæmno.
XX Nu huru laghfæld brut skulu takas.
XXI Nu vm löskæmanz {skuld} [brut] vtan drap, saar ok raan.
XXII Nu vm bolfast manz brut.
XXIII Nu vm bonde sigher sik osöktan vara.
XXIIII Nu vm bonde sakfælder ær hauer afraß ællæ tiund inne.
XXV {Nu} [Huru] man skal sökias firi brut siin.
XXVI Huru man skal væria ællæ fella ßen sum saker ær.
XXVII Nu huru hæræzhöfßonge skal bußkafla vp skæra.
XXVIII Nu giuer {lanz man} [lænsman] manne skuld vm saar.
XXIX Nu komber malsæghande til ßings ok giuer naka{ka}rum sak, ok vil ater vænda.
XXX Nu huru hæræz næmd skal vara.
XXXI Nu vil nakan {vt næmdan} [v næmd] vrækæ.
XXXII Nu {kan næmdinne ei a sæmia} [huru man ma mote næmd] væßia {oc vm mend eßa}.
XXXIII Nu kan næmdinne ei a sæmia.
XXXIIII Nu huru {koste} [koster] ægher haldas for hæræz næmd.
XXXV Nu vm væßning mote hæræzhöfßonga.
XXXVI Nu vm væßning mote laghmanne.
XXXVII Nu vm dombrut hæræzhöfßongæ ok laghmanz.
XXXVIII Nu huru sannind ægher {lætas} [letas].
XXXIX Nu vm kunungx ræfst huru hon ægher vara.

I.
Nu skal man laghman væliæ, ßa skal biscoper ßet a {landz ßing} [landz ßinge] konnogha læta, ok atta vikna dagh læggia, at alle magho koma sum i laghsagho boa til sama landz ßing; ßa skal biskoper meß sik tua haua af klærka væghna, sißan skal almoghin vælia siæx hof mæn ok siæx bönder, ße tolf meß klærkomin skulu ßre mæn vælia, af ßem ßer boa i laghsaghu, sum ße [vilia] anduarßa for gußi æt landeno æru rætaste æfte ßera bæzsta samuite; af ßem ßrim ægher kununger en taka, ßen guß honum i hugh skiuter, ok han for star almoghanum nyttan var. ßen sum kununger til laghman væl, han ægher ßetta suæria: sua bißer iak mik guß hiælpa ok ße hælghodoma iak a halder, iak skal vißer fatöka ok rika iuir allæ laghsaghu mina i domum allum rætto fölghia, ok aldre vrango a mot samuiti mino ok laghum, ok lagh aldre vrængia ællæ ræt styrkia for rædde skuld, vild ællæ pæninga giri, ei for awnd ællæ illuilia, ei for frænskap ællæ vinsæmio, sua se mik guß hulder sum iak sant sigher.

II.
Nu skal man hæræzhöfßonga vælia, ßa skal laghman ßing stæmna en manaß for æn ßing skal haldas a rættum ßings staß i sama {haræße} [hæræße]; ßa skal hæræße næmna tolf mæn ßolika ße vilia, ok laghman siæluan ßrættande, ße ßrættan skulu kununge ßre i val læggia af ßem i hæræße boa, ßer taki kununger en af, ßen sum han vil ok veet ßer fallnæn til var; ær ei {kununge} [kununger] inlændis, ßa taki ßen hæræzhöfßonga sum kununger ßet i hænder sæter; ßa skal hæræzhöfßonge sama eeß sum laghman suæriæ.

III.
Taker laghmaßer muto for dom sin, giui kununge muto ok böte fyritighi marker, ok misto laghmanzdöme sit ok fæ ßet aldre sißan ater. Taker hæræzhöfßonge motu, vari lagh samu. Taker hæræz lænsman muto, giui {kunungenum} [kununge] muto, ok miste læn sit ok fa ßet aldre ater, ok böte fyritighi marker. Taker næmda man muto, giui kununge muto ok böte fyritighi marker, ok sætis aldre i næmd oftare. §. 1. Huilkin man sum giter han forwnnit meß fullum skælum æt han muto tok, taki han af ßem fyritighi markum sum han böta skal, attæ örtoghar ok ßrættan marker.

IIII.
Ei ma en man flere {hæræzhöfßöngo} [hæræzhöfßöngæ] döme haua æn {ßet} [et], ok han agher haua ßrißiung af allum hæræz ræt i sakörum af ßy hæræße, ok hæræß {ræße} [raße] sialft ßem tuem lutum ater {ær} [æru].

V.
All af gæld sum af hæræz almænningum ganga, skulu skiptas mellan almoghans æfter ßy sum huar ær {iorßægangin} [iorßæghande] i hæræßeno, ok kunungenum sin ßrißiung.

VI.
Komber ßings dagher vp a hælghan dagh ællæ fasto dagh, lyse hæræzhöfßonge æ förra ßings daghin ßolikin dagh han vil ßing haua; lysir han ei, ßa {siti} [sitin] bönder saklöse hema ßer til annar ßingx dagher komber, ok hæræzhöfßonge böte ßre marker.

VII.
ßri skulu ßinga tima vm arit i huarre laghsaghu var: {forste} [förste] fran tiughunda dagh iula til nio viknæ fasto, annar fran botolfs mæsso til sanctæ olafs dagh, ßrißi fran mikials mæsso til aduent; i ßessum timum skulu hæræzhöfßonga ßing haua a enum dagh i huarre viku a rættum ßings staß.

VIII.
Landz ßing agho haldas aus mang: första skal vara manadaghin næste æfte tiughunda dagh iulæ, {annar} [annat] {manadagher} [manadaghin] næst miß fasto synnodagh, {niunda daghin} [ßrißia manadaghin] æfte sanctæ pæters dagh, fiærßa vm manadaghin næst æfter sanctæ mikials dagh. Ok huar laghmaßer skal {a ßinge vara} [ßinga] en tiß vm arit i {huarro} [huario] hæræße i sinne laghsaghu; vil han oftare, raße siæluer, ok ßa lyse ßet æ fiughurtan natum för æn han ßinga skal.

IX.
Nu kære man til annars, ßa skal [han] heem til hans fara meß tuem bolfastum mannum, stæmna honum til ßings, ok sighia huat sak han honum giuer; komber han til första ßing, annat ok ßrißia, ok suaræ for sik meß laghum ællæ lagha botum, ßet ær væl; komber han ei, ok ei forfalz vitne hans, ßa ær han saker aat ßrim markum for ßrysko sina, ok hæræzhöfßonge næmne ginstan heem {meß honum} til hans tolf mæn [at] taka vt ßre marker, ok akærandin kære til hans af nyo it ßing, annat ok ßrißia; komber han ei til suara forfalla lös, ßa vare fælder at huwßsakinne, ok hæræzhöfßonge næmne til tolf mæn meß siæluum sik ok lænsmanne, æt taka vt {æakena} [sakena] ællæ annat ßet ße dela vm, ok a ßre marker for ßryzsko hans.

X.
Nu komber man til suara ßen sakin gifs, innan laghßingum, vm ßön maal sum han ægher han binda til meß vitnum, sum för i laghumin siks, ßæn sum kære orkar ei ællæ vil ei han meß vitnum bindæ æfter hæræzhöfßongæ dome, ßa vari han saklös sum sakin gifs, ok böte ßre marker ßen sum akære, ok vare aldra gilt forfalz vitne vtan en tiß for samu maal.

XI.
Nu ægher ei hæræzhöfßonge ßing næmna heem til manz æt taka for honum for æn tolf mæn haua ßer vm vitnat, huat han ær laghstæmder ok laghßingæßer ællæ ei; ok all forfalz vitne suæri vp a samu ßinge ße vitna.

XII.
Hæræzhöfßonge ægher ßing sökia i huarium ßingx dagh. En skal ßings staßer i huario hæræße vara. Huarn siunda dagh skal ßing hauas a rættum ßingx staß, ßy æt enost flerum sinnum, æt kunungx buß kan koma ællæ kunugx bref; haui aldre ßing {gildæ} [gilt] til sökning ællæ til talu vtan et i vikunne.

XIII.
Nu kan ßen sum kærir orka ßen binda vißer meß vitnum sum han kære til, æ a ßen {tings} [ßings] dagh han fa suarin, ok hin biußer ne for sik, ßa skal han næmnæ siin vitne, ok a næsta ßingx dagh ßer æfter baße vitna ok suæriæ, vtan han fa ei suar for æn a siætta ßinge, ßa skal han a sama ßinge baße næmna vitne ok suæria læta. §. 1. Nu kan ßet vara duls mal ok ei vitnis maal, ok ßen sum kæris til biußer ne, ßa skal a ßy ßinge han suarar a, lagh siin fæsta, ok ganga a ßy ßinge ßer ær næst, vtan han suarar ei [för æn] a ytarsta ßinge, ßa gyri baße a sama ßinge, fæste lagh ok gange, ællær vari fælder; ok alle eßa ok vitne skal han ganga a rættum ßingx staß ok a rættum ßings dagh.

XIIII.
Nu komber ßen til ßings sum eß vil ganga, ok malsæghande komber ei æt {stæmna} [staua], æller ær ßer ok vil ei eß staua, gange ßa bonde eeß sin, ok vari ßen eßær laghlika gangin. Kan nakar sißæn ßen eß quælia viliæ, ßa skulu ße ßre ßet suæria, æt ßen eßer laghlika gangin ær; haui ængin vald ßen eß ater bryta, vtan kununger siæluer vili sannind vt leta. §. 1. Talar man talu sina a ßinge, komber ater i aßro ßinge ok tala aßra, ßet ær tuætala; nu kænnis manne ßet, væria han siæx mæn, vari saklös; fælla ße han, böte siæx öra malsaghandanum eensamnum; sißan skal han meß samu talu sum han a första ßinge hafße, væria sik ællæ fællæ; huat ßet ær hælder til talande ællæ suarande, vari samu lagh.

XV.
Nu stæmna flere mæn enum til ßings æn en man a enum ßings dagh, ßa skal han ßem först stæmde först suaræ, ok sißan huarium æfter ßy sum han stæmder {ærar} [var], for ßy æt ei ma en man mera æn enne til talu a [eno] ßinge suara, ok ei eß ganga vtan en a enum dagh. §. 1. Nu sigher huar sik förræ stæmt hauæ æn annar, ßa a hæræzhöfßonge ßem först ræt göra sum höhgsta hauer kærona, ok sißan huærium æfter ßy sum kæræn ær til.

XVI.
Huar ßings dagh agher hæræzhöfßonge, {allær} [ællær] ßen han hauer sin dom i hænder sat, til ßings koma a rættum ßings staß, ællæ böte ßre marker; ok akærande ok suarande hauin sama vizorß a næsta ßinge, sum ße skuldo haft haua æn hæræzhöfßonge hafße a ßinge varit, for ßy æt all lagha vitne ok eßar skulu æfte domum göras.

XVII.
Nu komber bonde til ßings ok beßis af hæræzhöfßongæ laghæ domæ, suara han sik ei vita lagh vm ßet maal, ßa ma han ßet vp sætiæ, ok huxa sik vm til næsta ßings dagh; ßa ægher hæræzhöfßonge honum lagh döma, ællæ böte ßre marker, vtan han före ßinge suær meß een eße sinum æt han ei lagh veet vm ßet maal, ok sæter vp vndi laghman sin.

XVIII.
Nu komber man til ßings ok skal eßa ganga ælla vitne fulla, giuer malsæghande læns man ok hæræzhöfßonge honum ßen eß vp, vari sua gilder giuin eßer sum gangin. Nu skil ßem vm, sigher annar giuit vara ok annar ei, vitin ßet siax mæn, ße ßa a ßinge varo, huat ßer ær sant vm. §. 1. Ok gifs manne sak, han skal værias ællæ fællas ßer gerningin giorßis, ok böta ßer sum han {bo} [bor].

XIX.
Nu æ huar man skal stæmna aßrum, ær han vtan hæræz ok innan laghsaghu, ßa skal han stæmnas fore kirkio sokn a helghum dagh ællæ a {ßing} [ßinge], ok haui ßriggia vikna dagh til suars æt koma æfter ßet æt han laghlika stæmder var. Ær han vtan laghsaghu ok inrikis, haui siæx vikna dagh til suars æt koma, ok stæmnis æ sum för ær sakt.

XX.
Nu varßer man {laghfalder} [laghfælder] for brut siin, ßa skal mals æghande til ßings fara ok hæræzhöfßonga til sighia; hæræzhöfßonge skal honum af ßinge tolf mæn næmna, ße tolf skulu i bondans garß ganga; ße skulu lös öra ok gangande fæ miæta; vinz ei ßet, ßa skulu ße miæta korn ok hö, ær ßetta i husum læst ok bondin vil ei {vp læta. ællæ} vp læsa, ßa bryte saklöst dör vp; vinz ei ßet til, ßa skal hus hans miæta; vinz ei ßet til, ßa skal miæta vm iorß hans; vinz ei hon til, ßa skal miæta i bolbynum, æftir ßy sum ße tolf sighiæ dyrast vara vært. §. 1. Æ huar {sum} iorß miætz vt for sak öre, haui bondin vald ße iorß ater lösa innan ßry aar æfter ßet hon miætin ær. Orkar ei han, lösin ßa frænder hans innan sama stæmnodagh; bæri ßen skuld af iorß sum hona hauer, ok sla ænkte af. Lösis ei ße iorß ater innan ßry aar, haui ßa ßen fangit hauer, ok haui ængin vald ße iorß {ofterme} [oftarmer] quælia ællæ i byrß lösa. §. 2. {A} [Æ] sua ßikla sum bondin sækis, sua ßikla skiftis husfrunna luter fran, baße i iorß ok {i} {lösorum} [lösörum]. Værkær husfru, ok fællis bonde aat laghum, ællæ varßer hon meß vitnum vißer bundin, bötis brut af henna goze.

XXI.
Nu bryter han viß bonda, sum ænkte hauer vißer vagha, i andrum sakum æn drap, saar ok raan, sum för ær sakt, ßa a bondin til hans tala a ßinge, aßro ok ßrißiæ; komber han a ßing ok biußer ræt for sik, stande vizorß for honum; komber han ei a fiærßa ßinge, ßa ær han fælder sik fæller siæluer, huæria boot æfte brutum; ær han ei bolfaster, ßa laghßinge ßer sum gerningen var giorß. Sißan han ær sua fælder, ßa gange han in til bondans förstonne, aar fore mark huariæ sum han saker ær aat, ok sißan til kunungs, ok {ok} vari saklös för hæræße. §. 1. Kan han bort löpæ mæßan han ær inne meß bondanum, ßa vari saker at ßrim markum sua ofta han gör ßet, ok vari ßy længer it aar meß bondanum. §. 2. Nu löper ßen man {burt} [bort] {brutlekin} [brutlikin] ær, ßa kan bonde han vilia ater taka, ok komber akomæ a ßen man, ßa vari ßet alt ogilt vtan i drapum, döz drap ligge i tiughu markum til ßræskiptis; ok taki sin skaßaman at saklöso. Vil ei bondin han taka, taki lænsman han, ok vari bonde saklös fore kunungs manne æn han bort löper mæßan han inne ær meß bondanum. Æt huat ßeem manne görs ællæ [han] göra faar, vari i fræls manz botum.

XXII.
Nu kan bolfaster man i lagh bryta ok vil siæluer vndan flyæ, vari huat sak ßet hælzt ma, vil han sialuer ræt göra, vari saklös; vil han ei, {lagh biuße} [lagh binde] han ræter malsæghande viß sak sina, ok söke til fuldra botæ meß hæræzhöfßonga ok hæræde sino; taki huar ßer lut sin sum i sakinne ægherâ ok alt ßet vt sökis af bondanum meß domum ok skælum, [kan ßet ater dömas, ßa giui huar ßet ater sum han tok meß suornum eße, ok vari saklös firi ransbotum, firi ßy ßet tox meß domum ok skælum.]

XXIII.
Nu sigher bonde sik {osöktan} [ofsöktan] vara, haui ßet miæzmæn vald vita meß eße sinum, æt ße ei mera miætit haua æn brutin varo.
XXIIII. Hauer bonde afraß ællæ tiunde inne meß sik ßa miætias skal for honum, ßet skal vtan miæt varæ. Ægha ok flere i bo, ællæ ær inlax fæ ællæ bolax fæ meß vitnum saman kumit, alt skiptis ßet vndan miæti.

XXV.
Huar man skal sökias for brut siin, huat ßæt ær minne brut ællæ mere, ßa ægha miætz mæn i garß ganga, ok miæta huarium sua mykit han i sak a, ok {læta} [læti] malsæghanda lut quarran {standa} [vara] ßer til han vil sin lut haua.

XXVI.
Huar sum tolf mæn skulu annan varßæn vita ok annan fældæn, göra ei ßet a sama ßinge, böte huar ßera ßre marker, vtan ße tolf i kunungs ræfstum næmnæs, ße gyrin sum ßer staar. §. 1. J allum vitnum, næmdum ok eßum skulu bolfaste mæn varæ.

XXVII.
Nu {huru hæræzhöfßonge skal buß kafla} [ma hæræzhöfßonge buß kafla] vp skæra mot kunungs breue ællæ bußi, vm stulit varßer i bygdinne, varßer drap giort, ællæ man inne takin meß annars kunu, ællæ kona valde takin, ællæ varßer man takin af kirkio garße ßen sum friß atte ßer haua. §. 1. Nu kan hæræzhöfßonge buß kafla vp skæra, sin i huarn firærßung, ßen bußkafle skal fram ganga ok ei ater. Ei skal ænkia bußkafla vp bæra, vtan hon haui son ældre æn femtan ara. Komber bußkafle i by östan, gange vt væstan; komber han sunnan, gange vt norßæn. Alle ægha bußkafla bæra, bönder, landboa ok brytia, huat ße æru frelse ællæ ofrælse. §. 2. Nu fa ße dela, sigher annar bußkafla i by kumin vara, ok annar ei, haui ßen vizorß bußkafla vil fram vita meß tuæggia manna vitnum; gange sua ßen eß sum allæ aßræ. §. 3. Huar sum bußkafla viller ællæ fæller, sua æt ei komber ßing mote kunungs bußi, böte ßre marker. Huar sum viller ællær fæller bußkafla moot hæræzhöfßonga ællæ laghmanne, böte ßre öræ.

XXVIII.
Nu giuer læns man aßrum manne skuld, sigher æt han hauer giort saar ællæ bloßuite, ællæ bloßuite, ællæ huat brutum ßet hælzt æru, ok sigher [han] haua hemelika böt vißer malsæghanda, ok hin sigher nei, hauer lænsman ßer san vitne til af tuem bolfastum mannum ßem ßet vilia suæriæ, æt ßet varß syynt ok skærskotat a sama dyghne, haui sama vald han vißer binda sum malsæghande, ok malsæghande haui forgiort sinum ræt, ok ßen brutit hauer böte baße hæræße ok kununge. Orkar ei lænsman ßem vitnum nu æru saghß, vari bondin saklös.

XXIX.
Nu komber mals æghande til ßings ok giuer aßrum sak, ok vænder ater ok vil han ei laghsökia, söke ßa lænsman han sum för ær sakt, ok mals æghande haui ßer forgiort sinum ræt.

XXX.
Nu vill kununger næmdir sina se, ßa skal hæræzhöfßonge næmd næmna tolf mæn af hæræßeno, halft hofmæn ok halft bönder, ßem sum vißer delomæn ok hæræzmæn sighia ia moot; han skal sanninda mæn i næmd næmna ok ei osanninda mæn, ok ei vißer delo mæn, ok ei ße vildoghe æru. Hæræzhöfßonge skal siæluer i næmd vara, ok ei annar i hans staß, vtan han forfal haui sum för ær sakt. Nu næmnis man i næmd, ßen ßa ær a ßinge stadder, syn han {ok} [ok] vil ei [i] ganga, böte ßre marker.

XXXI.
Nu æn ßen sum kæræ vil ællæ ßen [sum] suara skal, iæuer nakan vildoghan vara af ßem sum i næmd sitia, ßa skal han bort af gangæ ok annar i hans staß sætias, sua længe sum ßet malit sliz. Huem ßesse tolf væria ællæ fælla, ßet stande ok ei ater gange; ße næmd ma ængin a moot væßiæ, for vtan han væßi for æn hon suorit hauer, ok ei eß mote ganga, ok ei næmd a mote {ganga næmd} [næmd ganga].

XXXII.
Uil man mote næmd væßia for æn hon suorit hauer, ßa væßi mals æghande siæx marker ok huar næmda man meß enne mark vndi kunungs sannind {at lætan} [at letan]. Tappær næmdin ßa böte tolf marker, taki siæx marker kununger ok siæx marker malsæghande. Tappær ok malsæghande, ßa böte han siæx marker, taki ßre marker næmdin ok ßre marker kununger. §. 1. Alle vitnis mæn fore kununge, laghmanne, hæræße ællæ hæræz næmd, ße skulu suæria vm all ße vitne sum ße vitna, ok bißia sik sua guß til hiælpæ æt ße vitna ræt ok sant vm ßetta maal; gangæ ßessin vitne ater for kunungs dome, ßa böte nio marker til ßræskiptis, ok vari aldre ßingxbæri, vitnis bæri ællæ eßz bæri, ok hetin skæmdæ mæn ok ei vitnis mæn; fastin ok standin vtan kirkio, ok bötin biskope ßre marker.

XXXIII.
Nu kan næmdinne ei a sæmia, huem siu af næmdinne væria vare varßer, huem ße fælla vare fælder. Nu æn ße tolf vilia huarte væria ællæ fælla för æn ßet ßingit ær skilt aat, ßa böte huar ßen i næmdinne ær ßre marker til ßreskiptis, malsæghanda, kununge ok hæræße.

XXXIIII.
Nu ßen tima ßessin næmd skal hauas, ßa skal kunungx foghate halda kostin for ßem sum kunungx dom hauer meß atta hestum, ok for ßem hans som incighle hauer meß ßrim hestum, ok hæræzhöfßonge skal haldæ kostin for laghmannenum meß attæ hæstum, ok for næmdinne, huarium hofmanne sum i næmdinne siter meß tuem hestum, ok huarium bonda en hæst; ok ßer fore ær hæræzhöfßonge skal ßen kostin haldæ, ßa skal han vp bæra allan ßen hæræzræt sum ßa falder for ße næmdinne, huar i sino hæræße. §. 1. Döme laghmaßer {allæ} [ællæ] hæræzhöfßonge dom, vil nakar væßia mote honum, ßa skal han væßia a sama ßinge domin gærs, ællæ haui ænkte vald sißan væßia moot honum.

XXXV.
Uæßiar man mote hæræzhöfßongæ, ßa skal han {vaßia} [væßia] tolf öra ok hæræzhöfßonge ßre marker vndi laghman. Tappær bonde, taki hæræzhöfßonge half mark aat malsæghanda ræt, half mark laghman ok halfmark hæræße. {tappæ} [Tappær] hæræzhöfßonge, taki bonde mark, aßra laghman, ßrißio hæræße.

XXXVI.
Nu væßia bonde ællæ hæræzhöfßonge mote laghmanne, væßi bonde ællæ hæræzhöfßonge ßre marker ok laghman siæx. Tappær bonde ællæ hæræzhöfßonge, taki laghmaßer mark, aßra kununger ok {ßrißi} [ßrißio] hæræß. Tappær laghman, taki ßen sum væßiaße tua marker, {ok} tua kununger ok tua hæræß.

XXXVII.
Huar sum bryter hæræzhöfßonga dom, böte ßre marker, for laghmanz dom siæx marker. §. 1. ßessin maal ægho a hæræznæmd slitas: all eßzöre ok höghmæle sum a liif gangæ, ællæ {a} baße a liif ok goz, all morß ok morßgæld, all raan, huat ße æru höghre ællæ læghre, all dombrut, baße laghmanz ok hæræzhöfßongæ, vtan ßön til kunungx næmd liggia.

XXXVIII.
Kununger ægher sannind {læta} [leta]; han ma ater bryta {all} [allæ] {skruk. soknær} [skruksoknær] ok vpsoknær, ok laghmaßer ægher lagh skilia. Ok ængin ægher oasker böte ok ængin tösuar samu sak.

XXXIX.
Nu ßen tiiß kununger siæluer vil siin rættara ßing haua vm alt rikit, ællæ ße sum hans dom haua, ßa skal kununger, ællæ ße sum a hans væghna æru, kunnogha ßet i huario lanzskapi siæx vikum for æn han ßem halder. Alle skulu koma til ßes æt kæræ til ßera, sum ßem haua vrankt giort, a första ßinge sißan kunungx bref æru læsin, ællæ [a] kirkio stæmpno ßer ei ær ßing til; ok ße sum ei ßa kæra, sum nu ær sakt, ßa skal ænkte dömas vm ße sakir aat ßy sinne vtan ßen sum akæris ær til suars. Agher ok kununger allum mannum meß sino breue konnugha nær han vil ße samu rættara ßing haua, ok huar sum ßa ei komber, ßa skal kununger, ællæ ße sum hans dom haua, ei ßes sißer döma vm all maal sum nu ær sakt, sua sum han sialuer til suara {vara} [vare], vtan han san forfall hauer.

Hær byrias tabula af eßzöris balkenum.

I Först æn nakar gör hemgango a annan i hans hus ællæ heme.
II Nu rymer man aat annars garße firi ovinum sinum.
III Nu i huat husum han ægher friß haua sum til rymir.
IIII Nu vm han fa skaßa for æn han til bondans garß komber.
V Nu vm man rißer i annars garß ok gör ei blanaß ællæ bloßuite.
VI Nu vm drap varßer giort i hemfriß.
VII Nu vm man fa skaßa i {annars staß} [annar staß] æn i sinum garße.
VIII Um mæn hittas i garße sate ok skilias osate.
IX Um ßen ær landboe sum hemsokn görs til.
X Um aßrum manne görs hemsokn ßem landboans garß sökir.
XI Um man hæmnis a sæt maal ok böt.
XII Um man hæmnis æpter böter fæsta.
XIII Um man hæmnis annan ok gör gerningena.
XIIII Um man taker meß vald kunu.
XV Um man gör forsat for aßrum a kirkio vægh ællæ ßingx vægh.
XVI {Um man gör aßrum saar ællæ drap a ßingx vægh alla kirkio} [Nu komber skiælnaßer manna mællum a kirkiu vægh ællær ßingx vægh].
XVII Um kirkio friß ok ßingx friß.
XVIII Um man far hem til siin af kirkio ællæ ßinge.
XIX Um man rißer til pænings öl ællæ {annars staß} [annar staß] för æn han hem komber.
XX Um man æltir annan af lagha til mælum.
XXI Nu leßir man annan til stok ællæ annar staß, hugger af honum hænder ællæ föter.
XXII Um man hæmnis a kunungs dom.
XXIII Um man rißer hem at aßrum, ok före han meß valzværkum fran heme sino.
XXIIII Huru eßzöre skulu skiptas.
XXV Um man halder biltoghæn man meer æn til maal.
XXVI Nu huar sum halder biltoghan man a annars skaßa.
XXVII Huru man ægher biltogher vara ællæ friß fa.
XXVIII Nu skal all eßzöris maal hæræzhöfßonge vita.
XXIX Huru hæræzhöfßonge skal biltoghan man læggia.
XXX Nu man ei ßen skaßan fik vitna ællæ sökia.
XXXI Huru en man ma eßzöre bryta.
XXXII Nu ma ei quinna ællæ ouormaghi eßzöre bryta.
XXXIII Um bonde raßer husfru sinne æt hon dör af, ællæ husfru dræper bonda sin meß vaßa.
XXXIIII Um barne varßer ofharßlika raßit sua æt ßet dör af.
XXXV Nu ganger man at aßrum a aker hans vm höst ællæ var.
XXXVI Nu varßer man olaghlika fordaruaßer a sina saklöso.
XXXVII Nu vændis manne ßiufsak til, ællæ huæria handa brut ßet hælzt ær, bastæs ok binz {oforwmmem oc vtan dom}.
XXXVIII Nu biußer man aßrum dræpa ællæ aßra gærninga göra.
IXL Nu taker man annan ok lægger a iorß nißer, snöpir han ællæ aßra valzgærninga gör.
XL Nu ma {ængsis} [ængsins] manz goz sköflas for æn han ær laghwnin.
XLI Um biltogher man varßer dræpin inrikis sißan han ær biltogher laghßer.
XLII Um biltogher man varßer vt rikis dræpin.
XLIII Um biltoghs man goz huru ßet skal vara mæßan han biltogher ær.
XLIIII Nu huar sum rißer at aßrum meß fullo valde, röuar af honum houat ællæ klöuat.
XLV Nu huar sum ligger i skoghe, skipi ællæ annar satß, læter sik ßer til æt röua.
XLVI Nu gar man i {annas} [annars] trægarß lyktan ok taker frukt meß valde.

Eßzöris balker

I.
Rißer man heem at aßrum ßes værkis, æt han vil bondæn ællæ hans hion, ællæ {nakat ßem} [nakan ßen] i hans garße ær ællæ gest hauer, ællæ hans garß sökir i ßrangum, ßa han i garßin komber, skaßa göra, dræper, slar, hugger fullum sarum ællæ sla skeno, blanaß ællæ bloßuite; alle ße ßer meß æru i fluk ok farunöte haua brutit eßzörit.

II.
Rymer man at annars garße fore ouinum sinum, hin sum æfte far kastær ællæ skiuter æfter honum sua æt han döß af faar, fulsære, bloßuite ællæ blanaß; taker ßet han sißan han komber i hans tompt ællæ gard hans sum han til hiælpæ sökir, ßa hauer han ok alle [ße] meß honum varo brutit eßzörit.

III.
Sua mykit sum bondin hauer intakit meß husum ok garßum a sinne tompt han {bo} [bor] a, ßer ægher han friß a sik ok allo sino. §. 1. Nu stander baßzstoua vtan garßz, smißia, hemelikt hus ællæ laßa, i ßessum husum agher man sama friß haua sum a tompt ællæ garße; huar sum ßer gör gerning a annan, haui brutit eßzörit.

IIII.
Nu kan ßet taka hin sum firi löper för æn han komber a hans tompt sum han flyße til ællæ hans garß, ßa haua ße ei brutit eßzörit.

V.
Nu rißa ße heem at manne, æn ßo æt ße vilia skaßa göra, ok gita ei, sla ße ei til bloßz ællæ hugga ok ei dræpa, ßa ær hötter meß ængo bötter; bryta ße hus ællæ skena, [ællæ] skiuua man ællæ kunu, ok komber ei bloßuite innan, ßa böte ßre marker, ællæ dyli meß siæx manna eße, [ok gange ei siæx manna eßin] för æn næmdin hauer han vart fore eßzöreno.

VI.
Nu kan ßen man hemsokn gör, varßa saar ællæ dræpin ællæ fa bloßuite i ßy æt han gör heemsokn, ßa ær ßet alt ogilt sum han faar. §. 1. Nu kunno ße före fara {sum} [ok] vilia fly; alt ßet ße i garßenum ællæ a tomptinne fa ßet [ær] alt ogilt. {Nu kunno ße sum före æru vilia fly alt ßet ße i garßenum fa ællæ a tomptinne ßet ær alt ogilt}.Nu æn ße aghas vißer i garßzlißi, ok falla föter {i garßzlißi} [innan garßzliß] ok huwß vtan [a] ßem sum heemsokn giorße, vare ogilder; falla föter vtan ok huwß innan, vari gilder, ßy æt ßæßan fiull sum föter stoßo.

VI.
Nu kan ßen löpa v garße sinum, sum ße rißu heem aat, ok dræper, {ok} slar ællæ hugger sißæn ße v hans garße koma, böte æfte landz laghum; faar han saar ællæ varßer dræpin sißan [han] komber v sinum garße, ßa bötin ße æfter landz laghum sum ßet giorßo. §. 1. Nu faar ßen saar sum heemsokn gör, ællæ varßer dræpin, ßen sum ængin skaßa giorße, ßa vari ogilt ßet han fik, ok huarte han fly friß ok ei bo hans skiptis.

VIII.
Nu hittas mæn i garße sate ok skilias osate, ßer ær ei brutit eßzörit, vtan han gange v garße {ok vreßer varßer} [sißan han vreßer varß], ok hænte sik vapn ællæ hiælp, ok ganger sua ater i garßin, hugger, slaar ællæ dræper, ßa hauer han ok alle meß honum varo brutit eßzörit. §. 1. Nu {ægha malsæghanda} [agher malsæghandin] frißbönena ok iorßæghandin ßrißiung af sköflingenne; ok sua brat han hauer böt vißer malsæghanda, ok han bißer for honum, ßa taki kununger fyritighi marker for inlænningin. §. 2 Dör ßen sum biltogher ær för {an} [æn] han friß fa, geldin ßa ater aruæ hans lagha böter, huat ßet ær hælder drap ællæ saar, malsæghandænum ok ængum aßrum.

IX.
Nu ær ßen landboe sum heemsokn görs til, ællæ hauer huus lekt ællæ {læne} [lane] takit, faar han ællæ nakat hans hion saar ællæ skeno ællæ bloßuite ællæ varßer dræpin, ßa ægher han baße boskipte ok saraböter ok {ei} i friß bißia.

X.
Nu æn annar man, ßen sum landboans garß sökir, fa saar ællæ skeno ællæ varßer dræpin, ßa agher malsæghandin baße frißbönena ok sua sarabötrena, ok iorßæghandin taki ßrißiung af {sköflingena} [sköflinginne].

XI.
Nu hæmnis man a sæt maal ok böt, ßa hauer han brutit eßzörit; ßa skal ßet næmdin vita, huat hælder annar skælnaßer kom ßera mællum ællæ {er} [ei].

XII.
Nu ma man ei hæmnæs æfte böter fæsta, vtan han {brute} [bryte] eßzörit, vtan böter seen eo borghæßæ, ok sua se fore skilt, ær bötas ße ei innan ßen dagh sum ße laghßo, ßa matto ße hæmnæs; æn varßa böter borghaßa, ßa skal man böter meß laghum kræuia ok ei hæmnæs; hæmnas man sißan böter æru borßæßæ, ßa hauer han brutit eßzörit. Nu æn nakat ær böt af botenne, ßa magho ße ei hæmnæs, vtan kræfia ßet sum ater stander meß laghum.

XIII.
Nu ma man ei hæmnæs a annan, ok annar giorße gerningena; hæmnis a annan, ßa bryter han eßzörit; ßa skal hæræz næmd vita huat hælder ßen sami han hæmdis a giorße gerningena a han, ællæ annar; giorße {æn} ßen sami ei gerningena a hin, ßa skal hæræz næmd ßet vita, huat hælder annar skælnaßer kom ßera mællum ællæ {hin} han hæmdis a annan; {hæmnis} [hæmdis] han a annan, haui brutit eßzörit.

XIIII.
Nu taker man kunu meß vald, ßa hauer han brutit eßzörit. Synis a manne ællæ a klæßum hans ßet kona ref, ællæ a kununne, ællæ höris op {ællæ} [ok] akallan, ßet ska hæræznæmd vita huat ßer ær sant vm. Nu bryz han vißer hona ok giter ei sin vilia fræmt, sliter klæße henna, höris {rop} [op] ok akallan, ßa hauer han brutit eßzörit. §. 1. Taker man kunu meß vald, ok varßer takin ßer til meß ok fangin a færske gerning, ok vitna han tolf mæn ßer til, ßa ægher [han] vndi suærß dömas ok halshuggin varßæ. §. 2. Taker man kunu meß vald, dreæper hon han i ßy, ok vitna sua tolf mæn, ligge ogilder. §. 3. Taker man kunu meß vald, rymir af lande meß henne, varßer han laghlika wnnin til ßera gerning, ßa ægher han aldre friß fa för æn kununna giftoman bißer for honum.

XV.
Nu siter man fore andrum a ßings vægh ællæ a kirkio vægh, ok vil han dræpa, sargha ællæ bæria för æn han komber til ßings ællæ kirkio, gör nakat hær af, han hauer brutit eßzörit.

XVI.
Nu komber {skalnaßer} [skælnaßer] manna mællum a ßings vægh ællæ a kirkio vægh, ok ei af lange awnd, faar annar drap af aßrum, ßer ær ei brutit eßzörit. §. 1. Nu siter man for aßurm a ßings vægh ællæ a kirkio vægh, ok giter ei skaßa giort, æn ßo æt han vilde, ßa ær hötter meß ængo böter. Hugger man ok klæße annars manz ællæ vapn annars, skiuter ællæ {skiuer} [skiuuer} a ßings vægh ællæ a kirkio vægh, ok komber ei bloßuite innan, ßa dyli meß siæx manna {vitne} [eße], ællæ böte ßre marker.

XVII.
Nu {hugger man annan ællæ dræper ællæ slar} [dræper man annan, hugger ællæ slaar bloßuite] ællæ blanaß a ßinge ællæ i kirkio siælfre, ßa haui ßen bönena sum drapit fik ællæ sarit, vtan ßet se meß vaßæ, for ßy ße ßer ægho alle friß haua.

XVIII.
Nu vm man far heem til siin af kirkio ællæ ßinge, huar sum gerning a annan gör för æn han hem komber til siin, ßa huer han brutit eßzörit, vtan ßet se af braßum skælnaß.

XIX.
Nu rißer han til pænings öl för æn han heem komber til siin, ællæ annar staß, sitia ßer hans ouini for honum, dræpa han ællæ sargha, ßa haua ße [ei] brutit eßzörit.

XX.
Nu vm man æltir annan af lagha {til mællum} [til mælum] komber ei hug ællæ bloßuite innan ællæ {bloßuite} [blanaßer], böte fyritighi marker til ßræskiptis, ok haui ei brutit eßzörit; ok skal hæræz næmd ßet vita, huat han flyße ßrængder ællæ siælfuiliændis, ællæ hin {alte} [ælte] han af ßings stæmno, ællæ kom annar skælnaßer ßera mællum ok ei af stæmpnonne. §. 1. Nu ægher han friß heman fran siin ok til stæmpno, ok sua heem ater til siin; dræper meßer han ællæ sarghar ællæ salr bloßuite a væghenum til stæmpno ællæ fran stæmno, ßer fore æt han stæmde ællæ sökia vilde, ßa haui han brutit eßzörit. Nu sitia ße a vægh for honum, ok gita huarte dræpit ællæ sarghat {alla} [ælla] slaghit bloßuite ællæ blanaß, ßa ær hötter meß ængo {botter} [bötter].

XXI.
Nu leßir man annan til stoks ællæ annar staß, ok hugger af honum hænder ællæ föter meß valde, ßa hauer han ok alle ße meß honum varo brutit eßzörit; ßa haui ßen bönena sum {dræpit} [drapit] ællæ sarit fik, ællæ ok hans arua. Komber ßet i vapna skipte ßera i mællum, faar nakar af ßem döß, saar ællæ bloßuite, ßer ær ei brutit eßzörit.

XXII.
Nu hæmnis man a kunungs dom, dræper ællæ hugger fulsære, ællæ {hæmis} [hæmnis] man ßer fore æt han vitnaße [mot honum] for kunungs dome, ællæ hæmnis a han sißan han hauer sæt vißer han sina sak ællæ sit fæßerne laghlika vart for honum; hæmnis han ßer fore, ßa hauer han, ok alle meß honum varo, brutit eßzörit; ßa skal ßet hæræz næmd vita, huar hælder han hemdis ßer fore ællæ kom annar skælnaßer ßera mællum.

XXIII.
Nu rißer man heem at aßrum, ok före han meß valde v sinum garße, æn ßo æt han bryte ei huus ællæ gör ei bloßuite i garßenum; ßaghar han komber v garße, binder han meß fullum bandum, dræper, hugger {fullsare} [fullsære] ællæ stokkar ællæ huat hæftilsum han hælzt i sæter, haui han brutit eßzörit, vtan ßet se kunungs domber ællæ annars ßes buß sum kunungs dom hauer, ællæ leßis a han sander {ßiußnaßer} [ßiufnaßer], ællæ tax meß ransak v husum hans sander ßiufnaßer.

XXIIII.
Nu æru ßesse maal kunungs eßzöre; huar sum ßem bryter, æ huru mange ße æru hælzt saman, ßa haua ße allo forgiort ßy sum ße haua ouan iorßena, ok biltoghe vara vm alt rikit, ok ßera goz skal skiptas i ßre lyti, {æn} [en] lut taki iorßæghande, annan kununger, ßrißia hæræß, æfter ßy sum för ær sakt. §. 1. Nu foruærka ße ei ßera barna lut, ok ei ßera husfru lut, ok {ængsis} [ængsins] ßes lut sum i bo ægher meß ßem, vtan ßera lut eensamnan, for ßy æt ængin a annars lut foruærka; sua skal huar sina sak eensamin böta.

XXV.
Nu huar sum ßem halder ok föße mera æn et maal sißan ßera manaßa dagher ær vte, böte firi fyritighi marker sua ofta han varßer ßer laghwnnin til, ællæ dyli meß tolf manna eße æt han ei biltoghan man hyste ællæ födde, ællæ han ei viste æt han biltogher var.

XXVI.
Nu huar sum halder biltoghæn man a annars manz skaßa, vari sua saker sum biltogher man æn han nakra gerning gör; böte ßo biltogher man æfte brutum sinum ei ßes sißer; ßet skal hæræz næmd vita huart ßer ær sant vm.

XXVII.
Nu æghæ biltoghe vara ßer til ßen bißer for ßem sum ße brutu vißer ællæ hans arua; ßaghær ße bißia for ßem, ßa ægher kununger ßem friß giua, ællæ ßen kunungs vald hauer æt han ma ßem friß giua; ßa skulu ße lösas vißer kunungin meß fyritighi markum, ßet ær hans eensak {hic est defectus}.

XXVIII.
Nu skal vm all eßzöris maal hæræznæmdin vita huat ßer ær sant vm, af ßy hæræße gerningin {varß} [var] giorß innan.

XXIX.
Nu skal hæræzhöfßonge ßem a ßinge biltogha læggia ok allæ ßem vp tæliæ; sigher han ei vita ßem vp tælia, ßa skal {han} annan dagh vndi {tæka} [taka], ok ßet sannasta {læta} [leta]; sißan skal han a dagh ßem til ær takin firi næmd ßem vp tæliæ, ok ße han vp tæl skulu biltoghe vara ok ei dylia. Haui ængin vald nokra værn gangæ mote ßem malum sum vndir hæræz næmpd liggia.

XXX.
Nu ma ei ßen skaßan fik, vitna ællæ stæmpna vp a ßen skaßan giorße för æn næmdin hauer han fælt ællæ vart, vtan skal fara til ßings ok vppinbara ßer malit; sißan skal malit quart standa {æfter} [til] kunungs ræfst. Nu æn næmpdin felle han fore eßzöreno, ßa ma hin ei han för sökia, ßy æt han ær biltogher. Nu æn næmpdin vær han, ßa ma han sißan sökia, huat ßet ær hælder saar, drap ællæ bloßuite ællæ skena. Sua ma ok ßen gerningena giorße, sißan næmpdin hauer han vart for eßzöreno, meß eße dylia æfter landzlaghum; ok all ßesse maal sum kunungs edzöre æru, skulu slitas a kunungs ræfst.

XXXI.
Nu ma een man heem sokn göra ok eßzöre bryta, æn förra matte ei een man heemsokn göra æn {eßzöris} [eßzörit] gafs.

XXXII.
Nu ma ei kona eßzöre bryta, ßa æt hon ma ei biltogh vara, Ei ma ok ouormaghi eßzöre bryta; kæris til hans, ßa skal næmpdin suæriæ han ei fæmtan ara gamblan [vara], vtan böte {after} [æfter] ßy sum i saræmalum skils.

XXXIII.
Nu kan bonde raßa husfru sinne ofharßelika sua æt hon fa döß af moot hans vilia, ßa skal {hans{ [han] sökia sum framleßis skils for drap, ok ei stæghla; ßo hauer han foruærkat allo ßy han atte vp bæra af henna goze ßy sum lösöra æru, ok allan henna ßrißiung sum hon giftis til, ßa takin henna aruæ af hans goze [ok] bötrena for hona, ok gange honum aldre til arfs ok ængum hans ætlinge, vtan ße hauin barn saman, ßa skulu barnin ßet haua, ok ße skulu barnin i sinne værio haua sum næsto mößrenis frender {aru} [æru] æn ei æru barn til skæls kumin, ok göme ßet barnomin vndir sinne særio ßer til ße {a} [til] lagha aar koma. {A} [Ær] ei bæggia barn til, ßa skal vndir mößerne ganga ßet {han} [hon] atte, ßy æt ængin ægher ßen ærua sum han dræper. Kan ok {ße} [ßet] barn döiæ, ok {haua} [huaer] ei barn [æfter sik], ßa ærue aldra ßen ætalægger sum dræper; ßa ßen ætælægger sum næster ær ok skaßan fik, han ærue barnit. §. 1. Sua ær ok æn husfru dræper bonda, ßa ærue hon ænkte af hans goze, ok ei hindro daghs gæf sina, ok ængin ßen lut hon var gift ok giuin til, vtan ßön hauin barn saman, ßa skal barnit han ærua; ok ße nesto fæßernis frender skulu barnit i sinne værio haua ßer til ßet til lagha aar komber. Ær ei bæggia ßera barn til, ßa æruin fæßernis frender, takin allan sin ræt ok böter for bondann. §. 2. Nu dræper annat ßera annat meß vaßa, ßa skal bötas sum i vaßa botum skils, ok haui allo ßy foruærkat sum huart ßeræ atte meß aßro taka.

XXXIIII.
Nu kan barne ofharßelika raßit varßa sua æt ßet dör [af], ßa skal ßer fore bötas sum skils i botum, ok ei liif fore giua; ßo a aldra ßen ærua sum dræper, huat helder han dræper meß vaßa ællæ vilia, vtan moßer {kami} [kan] barn sit i hæl liggia, ßa ær hon ei værß liif mista ællæ arf. Konno fæßernis frender kæra til hænna hui hon la sit barn i hæl meß vilia sinum, ßa værin hona henna frender meß tolf manna eße æt hon la aldre ßet i hæl meß vilia sinum. Hauer han ok sua fatöka frender, æt ße orka ei eß ganga, ßa {legge} [ligge] ßet til hæræz næmdinna huat hon vil hælder hona væria ællæ fella. Varßer ßet ok sua æt hon giftis, ßa vakte sik æt hon legge ei sit barn i siæng meß stiuffæßernum; dör ßet i siæng meß honum, ßa a {han} [hon] mista aruit. Nu konno ße ßretta fæßernis frender, æt ßet var döt i bæggia ßera siæng, ok sighia ße ne geen, ßa ligge ßet til hæræz næmd; fællir næmpdin ßem, ßa bötin fyritighi marker ok vt aruit. §. 1. Dræpa ße meß vaßa, bötin ßa sum i vaßa botum skils, ok hauin ßo foruærkæt allo arueno sum han ællæ hon ærua matte, vtan ßet sum myrt ær [haui samsyzskene]; hauer ßet samsyzskene, ßa ær ßet ßes arue, ok ßes arf skal ßen sum næster ær af ßes {aruum} [aluum] {taki} [taka] vndi sina værn ok {göme} [gömo], ok ei ßen sum drap ællæ myrße, æn ei æru syzskene til vitz kumin, æn ei ær faßer ællæ moßer liuandis til sum ei drap ællæ myrße.

XXXV.
Nu ganger ma aat aßrum a aker hans vm vaar ællæ æng vm höst ok dræper, ßa ær han tuægilder ok all hans hion, ok alt ßet ogilt hin fa sum til hans ganger.

XXXVI.
Nu varßer man a sina saklöso olaghlika hals huggin, hængder ællæ stæghlder, ßen ßet giorße stande slikan ræt sum han honum giorße.

{XXXVIII &c.} [XXXVII].
Nu {vænis} [vændis] manne ßiuf sak til, ællæ huæria handa brut ßet hælzt æru, tax man, bastas ok bindz ok pinas oforwnnin, ei vppinbarlika i handum takit, ok vtan kunungs dom ællæ ßes sum kunungx dom hauer, ßen sua gör haui brutit kunungs eßzöre, ok {taki} [takis] ei fyritighi marker sum forßum, ßy æt huar man ægher friß a sino goze haua ok pæningum, ok særlika a siælf {siælf} sins likama ok liue.

XXXVIII.
Huar sum biurßer aßrum ællæ leghir til æt sla, dræpa ællæ nakra gerning göra a annan man, han skal standa sama ræt sum han ßet sialuer giorße.
IXL. Taker man annan, legger a iorß nißer, snöpir sum annat fæ, bryter vt öghon ællæ tænder v höse hans, ællæ skær tungo, næsa ællæ öron, hugger af hand ællæ fot ællæ ok baßin af honum, ßen ßolikt gör ok alle ße meß honum varo, haua brutit eßzörit; ok huar sum ßer ær mals æghande aat, æ huat ßet ær hælder sarßuli ællæ hans arue, han a baße boskipte ok saræ bötrena ok i friß æt bißia, {ok} [æ] i huars huse ßet görs i ßessum malum. Ok værßer han fangin a ferske gerning, haui ßa malsæghande ok hans frender fult vald han til ßings föra ok vitna læta; sißan haui malsæghande vald han til lösn læta æn han vill, ællæ ok limi for limi ßolika sum han miste, ællæ ok liif af honum taka, ok ligge ogilder fore gerning sina. §. 1. Nu komber ßet i vapnaskipte ßeræ mællum, ok ei af sliko valde sum nu ær sakt, ßa ær ei brutit eßzörit, vtan böte sum i saræmalum skils. §. 2. Nu kan manne ßolik sak vitas, ok ær ei fangin vißer, ßa skal hæræz næmpd, sum all höghmæle {ßet} skal slita, af ßy hæraßeno gerningin var giorß i, han væria ællæ fella; fella ße han vari felder sum for ær sakt, væria ße han vari saklös.

XL.
Nu ma ængsins manz goz sköflas för æn han ær laghwnnin til biltoghs mals. Egh ma han ok dræpa ællæ fanga {in} [innan] ßen dagh honum læghx a ßinge ßa han biltogher suærs, vtan fore han fastis ok bötis sum för annan saklösan man, ok liik hans i kirkiogarß leggis. Ei ma ok hans goz vndan föras sißan honum sak gifs sum til eßzöris ligger.

XLI.
Uarßer man af sakgiua ællæ nakrum aßrum {drapin} [dræpin] {vtrikis} [inrikis] sißan han biltogher suorin ær, ok {laghdagher} [laghadagher] hans ær vtlißin, ligge ogilder baße for kirkio ok kununge, vtan han haui dagh af kununge sinum.

XLII.
Nu æn nakar ær biltogher laghßer af rikeno, ok varßer sißan vt rikis dræpin, ællæ han varßer meß valz uærkum ater förßer i rikit ok sißan dræpin, ßa skal fore han baße fastas ok bötas sum för annan saklösan man, ok liik hans i kirkio garße iorßas, ßy æt ei matte han i flerum landum biltogher vara ok friß sin mista vtan i ßy landeno gerningin giorßis. §. 1. Ei skal ok fore eßzöris brut husfrunna hus, sum a hænna tompt ok iorß standa, i sköfling ganga, ßy æt i varum laghum giftis huarte maßer i oßol iorß, huus ællæ {oßol uat uærk} [oßol uatn uærk] husfru sinna, ei ok hon i hans, vtan i aßra lösa pæninga. Ei skal ok almænnings iorß i sköfling ganga ßy at hon ræknas före lös öra.

XLIII.
Biltoghs manz goz ægher {laghman} [laghmaßer] ok hæræz höfßonge haua meß sua skæl, æt ße skulu sætia ßer til een vmbuzman ßen for ßem skal rækna, æt ßet til ængsins annars {manz} {komber} [komi] æn hans gæld gældins ße han skyldogher var for [æn] han bröt eßzörit; huat ßer iuir löper, ßet giuis for hans siæl fatökom mannum ællæ til kirkio ok kloster, æ til han friß fa ællæ dößer ær; ßa hauin hans arua goz hans.

XLIIII.
Nu huar sum rißer heem aat aßrum meß fullu valde, ok ræne af honum houat ællæ klöuat, quikt ællæ döt, ßet skal hæræz næmd vita huat ßer ær sant vm; væria ße han, vari saklös; fællæ ße han, ßa giui ater {ran} æptir ßera eße ßet han tok, ok meß fyritighi marker til ßræskiptis, ok huar ßen ßær meß var i fluk ok farunöte, böte ßre marker til ßræskiptis. §. 1. Ræner man af andrum {manne} [minna] {een} [æn] öre, böte ßre öra, ællæ væri sik meß tuem mannum ok ßrißia sialuer. Ræne man öre ællæ mera, ok minna æn half mark, böte ßre marker til ßræskiptis, ok ater ranit, æn {han} [ßen] æptir kærir {sum atte} giter han vißer bundit meß fæm mannum ok sialuer siætte; giter han ei vißer bundit ßen sum sakin gifs, dyli meß tolf manna eße, ællæ böte sum för ær sakt. Nu ræne man half mark ællæ mera, ßa ægher ßet hæræz næmd vita, sum ße baße sighia ia vißer, huat ßer ær sant vm, ællæ huru mykit rænt var; væria ße han sum sakin gifs, vare varßer; fælla ße han, giui ater ranit æptir ßera eße, ok meß fyritighi marker til ßræskiptis.

XLV.
Nu ligger man a skoghe ællæ skipe ællæ {annars staß} [annar staß], læter sik ßer til ræt æt {röua} [ræna]; {barßer} [varßer] han gripin a ßeem gerningum, ßa skal han til ßings föra, ßer skulu tolf mæn næmnas sum han skulu væria ællæ fælla; fællis han sum ranit vitis, ßa skal han vndir suærß dömas; værs han, böte ßen {tolf} [fyritighi] marker sum saklösan bant, bastaße ok valdförße, ok haui ei brutit eßzörit.

XLV.
Nu gar man i annars trægarß sum {lykter} [lukter] ær, taker eple ællæ {annan} [aßra] frukt meß valde, bondin ællæ hans hion æru firi ok vilia væria; komber slagh ßera mællum, faar bondin ællæ hans hion drap, saar ællæ bloßuite, ßer ær eßzörit brutit; faar {han} [ßen] sum til komber drap, saar ællæ bloßuite, vari ogilt.

Hær byrias tabula af höghmala balkenum.

I {Forts} [Först] vm morß, huat hælder kona ællæ man gör ßet.
II Um faßer ællæ moßer dræper sit barn meß vilia.
III Um faßer ællæ moßer {draper} [dræper] barn sit meß vaßa.
IIII Um man taker tua laghgifta kono {alla} [ælla] kona mæn.
V Um man ællæ kona varßer meß trulldom funnin.
VI Um man ællæ kona forgör stiufbarne tino.
VII Nu huar sum resir hær mote kununge ællæ rikisins hærra.
VIII Um man leßir a fosterland sit hær vtlænzskan.
IX Um bryte, möllare, troskylder suen ællæ husfru sin rætta hærra ællæ husbonda dræper.
X Um man sæter eeld i annars huus meß vilia.
XI Um ßolikar sakir huru man skal værias ællæ fællas.
XII Um man ællæ kona bær forgerninga aßrum.

Hær byrias höghmælis balkrin.

I.
Myrßer maßer man, ællæ kona, ællæ huar sum annan myrße, ok lægger a lön ok bær i fiælster, ßa skal man stæghla ok kunu {stænka} [steenka]; ßet skal hæræz næmd, sum morßit giorßis i, han ællæ hona vita sanna ællæ osanna, ok hæræzhöfßonge hofße eßin, {sk} [ok] sißan suæri huar sins lestum sum i eßenum standa. Sua skal öuer all morß vara, ok all ßön maal sum liif firi ganger.

II.
Dræper man ællæ kona meß vilia sinum ællæ myrße barn sit heßit ællæ kristit, ællæ barn faßor sin ællæ moßor sina, huilikt ßera ßet gör, ßa skal man stæghla ok kunu {stænka} [stena], æn ßet ær allum vppinbart. Nu huem ßolik sak vitis, ok ær ei oppinbart, ßa skal han væria sik meß hæræz næmd af ßy hæræße gerningin giorßis innan, ok hæræzhöfßonge hofße eßin, ok sißan suæri huar ßera sins lestum sum i eßenum standa; værs han vari saklös; fællis han, ßa skal man stæghla ok kunu {stænka} [stena], ok ßet ßera sum myrße ællæ drap meß vilia skal mista arf ßes dößa, ok sua hans ætalægger, ßy æt ængin ma annan til {arf} [arfs] dræpa.

III.
Nu æn ßet ær meß vaßa til kumit, ßa böte sum i drapamalum skils, kununge, {ok} hæræße ok malsæghanda tuægildis böter, ok miste huarte liif ællæ arf fore {fore} vaßa ßenna; ßet skal hæræz næmd vita, huat ßet var meß vili giort ællæ vaßa.

IIII.
Ganger meßer fra kunu sinne laghgifte ok fæste sik aßra kunu laghlika, ok hæfßa mæßan hin liuer sum han för meß laghum hafße fangit; varßer ßet skælleka leet meß vppinbarum vitnum ok kirkionna ræt in til hans, haui forgiort liue sino, ok [kona] samuleß æn hon gör ßæt; han skal hals hugga ok hona {stænka} [stena].

V.
Forgör maßer manne ællæ kunu, kona kunu ællæ manne, meß trulldom ællæ andrum forgerningum, sua æt han ællæ hon faar döß af, miste liif sit for ßolika {gerninga}[gerning]; man skal stæghla ok kunu stena, ok viti ßet meß {hæræt} [hæræz] næmd sum för ær sakt.

VI.
Forgör maßer ællæ kona stiufbarne sino, vill barnum sinum æghna arf, vari samu lagh vm liuit, ok stande vm aruit sum laghbokin sigher.

VII.
Huilikin sum {ræser} [reser] hær a mot kununge ællæ rikisins hærra, ællæ forsato gör, æt han vil han fanga ællæ dræpa, ællæ {göra} [gör] nakra valz gerninga ællæ oræt meß breuum, {ællæ} raßum, gerningum ællæ hiælp, ßa ægher han mista iorß, goz ok liif vm han fangin varßer a {vppinbaro} [vppinbare] gerning. Nu kan ßet honum vitas, ok ei meß {oppinbaro} [oppinbare] gerning fangin varßa, stande ßet til kunungs næmd, ok sißan suæri huar ßera, sum i eßenum standa, sins lestum sum six i eße ßera; fælla ße han, haui forgiort allo ßy sum for ær sakt; væria ße han vari saklös.

VIII.
Nu æn man {læßir} [leßir] a fosterland sit hær vtlænzskan, bær auoghan skiold amot sinum {rattum} [rættum] hærra ok hæriar sit æghit fosterland, vtan han fölghe ßem kununge rætkumin ær til rikit, ßa hauer han, ok alle ße meß honum varo, baße liue ok goze foruærkat vndi krononna æuærßelika ægho. Nu vm nokrum vitis ßolik ska ok ær ei vppinbart, ßa skal kunungs næmd han {væri} [væria] ællæ fælla; {vars} [værs] han vari saklös, fællis han miste baße liif ok goz.

IX.
Nu æn bryti, möllare ællæ troskylder suen ællæ husfru dræper sin rættan hærra ællæ husbonda ællæ [hans] husfru, ok varßer han fangin a færske gerning ællæ hon, ßa skal til ßings föras, ok {ßen} [ßær] man til stæghls dömas, ok kona {stenkas} [stenas] æn [hon] gör ßet. Jorß ok lösa pæninga ßera skulu til ßreskiptis ganga; taki en lut kununger, annan malsæghande ok ßrißia hæræß sum gerningin görs i. Nu huar sum {ßolikin} [ßolik] sak vitis manne ællæ kunu, ok ær ei vppinbarlika takin vißer, ßa væri sik meß hæræz næmd ßer gerningin var giorß i, ok hæræzhöfßonge hofße {eßen} [eßin], ok sißan suæri huar sins lestum sum i eßenum standa, bißia sik sua guß hullan ok hælghodoma sum han a halder, at han ællæ hans kona drap ei sin rættan husbondam ok [ßy] ær han ei værßer liif ok goz mista; værs han se saklös, falz han haui forgiort allo ßy sum för ær sakt. §. 1. Nu sigher ßen sum drap ßet af vaßa vara til komit ok ei meß vilia sinum, ßa skal rættum aruum han tuægilda ater, ok ei liif mista, ok hæraße ok kununge lagha böter sum i drapa malum skils, ok ei mera; ßet skal hæræz næmd vita, sum för ær sakt, huat ßet ær meß vaßa ællæ vilia.

X.
Sæter man eeld i huus annars manz, ok vil brænna baße by ok bonda, brænnir vp huus eet ællæ flere, ællæ garß allan ællæ by, varßer takin meß blasande munne ok brinnande brande, ßa ma han binda ok til ßings föra, sißan {skulu} [agha] tolf mæn af hæræßeno skoßa ok sannind {læta} [leta] vm ßet maal; væria ße han, [ßa] böte ßen fyritighi marker sum saklösan bant ok bastaße, ok haui ei forgiort friß ællæ boskipte; fælla ße han, ßa böte alt ßet han a till ßræskiptis, taki een lut kununger, annan malsæghande ok ßrißia hæræße, ok æ bondanum först ater gælda skaßa sin, ok viti bondin siæluer huru mykin skaßa han hauer fangit; vinz ei mera aat, ßa a æ bondin fult firi sit haua först; ok ßen skal a bale brinna sum brænt hauer for bondanum.

XI.
Nu huem ßolik {maal} [sak] vitis, manne ællæ kunu, ok varßer ei takin meß, være sik meß luktre hæræz næmd ßer gerningin giorßis i, ok vari saklös; falz han, gelde först ater allan skaßan ßen sum han fik, ok a fyritighi marker til ßræskiptis; orkar han ei böta ok skaßan ater gelda innan næsto tu landz ßing sißan han laghfælder ær, ßa skal han ogilder vara for allum, huat ßet ær hælder man ællæ kona, til ßes han {hue} [hauer] ræt giort.

XII.
{Gör} [Bær] kona ællæ man forgerninga manne, varßer bar ok atakin, ßa skal hona ta{ta}ka ok i fiætur sætia ok sua til ßings föra, ok ße samu forgerninga meß hænne; ßet skulu tolf mæn vita, {æt} [huat] hon hauer ßem forgerninga {giot} [giort] ællæ ei; væria ße hona, vari saklös; fælla ße hona, fællis til fyritighi marka til ßræskiptis. Hauer nakar ßer döß af lutit, ok kæris sißan, viti ßet tolf mæn; væria ße hona, vari saklös: fælla ßa hona, ßa a hon i bale brinna, ok lösöra hænna skiptas, ok æruinga hænna takin iorß æptir hona; vitis manne ßet, böte sum i drapamalum skils. §. 1. ßæssin maal sum nu æru saghß, {ær} [æru] vrbota maal sum firi ganger baße liif ok goz; huem ßolik sak vitis, ßa skal laghmaßer ok landz næmd, [hæræzhöfßonge] ok hæræz næmd, ßem væria ællæ fælla sum för ær sakt, ok suæria huar sins lestum.

Hær byrias tabula af dræpæ balkenum meß vilia.

I Nu komber skælnaßer manna {mallum} [mællum] ok dræper huar {annnan} [annan].
II Nu dræper {huar} [man] annan, ok fangas a færske gærning.
III Um arue ßes dræpna dræper {dræpæran} [draparan].
IIII Nu varßer drapare dræpin i væriande hand.
V Um han varßer dræpin meß vilia vtan væriande hand.
VI Um drapære rymer, meß huat skælum han ægher dagh haua.
VII Um drapære vill ei til suars koma.
VIII Um frißlös man siter quar ok vil ei ryma.
IX Um nakar man vil drapæran væria.
X Um nakar man rænir drapæran af ßem han hauer.
XI Um nakar taker lösn före drapæran.
XII Nu meß haut skælum drapærin ma firi kunung koma.
XIII Um drapære böter viß mals æghanda.
XIIII Um drapære vil ei böta viß mals æghanda.
XV Um lösn drapærans, daxbref ok {frißbref} [frißzbref].
XVI Nu æru ßessin maal nißings værk.
XVII Nu æn vtlænzskær man dræper inrikis man.
XVIII Nu huar sum frißlösan man halder.
XIX Huru man skal drapæran til {drapa} [draps] binda.
XX Um man taker vrættan drapara, ok varßer han saklös dömder.
XXI Um ßen sum drap vitis ma sina orskuld göra.
XXII Um halzbana boot.
XXIII Um {dræpærin} [drapærin] dör for æn han laghwnin ær.
XXIIII Um drapærin dör för æn sißan hans dagher ær vte.
XXV [Nu vm drapære dör sißan hans dagher ær vte.]
XXVI Nu [huru] böter agha bötas æptir dößan.
XXVII Nu [vm] man binder ængin til drapit innan naat ok aar.
XXVIII Um ængin kænnis ok ængin laghlika tilwnnin ær innan naat ok aar.
XXIX Um {dula draap} [dulgha draap].
XXX Nu varßer man dræpin i öium ællæ skærium.
XXXI Nu æn kona dræper man.
XXXI Nu æn kona varßer ei fangin innan dax ok dyghne.
XXXIII Um {dræpære} [drapæræ] man {alla} {kona} [kunu], huru man ßem i fangilsum skal göma.
XXXIIII Um præster ællæ annar klærker {draper} [dræper] man.
XXXV Um leekman dræper klærk.
XXXVI Um {eekman} [leekman] ællæ klærker dræpin varßer, ok ær ei mals æghande inlændis.
XXXVII Nu vill man vita drap sæt ok böt.
XXXVIII Um {loskær} [löskær] man dræper man.
IXL Nu kan löskær man göra af hug ællæ fulsære.
XL Nu kan löskær man skeno göra.
XLI Um man gör forsat firi aßrum i husa skiulum ællæ aßrum skiulum, ok varßer ßer {meß} [maßer] dræpin.
XLII Nu biußer kununger leßung vt ok varher [ßer] maßer dræpin.

Drapæ balker meß vilia.

I.
Nu komber skælnaßer manna mællum, dræper huar ßera annan, ßer ligger maßer geen manne, ok bötin bæggia ßera arua kunungs ræt atta örtoghær ok {ßrattan} [ßrættan] marker, ok samuleß hæræße.

II.
{Draper} [Dræper] maßer annan, ok fangas a færske gerning vißer likit, ællæ a færskum foot a sams dagh ok dyghne, ßen gerningena giorße, giui liif moot liue, ok haui {huærghin} [huarghin] friß vtan i kirkio ællæ klostre, sua framt æn ßet kan pröuas æt han giorße gerningena meß lost ok vtan {allan} [alla] lifs nöß; ok ligge ßet til {hæræznamdinna} [hæræznæmdinna] ßer sum gerningin giorßis i, for æn man liif af honum taker.

III.
Komber ßes manz næste arue sum {drapin} [dræpin] varß innan dagh ok dyghne, ok dræper han drapæran meß enne bræße vtan dom, ßa böte han ok faste sum annar drapære, ryme ei land ok ei liif miste; böte kununge attæ örtoghar ok ßrættan marker, ok samuleß hæræße.

IIII.
Kan ßet sua varßa, æt næste arue ßes sum {drapin} [dræpin] varßer, ællæ annar man, vill {dræpæran} [draparan] hindra for guz skuld ællæ hærra buß, ællæ ok ßen sum hærrans vmbuzman ær, ok varßer [draparin] dræpin i væriande hand, ßa pröuis hans maal sua döz sum quiks, ok dömis æptir brutum sinum ok ogilder ligge, ok bötis ænkte firi han mals æghandæ, kununge ællæ hæræße.

V.
Uarßer han dræpin aßrum lundum vtan væriande hand, ßa bötis fore han fulder ræter mals æghanda, kununge ok hæræße, ok ßet skal liggia til ena hæræz næmd.

VI.
Rymer drapærin til kirkio ællæ kloster ælla annar staß, ok varßer ei takin a sama dagh {ællæ} [ok] dyghne, ßa skal hæræzhöfßonge ginstan bußkafla vp skæra ok ßing stæmna, ok ßen sum gerningena giorße kumi fælogher til suars; kænnis han gerningena ællæ varßer laghlika til wnnin, ßa ægher han manaßa dagh haua firi kunung koma, ok fiughurtan nata dagh fra kununge fara ok ei længer, vtan han kunungs naß niuter. Huar sum gerning gör a han innan ßen daghin, haui brutit eßzörit.

VII.
Uill han ei til suars koma a ßy sama ßinge, ßa haui mals æghande sama vald han til draps binda sum han til suars komin vari, ok haui ængin dagh ok {huærghin} [huarghin] friß vtan i kirkio ok klostre.

VIII.
Nu siter frißlös man quar ok vill ei ryma, ok malsæghande forma ei han {tæka} [taka], sighi ßa til hæræzhöfßonga ok kunungs læns manne, ße ægha han fanga læta meß mals æghandanum.

IX.
Nu kunno nakre mæn drapæran vilia væria for ßem han fanga vilia, æntigia {a} [i] sino heme ællæ annar staß, ßa vare ßet tuægilt ße göra sum han væria vilia, ok alt ßet ogilt ßa fa, huat hælder ßet ær drap ællæ saar.

X.
Nu æn nakar rænir drapæran af ßem han hauer fangit, {huar} ßen ßolikt gör han hauer brutit eßzörit.

XI.
Nu æ huar drapæran varßer laghlikæ fangin huar sum lösn taker for han, giui kununge lösn ok a fyritighi marker, huat ßet ær hælder malsæghande, læns man, ællæ huat manne ßet hælzt ær.

XII.
Nu komber drapærin fore kunung, ællæ for ßen sum hans {æmbuzman} [æmbizman] ær i suerkie, sina gerning te, ßa haui han dagh til hans ok fra sum för ær sakt; kununger ægher [honum] berf giua i ßet hæræß sum gerningin var {giörß} [giorß] i, ok i [ßy] sama berue en man næmpna, ßen ßer skal nær vara a kunungs væghnæ, æt ßet maal skælika pröuis, ok hæræzhöfßonge ok hæræz næmd ægher ßet sama maal görlika skußa. Kan ßet pröuas æt han giorße ßet drap nödder ok meß {rættum} [rætte] lifs nöß, ßa ægha ße sum för æru næmde böter læggia malsæghanda sum ße vilia for gußi andsuara ok kununge sinum, ok skußa ßes dößa brut meß huat skælum han ßrængde drapæræn sik dræpa; konno ße för næmdo ßet pröua meß fullum skælum, æt han ßet drap giorße oßrængder, ßa æghæ ße ei mals æghanda {bößer} [böter] læggia, vtan ryme ßa drapæren land ok fa aldre friß för æn han biußer ok giuer sua fulla böter sum malsæghanda nöghir a.

XIII.
Nu hauer han [böt], ok malsæghande bißer for honum, ßa ægher kununger honum firß giua, ællæ ok hans vmbuzman ßen ßolikt kunungs vald hauer æt han ma honum friß guia, ok böte ßer æfter kununge attæ örtoghær ok ßrættan marker.

XIIII.
Nu vil ei drapære böta, ßa ægher han ryma rikit ok ei friß fa för æn han hauer böt vißer malsæghadæ, æfter ßy sum hæræzhöfßonge ok hæræz næmd honum dömt, ok sißan giui kununger honum friß, ok [han] böte kununge attæ örtoghar ok trhættan marker ok samu leß hæræße; ßa ægher ßen sum kununger ællæ hans æmbizman til sæter, pröua hans bref ok skæl vm gerning sina, ok æfter ßy hans friß sætia sum hans maal ær til kumit, ok kunungs ræt samu leeß.

XV.
Nu ægher ei kunungx ræter höghre sætias æn attæ örtoghær ok ßrættæn marker, ok samuleß hæræßz. Dax bref lösis af kunungx kanzælære firi half mark, frißz bref firi mark; ße breuin skulu a suensko skriuas, ok alla annor bref sum {dom} [doma] röræ. §. 1. Faar han ei friß af kununge, ok varßer han dræpin sißan daghrin ær vte, ßa ligge ogilder, ok ei ægher goz hans sköflas, {huatte} [huarte] lösöra ællæ annat, ok böte kununge ænkte, malsæghandæ ællæ hæræße, vtan [han] {nißings værkt} [nißings værk] göre ællæ aßra {oquæmelik} [oquæmelika] gerninga ßem {viterlika} [vißerlika]; ße sum ei röræ eßzörit, ße standin i sinne makt.

XVI.
ßæssin maal æru nißings værk: dræper faßer ællæ moßer, son ællæ dottor, broßor ællæ systor, ællæ ouormaghæ minna æn siu ara, vtan ßet se meß vaßa; ællæ dræper man souande ællæ a sunde simande, ællæ {ßrælkær} [ßrælbær] man æt han faar bana. Huar sum ßolika gerninga gör, sum nu æru saghßa, stande sama ræt sum förra skils, [ok hans lösöra gangin til ßræskiptis sum skils] i eßzöreno; ok ær han ei fangin, ßa ryme land {sit} su förra var sakt, ok fa ßy minne naß æt han ær minne værhder.

XVII.
Dræper vt lænzskær maßer man, ßa vari {saa} [sua] vm han sua sum inlændinger hafße ßet giort, vtan lösöra hans skiptas malsæghanda, kununge ok hæræße.

XVIII.
Nu huar sum frißlösan man halder, sua æt han fößir han vm it maal ællæ ena nat huus læna sißan han frißlös var gör ok hans dagher vte ær, böte ßre marker, ællæ dyli meß siæx manna eße æt han viste ei æt han frißlös var. Huar sum [han] halder ællæ fößir længer æn nu ær sakt, böte fyritighi marker til ßræskiptis, ok ligge ßet til hæræz næmdinna huat ßer ær sant vm; böte ok sua ofta fyritighi marker sum han {varße} [varßer] ßer laghlika til wnnin, æt han hauer [han] længer haldit ællæ föt.

XIX.
Nu fangar maßer man for drap innan dagh ok dyghne sißan drapit var giort, ok {fore} [före] til ßings ok vil til draps binda, han sigher ne for sik æt han ßet drap aldre giorße, ßa skal hæræzhöfßonge ßem tolf mæn af hæræßeno næmpna, ßee sum ßem nöghir baßum a; ße skulu ßer sannind vm {lætæ} [letæ], sum ße vilia for gußi suara ok sinum kununge, {æt} [huat] han a vighualle var ßes viliænde ok valdande æt han döß fik ællæ ei. Fælla ße han, hauin ßa arua ßes dößa vald han til draps binda ok ræt hans læta göra sum for ær sakt, ok ei böter firi han taka.

XX.
Nu værs drapære, ßa vari han saklös, ok ßen böte fyritighi marker sum saklösan valdförße; ær han ok saar ællæ slaghin, ßa böte sum i {sarmalum} [saramalum] skils. Haua ße ok takit han i huse hans ok heme, ællæ annars manz, ßa haua ße brutit kunungx eßzöre.

XXI.
Nu ær [man] ofangin til suars kumin, ok sigher sik ßer haua varit, ok ßes ei viliande ællæ valdande at han döß fik, ællæ sigher æt han ßer ei var, ßa skal hæræz næmd vita ßet, {ßem} [ßön] sum ße sighia ia vißer baße, huat han a vighualle var ßes viliænde ok valdande æt han döß fik ællæ ei, ok ßem hon vndan taker ei a vighualle {var} [varo], ællæ ok ßer varo ok ei ßes viliande ok valdande æt han döß fik, {ok} ße varin saklöse; ok sißan haui ßen vald sum [sin] hauer mist, ær binda ßen til sanbana sum han vil, ok ßen til halzbana sum han vil, huarn ßera meß tolf manna eße a ßinge, af ßem samu a vighualle varo ok ei varo vndan takne af næmpdinne. Varßer ok han til draps wnnin, ßa haui dagh til kunungs koma ok fran sum för var sakt.

XXII.
Nu ær halzbana bot nio marker. Gifs manne skuld firi raßzbana, væri sik meß tolf manna eße böte ællæ siæx marker til ßræskiptis.

XXIII.
Dör ßen man sum drap giorße for æn han laghwnnin ær, ok kænnæs {aruæ} [aruane] ßet, ßa bötin lagha böter fyritighi marker til ßræskiptis. Dylia ße ßet, ßa ligge ßet til hæræz næmd, ok raße halue næmpd huar ßera; vers {hans} [han] vari saklös, fælz han {böte} [böten] arua hans lagha böter sum för ær sakt.

XXIIII.
Nu æn drapære dör sißan han laghwnnin ær ok för æn hans dagher vte ær, ßa bötin {ærua} [arua] hans lagha böter fyritighi marker til ßræskiptis.

XXV.
Nu dör drapære sißan hans dagher ær vte, ok för æn ha friß fa ællæ ok malsæghandæ böter fæstir, bötin ßa arua hans malsæghanda attæ örtoghar ok ßrættan marker, ok [varin] saklöse fore kununge ok hæræße; æru ok böter vt fæsta, gældin aruane ßem af hans goz. §. 1. Ok æ huar man skal annan til draps binda meß laghum, haui vald han ßer til binda innan naat ok aar {after} [æfter] ßet drapit var giort, haut han hælder vil braßare ællæ sænare.

XXVI.
Alt ßet bötas skal for faßurs gerninga sum han hauer brutit, ællæ moßor ællæ aßræ frender, ßa gældins æ brutin af ßes lut sum bröt, huat ßet ær [hælder] lös öra ællæ iorß; ær huarte ßera til, ßa varin aruane saklöse baße for mals æghanda, kununge ok hæræße, for ßy æt ei ægher man annars brut gelda ßer han ænkte vp b ar.

XXVII.
Nu binder han ængin til drapit innan naat ok aar æfter ßet gerningin var giorß, haui sißan ængin vald nakan til drap binda vtan [haui] ßen sak sik kennir.

XXVIII.
Nu kænnis ængin vißer drapit ok ængin varßer ok laghlika til bundin innan naat ok aar æfter ßet drapit var giort, ßa ær hæræße sakt aat fyritighi markum vtan hæræße sannan drapæræ vise, ßet heter dulgha drap; af ßem fyritighi markum taki kununger tua lyti ok [ßrißiung] ßes aruæ sum dræpin varß æn ße inrikis æru; æru ei ße inrikis, ok koma ei bref ællæ skæl af rættum aruum innan nat ok aar æfter ßet dulgha drapit var vt dömt sum for var sakt, ßa skiptis ße attæ örtoghar ok ßrættan marker sum skils i ærfßabalkenum vm dana arf.

XXIX.
Nu gifs hæraße sak for {morggæld} [morßgæld], ßa skal hæræz næmpd vita ßet æt han do af soot ok ei af manz handuærkum, ællæ ok æt ßer gaf rætter arue sannum sak a stæmpdo ßinge innan nat ok aar, ællæ ok ßer var vißerganga giorß innan nat ok aar, ællæ ok ße visin sannan drapæræ meß sannum vitnum. Hauer hæræße ænkte af ßessum vißzorßum fore sik sum nu æru saghß, ßa skal ßet hæræße morßgæld böte fyritighi marker, taki kununger tua lyti ok malsæghande ßrißiung sum for var sakt. ßetta skal æfter man tali vt bötas, huar ßen sum for var sakt. ßetta skal æfter man tali vt bötas, huar ßen man sum fæmtan aræ ær karlköns ællæ ok meer. Fore allæ ßem ßer morßgæld ægher göras, ßa bötis morßgæld æn ße myrße varßa, ok ei flere, ok haui ßet ængin man frælst. Nu ægher hæræzhöfßonge mantal næmpnæ, ok huar ægher morßgæld göra sum ßer næmpnis; siter man quar ok gör ei, böte ßre öra; siter alder hæskaper quar, böte vt morßgæld ok a ßre {öra} [marker].

XXX.
Uarßer man dræpin i öium ællæ skærium, finder hæræße drapærin innan nat ok aar, ællæ ær {lyst} [liust] ok vppinbart ær vtlænzskær hær hauer ßet giort, ßa vari hæræße saklöst; ær ei sua, gelde ater hæræße ßer [firi] dulgha drap fyritighi marker ok ei mera, ßo æt liik seen flere æn et {funnit} [funnen] aat eno sinne.

{XXX&c} [XXXI].
Nu dræper kona man, ok varßer fangin a færske gerning ællæ innan dax ok dyghne, ßa skal hona til ßingx föra, vitna ok döma læta sum annan drapæræ; haui sißan malsæghande vald huat han vil helder böter {tæka} [taka] ællæ hona halshugga læta. Taker malsæghande böter for honæ, ßa böte ok kununge attæ örtoghær ok ßrættan marker, ok samuleß hæræße.

XXXII.
Nu varßer hon ei fangin innan dax ok dyghne, ßa skal hona til draps binda a ßinge sum annan drapæræ, ok böte malsæghandæ fyritighi marker, kununge attæ örtoghær ok ßrættan marker ok samuleß hæræße. Ei ma kunu firßlösæ göræ æn hon forma ßætta böta; forma ei hon fullum botum, haui ßa mals æghande vald huat han vil hælder minne böter {tæka} [taka] ællæ liif henna, ok vari frißlös firi malsæghandæ, kununge ok hæræße sum annar drapære, ok böte ßo ængin ßen sum hona fößir ællæ sam uist hauer meß henne, vtan han vær hona for ßem sum honæ fangæ viliæ; vær ok han hona, vari tuægilt alt ßet han gör, ok alt ßet ogilt sum han faar, sum för ær sakt.

XXXIII.
Huar sum drapære varßer laghlika fangin, {huar} [huat] ßet ær hælder maßer ællæ kona, ßa skal malsæghande kunungs læns manne han i hænder fa; læns man ægher han i kunungs hækto sætia ok ßer göma læta ßer til ßing ær stæmpt ok hans rætter skal göras. Læns maßer skal han til ßings föra ok ßer malsæghandæ ater fa, ok sißan skal malsæghande han ßer vitna ok döma læta ok ræt hans göra sum för ær sakt.

XXXIIII.
{Draper} [Dræper] præster ællæ annar klærker lekman, ßa taker biskoper kunungs ræt, ok arue ßes dößa mals æghandæ lut af botum.

XXXV.
Nu dræper lekman klærk, taki ßer kununger sin ræt, ok arua hans sin lut af botum.

XXXVI.
Kan dræpin varßa lekman ællæ klærker, ok ær ei rætter malsæghande inlændis ßa ßet kæris; værs ßet drap for ßem sum akære mæßan han borto ær, komber sißan heem ok böter kræuer, vari ßet vart for honum sum fore ßem först a talaße, ok sua fore ßem allum aßrum ßer konno framleßis a tala.

XXXVII.
Nu vil man vtia drap sæt ok böt, kærir malsæghande æfte botum, kununger ællæ hæræße, huilikin ßera hælzt æfter kærir, hin sigher ße boot guldit haua, ßet ægha tolf mæn vita huat ßet guldit var ællæ ei. §. 1. Komber man til ßings ok ganger vißer sak sinne ße han a döß firi liuta, ßa skulu ßet tolf mæn vita huat han vißer ße sak gik ællæ ei, ßa tolf ægher lænsman næmpna; ok huat sak ßet hælzt ær sum han vißer gangit hauer, ok ganger a liif manz, ßa suærin ße tolf æt han vißer gerning gik, för æn domber a han gange.

XXXVIII.
{Draper} [Dræper] löskær maßer man, ßa agher han fangas af mals æghandæ, kunungs lænsmanne ællæ hæræzhöfdonga, æ huar han faar vtan kirkio ællæ kirkiogarße; ßa a han til ßings föra ok ßer döma læta liif af honum, ok huarte fastis ællæ bötis for han.
IXL. Nu kan löskær man afhug fulsære göra, ok orkar ei fullum botum, ßa skal [han] samuleß fangæs sum för ær sakt; ok komber ei innan manaßa dagh ßen dagha böter for han biußer, ßa skal han til ßings föra, ok ßer döma læta hand af honum.

XL.
Nu kan löskær man {skena} [skeno] göra, ok orkar ei til ßriggia marka, ßa skal han fangas sum för ær sakt ok {halda} [haldas] en manaßa dagh; ok gelder ei ßa ængin böter före han, ßa föris til ßings, ok stingis kniuer ginum hans hand. ßet ær löskær maßer, sum ei ær bolfaster ok ei orkar fulle bote vppe halda.

XLI.
Gör man forsat for aßrum i husa skiulum, skogha skiulum, grinda skiulum, öia skiulum ællæ vt næsia; komber a man rißande, gangande ællæ akanda ællæ roande; falder ßen firi ær, ligge han i lagha gældum fyritighi marker malsæghandæ, attæ örtoghar ok ßrættan marker kununge ok sua hæræße; falder han til komber, ligge han i tuæbotum attætighi markum, vtan ßen forsat hör hæmnis faßurs ællæ broßors ællæ nakars sins frændæ sum han ær malsæghande til æt hæmnas. Nu sigher annar forsat var giort ok annar ei, ßa vitin ßet tolf mæn huat forsat var giort ællæ ei; ei {kalla} [kallas] forsat ßer ei komber drap i.

XLII.
Nu biußer kununger leßung vt, skip ligger i lagha læghe ok skiolder i stampne, varßer ßer man dræpin, ligge i tuæbotum. §. 1. J ßessum malum nu æru vp tald, ßa skal sua baße sanbana ok halzbana viß binda sum för var sakt i aßrum drapum. §. 2. Sua ægha tuæböter skiptas, ær malsæghande taki fyritighi marker, ok fyritighi marker til ßræskiptis, taki en lut malsæghande, annan kununger, ßrißia hæræß.

Hær byrias tabula af drapa balkenum meß vaßa.

I Um man hugger at aßrum ok annar varßer firi.
II Nu kunno af eno hugge tu saar {varta} [varßa].
III Nu stander man i saat ok vil diur skiuta.
IIII Nu kan ßet annat taka för æn ßen sum skaßa fik.
V Nu kastar man ællæ skiuter iuir huus.
VI Nu gör man gildro i skoghe.
VII Nu hugga {tuæ} [tue] it træ ællæ stena væltæ.
VIII Nu ær brunder i by, han skal bylia ok hylia.
IX Nu kliuer man {siæluiliandis} [siælfuiliandis] i træ ok far bana af.
X Nu falder man af træ, ok faar ßen banæ af sum nißre stander.
XI Nu falder hus a man.
XII Nu falder las a man.
XIII Nu kan ouormaghi man dræpa meß vilia.
XIIII Nu dræper ouormaghi man meß vaßa.
XV Nu dyl ouormaghi drapit.
XVI Nu kan kona meß vaßæ dræpin varßæ.
XVII Nu kan kona ællæ man {vtes} [auita] varßa.
XVIII Nu dræper faßer ællæ moßer barn sit meß vaßa.
XIX Nu {draper} [dræper] fæ meß vaßa.

Drapæ balker meß vaßa.

I.
Nu hugger maßer at manne, varßer annar firi ok faar bana af, ßa man ei flere hug til vaßa {læta} [taka] æn et.

II.
Nu kunno af eno hugge tu saar varßa, taker hand ok huwß, ßet ær höxte vaße; ßet ær tiughu marka boot ok tolf manna eßer sua æt ßet var meß vaßa ok ei meß vilia; ßa æghæ alle suæriæ ok ængin ßighia, ok sua skal alt aat enne stæmpno eß ganga ok fæ böta. ßa tax ei til vaßa vtan baße vilia, ßen sum drap ok ßes arua sum dræpin varß; baße agha ße it suæria i eßenum, ok bißia sik sua guß hiælpa æt han van a honum huarte vræz værk ællæ vilia. Sißan skal han fæsta eß {i} [a] næsta hælghum dagh {after} [æfter] ßet æt han ßet giorße for kirkio sokn, ok gange han innan nat ok aar a ßinge i ßy hæræße gerningin var giorß i, ok gælde ginstan ßer pæningænæ fram ßa eßrin ær gangin, ok ßa ßen eßrin ær gangin ßa ær bondin saklös. ßa ægher kunungs sysloman nær vara; ßen sum drapit giorße skal honum buß fa meß tuæggia boænzmanna vitnum; komber han ei til eßzcins, ok hauer ßo buß fangit, ßa gange sin eß ok vari saklös. Nu faar han ei buß, ßa ær ßen eßer olaghlika gangin æn ße suæria sua eßin, æt kunungs sysloman ær ei ßer nær. §. 1. Sua sum nu ær vm vaßa eßin skilt, sua skulu alle vaßa eßa gangas, baße for saar ok drap ællæ bloßuite ok {vm} all manhælghis maal sum meß vaßa göras.

III.
Stander man i sato, vil diur skiutæ, varßer man firi ok faar döß af, böte tiughu marker meß vaßa eße. Taker [ßet] nakar staß för a stok ællæ sten, ok taker sißan man ok faar bana af, böte fyri nio marker. §. 1. Skiuter man spiute ællæ kasta stene ællæ nakro ßinge {ße} [ßy] han ma meß skaßa göra, faar ßer maßer döß af, vari baße boot ok eßer sum för var sakt.

IIII.
Nu kan ßet annat förra taka æn ßet sum skaßa fik, ßa ær ßet handlös vaße; faar ßer nakar döß af, vari ße boot [nio marker] ok eßer sum [för] var sakt.

V.
Kastar man ællæ skiuter iuir huus stene ællæ annor ßing sum skaßa göra, faar ßer nakar döß af, vari nio {marker} [marka] sak ok eßer sami.

VI.
Gör man gildro i skoghe meß spiut, stræng ællæ stappo, ællæ grauer for ælghium ællæ andrum diurum, ßa skal [han] ßet lysa en hælghan dagh for æn han gildro gör, huar han vil ßem göra, ok tua hælgha dagha sißan ße giorßæ æru, aat soknakirkio, ok kunnogha huar ßa liggia; faar nakar ßer döß af aat olysto, vari boot tiughu marker. Sigher annar lyst vara ok annar ei, viti ßet tolf mæn af sokninne. Ær laghlika lyst, timar ßer dößer af, vari boot nio marker.

VII.
Nu hugga {tuæ} [tue] træ ællæ vælta stena, fa baße bana af, liggin baße ogilde. Faar annar bana af, gelde ßen sum liuer han ater meß half fæmte mark.

VIII.
Ær brunder i by, han skal bylia {bm} [ok] vm hylia; falder man i ok faar bana af, böte half [fæmte] mark ßen brunnin ægher. Nytia brun flere, gelde ßen sum fællir ok ei ßen sum bygger. §. 1. Falder man i bro ok faar bana af, bötis half fæmte mark; {aghe} [agha] flere bro saman, bötin ße sum fælla ok ei ße sum bygia.

IX.
Kliuer man i træ siælfuiliandis, falder nißer, faar bana af, vari ogilder; kliuer man i træ bißin, falder nißer faar bana af, vari boot half fæmte mark; kliuer man i træ æfter bußi, falder nißer ok faar bana af, vari gilder aat tiughu markum. Nu sigher aruin ßes dößa æfter bön ællæ bußi vpklifnan vara, ok hin nekær, dyli meß tolf manna eße; falz aat eße, böte sum för ær sakt.

X.
Nu falder man af træ nißer, ok faar ßen skaßa sum nißre stander, vari {ogilder} [ogilt].

XI.
Nu falder hus a man ællæ annor handa uærke manna, ok faar af bana, vari boot half femte mark.

XII.
Nu falder las a man, vari ogilt, æ huæria handa las ßet hælzt ær.

XIII.
Nu kan ouormaghi, mere æn siu aræ ok minne æn fæmtan aræ, man dræpa meß vilia, vari sua ouormagha vilia gærß sum maghandæ manz vaßa gærß; böte han ater meß tiughu markum; af ßem tiughu markum taki malsæghande fiughurtan, kununger ßre ok ßre hæræße.

XIIII.
{Draper} [Dræper] ouormaghi meß vaßa, böte nio marker, ßo huarte kununge ællæ hæræße. Ær han siu ara ællæ minna, ok dræper meß vilia, böte half fæmte mark; dræper meß vaßa, böte ßre marker mals æghanda eensamnum; komber saar ok ei drap, vari saar ogilt.

XV.
{Duls} [Dyls] drapit, binde han sua til drapit sum all annor drap. Nu sigher annar vara ouormagha ok annar ei, vitin ßet tolf mæn af hæræßeno, ok raße halui næmpd huar ßera. §. 1. Vari kona i samu laghum sum man i vaßa botum, huat hon dræper ællæ dræpin varßer.

XVI.
Nu kan kona i vaßa dræpin varßa, ok six hon meß barne vara, haui ßa barnsins æruinge ßen neste {vißzorß} [vitzorß] æt vita meß tuæggia {quinno} [quinna] vitnum ok tolf manna eße æt hon {æt hon} meß barne var; ßa ökis boot hennæ aat half femte mark.

XVII.
Nu varßer maßer ællæ kona auita, ßa skulu næste frænder hans ællæ henna lysa for grannum ok sokna mannum {æt/at} [ok] han ællæ hona i hæftilsum haua. Kan ßen man ællæ kona v hæftum koma, dræper man ællæ brenne by, ligge ßer by i vaßa gældum nio markum; ei ær ße boot mere æn ßo æt ßer brinne baße bo ok bonde; kan ßen man {dræpa man ællæ kona} [ællæ kona dræpa], vari alt i vaßa botum nio markum. Sua skal hans æruinge ok hennæ {af henne} [baße] taka ok gældæ for ßem. Æru ei lysninga vitne til, ßa vari gerning hans ok henna i vilia værkum, baße ßet ßem görs ok sua ßet ße göra.

XVIII.
Dræper faßer ællæ moßer barn sit meß vaßa, liua {ßeen} [ßön] hion baßen, kære annat [ßera] til ßes [sum] dræpit hauer, ßa fylle vaßa eeß ok vaßa boot, ok quæli ßet ængin höghræ huarte til lagha ællæ bota; kæri huarte ßera til annars, vari ßa saklös baße for eße ok boot. §. 1. Æ huar man binder sik til vaßa eß ganga firi vaßa boot, falz at eßenum, vari ßa {baßi} [vaßi] i vilia værkum.

XIX.
Dræper fæ man, vxe, galter, bukker, hester, hunder, runi ællæ huat fæ ßet hælzt ær; böte firi nio marker ßen sum ßet fæ ægher. §. 1. Fößir man diur hema ællæ fughla, kunno ße skaßa göra, vaarße sua for ßy sum aßro fæ i allum sakum. §. 2. Nu vm ßen dyl sum fæ ægher, ßa bindin ßes dößa arua han til meß tuem vitnum ok tolf manna eße.

Hær byrias tabula af saramala {balkenumm} [balkenum] meß vilia.

I Huru man skal annan til saræ bindæ.
II Nu kunno mæn saman koma i vapnaskipte meß vræz vilia.
III Nu hugger man {ßumuls finger} [ßumul finger] af manne.
IIII Nu hugger man tær af manne.
V Nu æn man varßer huggin fulsære ok komber ei af hug i.
VI Nu kan man varßa huggin i ryg, armæ ællæ been.
VII Nu varßer man huggin ællæ slaghin a hand.
VIII Nu varßa manne vt slaghne fram tænder ællæ aßre.
IX Nu varhder man huggin kötsar ællæ slaghin fulla skeno.
X Nu sigher annar vara mera saar ok annar minna.
XI Nu kan man varßa huggin ællæ hamblaßer.
XII Nu slaar man pust annan meß stang ællæ stene.
XIII Nu kunno mæn saman koma meß vræßz værkum.
XIIII Nu varßer kona sarghaß fullum sarum.
XV Nu varßer man hugin huwß saar.
XVI Nu ganger man at aßrum ßes viliændis æt skaßa bondan ællæ hans hion.
XVII Nu gör ouormaghi fulsære ællæ bloßuite.

Saramala balker meß vilia.

I.
Nu vil man annan til sara binda, ßa sigher ßen sum kæris til sik ßer haua varit ok ei ßes viliande ællæ valdande æt han skaßa fik, ællæ sigher ok æt han var ßer ei, ßa skal hæræz næmd ßet vita, ße sum ße sighia baße ia vißer, huat han a vighualle var ßes viliande {ællæ} [ok] valdande ællæ ei æt han skaßa fik, ok ßem hon vndan taker {ok} [at] ei a vighualle varo, [ælla ok ßær varo] ok ei ßes viliænde ællæ valdande æt han skaßa fik, varin saklöse. Sißan haui ßen vald sum sarit fik, binda ßen til {sarmala} [saramala] sum han vil, meß siæx manna eße a ßinge, af ßem sum ßer varo ok [ei] æru vndan takne af næmdinne. §. 1. Nu görs baße sender enum manne saar ok raan, binde han viß baße meß siæx manna eße, ok böte huart vm sik.

II.
Konno mæn saman koma i vapnaskipte meß vreßz vilia, ok hugger annar annan fullum sarum, næsa af manne, ællæ vt ögha, ællæ af öra, ællæ i sit ænlite ællæ hals sua æt han æuerßelikt lyte hauer, ællæ hugger af hand ællæ fot; ßen sum ßet gör, böte tolf marker malsæghandanum for lytit, ok tiughu marker til ßræskiptis for {sarmalit} [saramalit]. §. 1. Nu {varßer} [varßa] manne af hugne tue af ßessum fornæmdum limum, vari ßa boot haluo mere baße i lytis boot ok sua i saaræ malum; böte fiura marker ok tiughu at lytis bot ok fyritighi marker til ßræskiptis {att saramalom lemmj}. §. 2. Nu varßa flere [limi] af hughne {an} [æn] tue af ßem för æru næmpde, vari sua gilder limber sum limber, baße i lytis botum ok sua i saramalum.

III.
Hugger man af manne ßumul finger ællæ fot framman vristæ, vari {bot} nio marker fore lytit ok tolf marker til ßræskiptis for saræmalen, for ßy æt ßumul finger hætir half hand ok hæl haluer foter. Hugger man ßen næst ær ßumul fingre, böte ßre marker for lytit ok nio marker at saræmalum; lengste finger vari i samu boot; ßen næster ær litlæ fingre, vari ßre marker for lytit ok siæx marker til ßræskiptis {för saramalom}; litle finger vari i samu boot.

IIII.
Hugger man ta af manne, vari huar ßera [sua] gild i saræmalum sum finger, ok haluo minna i lyteno.

V.
Uarßer man huggin i fullum sarum, ßer ei komber af hug i, varßer huggin ællæ stungin i hull meß suærße, kniue ællæ spiute, ælla huæria handa ßet hælzt {ar} [ær], ællæ stungin ginum laar, arm ællæ been, ællæ {huat} [huar] hælzt han ginum stungin varßer, ællæ huggin i hwuß ællæ armæ a been sua æt been vt {læsas} [lösas] ælla vt {tækas} [takas], ællæ varßa arma ællæ been sunder slaghin ællæ huggin; ßessin æru fulsære; vari boot tiughu marker til ßræskiptis, ßer fölgher ei lytis boot.

VI.
Nu kan man varßa huggin i ryg, arma ællæ been, sua æt han varßer krumpin, lamber ællæ lytter, vari ßa lytis boot siæx marker; varßer han ei krumpin, lytter ællæ lamber, ßa skal ei lytis boot fölghia.

VII.
Uarßer man huggin ællæ slæghin a hand, sua æt ßumul finger krumpnar ok onytiæs, böte ßre marker at lytis boot, ok tolf öra for ßen finger ßer ær næst, ok siæx öra for ßet ßer ær næst, ßre öra for ßet ßer ær næst, half fæmte örtogh for minsta finger; saar varin æfter ßy ße miætas til.

VIII.
Uarßa manne vt slaghne framtænder fiura v höse huærium, ßa ær ßet fulder limber; vari lyti i tolf markum, tiughu marker at {saar malum} [saramalum]. Varßæ fiuræ tænder vt salghne, böte siæx marker for lytit ok tolf marker til ßræskiptis. Varßa tua vt slaghna, böte ßre marker for lytit ok siæx marker aat saræmalum. Varßer een vt slaghin, vari tolf öra lytit ok ßre marker at sara malum. §. 1. Huar staß baße komber i saraboot ok lytis boot, ßa gange saraboot til ßræskiptis, een lut taki malsæghande, annan kununger ok ßrißia hæræß; æn lytis boot taki mals æghande, ok huarte kununger ællæ hæræße. §. 2. Huar staß lytis böter skulu bötas for afhug, ßa gange æ lytis boot vt meß saræbotum. ßer ei komber af hug i, ßa skal ßet standa nat ok aar; ßaghar nat ok aar ær vte, ßa skal hæræzhöfßonge næmpna siæx mæn af hæræße, ße [skulu] skußa {haut} [huat] han ær sua krumpin ællæ lytter, æt han lytis bot agher taka ællæ ei.

IX.
Nu varßer man huggin köt saar ællæ slaghin fulla skeno, böte ßer före siæx marker, taki malsæghande ßre ok ßre gangin til ßræskiptis. Varßer man slaghin ællæ skurin minna saar æn nu ær sakt, ok ßo synis blat ok bloßokt, böte ßre marker til ßræskiptis.

X.
Nu sigher annar minna ok annar mera vara, ßa skal hæræzhöfßonge siæx mæn af hæræße til næmpna æt miæta ße samu saar, ok sua firi böta læta sum ße sighia lagh ok ræt vara.

XI.
Nu kan man varßa huggin ællæ hamblaßer, sua æt han ær [ei] för til ßings ællæ kirkio sik æt kæra ællæ saar siin syna læta, ßa skal han hæræzhöfßonga buß fa; han skal honum siæx sanninda mæn næmpna, ok ße skulu ßiit koma innan næsta fiughurtan næter ßer æftir æt skaßin giorßis, ok miæta saar hans, ok sua ßer fore böte læta sum ße vilia sin eß firi binda, ok saar ok akoma æru til. Huilikin af ßem siæx, sum hæræzhöfßonge laghlika til næmpne, vil ei koma ok ær forfalla lös, böte ßre marker til ßræskiptis. Fa hæræzhöfßonge buß ok vil ei {næpna} [næmpna], böte siæx marker til ßræskiptis.

XII.
Nu slar man pust annan meß stang ællæ stene ok synis ei akoma, varßer giort for kirkio ællæ i öldrykio ællæ annar staß sum samfund ær, æru til tuæggia manna vitne sum nær varo ok a sagho, böte ßre marker til ßræskiptis; orkar han ei tuæggia manna vitnum sum nu ær sakt, ok synis ei akoma, ßa væri hin sik sum sakin gifs meß siæx manna eße ok vari saklös, ok ßen [eß] skal han a ßinge gangæ. Huar sum puster {varße} [varßer] slaghin sum nu ær sakt, ok ær ei akoma i, ßer ma ængin man æftir kæra vtan rætter malsæghande.

XIII.
Nu konno mæn saman koma meß vræzuærkum, faar annar döß af ok annar saar, ßer ær dößer gilder ok saar {ogilder} [ogild]; liua ße baße, ok {fa} [far] huar ßera saar af aßrum, faar annar fulsære ok annar minne akomo, vari huar gilder at sarum sinum sum ße varßa miætin til.

XIIII.
Nu varßer kona sarghaß fullum sarum ællæ minne sarum ællæ barß, vari sua gild kona i saræbotum sum maßer, vtan hon varße sua barß ællæ huggin at hon föße döt barn, ßa ökis bot henna at nio markum, ok ßer ægher i huarte karl ællæ kununger. §. 1. Sarghær kona man, suari slikum botum sum maßer, ok sökis henna malsman ok böte af henna pæningum ok ei af sinum.

XV.
Nu varßer man huggin huwß saar ællæ hul saar, ællæ huæria handa saar ßet hælzt ær sum man ma döß af fa, ßa skal ßen sum gerningena giorße ßem varßa til nat ok aar ær vte æfter {ßen} [ßet] gerningin {varß} [var] giorß. §. 1. Nu varßer man saar af aßrum ællæ slaghin, komber ßen ßet giorße ok böte vid malsæghandæ, kunung ok hæræße, ok malsæghande giuer honum {a mot sæt] [sæt a mot]; dör han af ßem sarum sißan böter æru bötta, ok förra æn vte ær nat ok aar {after} [æfter] ßet gerningin var giorß, ßa ægher malsægahnde ei vald æt hæmnas, vtan han skal lagha böter taka; stande ßet först i botum sum vp var burit, sißan skal ßet meß laghum kræfia sum ater staar; ok kununger ok hæræße lite at ßem botum sum ße haua vp burit, ok ßer ökis ei ßera boot.

XVI.
Nu ganger man at aßrum ße viliande, æt han vil bondan skaßa ællæ hans hion, a aker vm vaar ællæ a hans aker ællæ æng vm höst, dræper, hugger ællæ slar bloßuite, bondan ællæ hans hion, ßa ær ßet alt tuægilt sum ßen gör til komber, ok alt ogilt han faar. §. 1. Nu æn braßlika komber skilnaßer ßera mællum a akre ællæ æng vm byrghßa tima, ßa böte sum skils i sarabotum vm huars ßera akomo, ok ænkte for frißbrutit, ok ßet skal hæræz næmd vita huat ßer [ær] sant vm.

XVII.
Nu gör ouormaghi fulsære {ællæ bloßuite}, ßen sum meræ ær æn siu ara ok minne {ær} æn fæmtan aræ, böte tolf öra for sar ok tolf öra for lyte æn ße ßer i æru; gör han minne akomo, sum ær blanaßer ællæ bloßuite, böte firi ßre öra. §. 1. Gör ouormaghi saar ællæ bloßuite siu aræ gamal ællæ yngre, vari ßet ogilt, ßer skulu ei böter geldas firi. §. 2. J ßem botum sum ouormaghi skal böte, taki ßet malsæghande, ok huarte kununger ællæ hæræße.

Tabula af saræmal meß vaßa.

I Hugger man at aßrum ok varßer annar firi stadder, mot vilia sinum hugger af næsa ællæ [andra] limi.
{III} [II] Hugger maßer annan i ryg ællæ annan staß meß vaßa.
III [Hugger man tær af aßrum meß vaßa.]
IIII Nu kastar man stene ællæ skiuter stang.
V Nu kan maßer i handlösum vaßa stadder vara.
VI Nu vm man hugger annan ællæ slar skeno.
VII Nu ßer sum handlös vaßi timar ok taker {annars staß} [annar staß] för.
VIII Nu kan hunder bita man.
IX Nu huru frelsis manna hion, brytia, landboa ællæ ßera hion, magho stikamæz bæra.

Saræmalabalker meß vaßa.

I
Hugger maßer at aßrum ok varßer annar fore stadder, ok kan fa hugga han {meß sinum} [moot sinum] vilia, hugger af honum næsa ællæ öra, ællæ vt ögha, ællæ hugger han i ænlite ællæ hals sua æt han fa æuerßelikt lyte af, ællæ hugger af hand ællæ foor meß vaßa, böte at vaßa botum ßre marker fore saar ok ßre marker fore lytit. §. 1. Hugger han annor fulsære meß vaßa, sum ei komber afhug i, böte ßre marker for saar, ßer fölgher ei lytisboot.

II.
Hugger man annan i ryg, ællæ synder arm ællæ been meß vaßa, ßet sum fulsære ær, ok komber ei af hug i, ok varßer ßen man krumpin ællæ lamber, sua æt han æuerßelikt lyte af hauer, böte ßre marker for saar ok tolf öra for lyte. §. 1. Hugger man ßumul finger af aßrum meß vaßa, ællæ foot framman vrista, böte tolf öra firi saar ok tolf öra firi lyte; hugger man ßen ßer ær næst, böte siæx öra för saar ok siæx öra for lyte; hugger man lengsta finger af, vari sama boot; för {ßem} [ßen] næst ær litla fingre, böte ßre öra for saar ok ßre öræ for lytit; litle finger vari i samu boot.

III.
Hugger man tæær af manne meß vaßa, vari sua gild ta sum finger i saræmalum, ok i lytis botum haluo minna.

IIII.
Nu skiuter man stang ællæ kasta steen, ællæ huario handa [han] hælzt kastar, komber annar staß nißer för æn ßet skaßæ gör, stötir af stene ællæ huse ællæ af stok, ællæ kastar iuir huus ok seer ei huar nißer komber, ßet hæter handlös vaße; varßer ßer nakar firi stadder ok faar af skaßa, ællæ huat akomo ßet ær sum för næmpde æru, böte firi saar haluo minna æn för ær sakt; konno lyte i vara, geldin ok ße haluo minna æfter ßy sum ße æru til.

V.
Nu kan man i handlösum vaßa stadder vara, huru han hælzt til komber, sua æt han ei fölghe hand hugge, ok varßer slaghin ællæ stötter a hand sina sua æt finger krumpna {ok} [ællær] onytias, vari ßumul finger at lytis bot ßre öra, {ßet} [ßen] ßer ær næst tua öræ, [længste finger tua öræ,] {ßet} [ßen] honum ær {næster} [næst] öre, ok {litte} [litle] finger öre. Varßer foter i handlösum vaßa sua æt tæær krumpna, vari huar een ta haluo minne i lytis botum æn finger.

VI.
Nu hugger man annan ællæ slaar skeno, kastar ællæ skiuter, sua æt huraghin nißer komber för æn ßet skaßa gör, {ßer} [ßet] ær ei vaße vtan baße vilia, ßen sum skaßan fik ok ßen gerningena giorße.

VII.
Nu ßer sum handlös vaße timar, sum annar staß taker för æn ßet skaßa gör, ællæ iuir huus kastar ok seer ei huar nißer {kastaer} [komber], ællæ huaria handa handlös vaßi ßet hælzt ær, ßer ma ßen sum gerningena giorße vaßa bot fram læggia ok vaßa eß ganga {an} [æn] ßo æt malsæghande vil ei i eße standæ ællæ böter vp {tæka} [taka]. §. 1. Æ huar staß lyti komber i vaßa botum, sua æt ei komber afhug i, ßa skal lytis bot quar standa til vte ær nat ok aar; ligge ßa til siæx manna af hæræße huat han ægher lytis bot ællæ ei. Ok slikt skal vngum böta sum gamblum at lytisbot.

VIII.
Nu kan hunder bita man, ßa giui æghandin vt hundin ællæ böte siæx öræ. Kan annat fæ man saræn göra, huat fæ ßet hælzt ær, böte æghandin siæx öræ. Varßer man lytter af sum skaßan fik, ßa skal lytis bot vara sua stor sum sarabot. Vil æghandin dylia æt hans fæ hauer ßet ei giort, ßa a hin vißzorß sum skaßan fik vita ßet meß tuem mannum æt ßes fæ hauer ßet giort.

IX.
Huilkin frælsis manna hion sum æru brytia, landboa ællæ ßera suena, möllaræ ællæ innis mæn ællæ leghodrængiæ ællæ bonda syni ogipte, bönder ællæ ßera suena, vtan ßiænisto mæn ok fantæ ße sinum husbonda fölghia sum frælst ßiæna, bær stikamæz, ryting ællæ veßemæz, varßer meß vitnum meß takin, böte ßre marker kununge, hæræße ok malsæghanda, ok ßen vari malsæghande sum han taker ßer meß; orkar han ei botum, ßa skal hæræzhöfßonge a ßinge stinga knif ginum hand hans. Vitis ßet honum, væri sik meß siæx manna eße.

Tabula af ßiuua balkenum.

I Först vm man stiæl fæ manz, huat ßet ær hælzt.
II Nu kan han bolax man haua, stiup barn ællæ siin.
III Nu kan gorßiuuer gifter vara.
IIII Nu varßer man ei takin a ferske gerning.
V Nu stiæl man gull ællæ siluer ællæ annor ßing.
VI Nu vitis honum fulder ßiufnaßer.
VII Nu stiæl man ßre öra ok minna æn half mark.
VIII Nu varßer han ei fangin vißer ok ei i handum takit.
IX Nu stiæl man tua öra ok minna æn ßre.
X Nu stiæl man minna æn tua öra.
XI Nu huar sum taker lösn fore ßiuf.
XII Nu vm ranzsakan.
XIII Nu far man heem at aßrum meß kallaßo ßinge, leenz ok {ranzsaka} [ranzsakan].
XIIII Nu köpir man af aßrum fæ houat ællæ klöuat.
XV Nu klandar man for aßrum houat fæ ællæ klöuat, gul, siluer, vapn ællæ annat.
XVI Nu griper man til [lezn sum i handum hauer ællær annur vizorß.]
XVII Nu {hauer} [næmpnir] man hemul siin, [vin] ok vitne.
XVIII Nu giter man ei hemuls manne sinum firi kumit.
XIX Nu dyl vinin, sigher sik ei vingæt haua.
XX Nu æru ei vitne til sum viß köpit varo.
XXI Nu æn ßen sum klandæs firi sigher sik {lekz} [leght] haua.
XXII Nu tax alt saman ßiuuer ok ßiufnaßer.
XXIII Nu stiæl man i kirkio ællæ kirkiogarße.
XXIIII Nu stiæl man i annars trægarße.
XXV Hugger man {æpald} [apald] ællæ annor bærande træ i annars garße.
XXVI Nu stial man kaal, lökær ællæ aßra yrter.
XXVII Nu stial man humbla v annars humblagarße.
XXVIII Nu stiæl man fiska af {fiske vatnum} [fiske tolum].
XXIX Nu giuer man aßrum sak for bodræt.
XXX Nu huru ßiuuer skal hæktas.
XXXI Nu vm fyndir vm ße a vægh hittæs.
XXXII Nu kan ßen sum hitte vitne haua.
XXXIII Nu hittir man fynd vtan hæræz.
XXXIIII Nu hittir man fæ annars manz.
XXXV Nu hittir man strandurak.
XXXVI Nu hittir man butnfynd.
XXXVII Nu huru man skal sik {vrßiuf} [vrßiuua] göra.
XXXVIII Nu taker man vtan laan ællæ legho hæst ællæ skiut.
XXXIX Nu slæppir man rættum ßiuf.

Þiuua balker.

I.
Stiæl man fæ manz, nöt ællæ suin, faar ællæ geter, æ huat han stiæl ßet hælder i husum inne ællæ a mark vte, sum ars gamalt ær, dragher i skiul ællæ skogh ok nöter ßer ßet, ællæ i sialfs sins huus ællæ annars manz; ßen ßolikt gör, han hætir {gorßiuue} [gorßiuuer]. [Varßer han fangin ok ßiufnaßer meß honum,] ßa skal han binda ok til ßings föra meß ßiufnaße, ok ßer vitna læta meß tolf mannum, ok suæria æt han ær sander ßiuuer at ßem ßiufnaß sum meß honum ßiit förßis; sißan sua ær giort, ßa skal han dömas til gren ok til galgha, ok ligge ogilder for gerning sina, ok lösöra hans skiptas i ßry, taki en lut malsæghande, annan kununger ok ßrißia hæræß.

II.
Nu kan han bolax man haua, stiup barn ællæ siin æghin barn sum pæninga inne meß honum {hauer} [haua], ei ma han ßera foruærka vtan ßet pröuis meß fullum skælum æt nakat ßera hauer stulit, gömt ok nöt meß honum; ær ei ßet, ßa skal ßera deel först bort af skiptas.

III.
Nu kan gorßiuuer gifter vara, ßa skal hans husfru luter först af skiptæs, vtan ßet pröuis meß fullum skælum æt hon hauer stulit, gömt ok nöt meß honum. Nu kan ßen sum skaßan fik ællæ kunungs lænsman {hustrunne} [husfrunne] ßessa skuld giua, ßa ær [hon] til vißzorß kumin; væri sik meß tolf manna eße æt hon aldre gömde ællæ nötte ßet meß honum hon viste æt stulit var; [giter hon eßin ei gangit, gange ßa hænna lösöra til skiftis sum hans]{hic est defectus}; giter hon eßin ßen gangit vari saklös. §. 1. Giuer nakar ßem skuld, sum i bolagh varo ællæ pæninga hafßo inne meß honum, ßa væri sik meß samu laghum sum husfru. §. 2. ßen sum gorßiuuer ær sum nu ær sakt, han hauer forgiort baße liif ok lösöra.

IIII.
Nu varßer han ei takin vißer færska gerning, ok vitis honum ßolik sak, ßa skal hæræz næmd han antiggia væria ællæ fællæ; falz han, gelde ater bondanum ßet han miste, ok a fyritighi marker til ßræskiptis, ok ei liif mistæ ok ei bo hans skiptas; værs han vari saklös.

V.
Nu stiæl man gul ællæ siluer ællæ reßo pæninga, hæst, klæße ællæ vapn, ællæ huaria handa ßiufnaßer ßet hælzt ær sua goßer sum half mark ællæ mera, varßer fangin meß sinne gerning ok ßiufnaßer i handum takin, han skal binda ok til ßings föra ok ßer vitna læta sum för var sakt, ok dom til taka ok han vp hængia læta; ligge sißan ogilder fore gerning sina ok [ei] bo hans skiptis.

VI.
Nu vitis manne fulder ßiufnaßer, ok ær ei i handum {takin} [takit] ok ei meß ræto ranzsaki i husum hans {funnin} [funnit] ßem sum han a suara fore, ok ei laghlika leet a hender honum, ßa skal hæræz næmd han antigia væria ællæ fælla; fælla ße han, gelde ater bondanum ßet han miste ok a fyritighi marker til ßræskiptis, ok ei liif miste ok ei bo hans skiptas; væria ße han vari saklös.

VII.
Nu stiæl man ßre öræ ok minna æn half mark, varßer fangin meß ok i handum takit, ßen skal binda ok til ßings föra meß ßiufnaße ok ßer miæta læta; han skal sökias meß tolf mannum, ok suæria han ßer sannan at vara; ßa a hæræzhöfßonge af honum döma huuß ok baßin öron.

VIII.
Nu varßer han ei fangin vißer ok ei i handum takit; kæris ßet til hans, væri sik meß tolf manna eße, ællæ gelde ater ßet han stal ok [a] nio marker til ßræskiptis. Ei ma {hæn} [han] {hængias} [hængia] for minna æn half mark, ok ei bakbindæs, vtan bindis hænder for han.

IX.
Nu stiæl man tua öra ok minna æn ßre öræ, miste huuß ok annat öra; han skal ok vitnas meß siæx mannum. Vitis honum ßet ok varßer ei fangin, væri sik meß nio manna eße, ællæ gelde ater ßet [han] stal ok a siæx marker til ßræskiptis.

X.
Nu stiæl [man] minna æn tua öræ, kiiß, lamb, griis ællæ gaas, ællæ huæria handa ßet hælzt ær sum minna ær vært æn tua öræ, varßer takin vißer, {vitnæ ßer} [vitnaßer] meß tuem mannum ok sialuum mals æghanda {ßrißi} [ßrißia], ßa skal han binda vißer garß ællæ {stuß} [stok] ok huuß mista. Vitis honum ßet, ok varßer ei fangin meß, væri sik meß siæx manna eße, ællæ gelde ater ßet han stal ok a ßræ marker til ßræskiptis. §. 1. Æ huat man stiæl ßet haluan öre ær vært ællæ minna, varßer ei fangin meß, dyli meß ßriggia manna eße, ællæ böte siæx öræ mals æghanda eensamnum, ßet heter {snattera boot} [snattara boot].

XI.
Huar sum taker lösn for ßiuf, böte kununge lösn ok a fyritighi marker. Læter han lösan onæfstan, böte ok kununge XL marker.

XII.
Nu kan af bonda stulit varßæ, ßa skal han före grannum sinum lysa huat han hauer mist. Nu hauer han van a {vart} [huart] ßet kumit ær, ßa skal han ßiit fara meß fiurum mannum ok {bæßis} [beßas] laghlika æt raansaka; ßa ma ei honum raansakan synias. ße skulu tua mæn til taka, sin huar ßera; ßa skal ßen sighia sum raansak beßis huat han hauer mist ællæ huilikt; ßa skal hin sighia huat inne ær firi ßem; ßa skulu ße lösgiurße in ganga ok sua ranzsaka {ßy} æt bonde haui ei vaßa af ßem. Ær ßet inne sum af honum ær stulit, ßa skal skoßa æn vindöghæ ær a væg sua mykit æt ßolikt matte in kastæs at, ok ßiufnaßer {ligge} [ligger] ei fiælaßer ok sua æt han {gatis} [gate] ßiit inkastas, ællæ ær glugger vndi syll sua æt ßolikt ma inganga at, ßa a bondin vißzorß væria sik meß tolf manna eße. Nu ær {vi} [ei] vindögha til, ßa a han ei vißzorß. §. 1. Syn han [honum] ranzsaka, hete viß ßrim markum; ßa a varß iuir durum halda, ok bonde skal bußkafla vp skæra ok næstum grannum til stæmpna. Nu komber bonde ater meß grannum sinum, ßa staar han firi meß viigh ok værio, faar {ßa} han drap ællæ saar sum firi stander meß væriande hand, vari ogilt; konno ße fa drap ællæ saar sum til {komo} [koma], vari ßet tuægilt. Nu bryta ße dyr hans ok ganga in ok ranzsaka, hitta ße ßer ßen ßiufnaß sum ße æfter {lætæ} [leta], ßa magho ße han taka ok til ßings föra, ok {standa} [stande] ßen ræt sum förra ær saghßer. Nu æn ße hitta ßer ænkte ßet ße ranzsaka æfter, vari ßa saklös for ße skuld honum gifs mæn ße hitto ænkte, ok ßen böte ßre marker sum ranzsakaße, for husbrut, ok varin ße saklöse sum ßiit varo stæmpde. §. 2. Lææstum husum ægher bonde varßa, ok ei o læstum; varße huar ßem husum sum han hauer laas ok nykil aat.

XIII.
Nu far man heem at aßrum meß laghkallaßo ßinge ællæ leezn ok ranzsakan, {ok} stander bonde geen meß vapnum ok vil ei vp læta ællæ böter fram biußa, ßa skal bonda halda meßan vp læsis; gör han nakra gerning a nakan man, ßa ær ßet i tuæbotum, ok alt ogilt ßet han faar, huat ßet ær hælder bardaghi, saar ællæ bani.

XIIII.
Nu köpir man af aßrum fæ houat ællæ klöuat, æ huaria handa ßet hælzt ær, ßet skal alt meß vin ok vitne köpa. ßen sum vin skal vara, han skal vara bolfaster man ok inlænzskær i ßy landeno köpit görs i, ok varßa æt ßet rætfangit ær sum han vingar honum. ßer skulu nær vara at minsto tue bolfaste mæn, sum vitna æt ßet köp görs. Giort gull ok siluer ok annan göran malm, skæft vapn ok skurin klæße, læst huus ok doraß skal man meß vin ok vitne köpæ sum för [ær] sakt. ßaghær handum ær saman takit, {vært} [vart] ok vingat ær, ßa ær laghlika köpt.

XV.
Nu klandar nakar for aßrum houat ællæ klöuat fæ, gull, siluer, vapn ællæ bo pæninga, huæria handa ßet hælzt ær, sigher sit vara, ßa a ßen vizorß i handum hauer vita til hemfößo æn quikt ær, til {heomgarß} [heemgarß] æn {döß} [döt] ær. Ær ßet half mark vært ællæ mera, væri ßet meß tolf manna eße; orkar han {ei baße vitnum ok eße. giui} [baße vitnum ok eße, vari saklös; falz at vitnum ok eße,] giui ßet vt klandat ær ok a fyritighi marker til ßræskiptis. Ær ßet ßre öra vært {ællæ} [ok] minna æn half mark, væri ßet meß tuem vitnum ok tolf manna eße; falz at eße, giui vt ßet han klandaße ok a nio marker til ßræskiptis. Ær ßet tuæ öra vært {ællæ} [ok] minna æn ßre öra, væri ßet til siin meß tuæggia manna vitnum ok {ßriggia} [siæx] manna eße, {falz at eße} [ællæ læti] ßet vt klandat var ok a siæx marker. Ær ßet mera æn öre ok minna æn tue öra, væri sik meß tuæggia manna vitnum ok ßriggia manna eße; falz at eße, giui vt ßet klandat ær ok a ßre marker til ßræskiptis. Ær ßet mina vært æn öre, væri ßet [meß] tuæggia manna vitnum ok sialfsins eße; orkar han ei vitnum, giui vt [ßet] klandat ær ok a siæx öra, vari ßet bondans eensak.

XVI.
Nu griper man til leezn sum i handum hauer, sigher sik köpt [haua] ællæ væßsat, legho ællæ {lene} [lane] takit, ællæ meß lysningum vp takit, ok sigher sina hemuld vita; ßa skulu tue bolfaste mæn i tak firi ganga; ßa skal sinum hemulz manne ok sino vitne firi koma innan ßre vikur æn han ær innan hæræz; ær han vtan hæræz ok innan landz ok laghsaghu, [ßa komi firi innan siæx vikur; ær han vtan landz ok laghsaghu] ok ßo inrikis, haui ßriggia manaßa dagh sina hemull firi koma; ær han vtrikis, ßa kumi han hemull firi innan naat ok aar. Komber han hemuls man sin fram innan ßessa tima nu æru saghße, vari saklös, ok [ßen] suari sakum sum til ær leet.

XVII.
{Stæmpnir} [Næmpnir] man hemull sina, vin ok vitne, ok komber ei ßem fram innan lagha stæmpno daghæ sum nu ær sakt, ok vil forfalz vitne bæra, ßa ær ßet lagha forfal hans: et ær ßet æt han i sotta sæng ligger {annat} [ællæ] i sarum, annat æn han ær i riksins ßiænist, ßrißia æn han ei ma koma for ouinum sinum, fiarßa æn han hauer eeld höghre æn haua ßorf, fæmta æn han kan vt rikis farin vara; ßa skal han ßet vita meß tuem bolfastum mannum æn han til nakra ßessa forfalla gripa kan; komber han hemuls manne sinum fram, ßa vaarße han baße leßo ok liuuo, ok ßen vari saklös fran sik giter leet.

XVII.
Nu giter han ei hemuls manne sinum fore kumit, ßa skal han sin vin fore koma ok vitnum sinum; sißan a vinin salan före koma. Komber han firi, ßa ær vinin saklös; giter han ei salan före komit, ßa a vinin vita æt han var vin at ßy köpe; ßet skulu vitnismæn suæria meß een eße sinum, æt han var vin ok ße varo vitnis mæn bißnir a bæggia væghna; læte ßa vt ßet klandat var for honum ok vari saklös, ok vinin gelde honum ater meß fullum geldum sua mykit sum ßet vært var han vingat hafße.
{IX} [XIX]. Nu dyl vinin, sigher sik ei vingat haua, orkar köpin vitnum tuem bolfastum mannum sum vißer {varo} [ßera] köp varo, ßa gange tolf manna eß, bißi sik sua guß sum hullæn ok ßem tolf mannum, æt ßu var vin at ßessum hæste ællæ huæria handæ ßet hælzt ær, ßa iak han köpte, ok ßesse mæn varo vitnis mæn til, ok ßy ægher ßu mik hemul halda ællæ fult firi geldæ. Orkar han vitnum ok fullar ßen eßin, læte vt ßet klandat var ok vari saklös, ok vinin gelde honum ater fullum geldum ßet han vingat hafße.

XX.
Nu æru ei vitne til sum viß köpit varo ok vinin skuldo til binda, æghe ßa vinin vißzorß dylia meß tolf manna eße æt iak var aldre vin at ßy köpe, ok ßy ægher iak ßik ænga hemull halda; ganger han ßen eßin vari saklös, ok ßen sum ei gat fran sik leet, gange ßiuft in til hans, ok giui vt ßet klandat var, ok a fyritighi marker. Ær ßet minna æn half mark, gange at samu leeznum, ok böte sum för ær sakt i ßolikum ßiuftum. {væßsatning} [Væßsætning] skal meß samu leeznum fran sik leßa.

XXI.
Nu æn ßen sum klandas firi sigher sik leekt haua ællæ {læne} [lane] takit af aßrum manne ællæ quinno, ßa skal ßet i tak koma; komber ßen sum hemulaße sik til, sigher sik æghæ ok honum haua lænt ællæ legho salt, ßa haui ßen byrße sum a bak taker; gange ßa leezn in til hans, ok hin vari saklös fran sik leedde. Nu sigher ßen sum {leedde} [leddes] til sik aldre ßet agha ok aldre lænt haua ællæ legho salt, ligge ßet til hæræznæmpdinna.

XXII.
Nu tax alt saman ßiuuer ok ßiufnaßer, ok faar bondin ßiuuin, ßa ßen sum tok ægher alt ßet ßiuuin atte ßer meß sik, ok bondin taki sit ater vtan pæninga.

XXIII.
Nu stial [man] i kirkio ællæ i kirkiogarße af aßrum, ællæ af samu kirkio henna goz, ællæ ßet i henna værio ær, ællæ bryter kirkio; varßer bar ok a takin, haui ei ßer meræ friß æn annar staß ßer han meß ßiufnaß takin varßer, ok laghbindis viß sak sina, ok taki ßiufs ræt sum han skyldat hauer, huaria sak æfter brutum sinum. Ær rætter malsæghande firi, raße ßiuue sinum; ær ei han til, raßin ßa kirkio værændæ ok soknæ mæn.

XXIIII.
Stiæl man i annars trægarße æple ællæ aßra frukt, komber bonde ællæ hion hans, fa han ßer viß, taki af honum klæße ællæ annor ßing til vißer mæla; giter han pröuat meß tuæggia manna vitnum, böte ßre marker ok ater skaßan ok kumi ei dyl vißer. Komber drap, saar ællæ bloßuite ßera mællum, vari ßet tuægilt hin faar sum firi ær, ok alt ogilt sum hin fik sum til kom.

XXV.
Hugger man apald nißer ællæ annor bærande træ i trægarße, böte ßre marker; bryter man green af bærande træ, böte siæx öræ, vm han varßer takin viß meß vitnum. Nu vænis ßet til hans, dyli meß tolf manna eße ællæ böte sum for ær sakt.

XXVI.
Nu ganger man i örtagarß ællæ kalgarß annars manz, stiæl löka, örtir ællæ kaal, varßer takin vißer, böte ßre marker ok ater skaßan; varßer ei takin vißer, dyli meß tolf manna eße. Stiæl man ærtir, rouor ællæ bönor, varßer takin vißer, böte före {byrße} las, batz farm ællæ {klif förls} [klif försl] ßre marker til ßræskiptis, firi byrße siæx öræ malsæghanda eensamnum; vitis honum ßet, dyli meß tolf manna eße ællæ böte sum för ær sakt.

XXVII.
Nu stiæl man humbla v humblagarßum, öium, skærium ællæ huar hælzt han vexe, varßer takin vißer, binde han ok tik ßings före; læti döma til lif latz, huß at {at} mistæ ællæ limi, æfter ßy sum sakin gifs til. Vænis ßet til hans, dyli {after} [æfter] ßy sum för ær sakt.

XXVIII.
Stiæl man af aßrum fiska af nætium, miærßrum, krokum ællæ aßrum fiske tolum; varßer takin vißer, böte ßre marker. Stiæl han næt ællæ fiske tool, stande ßiufs ræt före æfter ßy sum ßet ær vært.

XXIX.
Giuer maßer aßrum sak firi bodræt, dyli meß tolf manna eße ællæ böte ßre marker.

XXX.
Huar man faar laghlika sin ßiuf takit, ßa skal anßuardæs kunungs lænsmanne; slipper han honum, suari ßoliko firi sum bonde skulde suara.

XXXI.
Huar sum fund hittir a vægh ællæ {a} vtan vægh, huat fund ßet hælzt ær, han ægher lysa a vægh vte for væghfarande mannum ßem honum fölghia ællæ möta; æru ei ße til, ßa lyse i næsta by ok firi sokn sinne, a hæræzßinge ok landz ßinge. Komber {han} [ßen] sum mist hauer för {an} [æn] lyst ær, sigher til mærke ok san iærtekne, ßa suæri til sins meß tuem mannum ok siæluer han ßrißi, ok taki sit ater vatn lösn. Komber ei ßen æfter sum vißer kænnis innan nat ok aar, taki kununger tua lyti ok ßrißiung ßen [sum] hitte.

XXXII.
Nu kan ßen sum hitte vitne haua æt han laghlika lyst hauer, ßa suæri han til siin sum tappat hauer meß tuem vitnum ok siæluer ßrißi, ok taki sit ater, ok ßen æghe ßrißiung sum hitte, æfter ßy sum miætzmæn sighia, æ huat fynd ær bætre ællæ værre. Griper man til lysningæ vitne ok fælz at ßem, ßa böte ok ßiuuer hete, huæria boot æfter sinum brutum.

XXXIII.
Nu hitter man fynd vtan hæræz, ßa skal hona föræ til næstæ by ok nißer sætiæ ok lysa læta, for ßy æt ængin fynd ma af ßy hæræße föras sum hon fanz i för æn vte ær nat ok aar, ællæ rætter æghande [æfter] komber.

XXXIIII.
Nu hitte man fæ manz, hæst tamdan ællæ skiut, vxa taman, ko, faar, geet ællæ ßet sum nytia fæ ær, ßer a han til sins suæria meß tuem mannum sialuer han ßrißi, ok taki sißan sit ater vtan lösn, ok [hin] gæri sik vrßiuua meß lysninga vitnum. §. 1. Meß hæst, hors ok vxa ma {han} [man] yrkia ok aßra sina ßarue göra ok sin ærende meß fara innan hæræz ok ei vtan, sißan laghlyst ær a ßinge, virt ok lagha doma til takne, aat saklöso [til ßes rætter æghande komber]. Huar sum yrkir meß ßy ællæ nakra sina ßarue gör for æn laghlyst ær, böte ßre marker.

XXXV.
Nu hitter man strandfynd i salto vatne ællæ frisko, ßer rætter æghande ær ei nær ællæ hans buß, ok ei veet huart hans ær kumit; lysir han laghlika, ßa a han ßrißiung sum hitte ok æghande tua lyti; gange til ßen sum mist hauer meß sannum iærteknum ok tuæggia manna vitnum. Komber han ei innan nat ok aar, ßa taki kununger tua lyti.

XXXVI.
Nu hitter man {but fynd} [butn fynd] ok lysir laghlika, ßa a han halua fynd. Komber ængin sum laghlika vißer kennis sum för ær sakt, ßa ægher kununger halft vißer han.

XXXVII.
Alla staßa ßer man fyndir hittir, ßa skal han sik vrßiuua göra {forst}[först] meß lysninga vitnum, ok sißan suæri ßen til sins [sum] mist hauer meß {ßem} tuem mannum ok siæluer han ßrißi, ok taki sua sit ater. §. 1. Alle ße goz hiælpa vndan eelde ællæ v sio ællæ ok for hær, vari man sua myklo bætre, ok taki sua mykit af ßy gozeno sum æghandin vil honum vnna.

XXXVIII.
Nu taker nakar man vtan laan ællæ legho hæst ællæ skiut annars manz, aker, rißer ællæ gör nakra handa auerkan meß ßy han takit hauer; komber æghande ßaghar æfter ok fangar alt saman, ßa ægher han til ßings föras, ok haui vald huat han hælder vil foruinna han til ßiufs ællæ raansman æfter ßy sum lagh sighia.

XXXIX.
Huar sum fanga rættan ßiuf ok slæppir honum for æn han laghwnnin ær, böte fyritighi marker. [Varßer] ok ßiuuer laghwnnin, ßa takis ei lösn för han, vtan vp hængis; diruis nakar lösn sißan fore han taka, gelde kununge lösn ok a fyritighi marker, ok ßet vari {kunung} [kunungs] eensak.


45330 ord