|
Codex iuris Sudermannici.
Prologus.
GuÝ alzwaldughær scapare himils ok iorßæ ok alz ßæs ßær innan ær han gaf fyrste lagh ok satti moysi J hender at kunnungha ßem fore sinu folki ok æptir gudz bußi kiændi han ßem at byggiæ wißer ræt ok lagh. ok swa biußer ok een wældughær kununger swea ok götæ ok normanna magnus sun hærtugh eriks allum sußermannum wißer rætwisi ok lagh byggiæ. ok sænder book ßæssæ ßer skipaß ær almænni til styrslæ baße rikum ok fatökum. ok skiæl wara mællum ræt ok oræt. Rætwisum ok sniællum til tröst ok hughnaßer. æn orættum ok wrangum til rætningær. Ok ærum wi skyldughir ok wilium (i) laghum ßæssum fölghiæ gamblum æptir dömum. mæÝ rætwissu skipaßum ok sannind saman sattum af forfæßrum warum. ei swa nyt at skipæ ok at sætiæ at wi gamalt forderwm ßæt længi meÝ skiælum warit hawar. Vtan af fornum ræt ok af gamblum lanzlaghum ßet vt wælliæ ok af taka ok J book ßæssæ saman sætiæ sum nytlict ær. ßæt vtan lyckiæ ßungi ær at. ßæt ok til fyllæ af fat ær. ok allum moghi wara gagn ok hughnaßer at. Hawm wi ßæssæ samu book meÝ dighri winn ok mycli vmhughsan almænni til ßarwa saman sat. skipt ok skipat hana innan tiu laghabalka. ok ßem meß flokkum vt merct balkana swasum hær scriwas ok næmpnis [hwart] (hwar) æptir andrum.
¶ Kirkiu balker. .J.
¶ Kununx balker. .II.
¶ Gipninga balker. .III.
¶ Ærßær balker. .IIII.
¶ Jorßæ balker. .V.
¶ Bygningæ balker. .VI.
¶ Köpmala balker. .VII.
¶ Manhelghis balker. .VIII.
¶ Þiufnaßa balker. .IX.
¶ ßingmala balker. .X.
Hær byriæs kirkiu balker. oc tæliæs i hanum flockar .XXI. af ßæssum malum.
¶ Vm kirkiu bygning. .I.
¶ Vm kirkiu bool ok ße huus ßer sculu a byggiæs. .II.
¶ Vm kirkiu scruÝ. .III.
¶ Vm prest ok clokkara. huru ßem scal wæliæ ok taka. .IIII.
¶ Vm kirkiu wigsl ok skirsl ok biscups gengierÝ. .V.
¶ Vm tiunÝ af sæÝ aldri. .VI.
¶ Vm quiktiund. .VII.
¶ Vm quinnæ inleÝning. .VIII.
¶ Vm barna crisning. æller man scriptæ. ok lik wighiæ. .IX.
¶ Vm forbuÝ ok messu falÝ. .X.
¶ Vm siælægipt. .XI.
¶ Vm testament. .XII.
¶ Vm hiona wigning. .XIII.
¶ Vm ßiufnaÝ i kirkiu. .XIIII.
¶ Vm hionalagh. ok fræncimis spiælÝ. .XV.
¶ Vm eßæ sum standa eller aterganga. .XVI.
¶ Vm helgha dagha brut ok sciptermaal. .XVII.
¶ Vm banzmaal ok kirkiugarßa. .XVIII.
¶ Vm brut mællin clærk ok lekmanz. .XIX.
¶ Vm friß meß guzlikama. .XX.
¶ Vm næmdir ßem biscuper raßær halwm meß kunungi. .XXI.
Vm kirkiu bygning.
HWar cristin man cristnam will bæræ scal a crist eynæn at troa ßy at han ær enwaldugher i guddome ok ßrefaldugher at namni. faßer. ok sun. ok ßæn helghi anÝ. han böÝ ok sit namn i kirkiu dyrkæ ok ßær innæn bönir sinæ til hans at föræ. ok ßer han sic til naßa kalla. Han böÝ ok folke sinu offer ok tiunÝ rætlika göræ i laghum ßem moyses scref. Þæt biuz ok fyrst i laghum warum. til gud hawa tro rættæ. crist buÝ halda kirkiu byggiæ ok boa lata sum wi sculum allir sökiæ quickir ok dößir. J ßæssæ wærulÝ comande oc af farande. Þær næst offer ok tiunÝ eptir guz bußi rætlika göræ. swa sum wi ok eptirdöme hwam af ßæn rætwisæ abel adams sun. sum tiunÝ giorßi fyrst gußi ßæckæ sum scriptin segher af. ok af andrum helghum forfæßrum warum fyr æn lagh scriwaß waru. §. 1. ¶ Nu wilia bönder kirkiu af nyu byggiæ ße sculu luf af biscupi taka. Luf ær af biscupi takit farin bönder heym til sokn ok lægin siælwir stæmpnudagh a allum ßem innæn soknar æru. Jorß eghander warin allir skyldugher rikir ok fatöker daxwærke til lata eptir bonda tal. Eptir iorßægho sinni aghi hwar byggiæ ok aka. Fællir nocor ßæn eghande ær i sokn daxwærke nißer i kirkiu byggning fore ßryzku skylÝ. ßa æru kirkiu wæriændæ til bunÝni pant hans taka. fore daxwærke eth .IIII. penninga. swa fore annet. ok ßrißiu. ßæt moghu ße göræ vtan dom. ok kræwin æ daxwærkin full vt ßær meß. Kan nocor swa enbender wara at han will ei byggiæ ok fællir nißer daxwærken flere æn ßry. ßa fylli ater daxwærken ok a marker ßre. liggin ßa til samu kirkiu byggning. Ær nocor ßæn i sokn bönder kunnu ei ræt af fa til ßeræ kirkiu byggning ok ßora han ei sökiæ fore sinæ ßryzsku. ßa man prester fore hanum guzlikama vppe halda. ßær til at han hawar ßeræ kirkiu ræt giort. baße vm daxwærken ok swa vm boot sum sagt ær. wari swa skilt vm kirkiu byggning.
Vm kirkiu bol oc ße huus sum ßær sculu a byggiæs. II.
Nv scal bool til kirkiu læggiæ. ßa scal kirkiæ attung hawa halffemto örtugh vm by allan. ligger i fiællum .V. ßyniæ sæße ok .X. lassa egn [ßa] (ßet) scal hon hawa i ßem by frælst a wiß oc [a] watn. ßær sculu bönder lagha huus a byggiæ ok presti i hænder sætiæ. ße æru siu. Stowa stekara huus. laßa. Kornhærberghi. Wistahuus. Symnhuus. ok fæhuus. Þe huus scal presti i hænder sætiæ wel boin ok vpbyghÝ. gömi siælwer sißan prester at husum sinum swa sum han will ßarwir af hawa. ok sokn engin warnaß fore ßem vppi halda. Vtan ße kunnu fore ellis sculÝ ruthna nißer. ællæ brinnæ. Kumber af bæru elle [brinn] (bruni) ßen vp.come ßæn waßa eße fore sic sum ellin bar. ok waßa boot .VII. marker. Fylghir ei eße ok tilbußi laghlika. wari ßa waße i wilia wærke. Komber ßen elder af omne eller ærni. wari ogilder. waßabotena scal ßen vpbæræ scaßan fik. bönder sculu hanum husin ater vpgyggiæ sum fyrræ. §. 1. ¶ Nu kan warßa at prester ok soknamæn delæs wißer vm laghahus. segher han ferre wara æn hawa ßorfte. Ranzsakin ßet af andrum soknum bönder ok prester swa mangi sum ßem a sember ßer til næmnæ. ok swasum ße [scaktta] (scußa) ßeræ mællin ok sinæ sannind fore bindæ. swa nöghin sik at baßi prester ok bönder. §. 2. Dyrwis ok engin prester til föræ kirkiu bols garÝ af ßem staÝ han byghßer war af soknnenne. vtan ßeræ goÝwilia ok biscups orluf. vtan han a sin egghin cost byggi oc ei soknnenne. §. 3. Prester ok kirkiu lanboa warin skyldughir ok vndibundnir. broa byggiæ. [wæghiæ] (wæghæ) Rytßiæ. garßa giærßæ. wargha garßa byggiæ sum andre bönder byggiæ æller bötin sum lagh sighiæ oc laghmander skil.
Vm kirkiu scruÝ. böker oc messu clæße. III
Til kirkiu scal scruÝ köpæ böker oc mæssu clæße oc altaraclæße. kalk oc clukkur oc scruÝ allan. ßen hon wißer ßorf gußi ßiænist meß göræ. baße quickum oc dößum. J wærulÝ ok af hiælpæ meß. ßet coste oc bönder sum kirkiu byghßu. warßar hær nocot a fat i ßy hon wißßorf ßet ei orkar soknen fyllæ læggis ßa til af [kirkiuni] (kirkiu) tiunÝ oc hænnæ til aghum meß biscups raße. ¶ Kan sißan framleyßis hænni nocot bristæ ßet sum gußi til höre ßiænist meß at göræ. ßa scal prester kirkiu wæriændæ wißer wara. vm ßre sunnudagha böter a raßa oc til fænktæ ßet a faat ær. Raßa ße ei böter a ßa swa ær til sagt. bötin ßre marker. eynæ biscupi .I. presti. oc .I. kirkiu. Glömir prester wara kirkiu wæriændæ wißer. ok koma sißan nocor fall innæn. ßær guz ßiænist ma hindræs af. böte prester .III. marker .I. biscupi .I. kirkiu .I. kirkiu wæriændum. ¶ Nu delæ kirkiu wæriændæ wißer prest sin at han ßem ei warat hawer. wari ßet a soknnamanna witnum. oc böte ßen ßeræ ße fællæ.
Vm prest oc clockara. IIII.
Nv ær kirkiæ til lyctæ komin læst oc wel böin sum hon wara scal. ßa scal kirkiæ prest hawa. Þæn heyter rætlika til kirkiu komin sum biscupi oc soknnamannum a sember. ßrea presti aghu soknnamen i wali hawa. biscuper hawi wald een af taka ßylikan han will. Biscuper aghar oc ßem kirkiu giwa sum faßurlikan ræt hawer til kirkiu ßeræ. ßær clærkæ kalla ius patronatus. ¶. Nu ær prester til kirkiu komin meß biscups ok soknnamanna goÝwiliæ ok eptir ßet at kirkiæ giwin ær ßa scal kirkiæ af bondum hanum i hænder sætiæs. oc allar scruÝar hænnær. oc prester sæti clokkara scruÝ i hender. §. 1. ¶ Clockare a ßæssum lundum af presti oc soknnamannum takas. soknamæn sculu ßre mæn i wali hawa ße sum kirkiu nytliki æru. prester hawi wald een af taka slikan han will. prester ok soknamæn aghu fore clockara warßa sum han toko. æn han kan kirkiu scaßa vm scruÝ hænnæ. §. 2. ¶ Nu hawar clockare wiÝ kirkiu lyklum takit. kan swa illa warßa at kirkiæ brinder vp af liusum eller elde ßem clockare in bær. fölghi swa ßem branda waße sum allum andrum ßer seghiæs scal af framaleßis. Aßertan manna eßer ær waßa eßer. oc .VII. marker ær waßa bot. Fyllir han ei ßen eß. böte kirkiuni .XVIII. marker. ße liggin til hænnæ byggning. §. 3. ¶ Nu ær clockare fore ßiænist sinæ skyldugher hawa .IIII. penningæ af bonda hwarium i sokn ær. oc af hwarium lef oc lefs sufl. Clockare ær skyldugher ringæ til alla tißæ. presti oc sokn fullæ ßiænist göræ. §. 4. ¶ Kan swa warßa at banÝ af clocko lusna wari ßa clockare wißer kirkiu wæriændæ vm sunnudagh en. annæn oc ßrißiæ. firi sokn at ße raßin böter a. kan sißan clocka nißer falla han hawer ßem laghlika wißer warat oc slar clocka clockara i hell. bötis ater meß .VII. markum. oc allær ßen scaße ßær clockare ma fa af clockum. ßön liggiæ i waßa botum ßem bötin kirkiæ wæriænder. Nu brister clocka sißan nißer kirkiu wæriænder æru wißwr waraße oc raßa ei böter a. giællin ater clocko meß .III. markum. liggin ßar til clocko köps. Æru ei kirkiu wæriændæ wißer waraße. oc kan clocka nißer falla. oc clockara i hæl sla. liggi ogilder. Brister oc clocka af ßy at clockare wildi ei ßem til sighiæ. böte clockare .III. marker. ße ligin ok til clocko köps. ¶ Hwar sum clocko ringi vtan clockarans buÝ. böte ßre öræ. ßem taki clockarin. brister oc clocka i ßy. böte ater kirkiu clocko swa goßa sum hon war. Faar han scaßa af eller slar hon han i hiæl. wari ogilder. Hulikin man scaßa faar af clocko clæppi wari ogilt. Nu kunnu ße wißer delæs kirkiu wæriænder ok clockarans arwar. hwat lagh warat war eller ei ßet liggi til .XII. manna i sokn ßere ßær ße sighiæ baßin ia wißer.
Vm kirkiu wigsl oc skirsl oc biscups gengiærß. V.
Kirkiæ ær byghß oc prester til komin. nu wilia bönder hana wighiæ lata. ßa sculu ße til biscups fara. bißiæ han kirkiu wighiæ. biscuper læggi stæmpnudagh a meß soknamannum nar han koma will. ok bönder cost til raßin ßen biscuper hawa scal ßa han kirkiu wighi. Biscuper scal meß .XII. mannum oc .XIIII. hestum koma til kirkiu ßeræ ßre marker scal han firi kirkiu wigsl hawa. Þættæ ær ßen coster bönder sculu hanum raßa oc han hawa scal. Þrigiæ ßyniæ öll. en ßyn hwetebröÝ oc rugbröÝ. ens ßyniæ byughbröÝ. tu flesk .IIII. faar .VIII. höns .II. gæs. sißan æn ßær til scal han hawa .IIII. pund smör .II. osta .IIII. stokfiska. ßær til scal han hawa .V. marker wax halwan ßrißiæ ßyn hestæ korn. femtij fang hö. skipi ßænnæ cost sum han will. Nu kan biscuper mællin walborgha messu oc michiæls messu koma kirkiu at wighiæ. warin ßa bönder saklösir vm wax ok hestæ korn. Beßes biscuper kirkiu at wighiæ. oc syniæ bönder hanum cost ßen nu [saght] (saghÝer) ær. aghi biscuper wald forbußa ßem. §. 1. Hwar sum kirkiu wixlum spieller meß nocrum sacum hwarium lundum ßet kan til koma haldi biscupi cost vppi firi skiærsl. oc böte hanum ßre marker. Kan nocor ßen göræ. ßen engu hawer wißer hættæ. oc rymir vndan. haldi sokn cost firi skiærslum kirkiu eller kirkiu garße warin lißugh vm botena.
Vm tiund. .VI
Nv ærum wi skyldughi at tiunda af alle sæÝ ware. TiunÝ scal i akrum af tæliæs byriæ at ßem skyli fyrstum vp skars oc af bars oc tæliæ swa sum til tiu. byriæ owan at akri oc lyctæ wiß ændæ. byriæ ater ßær wiß ændæ tæliæ. oc lyctæ owan warßa. fari swa æ mæßæn akra winnæs. ei scal korn mællum akra bæræ. Tiund ßæsse scal i ßry skiptes taki prester en skyl. twa före bonde hem til sijn. oc i ßry skipti. en lot kirkiuni annæn biscupi. ßrißiæ fatökum mannum. bönder aghu presti til tiunÝ sinnæ sighiæ ßa ße laßa wilia vm ßrea sunnudagha oc lagha wærn vm halda. Warßar hon ei gömÝ innæn ße ßriæ sunnudagha. oc warßer hon ætin eller spilt. böte ßen ater tiunÝ sum ßet vlti at prester scaßa fik. Hawi oc prester siælwer scaßa æn han ei gömer innæn ße ßriæ sunnudagha. oc ærum wi skyldughir at tiunda af alle ße sæÝ sum man arwßer i iorßena.
Vm quik tiunÝ. VII.
Quik tiunÝ ærum wi oc skyldughir at göræ. tiundæ kalf hwarn. tiundæ gris hwarn. tiundæ lamp hwart. tiunda kiÝ hwart. tiunda gaas hwaria. Nu kan ei foster swa at wæxæ at tiunÝ giti af giort. giwi ßa .II. penninga firi kalf. penning firi gris. oc swa firi gaas. firi lamp oc kiÝ samuleÝ. firi fyll fyræ penninga. ¶ Bönder sculu quich tiunÝ sinæ til kirkiu föræ. kalf niu nata gamblan oc swa gris. kiÝ manaßa gamalt. lamb oc gaas vm michiæls messu. warße prester siælwer tiund sinni. Ok æghum wi tiunda af allum fiskum swa oc af allum dyurum ok fughlum. oc af humbla ße ßær humbla garßa hawa. §. 1. Þæsse höghtißis dagha aghu bönder oc husfrur sit offer [oc] til altara bæræ. penning bonde annæn husfru. Juladagh. Kyndil messu dagh. Pascha dagh. Pingizdagha dagh. Waræ frua dagh. ßen fyrræ. Helghuna messu dagh. Kirkiu messu dagh. oc swa husfrur altara byrßir sinæ. Ær ei bonde eller husfru heyma arættum offer dagh. Siter bonde quer oc will ei ræt vm offrit sit göræ firi pascha. ßa ma prester fore hanum ßiænist vp halda. §. 2. Nu giwer prester bonda sac vm tiunÝ at hana stulit hawer. sißan hon war af tald. wæri bonde sic firi ße sac swa sum bonde firi bonda. Sigher prester at han hawer orættæ tiunÝ giort. stande ßet a sial bondans ok wæri ßet meß eße ens sins.
Vm quinnæ inleßning. VIII.
Nv will kuna i kirkiu ganga eptir barn sit eller bonda. giwi presti firi inleÝning .II. örtugha penninga. oc prester fae hænni lius. Syn prester hænni inleÝning. böte .III. marker .II. biscupi. oc .I. bonda.
Vm barna cristning. man scriptæ. oc lik wighiæ. IX.
Nv kan prester buÝ fa barn cristnæ man scriptæ ok lik wighiæ. Fyrst scal han man scriptæ oc hanum redscap göræ. ßy at guÝfaßer ok guÝmaßer moghu i ßrangum barn döpæ i watni oc ei nocro andru. J namn faßurs oc suns oc ßes helghi anda. ßet barn ma i wigßæ iorß læggiæ oc arf taka. Liwer ßet barn ßa scal ßet til kirkiu bæræ oc prester til fyllæ ßet sum ßy barne a faat war i cristendom. ßen döße ma længst bißiæ. Dör mander o scriptaßer oc prester hawar buß fangit oc ær vtan forfall. böte prester .III. marker .II. biscupi. oc .I. manzcins arwm. oc swa firi barn æn ßet heyßit dör oc hawer prester buß fangit. böte samu sac oc skipti samuleÝ. §. 1. Nu kan prester buÝ fa lik at wighiæ oc comber ei ligger lik owight inni vm nat enæ andra oc ßrißiæ. böte prester .III. marker firi nat hwaria. Af sac ßæsse taki biscuper ßrißiung annæn ße iorß attu lik iwi förßis. ßrißiæ arwa ßes dößæ. Faar ei prester bud af bonda ok ligger lik owigt. vm ßre næter. böte bonde samu sac oc skiptis samuleÝ sum fyrræ ær sagt. Vtan prester taki malsæghanda ræt. æn lik föris [iwir owigt andra] (owigt iwir andra) manna bolstaßi. §. 2. Þættæ æru prestins forfall æn han walder. eth ær ßet. at han ei buÝ fik. Annat ær. æn biscuper hafßi hanum stempt. Þrißiæ æn han i sotta siang laghe. Ær prester vtan ßæsse forfall. ßa wæri sic meß .II. prestum oc siælwer ßrißi. Dele prester oc bonde. sigher prester sic buÝ af bonda ei hawa fangit. witi ßa bonde ßæt meß .XII. mannum at prester buÝ fik.
Vm forbuß oc mæssu fall. X
Gör prester messu fall vm helghan dagh. böte .III. marker .II. biscupi oc .I. soknenne. vtan han forfall hafßi af siukdom eller buÝ af biscupi hawa fangit. Witi ßet meß .II. prestæ eße oc sialsins ßrißiæ. §. 1. Nu aghu bönder til kirkiu coma. prester ær skyldugher helgha dagha oc fasto dagha biußæ. Biußer prester oc glömer bonde. wari saker at .III. markum. böte .II. biscupi oc .I. presti. Glömer prester oc biußer ei bondum. böte .III. marker .II. biscupi oc .I. bondum. For all ßön mall presti kunnu witas ßa scal han kallas firi sin for man. oc ßer han annættigiæ wæris eller fællis. §. 2. Ei ma biscuper eller prester nocon i forbuÝ sætiæ vtan firi ßæssin mall. ßet ær script. tiunÝ. kirkiu tilaghur oc prestæ. oc firi all andelik mall. ßær ei moghu lekmæn iwer dömæ. oc ei firi fæ giælÝ. ¶ Nu kan mander saker warßa. ßa lati biscuper han til mana ræt göræ. vm sunnudagh een. annæn oc ßrißiæ. meß brewi sinu. oc vndi script ganga. Nu will han ei ræt göræ. oc ei biscups buÝ standa innæn .III. sunnudagha. hawi ßa biscuper wald a fiarßa sunnudaghinum han i forbuÝ sætiæ. Siter sißan i forbußi .III. sunnudagha. böte .III. marker firi sunnudagh een. annæn oc ßrißiæ. Siter sißan æn i forbußi vm iamlanga allan böte ei ßy mera firi forbußit. will ei ßæn ræt göræ. oc siter quer i samu forbußi. ßa lyusi biscuper han i ban. Siter sißan iamlangan allan i banni. Hawi ßa kununger wald at dömæ han vndi swerÝ. oc arwar hans ærwin goz hans. §. 3. ¶ Nu kan maßer ßen laghlika ær [forbußer] (forbußaßer) eller i ban sætter ßryzscas wißer kirkiu at rymæ. kan messu fall fore hans skylÝ warßa. böte han firi messu fall .III. marker. prester oc soknamæn warin saclösir.
Vm siælæ gipt. .XI.
Nv kan bonde eller husfru döiæ. ßa ær prester skyldugher ßem .IIII. sialamessu sighiæ .I. at vtferßæ dagh andra [sunnudagh] (siunda dagh). ßrißiæ at XXX. dagh. Fiarßa at iamlanga mote. ßer ær prester skyldugher firi hawa half mark penninga. Firi barn sum ærldæ ær æn tolf ara .II. öræ. oc sighi .II. sialamessur. Firi barn yngræ ær æn .XII. ara giwi öre. oc sighi .I. sialamessu firi ßes sial. æn faßer oc moßer aghu til ßrigiæ marka. All ße barn til arfs æru comin. hwat ße æru yngri ælldri oc aghu ße til ßrigiæ marka giwin presti fulla sialagipt. (Þet innis folk i husum sitir meß andrum ßet giui presti fulla sialagipt.) æn ßet aghar til .III. marka. Aghar ßet minnæ. giwi ßy eynest at ßet wili nocot giwa oc et ællæs. §. 1. Dör stafkarl. i sokn. samu ßiænist wari prester hanum skyldugher sum bonda ßo at han ei aghi vtan pik oc skræppu. Nu dör wæghfarande man i sokn bonde han ligger at fae presti buÝ. hanum rezscap göræ. prester a af hanum hawa fulla sialagipt. æn han a til .III. marka. a han minnæ. æn til III. marka. ßa taki prester ßrißiung. af ßy han aghar. oc arwar hans twa lyti. Bonde ßen lik ligger inni at. hwar ßet warßa kan sighi til grannum oc nagrannum ße æru skyldughi lik til iorßa fölghiæ. oc wißer wara ßa lik iorßas. Hwar sum buÝ faar oc comber ei böte .III. öræ. ßem ßær lik til iorßa forßa. eller wæri sic meß tweggiæ manna eße. at han sanÝ forfall hafßi eller ei buß fik. Kunnu ße ei ßæsse samu III. öræ. vtan dom fa. ßa sökin eptir ßy sum skils vm eyn sac bonda.
Vm testament. XII.
Nv will man til kirkiu eller klostra fore sial sinæ giwa. Hawi wald giwa hwarn tiunda penning. æ hwat han giwar hæller iorß eller lös öre. af gambla byrÝ sinni. Giwer man iorß til klostres eller kirkiu. hawin ærwingiæ walÝ ße iorß ater lösæ innæn nat oc iamlanga. vm han rætter ærwingi ær. oc ær ei wißer ßa hon gifs. æller ær oc owormaghi. æller oc vt lændis. ßa æn rætter ærwingi ær wißer. ßa hon gifs til kirkiu eller clostres. oc sigher ia wißer. ßa stande ße gif fast oc full oc hawi engin wald framaleyÝ ßa gif ater kalla. Sighiæ rætti ærwingiæ ei ia til oc orka ei siælwir lösæ. löse ßa næster byrßa man. §. 1. ¶ Nu will man aflinga iorß firi sial sinæ giwa swenum eller frændum. eller oc andrum mannum ßem han sialwer will. giwer han held oc helbryßæ giwi halft ßet han aflat hawer. giwer i sotta siang. giwi ßrißiung. Kan nocor a ße afling tala mæßan han liwande ær. oc will han hanum ater wnna hawi ßæs wald. Alla aflinga iorß ma oc man firi sial sinæ giwa æn han will.
Vm hiona wigning. XIII.
Nv kunnu hion til kirkiu coma wigning brßæs. ßær a prester lysæ firi ßem sunnudagha ßriæ. æn nocor weth forfall i ßy hionalaghi. Sißan scal prester spyriæ at hwar sum rætter giptermander ær firi wigning ßrtæ oc firi lius hwart. hawi prester .II. örtugha penninga.
Vm ßiufnaß i kirkiu. XIIII.
Nv kan ßiuwer i kirkiu garße stiælæ. ær ßet minnæ æn half mark. böte .III. marker. eynæ kunungi. andra kirkiu. ßrißiæ biscupi. Hwar sum af sialfri kirkiu stial. böte biscupi firi banzmaled .VI. marker. oc firi ßiufnaßen æn ßet ær half mark. XI. marker. XX. marker kirkiu X. kunungi. oc .X. biscupi. Stial maßer af andrum i kirkiu böte ßen ßiufnaÝ epti lanz laghum. eptir ßy sum han mætin warßer. oc .III. marker biscupi firi kirkiu friß.
Vm hiona lagh oc frænscimis spiælÝ. XV.
Alla staßi hæfß kan koma i skylscap eller sifscap innæn ßrißiæ man. böte biscupi hwar ßeræ .III. marker. Komber a ßrißiæ man böten baßen .III. marker. Komber a fiarßa. böte .VI. öræ. hwart ßeræ. Comber a femtæ wari saklöst baße firi bot oc fastu. Nu kan hordomber ßær wara i comin gange vm ßet hor swa sum all annur sum eptir lanz laghum dömis. §. 1. Comber manni misfall til. at han faller i synÝ meß fæ. oc hawer ßyßulagh meß ßy. warßer sander at ßy male. eller bar oc a takin wißer. ßa scal baße man oc fæ i iorß græwa eller brænnæ. ei moghu ße lif nytæ. §. 2. ¶ Kan skilnaßer i hionalaghi warßa. böte ßet ßeræ .III. marker sum skilnaßi walder. walla baßin böte hwart ßeræ .III. marker. §. 3. Nu six ßættæ vm hormals bot. Hwar sum hor gör meß oskylli kunu. böte .III. marker hwart ßeræ. Samu bot wari vm twæfalt hor. Kan manni sißan hændæ alt saman göræ hor. fræncimis spiæll. guÝsiwilagh spiæll. eller sifscap spiæll. bötis ßær hwart eptir sinni sak. ¶. Nu giwer bonde husfru sinni eller husfru bonda sinum sak vm hor vppenbarlika firi kirkiu sokn firi ßingi eller öldyrke. festi ßet ßeræ .XII. manna eß fore sic sum sakin gifs. giter eßin gangit wari sac lös. falz at eße. böte biscupi .III. marker firi horit. Hawi oc engin man walÝ bonda eller husfru firi hor sac giwa. vtan hwart ßeræ giwin sinni mællin. vtan eß warßin inni takin. eller witni warin til sum saghu til gangu oc fran gangu. ßa ma biscups lænsman fa af ßem lagh eller penninga. Nu kunnu ßön wæriæs firi ße sac. ßa bötin scrukwitni .III. marker. I. kunungi. oc .I. malseghanda .I. hundare. §. 4. ¶ Kænnir ogipt kuna giptum manni barn. oc maßer dyl baße barn oc hæfd. ßa scal kunan han wißer bindæ hema a ßingfiællum sialf hon meß II. manna witnum. [eller] oc .XII. manna eße. wari kuna sialf i for eße. Giter kuna swa han wißer bundit. hete ßa han faßer at ßy barne. oc ær ßet barn frillubarn. Falz hon at eße. stande eßer quer til ßes at barn warßer .XV. ara gamalt. oc witi ßa sialft sic til faßurs meß samu witnum eller eße sum vm moßer sagßis. stande sialft i for eße. Giter eß swa inbundit sum skilt ær. wari ßa ßæn man faßer at ßy barne oc hete [frillubarne] (frillubarn) hans. Falz at eße oc wizorßum ßa dömis ßet barn vt lændis oc aghi ßet ei lanzwist hawa.
Vm eßa maal. XVI.
Nu seer biscups lænsmaßer siælwer eß sin oc stawar. eller oc hans ræt vmbuÝ. hawi aldrig wald ßen eß ater kalla. Stander bondans eßer .III. sunnudagha owæßiæßer oc oqualder. aghi walÝ aldrig ßen eß ater calla. §. 1. ¶ Nu kan eßer gangas firi raan eller ßiufnaß. kan sißan ßiufnaßer manni a hænder leßes. eller i husum hans hittes. gange ßen eßer til fasta oc fæbota. §. 2. Swer man eß oc giwer sißan penninga fore sama mall. hawi ßen sialwer eß sin ruwit. oc gange ßen eßer til fasta oc fæbota. eller sweri meß .XII. manna eße at han ei penninga fore ßet bötte. §. 3. Ganga twe mæn lagh wæriæ baße eth mall. oc æru iamskiala. witin .XII. mæn hwart ßeræ sannare hawer raße halwi næmÝ hwart ßeræ. Nu kunnu ße ei iamskiala wara. wari ßen warßer lagha eß hawer gangit. ßen olagha eß gik. gange ater vtan næmÝ baße til fastu oc fæbota. §. 4. Sißan lycter witni oc asöris eßar alli orætlika gangas, oc ater gans warßa ßem agher biscuper til fastu oc fæbota cræwiæ.
Vm hælgha dagha brut oc scriptermal. XVII.
Taker man lön script af presti. vppinbara prester script hans. böte prester sac hans alla. oc bonde wari saclös. Yppis af andrum oc ei af presti. stande script bondans. biscuper raße firi fastu hans oc fæböta. §. 1. Nu kan man bierghas a helgha dagha ßet ær vm anÝ oc waar a ßen dagh sum fasta oc forhelÝ ær firi at. ße aftna ßem til höre. bierghis til sola sætris at sac lösu. Kan sißan bierghas allan daghin annæn til sola sætris eller sunnudagh siælwen. böte III. marker. Nu kan han bierghas anna mællin ßæssæ aftna eptir mißian aftan til sola sætris. böte III. öræ. Biergs epti sola sæter eller oc allan daghin eptir. böte III. marker. Kan man bierghas vm ße helgha dagha sum ei ær fasta eller forhelÝ firi. böte VI. öræ. ßæssæ böter firi helgha dagha brut. taki biscuper alla.
Vm banz maal oc kirkiu garßa. XVIII.
Nv kunnu mæn bæries vm [heghan] (helghan) dagh swa at manheld scarßas meß fullum sarum eller drapum. taki biscuper ßær .III. marker. wærs han firi malseghanda. wari warßer firi biscupi. Falz han oc firi malseghanda. böte biscupi sum sagt ær. Dræpæ flere mæn een man vm helghan dagh ßær bötis ei vtan enonga böt firi. hwat ßet ær .III. marker eller .VI. Dræpæ flere mæn en man vm suknudagh böten alle .III. marker biscupi. Dræper man prest ællæ annæn clærk. böte biscupi .VI. marker firi banzmalit III. marker firi manheldena. oc .III. marker æn ßet ær giort vm helghan dagh. §. 1. Ligger kirkiu garßer nißri barlißa vm sunnudagh en. annæn. oc ßrißiæ. sißan syn ær a comin. böte biscupi firi sunnudagh hwarn .III. marker. Ligger sißan nißri vm alt ar. böte ei ßy mera. Hulikin man hest ellæ annæt fæ later sialswiliande kirkiu garÝ. böte kirkiu .III. öræ. eller wæri sic meß eße .III. manna.
Vm brut mællin clærks oc lekmanz. XIX.
Nv bryter clærker til lekmanz i hwat sakum ßet kan helst wara. ßa kære bonde a. clærk firi hans formanni ßem kirkiu dom hawer. bryter lekman til clærk. ßet a clærker a ßingi kæræ. lekman agher hanum ßer swara meß laghum eller lagha botum. ¶ Nu kunnu [kirkiuni] (kirkiuna) hion til andra manna brytæ. ællæ andri mæn til ßeræ. stande ßet til lanz lagha æ hwat sak ßet wara kan. Delæ mæn vm kirkiu iorß. eller nocra andra iorß. ßet agher i lanz laghum wara. vndi kununx dom standa oc laghmanzsins skilu. ¶ Alla staßi ßær biscuper will ei bondum ræt göræ. dom förin bönder [sin] sic vndir kunung sin. Alla iorßa delor oc iorßa awærkan. hwat ßet warßar clærka eller lekmæn. stande vndi lanzlagh oc laghmanzsins skilu.
Vm friß mæß guzlikama. XX.
Alli seen ßer i guzfrißi oc ße helgha kirkiu sum [guzlika] (guzlikama) fölghiæ. oc ßær ær i flok i fölghi meß. Hwar sum ßen friß bryter innæn kirkiu garßi eller vtan. wari ßet swa gilt sum ßet giort wari i kirkiu siælwri. oc ßo hwart epti sinum brutum. ¶ Nu fa mæn delæ. sigher annær sic i frißi ßen scaßa fangit hawa. oc annær sigher nei. witi ßet .XII. mæn af ße sokn. Raße halwi næmÝ hwar ßeræ. §. 1. Stiæls nocor man til at taka guzlikama sißan hanum forbußat ær. böte biscupi .II. marker .I. presti. Syn prester hanum guzlikama sum ræt hawar giort. böte III. marker. II. [bicupi] (biscupi) oc .I. malsæghandanum.
Vm næmder ßem biscuper raßer halwm meß kununge. XXI.
Jwir all ße mall ßer sighias aghu baße crona oc kirkiæ næmÝ raßa. Bryter man friß i strængenæsi vm pæters messu eller sancta botwißa dagh at botwißa kirkiu. eller vm æskils messu i æskilstunum. Dræper man annæn eller sarghar i ßem samfundum. böte kunungi XX. marker oc biscupi .XX. marker firi friß brutit. ok raße halwi næmd kununx maßer oc biscups. oc halwi ßen sakin gifs. ße sculu baße wißer wara. lensman kununx oc swa biscups. ok takin bot vp swa sum skilt ær. Nu ær sagt vm kirkiu ræt. guÝ han gömæ os alla slæt. Amen.
Hær byriæs kununx balker oc tæliæs i hanum flockar .XII. oc sighiæ af ßæssum malum.
¶ Huru kunung scal wæliæ. .J
¶ Vm eriks gatu. .II.
¶ Vm wigsl kununx III.
¶ Vm orættæ heemdir. .IIII.
¶ Vm hemsoknir. .V.
¶ Vm quinnæ friß. .VI.
¶ Vm kirkiu friß. oc ßings friß. VII.
¶ Vm hamblan. .VIII.
¶ Vm ezöris böter. .IX.
¶ Vm kununx leßung. .X.
¶ Vm roßa ræt. .XI.
¶ Vm warß halÝ. .XII.
huru kunung scal wæliæ. J.
LAnÝ ßorwa kunung wißer. Þry folklanÝ meß alt swearikis raß sculu amorum fyrstum kunung taka. ßet æru tiunda. attunda. ok fießrunda. vplanda laghman scal wiß vpsala fyrst til kununx dömæ. ßær næst sußermanna laghman. ok swa ösgötæ laghamn. soßan hwar laghman eptir annæn. tihærræßa. wesgötæ. [wermanna] (wærma). Nærkiu ok westmanna. ße aghu allir han til cronu ok til kununx döme skiliæ. landum raßa riki styræ. lagh styrkiæ ok friß halda. ßa ær han dömder til vpsala ößæ.
Vm eriks gatu. II.
Kvnunger scal eriks gatu rißa. ßa aghu ße hanum gislæ sætiæ ok eßa sweriæ. han a landum lagh giwa ok friß at sweriæ. Af vpsalum sculu hanum vplænninggiæ til strængenes fölghiæ. ßær aghu sußermæn wißer hanum taka. ok fölghiæ meß grußum gislum til sweintuna. Þær sculu ösgötæ mötæ hanum meß gislum sinum ok fölghiæ ginum lanÝ sit til mißian scogh a hulawiß. Smalænßingiæ sculu hanum ßær meß gislum sinum mötæ. ok fölghiæ swa til romundaboßa. Þer sculu nærkiu hanum mötæ ok fölghiæ swa ginum lanÝ sit. til vphugha bro. Þer sculu westmæn meÝ gruß oc friß hanum mötæ oc fölghiæ til östens bro. Vplænßingiæ sculu ßer hanum mötæ. oc fölghiæ swa til vpsala. ßa ær ßen kununger til lanÝ oc rikis laghlika komin meß vpseum ok sußermannum. götum ok gotum. ok allum smalænßingium. ßa hawer han rißit rættæ eriks gatu.
Vm wigsl kununx. III.
Kvnunger scal af ærkebiscupi ok lydbiscupum til cronu wighiæs. Sißan ær han skyldugher kununger wara oc crona bæræ. Þa agher han vpsala ößæ duladrap oc dana arf. ßa ma han ßiænistu mannum sinum læn giwa. bref at scriwa oc gengierßer vt biußæ i hulikit lanÝ han coma will. Warßer goßer kununger. ßa lati guÝ han længi liwæ.
Vm orættæ hæmder. IIII.
Hær byries ezöre kununx. oc aldra högstæ hærra i sweariki. ¶ Fyrstæ ær ßet. Hwar sum hæmnis a annæn man æn a ßen sama gierning giorßi. ßet wari a XII. manna witnum. i ßy hundare ßet giort war. hwat a saman man war giort eller a annæn. eller hwat skilnaßi ßeræ mællum war. §. 1. ¶ Annæt ær ßættæ. hwar sum hæmnis a gruÝ oc göræ sæt. eller a gangin lagh. eller a lagha til mæli. ßet scal hundaris næmÝ wita hwat sæt war gör eller ei.
Vm hemsoknir. .V.
Rißær man hem at andrum eller ganger oc gör hanum hemsokn. hwat ße æru en eller flere ßes wiliandis hanum scaßa göræ. eller nokrum i hans garße. Fyrstæ ßer ße i garÝ coma. til bloz sla. sargha eller dræpæ. basta eller bindæ nocon ßen saclös ær. Þa allir ßeer i flok oc i fölghi æru saman hawa ezöre kununx brutit. oc ær hwar ßeræ hovz man fore sic. ße aghu allir biltugha læggiæs. oc ßeræ goz til skiptis ganga. Nu kunnu ße rißande eller gangande i garÝ coma. oc engum scaßa göræ vtan brytæ huus. Kiæri sißan nocor hemsokn til ßeræ. ßa wærin sic meß .XII. manna eße oc bötin .III. marker firi husbrutit æn ei ær mera scaßi gör ßy ßær ær höt meß litlu böt. Ok kan ßen falla fang biußer. ßet ær ßen hemsokn will göræ. Warßer han slaghin. sar gör ellær dræpin innæn garÝ oc grindastolpa. liggi ogilder awerkum sinum. §. 1. Nu kan nocor annær ßen ei ær bondans hiona firi owinum sinum bondans garÝ sökiæ i nöÝ ßrangum ßa aghi ßes arwa æn han warßer dræpin eller sar gör bo skiptæ ok böter taka oc ßen i friß bißiæ sum iorßena atti han scaßa fik a. §. 2. Hwar sum mæn hittæs satte i garße oc skiliæs osatter æn ßo at gierninger comin ßeræ mællum. ßa ær ei ezore eller hemsokn gör. vtan han gangi af ßem garße oc i annæn faar sic wapn eller fölghi. oc ganger swa ater oc gör til ßen fulla gierning. ßa ær ßet hemsokn. §. 3. ¶ Rymir man at garße firi owinum sinum. skiuter til hans eller caster. faar ßen scaßa af i garße ær i stadder ßet ær hamsokn. §. 4. Görs landboa hemsokn swa at ezöre bryz a hanum meß sarum eller drapum. ßa agher han baße bo skiptæ oc i friß bißiæ. Bryz ezörit a annæn oc ei a lanÝboan. ßa aghi ßen bo skiptæ ezörit ær brutit a. ok ßen i friß bißiæ iorßina a.
Vm quinnæ friß. VI.
TAker man kunu meß walÝ. synis a hænni eller a hanum a syn ßær [comit] (comin) ær ßeræ mællum. eller ær ßet swa nær by eller wæg at höræ ma op oc a callan. warßer ßet laghlica skierscutat ßa a hundaris næmÝ ßet wita hwat ßær ær sant vm. Taker man kunu meÝ walÝ oc warßer ßer takin oc gripin meÝ. a ferski gerning oc witna han ßer til .XII. mæn. ßa a han vndi swerÝ dömes. §. 1. Taker man kunu meÝ walÝ. Dræper kuna han i ßy. oc witnæ swa XII. mæn. Liggi ogilder. §. 2. Taker man kunu meÝ wald. Rymir af lande meÝ hænni. warßer han laghlica wnnin til walzgerning. ßa a han aldri friß fa. fyr æn kununne gipter maßer bißer fir hanum.
Vm kirkiu firß. oc ßinx friß. VII.
Siter man a kirkiu wæg eller a ßinx wæg fore andrum. dræper. sarghar. eller til bloz slar. han hawer brutit kununx ezöre. Komber ei drap eller sar eller bloÝwiti ßeræ mællum. ßa ær höt meÝ engu böt. Skil ßem a kirkiu wæg eller a ßinx wægh. ei af langri awnÝ vtan af braßom gierningum. ßet ær ei kununx ezöre. §. 1. Fara mæn fran kirkiu eller ßingi. fara nocot ærende annerstaÝ oc ei genstan hem. sæz forsat firi ßem oc fa scaßa af. ßær ær ei kirkiu frißer eller ßinx brutin.
Vm hamblan. VIII
TAker man annæn oc leßir til stok. hogger af hænder eller föter. ßet ær kununx ezöre. vtan ßet come i wapna skipti. §. 1. Gör kuna eller owormaghi ßylica gierningar. bötin meÝ lagha botum. ei ma kuna eller owormaghi friß lös warßa.
Vm ezöris böter. IX
Þæssin mall wi hawm nu vp talt ße æru kununx ezöre. oc aldra högstæ hærranne i sweariki. Hwar sum ßær bryter amot. han hawer forgiort allu ßy han a owan iorßena. swa mangi sum ße æru. oc swa lanzwist. oc biltugher læggies vm alt rikit. oc aldri i friß coma fyr æn ßen bißer firi hanum sum han bröt til. Nu ma engin annærs forwærkæ. ei faßurs suns. oc ei sun faßurs. oc ei broßer [broßrus] (broßurs). och engin annærs forgöræ. Skiptis aldra ßeræ luter fyrst af saclösir æru. ok taki hwar ßeræ sin lut af sum han a i bono. Sißan hans luter sum brutliker ær skiptis i ßry. en lot taki malseghanden. annæn kununger. ßrißiæ hundare. Bißer malseghanden firi hanum. eller hans arwar. ßa ma kununger hanum friß giwa. Löse sic i friß wiß kunungin meÝ .XL. markum. §. 1. ¶ Þa næmdir sculu göræs vm ezöris brut. ßær aghu wißer wara baße ßen sum kiærir. oc swa ßen sum sakin gifs. oc raße halwi næmÝ hwar ßeræ. Hulikin ße næmÝ wær meÝ sinum eße. wari han warßer. ßen ße fællæ wari han fælder. §. 2. Æ hwar mæn hitter satter oc skilies osatter. ßæer ær ei ezöre brutit. §. 3. Hwar sum hysir oc hemir vm enæ nat. ßen sum biltugher ær sworin oc dömder. böte III. marker. Hysir han flere nætter. böte XL. marker. eller wæri sic meÝ eße ßrætyltum. Hwar sum hysir oc hemir frißlösæn man innæn ßen dagh hanum ær laghaßer wari saclös.
Vm kununxleßung. .X.
Nv biußer kununger lyÝ oc leÝung vt. ßa scal matu til skips bæræ. ßen scal fara ßær ælzter ær a færÝ. Delæ mæn vm ferßenæ. ßa fari ßen hamnamæn til witnæ. Saar man i by annæn æn han boor i. oc sar attung fullan. fari swa opta han sum ßen man by sar halwan. Sar han minnæ æn attung. bærin ßa saman flere. ßær til attunger ær fulder. fari sißan ßen leßæ fyrstæ bær luter til. vm alla kununx vt gierßir sculu bönder .XIIII. natum fyrræ buÝ fa æn ße hana göræ sculu. vtan kununx fall warßi at han fyrræ ßorwe. §. 1. ¶ Hwar sum dirwis til forna hamnu rywæ. vtan meÝ styræmanz raße oc alz skipalags. böte III. marker. I. kunungi. andra skipalaghi. ßrißiu malseghanda. §. 2. Siter hamna quer vm vt gierßir kununx. böte III. marker. Siter quer annur oc ßrißiæ. böte III. marker hwart ßeræ. oc meß vt gierßir. wari oc ei bot ßy mere vtan alder fiarßunger falli. Fællir sißan fiarßungher fuller. böte X. marker. Fellir halft skiplagh. böte XX. marker. Fellir skiplagh alt. böte XL. marker. §. 3. ¶ Nu sculu kununx vt gierßir in takas. ßa scal ßer styreman af skipalaghi firi wara. wita hwar ræt gör eller ei. Kan inteckiu man nocrum sac wilia giwa at han hawer ei fult giort. wæri ßen sic meÝ styremanni sinum. oc twem wißer waro mannum. oc XII. manna witnum. af fiarßungi ßem sama sum han ær af. at han hawer fult giort. Engin ma lagh firi kununx vt gierßir ganga. ei hamna eller fiærßunger. ei halft hundare. oc æn sißær helt.
Vm roßa ræt. XI.
COmber skip vtan warß oc wacu. ßa wari ßet i fullum roßa ræt. Stiæl man a skipi minnæ æn half mark. böte III. marker til ßrætskiptis. I. styremanni. andra malseghanda. ßrißiæ hasætum allum. Stiæl half marka eller mera böte IX. marker til ßræskiptis sum sagt ær. Slar man annæn eller sarghar. warin ßa a comor gillæ at markum VI. Synis hwarte blat eller bloßoct. wari [bardaßi] (bardaghe) gilder at .III. markum. Warßer manni with oc ær ei sander at. wæri sic meÝ .VI. mannum. ßrim framman segl. oc ßrim aptan. Sættæ ße ßæssin mall mæßan ße vti æru meÝ skipara witnum sex oc styrimanz. warin saclösir ßa ße hem coma. Sættæs ße ei fyr. bötin ßa sac eptir lanzlaghum hema. warßer man hoggin fullum sarum eller dößum dræpin. mæn kununger ær vti eller hans fult vm buÝ. ßær bötis kunungi firi friß brutit .XL. marker. Gierningæ ßeræ liggin i gildi sinu æ halw dyrræ æn ßa ßet hema wari giort. skiptin ße bot. styriman. malseghande oc hasæter aller. §. 1. ¶ Caster man annæn meß wilia vtbyrßis i haf. æru til .II. manna witni. af skiparum. böte III. marker firi ßet borß til lanz weth. Firi ßet til hafs weth .VI. marker. Kan ßet af waßa til coma. wari saclöst. §. 2. ¶ Gör styriman a sigling a andrum. böte hanum scaßa ater oc meÝ .III. marker. §. 3. Ræne man hamn af andrum. böte III. marekr. Gör hanum scaßa mera. giælli ater fullum giællum. Allir sculu hamn firi kunungi rymæ. swa firi (biscopi) oc iarle. eller formanni ßem kununger hawer firi sic sath.
Vm warß hald. XII.
TAker styriman warÝ firi brygiu sinni. warßer man scorin i warße. böte VI. öræ. Kan sißan scaßi i skip coma. innæn af lande eller vtan af sio. eller warßer stolit af skipi. böte warÝ maßer scaßa ater oc meß .III. marker. æn ßen warßer ei fangin gierning giorßi. Fællir ßen warÝ styreman til næmnir. böte VI. öræ. §. 1. Far nocot skip hem fyrræ æn allum ær orlof giwit. hawi firifarit sinæ ferÝ. oc giwi vt skipwistenæ oc meß .XL. marker. §. 2. ¶ Nu ßorwo mæn lanÝ sit firi hær gömæ. oc warßa vt sætiæ. vt warß. oc byæwarß. Fællir man byæwarß ßen hanum bußin ær. eller warßer scorin i warße. böte III. öræ. Fellir man in warÝ. eller warßer scorin. böte VI. öræ. wari ensac ßeræ i warße æru meÝ hanum. Fellir vt warß ßen bötis warßer heter. eller warßer scorin i hanum. Fellir vt warß ßen bötis warßer heter. eller warßer scorin i hanum. böte III. marker. ßær comber i baße karl oc kununger. wari ßen malseghande sum scar. Felli man lyznu warÝ. comber scaße a lanÝ. böte IX. marker. Takin twalyte ße scaßan fingu oc kununger ßrißiung. Ganger scaßi gönum byæwarÝ at hanum owarandis. böte III. marker. skiptis sum sagt ær. Comber scaßi gönum bötis warÝ at hanum owarandis a lanÝ. böte XL. marker til ßræskiptis. ¶ Þættæ æru wizorÝ ßeræ warÝ halda. wita ßet meÝ witnum ßem sum hörßu öpæ ßry hær op. Orka ße ei ßem witnum. oc hæriæs lanÝ eller brænnis. bötin sum skilt ær. Görs scaßi engin. warin saclösir firi bot. Bönder oc bolfaste mæn sculu i warÝ næmnes oc ei löskamæn eller kunur. Engin ma oc annæn i warÝ firi sic sætiæ. vtan han warße firi brut hans æn han brytæ kundi. swa sum firi sic siælwen æn han brytæ kan. vtan ßen se bolfaster. §. 3. ¶ Þættæ æru forfalÝ ßeræ warÝ sculu halda. Ligger man siuker eller saar. eller hawer dößen warßnat firi dorum. eller ær elder höghre æn hawa ßorf. eller ær kallaßer af kunungi. eller ær [afæti] (a fiæti) feasins. Þænni forfall ma han fyllæ meÝ .II. mannum. oc siælwer ßrißi. wari ßær meÝ saclös. Falz at witnum ßem. böte sum fyrræ ær skilt. hwaria sac eptir brutum sinum. ¶ Kununx balker oc skipwister. lyktes nu hær swa. Himnæ kununger ßen [wældugher] (wældughi) crister. giwi os himiriki fa.
Hær byriæs gipninga balker. oc tæliæs i hanum flockar .VI. oc six ßem fyrstæ.
¶ Huru man scal sic kunu festæ. .J.
¶ Vm bryÝlöps gierßir. .II.
¶ Vm giptar mall. .III.
¶ Vm hor. .IIII.
¶ Vm hemfölgßir. V.
¶ Huru hion skilias barnlös at. .VI.
Huru man scal kunu fæstæ. J.
MAßer will sik kunu bißiæ meÝ raße [skylÝlæstæ] (skylÝæstæ) frændæ sinne. Han scal ßen man at hittæ ær gipninga maßer. Faßer wari giptarmaßer dotter sinnæ. Ær ei han til wari ßa broßer. Ær ei broßer til. warin ßa fæßernes frænder ße skylßastu meÝ mößernes frændæ raße ßeræ næstu. Hwem ße hana fæstæ. wari ßet laghlica fest. Hawi oc engin walÝ ße festu ater brytæ. vtan ßær hittis sanÝ forfall innæn. oc raße biscuper skilnaße ßeræ. §. 1. ¶ Hulikin mö af faßers raße ganger eller moßor. wari skilÝ baße wiß fæßerne oc mößerne. vtan hon fæ naßer af ßem liwandum oc ße forgiwin hænni ßet. Ænkiæ ma siælf raßa giptu sinni. meß faßurs raße oc skylßasta frændæ.
Vm brölöpis giærßer. II.
Nv raßær man til brölöps i bruÝlöpis timum ßrim innæn iamlanga enum. ¶ Nu faar ßen man sic frændæ flok oc fölghi. oc far eptir festikuno sinni. at beßes hana. ßa syns hon hanum. en tima oc swa annæn tima. böte giptarmaßer hænnæ .III. marker firi hwariu sinni ßær han hanum sunde sum laghlica til festikunu sinni beÝis. ¶ Nu far han ßrißiæ timæ eptir festikunu sinni. oc syns hanum ßa sum fyrræ. sanki ßa frænder oc flok sin. taki sißan hana hwar hana faar. oc hete kuna laghtakin oc ei walÝtakin. ßen böte .XL. marker hana rænir af hanum. malseghanda XX. marker. X. kunungi oc .X. hundare. §. 1. ¶ Nu comber han eptir festikunu sinni. ßa kan skilnaßer warßa mællin ßeræ. ßær til rißa oc ßeræ sum firi æru. ßær liggi hwar i gildi sinu. ße warin i twæböter ßær til rißa. oc ße i enböte sum firi æru. warße ßær hwar wærkum sinum. §. 2. ¶ Nu kan alt wel wara. bruÝgumi gen bruÝ coma. oc fölghi hans meÝ hanum. ße sculu i frißi ßijt coma. oc swa ßeßan fara. Kan brytes i man held ßeræ sum ßiit æru rætlika bußini. ßa warin ße i twæböte. Hittes ße at bußni oc obußni. wari i twæböte oc obußin i enböte. Faar obußin misfyrmilse a sic. oc ær ei fullum sarum sarghaßer eller dößum dræpin. wari ogilt ßet han fik.
Vm gipter maal. III.
Nv beßes ße gitptar orÝ sum manninum æru skylßaster. ßa scal kuna i brußa sæti ganga med orlofwe skylßasta manna hænnær. ßen skyldasti scal giptar orßum raßa. eller oc ßen giptæ sum hawer hans orlof ßær til. §. 1. Nu hawa bruÝmæn wiÝ bruÝ takit. oc af garße fara. ßem kan mot a wæghum mötæ. ßa kan ßem misfyrmæs i ßy mote. liggi ßet i twæböte. Gierningar ßa sum ße kunnu göræ liggin i enböte. ¶ BruÝmæn sculu bruÝ hem til bonda sins warßa. oc i siang hans. Kan hænni misfyrmæs i ßeræ gömo. ßæ er bötis ater burin oc oburin. Fyrst kuna siælf meÝ attatighi markum. sißan uskabarn tu. sun oc dottor. ßær ligger dotter i attatighi markum. oc sun i .XL. markum. Swa skiptis ßæssi bot. ßen taker halft sum bruÝ ær skylßaster. oc halft kununger oc hundare. Vskabarna bot. Taki halft bruÝgumi och halft kununger oc halft hundare. Warßer bruÝ dræpin i siang meÝ bruÝguma sinum. eller bruÝgumi siælwer. ßær bötis hwart ßeræ ater meÝ hundraßa markum. taki halwa bot skyldaste man hwars ßeræ. halwa kununger oc hundare. §. 2. ¶ Nu scal bruÝgumi bruÝ sinæ a hindradagh heßeræ oc morghin gif hænni giwa. Giwer i engnum. witin ßet fastar oc forskialamæn. ßa æn han giwer i lösörum. stande ßet a witnum ßeræ i bruÝlöpe waru. §. 3. ¶ Gipningar allar ßær saman æru comnar meÝ laghum sußermanna aghi maßer twalyti i lösum penningum ßeræ oc kuna ßrißiung. ¶ Kunnu ßön iorß afla mæßan ßön saman æru. aghi oc ßær maßer af twa lyte. oc kuna ßrißiung.
Vm hor. IIII
KAn kuna hor göræ gangar i siang ße annur ær gipt til. warßer hon ßær takin. oc af ße kunu sum til ßeræ siang ær laghgipt. warßer ok styft af hænni næser eller örun. eller synis skyrÝ a clæßum hænnær. wari ßet ogilt. oc böte husfrunni .III. marker firi siangranith. wari ßet ensac hænnær. aghi ßær i hwarte karl eller kununger. Hete sißan kun aßön horstacka. ¶ Nu kan hænni warßa kiænt hor oc ær ei takin wißer. stande ßa fore meÝ eße .XII. manna. oc wari ßa warÝ fore ße sac. oc firi oquæßins orße. Falz hon fore ße sac. böte husfrunni sum skilt ær. ßet ær ensac hænnær. oc böte biscupi .III. marker firi hor. §. 1. ¶ Kan maßer taka annæn i siang meß husfru sinni. Dræper ßen man baße saman kunu oc man. ßön dömes baßin ogilÝ. oc vtan kirkiu garÝ. ßet aghu XII. mæn wæriæ eller fællæ. Comber mannin ordæpin vndan. oc hawer ßo a sic fulla a syn. warin a comor hans allar ogildær oc böte III. marker . wari oc ßet ensac bondans. Nu ær ei a syn a hanum eller af griper nocor takin. wæri sic meß eße XII. manna. Falz han at ßem eße. böte bonda sum skilt ær. oc biscupi .III. marker firi hor.
Hær six vm hemfölghßir. V.
Nv kan bonde sun sin giptæ. eller dottur. mælær meÝ ßem hemfölghÝ faßer oc moßer. ¶ Kan han ßem fran sic snöÝ at lata oc will enkti giwit hawa. aghi ßen ßeræ wizorÝ stemnu mæn wilia fölghiæ. ße ßa wißer waru. han gaf. kuna oc man saman festus. Æru oc engin witni til af stemnu mannum sum wißer gif waru. aghi ßa giwande wizorÝ oc ei tiggiænde. §. 1. Nu kan faßer hemfölgÝ vt giwa. hawi æ men faßer oc moßer liwer. oc bærin ater sißan i sama garÝ til skiptis. taki ßa hwar swa sum byrßaßer ær til. Kunnu oc ße forgöræ hemfölÝ sinni stande ßa ßet fyrst i luteno ßeræ sum forgiort ær. oc ßet ær bærin til skiptis. §. 2. ¶ Nv kan ßen man giptæs hwarte ær comin at fæßerne eller mößerne. eller kuna manni. Kunnu misfall i coma annæt ßeræ fran [andra] (andru) falla. gange ßa skipti ßeræ epti lagha gipning meÝ allu ßy ßön æru at comin. §. 3. ¶ Nu kan kuna giptæs manni ßem ßær brößer hawer flere meÝ sic i bo. ßa wilia ße fæßerne sinu skiptæ. ßa scal kuna hemfölgÝ sinæ frælsæ hawa. swa myclæ sum hon war meÝ witnum in comin i bo ßeræ. oc ße skiptin fæßerne sinu. Nu sighiæ ße hemfölgÝ hænnæ minnæ wara. oc hon sigher mera. wari ßet a ßeræ manna witnum. sum wißer waru. ßa ßet vt gafs oc in förßis i ßeræ fæßernes garÝ. Hawer hon ei swa witni til. ßa sculu ße meÝ twæggiæ manna witnum. oc .XII. manna eße. wita hænni fult vt giwit.
Æn hion kunnu barnalös skiliæs at. VI.
Nv kunnu hion barnlös at skiliæs. dör maßer fyrræ æn kuna. taki hwart ßeræ siang epti annæt. med allu ßy ßær til höre. Liwer kuna eptir bonda sin. aghi kirkiu clæße sijn. hællær ße bætri æn ße wærræ. Þet scal wara stæniszæ oc kiurtill. iwirclæße oc howtdukar twe. braz oc fingergull. æn fæ aghi han enkti mera. ¶ Liwer mander eptir kunu sinæ. aghi hest. saßul. oc kirkiu clæße sijn. oc fiur folk wapn. vtan skipti oc enkti ænfæ mera. Nu ær talt vm giptær mall. göme guÝ os baße lif oc siæll.
Hær byriæs ærfßæ balker. oc tæliæs i hanum flockar siu. oc six af ßæssum (malum).
¶ Vm bryst arf. .J.
¶ Vm kullar arf. .II.
¶ Vm frillubarns arf. .III.
¶ Vm biltugha manz arf. oc rantakna kunu barns arf. .IIII
¶ Vm giæld eptir dößæn .V.
¶ Vm [ofsimis] (ofsinnis) arf. oc æn man dræper til arfs. VI.
¶ Vm clærkæ arf ße hær infödde æru. VII.
Vm bryst arf. J.
LJwa barn eptir bonda. ßa ær ßet ræt at barn ærwen [faßurs] (faßur) sin. Æn ei ær barn til. ærwen ßa barnabarn swa sum eghen barn. oc swa moßor sum faßur. Æru ei ßön til. Ærwi ßa faßer oc moßer. Ær ei faßer eller moßer til. ærwin ßa syster oc brößer. Æru ei ße til. ærwin ßa broßurs barn swa sum eghin baoßer. oc slict syster barn sum syster. Æru ei broßurs barn eller syster barn til. ærwi ßa faßurs faßer. eller faßurs moßer. eller moßor faßer. eller moßor moßer. Liwer nocot ßeræ taki ßet arf vp. ßön æru all iamnarwa. Æru ei ßön til. ßa ærwi faßurs broßer. eller faßurs syster. eller moßor broßer eller moßor syster. ßæssin all æru iamnarwa. Liwer eth af ßem taki ßet arf vp. Ær oc eknte ßeræ til. taki ßa bröllungar oc syslungar halft af a fæßerne oc halft af a mößerne hawi oc engin wald at quæliæ eller i byrÝ lösæ. §. 1. ¶ Nu ßer broßer oc syster ærwe faßer oc moßer. ßa ærwe æ broßer twa lute oc syster ßrißiung. oc taki broßeren i bolbynum oc syster i omæghnum. oc göre syster lot swa gillæn i omæghnum sum broßor loter ær i bolbynum. Æru bolbyæ flere æn en. ßa taki syster lot sin i bolbynum sum broßer. Nu æru syzkine flere æn eth. oc bolby ei mera æn en. ßa taki yngstæ syzkine lot sin næstæ solo. oc ælztæ fierst. oc hawi æ yngstæ syzkine walÝ fyrstæ lot vpbæræ. sißan swa hwart sum gamalt ær til.
Vm kullar arf. II.
Dör faßer eller moßer oc liwa barn eptir baße sunder kullar oc sam kullar oc hawa ßön æarft faßur eller moßor. dör sißan eth af samsyzkinum. taki lote twa samkullar oc ßrißiung sunderkullar warin hwat ße moghu flere eller fære ei fa ße mera. §. 1. ¶ Kan faßer eller moßer barn sit meÝ taar oc trægha ærwæ. hawi oc engin wald ßet arf quæliæ eller i byrÝ lösæ. Stander bryst arf til ßrißiæ manz wari ßa ßes byrÝ sum ærft hawar. ¶ Comber bac arf i fyr æn ßrißi man hawer ærft. gange ßa egn i byrÝ. ßa sum ærft war vt af. Hwart yrtugh lanÝ ßær af ganga korn oc penninga fore twa marker. ßær ei gangar baße af. giwi ßrißiungi minnæ. ¶ Þættæ æru ße wærßöre sum biußa scal til byrÝ. Gull oc silf. korn. reßo penninga nöt oc hestæ. oc clæße oscorit. oc ei andra wærßöre. Hwar sum bußi fölghir til byrÝ innæn nat oc iamlanga swa sum sagt ær. hawi walÝ byrÝ lösæ. biußer ei swa. hawi ßen iorß ærft hawer.
Vm frillu barns arf. III.
Aflar man barn i löskalæghi. aghi ßet barn epti faßur sin .III. marker eller hwarn tiunda penning. aflar man flere barn meÝ samu kunu. eller oc meÝ annare ße fa ei ßy mera æn sagt ær. æn ßo at ßön flere seen. Nu kan eth af ßem arf ßættæ vp taka. sißan coma flere oc eptir kæræ. aghi ei bondans arwa. ßy mera vt at giwa æn .III. marker. ßet barnit penningana hawer vp takit. giwi hinum andrum vt af. sum sic gitæ ßær til vnnit. will ei eller vt giwa. ßa sökis vt meÝ laghum. Þæssin barn standen swa moßor arf sum aßalkunu barn. §. 1. ¶ Giptis maßer meÝ samu kunu han lighrat hawer standen ße barn arf oc vrf. baße fæßerne oc mößerne. will ei giptæs meß hænni. böte XII. öræ. at frændæ ßocka. Taki ßer rætter giptarmaßer. ærwi oc ei ßet barn mera fram i æth. §. 2. ¶ Nu kan ofræls man barn afla meÝ frælse kunu. eller oc fræls meÝ ofrælse. gange ßær barn til bætre halw. §. 3. Aflas barn i hordome. eller i fræncimis spiæll. stande ßet barn hwarti faßurs arf eller moßor. §. 4. Nu fößis barn sißan faßer dößer ær. synis [quicker] (quikt) oc draghar anda til oc fran. taki ßet barn faßurs arf. Nu sighiæ fæßernes frænder. at ßet barn war ei liwande föt. wari ßet a eße oc witnum ßa quinnæ ßær inni waru. ßa ßet barn föt war. wilia ßaar swæriæ. at ßet barn war liwanÝe föt. swæri ßet frænder hænnær tolf eller skylÝe mæn stande siælf i for eße. Æru ei frænder eller skyllær mæn til. swæri ßa meÝ bygÝ fastum mannum. slikum hon kan ßa fa oc stande siælf i for eße. ¶ Nu dör moßer fran barne. oc faßer liwer epti. ßa sighiæ mößernes frænder. at ßet barn war ei liwandis föt. eller do fyr æn moßer. wari ßet a ßeræ quinnæ witnum oc eße ßær inni waru ßa ßet barn föt war. wæri ßa bondin arf ßet meÝ eße XII. manna. oc stande siælwer i for eße. wari ßer ofrælse kunu eßer swa gilder sum frælse. Hawer ei bonden ßæssen witnin fore sic. aghi wizorÝ engin til ßet arf. §. 5. ¶ Nu kunna frillubarne penninga wæxæ oc dör sißan barnlöst. liwer faßer oc moßer eptir. ærwe halft hwart ßeræ. Æru ei faßer ellær moßer til. gange ßa ßet arf swa sum all annur arf.
Vm biltugha manz arf. oc Rantaka kunu barns arf. IIII.
UArßer maßer biltugher laghaßer. Rymir af lande oc kuna hans meÝ hanum. oc aflar barn meÝ hænni mæßan ßön vtlændis æru. eller waru aflat fyrræ. ße barn aghu arf oc vrf standa. Rymir man oc husfrun siter quær stiæls hem oc aflar barn meÝ hænni. ßet barn a ei arf taka. barn ßet heter rishufßi. §. 1. ¶ Nu kan biltughum manni nocot arf til falla mæßan han vt lændis ær. Faar han friß i hans daghum. (taki baÝe arf ok vrf. faar ei friß i hans daghum.) takin ßa ße arf næst æru inlændis. §. 2. ¶ Nu kan kuna rantakin warßa. oc aflar barn i ßy. warßer mannin laghvnnin ßær til meÝ .XII. mannum. stande ßet barn arf oc vrf. æ hwar ßy kan arf til falla.
Vm giælÝ æptir dößæn. V.
Nv kunnu giælÝ eptir dößan wara. ßa warin arwar ßes skyldughir ßet giæld giællæ. af ßy goz ßær eptir ær. fyr æn ße skiptin mællin sijn. Kunnu ße skiptæ gozsit fyr æn giælÝ æru gullin ßes dößæ. ßa hawin arwane gullith ßet giælÝ innæn fyræ manaßa sißan skipt ær. Ær oc swa at ße ei gullith hawa innæn ßen dagh sum nu sagt ær. oc skiptæ ße gozsit fyrræ. ßa see ßen saker til ßriggiæ marka sum ogullith hawer. böte I. mark kunungi. I. malseghanda oc .I. hundare. Þær ær hwar ßeræ malseghande fore sic sum giællæ attu. ßen man taki malseghanda mark sum epti giældeno kiærer oc ßær til talar. §. 1. Nu wilia ße dyliæ giællit. ær ßet minnæ æn .XL. marker. dyli ßet meÝ twem [mannum] (witnum) oc .XII. manna eße. Ær ßet oc .XL. marker. ßa dyli meÝ ßrætylptum eße. Nu ær ßet giælÝ meÝ liwande manna witnum vt sat. eller meÝ brewm. hawi wizorÝ ßen sum eptir kiærir. oc ei ßen dyliæ will.
Vm [ofsimis] (ofsinnis) arf oc æn man dræper til arfs. VI.
KAn swa illa warßa at bonde oc husfru oc barn ßeræ meÝ ßem tappas all sænder i watni saman. farande i skipi. eller a ise. hwaria leßes ßet hændæ kan. eller oc all sænder i elde brinnæ. eller hær a lanÝ coma. oc swa dræpin warßa. oc weit ßet engin hwar ßer længst liwer. eller fyrstum dör. ßer gange fæßerne til fæßernes. oc mößerne til mößernes. §. 1. ¶ Nu kan oc swa illa hændæ at barn dræpær faßur sin eller faßer barn sit. meÝ wilia gerning ellær barn moßor eller moßer barn sit. ßær ma engin annæn til arfs dræpæ. Dræper faßer barn sit. ßet ærft hawer moßor sinæ. ocaghar ßet barn syzkine flere sum han ær ei faßer at. takin ßön arf eptir ßet dræpit warÝ. Aghar han barn sum drap. ßa gangen ßön fran arwe. ßær giællæ faßurs gierninga at. Dræper moßer barn sit. wari lagh samu sum sagt ær. §. 2. ¶ Dræper maßer stiupbarn sit. taki moßer arf vp æn hon liwer. oc barnsins fæßernes frænder takin arwa böter. Nu sighiæ frænder barnsins. at moßer ræÝ siælf meÝ bonda sinum barn sit dræpæ. wæri ßa hon sic meÝ ßrætylptum eße. oc stande siælf i foreße. Falz hon at ßem eße. takin fæßernes frænder barnsins baße bot oc arf. Giter hon sic wart. ßa taki arf eptir barn sit. oc faßernes frænder takin arwa böter. Dræper kuna stiupbarn sit. waru lagh samu sum skilt ær. §. 3. ¶ Nu dræper man swer sin eller swæru. takin frænder skyldaste ßes dræpin war arwa bot. oc husfru hans sum drap taki arf eptir faßur eller moßor. Hwar ßeræ hæller dræpit warß. Nu kan hænni sak giwas at hon ræÝ ßet drap meÝ bonda sinum. wæri sic meÝ ßrætylptum eße. wari siælf i foreße. §. 4. Æ hwar ßen dræper han ærwæ skulli. ßa wari han skilder wiÝ arf. oc giter han sic ei wart ßær fore. böte hundraßa marker oc XL. witin ßet .XII. men meÝ eße sinum hwat hællær dræpit war til arfs eller ei.
Vm clærka arf ße hær infödde aru. VII.
Swa ær stat vm clærka arf oc prestæ. at hulikin prester kirkiu hawer. ßa wari skyldugher kirkiu eptir sik lata swa mykit sum han fore sik tok. ßa han til hænnær com sum clærka kalla inuentarium. Af ßy goz sum ßær ær iwir at. Þa hawi prester walÝ testament sit göræ. giwa oc giællæ giælÝ sijn. oc swa ærwe eptir sic lata göræ. oc heßer allan. ßen eptir (döÝan ær) skylduct at wara. Alt ßet sißan ßær ær iwir at. ßet takin rætter arwar hans eptir lanz laghum.
Hær byriæs iorßa balker. oc tæliæs i hanum flockar .XVIII. oc six [i ßem fyrstæ] af [ßæs] (ßæssum malum).
¶ Vm iorßa clandan .J.
¶ Huru byrßæmæn vm iorß delæ. .II.
¶ Vn afraßa giælÝ. .III.
¶ Æn brößer delæ vm iorßæ köp. oc vm ßranga köp. IIII.
¶ Vm syzkine iorßa skipti. V
¶ Vm æn fere bindæ köp a en. .VI.
¶ Vm aterköps fasta. .VII.
¶ Æn bonde ma husfru sinæ iorß sæliæ. VIII.
¶ Vm iorßa wæÝ sæßning. .IX.
¶ Vm gipt oc afraÝ. .X.
¶ Vm landboe scal iorß atersighiæ. .XI.
¶ Vm iorßa köp oc skipti. .XII.
¶ Vm vrfielle. .XIII.
¶ Huru landboe ma a scogh aka. .XIIII.
¶ Vm boalgh. .XV.
¶ Vm inlaxfæ. .XVI.
¶ Huru faßer a barnum sinum iorß firi fößo biußa. .XVII.
¶ Æn nocor six ur iorßa delo.
Vm iorßa clandan. J.
MAßer clandar iorß i by. ßa scal synæmæn til kalla. ßen byr aghar til brut oc byæmals ganga. ßa ganger ßen man til clandat hawer. oc sic kiænnir. ßa swarar ßen sum a bor. oc sic kiænnir. aghi ßa aboande wald oc wizorß sic firi fæßerne wæriæ meÝ byrßamannum sinum. Nu sigher ßen sit fæßerne wara sum clandat hawer. oc fölghiæ swa hanum full witne. at han oc faßer firi hanum ræßu baße gipt oc afraß. aghi oc han walÝ firi sit fæßerne wæriæ. warin ßær baßin iamskilæ. Kome oc hwar ßeræ til ßinx meß ßrætylptum eße. Næmne sißan hwar ßeræ .VI. mæn. ße .XII. aghu ranzsaka hwar ßeræ sannare hawer. oc til ßes ßeræ [eßer witis] (eßwitis). ße .XII. wilia [meÝ] ganga at oswornum ßrætylpta eßenum. fylli ßa ßen eß sin ße med ganga. oc aghi ßen iorß ße fölghiæ. oc ßen see skilder wiÝ iorß sum ße fran ganga.
Huru byrßæ mæn vm iorß delæ. .II.
Nv kunnu twe mæn delæs wißer vm byrÝ at köpæ. annær sigher sic næmir wara i byrÝ. ßa wari ßen næmir byrÝ sinæ lösæ sum næmir wari ærwæ. æn ærwæ skulli. oc lagh biußi sic til byrÝ sinne. sum i laghum skilt ær. æru ße baßir iam skyller. warin oc baßin iamnær byrÝ at köpæ. §. 1. ¶ Nu hawer byrßaman iorß sinæ laglica salt. eptir ßy sum lagh hawa skilt. oc byrÝamæn oquælt latit standa iwir stæmnu dagha. oc ei til bußit. Hawi ßa ßen iorß sum köpt hawer. hawi oc engin walÝ ße iorß framaleÝ quæliæ eller atala. §. 2. Kan maßer sæliæ fæßerne sit oc köpæ annæt goz. eller oc skiptæ. wari ßa ßet fæßerne oc byrÝ oc ei aflinga iorß. ßet a rættum byrÝßamannum biußas æn falt heter. §. 3. Alla aflinga iorß sum ei ær af byrÝ köpt. ßa hawi ßen wald sum aflat hawer. giwa oc giællæ oc sæliæ hwem han will.
Vm afraßa giælÝ. III.
Nv kan lanboe afraÝ af mera giællæ æn til hittis. A rættu byæmale. ßa scal alla eghanda saman calla. oc ßem til sighiæ. wilia eghandar ei til coma. Þa halde landboe at saclösu afraßum vppi. Nu coma eghandar til byar. ßa scal hwar ßeræ wæriæ med eße atertan manna alt ßet minnæ ær æn örtugh. Ok alt ßet sum örtugh ær eller örtugh mera. wæri ßet meÝ ßrætylptum eße. ßa hawer hwar ßeræ wart sum afraÝ hawer takit ökningar allar warin af lagßar. oc eßar [allar] (allir) standen. Landboar afraÝ ei mera af giællin æn i rættu byæbruti hittis. wari ßet landboands scaßi at han ei eghanda fyrræ til sagße. Kan en af ßem sum wæriæ skulli eß sin fællæ. giælle ater lanÝboa gipt oc afraÝ. oc meÝ .III. marker til ßræskiptis. oc ße skiptin iorß sum wart hawa.
Æn brößer delæ vm iorßa cöp oc vm ßranga cöp. IIII.
Delæ brößer vm egn eller byrÝamen. ßeræ ma hwarghin fore andrum fæßerne hindræ ßær a hwar ßeræ andrum wærÝ eller wißergiell leßæ. Fölghiæ ßær fuller fastar. ßa stande swa skyldræ manna cöp sum oskyldræ. Nu kunnu twe men egn cöpæ. annær ær byrÝßæman til. oc annær ei. aghi byrßæman iorß oc ßen wari wißer skilder sum ei agher byrÝ til. §. 1. Nu kan manni nöÝ til coma oc ßrang. ßa will han iorß sinæ sæliæ. biuße ße iorß byrßamannum sinum fyrst hema at ßeræ meÝ granna witnum. ßær næst at kirkiu meÝ sokna witnum. oc swa a ßingi meÝ ßinx witnum. Nu delæ ße sinæ mællum annær sigher lagh bußit wara oc annær ei. wari ßa ßet a .XII. manna witnum. Raße halwi næmÝ hwar ßeræ. wilia .XII. men swa sighiæ oc witnæ at iorß ße ær lagh bußin i lagh ßingum. oc byrßæman wilde ei lösæ. ßa hawi ßen iorß sum cöpti. oc ær byrßæmaßer in lændis. ßa liggi firi hanum lagha stæmnudagher byrÝ sinæ lösæ. ßet ær dagh oc manaßer. Kan han vt lændis wara. ßa liggi firi hanum dagh oc iamlangi. Ok löser han ei i ßænnæ stæmnudaghum byrÝ sit ater. aghi ßa enkti wald sißan lösæ. hawi ßen iorß sum cöpti meÝ ocultraßu oc oquældu. ¶ Witnæ swa .XII. men meÝ byrÝßamanni at iorß ße ær ei lagh bußin sum sagt ær. dömes ßa iorß i byrÝ. oc hin til wærÝ sins sum cöpt hafßi. oc ßen böte III. markar sum salde.
Vm syzkinæ iorßa skipte. V.
Uill man skiptæ vndan systur eller broßur fæßerne ßeræ. Þen sum skiptæ will. han scal læggiæ ßem ßriæ byiæ i wal. ßet a rætter byrßaman göræ. Firi ßy skipti liggi stæmnudagher nat oc iamlangi. hawi ßön eknti walÝ fyr wiß annæn skiptæ. J byum ær byrßaman skyldugher ßem iorß fa sum lös iorß ær innæn. ßet scal wara bondaby oc ei kununx eller walzmanna. §. 1. ¶ Nu kan wara at syster eller broßer skiptæ iorß sinne. vndan næstæ byrßamanni. ße ei ma vndan byrÝ ganga. oc stander ßet skipti oqualÝ vm nat oc manaß sißan iamlange ær vti. ßa scal ßet skipti fast oc fult standa. Hawi sißan framaleÝ engin walÝ til ßet skipti quæliæ eller clanda. Tolf men sculu ßet wita æn iorßin hawer laglica i byrßa bußi warit swa sum skilt ær. oc swa æn byrÝßaman böz til i stæmnudagha laglica at lösæ. Sighiæ ße .XII. at iorß war ei laglica vpbußin swa sum fyrræ ær skilt. dömis ßa iorß i byrÝ. oc ßen böte III. marker ohemult hawer skipt. I. malseghanda. andra kunungi. ßrißiu [hunda] (hundare).
Vm æn flere bindæ cöp a en. VI.
Kunnu twe eller ßri köp eller skipti a en gripæ. sighiæ iorß af hanum fangit hawa. Fölghir ßem allum fullar fasta rætter. hwai ßa ßen wizorß sum fyrræ cöpti. oc ßen cræwi wærÝ sit ater senær cöpti. oc III. marker meÝ fore ßet at hanum war ohemult salt. XII. men witin ßet hulikin ßeræ fyrræ cöpti. Hawer en ßeræ hæfßet vndir sic. takit af gipt oc afraÝ. aghi ßa ßen meÝ fullu cöpe. Nu hawer engin swa hæfßæt. aghi ßa ßen egn. hemuls man meÝ stander. Gielle ßen ater wærÝ ßem sum eptir wærße sinu a han gitæ [fastan] (fasta) bundit ßær twem et salde. oc .III. marker meÝ firi ohemult salt. §. 1. Nu kunnu æn twe cöp a en gripæ meÝ fastum. oc hwarghin ßeræ hawer hæfßet iorß eller af gift takit sum sagt ær. ßa dyli salin at han hwarghum ßeræ salt hawer. fyllin ßa a han fullan fasta ræt. oc hawi hwar ßeræ halwa iorß. eller halft wærße hwar och halwa bot. Ær ße oc flere wari lagh samu. §. 2. Æn sighiæ twe af enum iorß hawa fangit. annær sigher skipt hawa. oc annær cöpt. hawer hwarghin ßeræ hæfßæt iorßena ßa gifs ßem wizorÝ sum skipti giorße. Annær bindi fasta epti wærße sinu sum cöpte. ßen böte III. marker sum o hemult salde.
Vm ater cöps fasta. VII.
Nv kan bonda ßrængiæ egn sinæ wæß sætiæ i bygÝ hema meÝ wæßiæ fastum oc stæmnudagh fori læggiæ. Þa scal han meÝ samu fastum aterlösæ. sum ßa wißer waru ßa han egn sinæ vt satti. eller arwm ßeræ. Nu will ßen ei wißer wærße taka sum egn sat war. ßa scal wærß takum i hænder sætiæs. oc bonde siælwer egn sinne raßa sum vt satti. Hin taki wærß ßa hanum synis. Fölghiæ ße ei hanum sum egn wæß sath [hafßo] (hafßi). fylli ßa ater cöps fasta. Aghi ßa ßen egn sum fangit hawar. §. 1. ¶ Kan man bötæ iorß sinæ i kununx garÝ eller biscups. ßær [stæmnudaghafiri læggiæ] (sculu stæmnudagha firi liggiæ) ßre ßinx dagha. byrÝßamen sculu ße iorßß aterlösæ i ßem ßrim wikum. Æru byrßamen vtan hundaris. liggi firi ßem nar oc manaßer. Will ßa lænsmaßer ei wiß wærße taka. ßa sculu byrßamæn wærß a ßingi biußa oc takum i hænder sætiæ. byrßamæn raße egn lænsman taki wærß ßa hanum synis. Ær ei swa bißit. ßa hawi ßen iorß sum fangit hawer. XII. mæn sculu ßet wita. hwat bußit war eller ei. Raße halwi næmÝ hwar ßeræ. hulikin domare atercöps fasta eß dömer (fram) fyrræ æn .XII. mæn hawa witnat sanninÝ ßær vm. böte III. marker. oc domin hans wari ogilder.
Æn bonde ma husfru sinnæ iorß sæliæ. VIII.
Nv will bonde kunu sinne iorß sæliæ. æru ei barnum bundin. ßa hawi ei walÝ hænnæ iorß at sæliæ. vtan iaquæßi hænnæ oc skyldasta frændæ hænnæ. Æru ßön barnum bundin. oc wræker ßem nöÝ til. ßa hawi walÝ at sæliæ bægiæ ßeræ. twa luti bondin af iorß sinne. oc en ßrißiung af husfrunne iorß. Æ hwar bonde sæl eller skipter iorß husfru sinne. ßa ßen sum cöper bindi fasta baße a bonda oc swa a husfru. §. 1. ¶ Cöper man iorß af andrum. oc dör ßen sum salt hawar. wilia sißan ærwingæ hans clanda oc quæliæ ße iorß ßa scal ßen sum cöpti bindæ fullan fasta ræt a ßem. meÝ ßy at ßær ær sun i faßurs staÝ. oc ær hwar sum annæn ærwer. han ærwi swa sum liuft i [ßæsse] (ßæssu) male.
Vm [wæß sætning iorß] (iorßa wæß sætning). .IX.
Nv kan maßer egn cöpmannum wæÝsætiæ. han scal ßet meÝ witnum oc fullum fastum göræ. oc swa vt sætiæ. ßær til stemnudagh firi læggiæ. Swa scal oc bonde aterlösæ. meÝ fastum at stemnudaghum sum han ßet vt sæter. Nu sigher cöpman iwir stæmnudagh iorß hawa standit. oc bonda enkti bußit hawa. ßa scal han eße egn eptir stæmnudagh vp biußa i ßrim ßingum rættum byrÝamannum i ßy hundare iorß ligger. Lösæ ei byrÝamen ater eptir swa bußit. hawi ßa ßen iorß fangit hawer. Nu sighiæ ße sum lösæ wilia. at ße iorß war ei laglica vpbußin. Wite ßa cöpman hana vpbußna hawa warit. med sex mannum af cöpstaßi ßy sum iorßin war vt sat. oc sex af lande. i ßy hundare iorßin ligger i. at hon laglica vpböz. Wilia ße .XII. ßer swæriæ at laglica war vpbußit. ßa hawi ßen iorß sum fangit hawer. Kan bonde sißan dyliæ at han aldri ße egn vt satte. hawi ßa cöpman walÝ meÝ fastum sinum. ße egn wæriæ i ßy hundare sum hon ligger. Giter cöpman swa wart. giwi ßen egn vt sum wæÝsæt hafßi. oc meÝ oßalbrut. Hawer ßænni man byrßamen sinæ meÝ ßinx witnum wißer warat. fyr æn egn war laglica burt gangin vndan ßem. wari saclös. hawer ei swa giort. böte III. marker til ßræskiptis. §. 1. ¶ Nu kan man sighiæ iorß af andrum cöpt hawa. annær dyl oc sigher nei firi sic. at han ei salde. aghi ßa ßen wizorÝ sum fastar fölghiæ. ße sum wißer waru. witin oc ßön tu sum wærÝ matu. ßen hawi ßa enkti walÝ nie sighiæ sum salde. §. 2. Hwar sum iorß faar meÝ cöp eller skipti laglica af andrum. oc hawer hona o clandaßa oc oqualda vm ßry aar. swa at engin ßær a talar. hawi sißan engin walÝ. ße iorß sum swa længi hawer oqualÝ standit. clußra eller clanda eller atala. vtan han kunni wara hær fangin oc swa længi vt lændis wara. eller ßet see owormaghi. ßy at engin man owormagha iorß sæliæ eller skiptæ. vtan til bætræ. oc ßo meÝ skyldasta manna raße. §. 3. Þær sum twe men delæ vm iorß. oc ær hon sain. ßa aghi ßen sæÝ sum iorß winder. §. 4. ¶ Kunnu owormagha eller withwillingæ fößo [ßorwo] ( ßorwa). ßa moghu næstæ frænder sæliæ iorß eller lös öre ßeræ ßem til fößo. ßa scal ßen sum iorß cöper. taka fasta af rættum eghanda. oc af næstum frændum ßeræ. Clutras ßet sißan. bindi ßa fasta a [rættum] (rættan) eghanda. oc a næstu frænder hans. Firi witwilling oc owormagha aghu frænder baßi swara oc sökiæ.
Vm gipt oc afraß. X.
Giptar man iorß af andrum stande ßeræ gipt vm nat oc manaß. ßa ær gitp laghstandin. Atta ar scal gipt stanÝa fore ßem sum giptaße. aghi hwarghin ßeræ wald fore andrum rywæ. vtan eghandin kunni til ßrængiæ siælwen a boa. giwi ßa landboanum af gitp ße sum oannaß ær. oc træßis lön meÝ ær træt ær. oc raße eghande siælwer iorß sinni. §. 1. Hulikin landboe sum minnæ hawer æn örtugh lanÝ iorß. oc siter quar vm afraß. viti gullit med ens sins eße. eller giwi vt afraß oc bot enga meÝ. warßer ßet örtugh lanÝ fult. oc siter quar vm afraß iwir miß fastu. giwi vt afraß oc .III. öræ. at a witnum. eller witi afraß fyrræ vt giwit. siter quar vm ar eth. witi gullit meÝ twem oc siælwer ßrißi. vm annær arit meÝ .VI. mannum. vm ßrißiæ meß twem oc tolf. æn ßet ær örtugh lanÝ eller mera. Falz han at ßem witnum eller eße. giwi vt afraß. oc a marker III. §. 2. Hawer landboe huus af nyu bygt a ße iorß han at afraßum hawer haft. ße huus scal han iorß eghanda biußa a ßrim ßinx daghum ßa han bort far af iorß ßeræ. Will ei eghandin til sijn cöpæ. ßa före landboe ße huus af at saclösu innæn nat oc iamlanga. Förir [saclöse] (han) ei af sum sagt ær. ßa hawin ße huus forstandit sic. §. 3. Taker sißan eghandin vndan eller næmir i eghna lotum ßem han giptat hawer. wari ßet a witnum ßeræ sum wiß waru ßa gitp festis. §. 4. Nu kan maßer iorß ße giptaß ær i skipti eller i cöpe fa. ßa scal ßær gipt fore lanÝboa sta.
Huru lanboe scal iorß atersighiæ. XI.
Nv kan landboa fatöct hændæ giter ei bole vppi haldit. ßy han giptat hawer. eller will af fara oc bole vp sighiæ. ßa scal han rættum eghanda a ßingi til sighiæ. oc annæn landboa a bol biußa. Fölghiæ swa hanum full ßinx witni. fari at saclösu hwart han will. Hawer han ei ßingwitni swa sum sagt ær. halde ßa lanÝboe afraßum vppi oc skyllum allum til bolax stæmnu. coma sißan fall innæn. ßem giælle landboe oc eghande wari saclös. §. 1. ¶ Delæ men vm iorß. annær sigher giptaßa wara. oc annær ei ßa. hawi ßen wizorß gipt sigher gifnæ wara meÝ tweggiæ bygÝ fasta manna witnum. oc eße .XII. manna. §. 2. Fester man gipt meÝ witnum oc giæller (ei) ßaghar. Træße. sae. skieri oc slae. at saklösu. Förir sißan bort af. at gipt ogullne. böte III. marker vm aar et. swa vm annæt oc ßrißiæ. hawer han oc sißan vm bolateckiu alla. ei ær bot ßy mere. vtan giælli vt gipt oc afraß meÝ swa mang ße ogullin æru. §. 3. ¶ Giptar man iorß af andrum. oc ßen dör sum giptaße fyrræ æn bolateckiæ ær vti. ßa stande gipt fore arwm hans til stæmnudax. Hwar sum giptar iorß vndan andrum fyr æn hanum ær laglica af sagt. böte III. marker fore vndigipt.
Vm iorßa cöp oc skipte. XII
Skiptæ mæn eghnum eller cöp göræ sinne mællum. annær sigher af næmning wara vndan takna. oc annær sigher nei. witin ßet fastar ßeræ. sum wißer cöp eller skipti waru. Hwat af næmning war gör eller ei. oc warin cöp eller skipti epti ßeræ witnum. §. 1. Wißer cöp eller skipti sculu wara .XII. fastar oc twa wißerwaru men ßa sculu a ßingi ellær firi kirkiu sokn takas. §. 2. Skiptæ men egnum swa at fult gifs gen fullu. oc lict mote liku. wari ßet byrßæ luter hans sum han innæn hawer skipt. Stander sißan skipti ßet nat oc manaß. ßa ær ßet laghstandit. §. 3. Kunnu willir mællum skipti giwas. will ßen skipti rywæ sum gaf. hawi fore giwit penningum sinum. swa oc æn han fullar ei skipti. ßa wari ßet ogilt. Will oc ßen rywæ sum willir tok. giwi ater willir. eller witi ater [gipt gipnæ meÝ] (gifnæ meÝ) samu fastum wiß skipti waru. §. 4. Gör man baße cöp oc skipti. ßa kan skipti mera wara æn cöp. ßær gifs skiptis fastum wizorß. oc ei cöp fastum. Ær oc cöp mera æn skipti. aghin ßa cöp fasta wald oc wizord. oc dömis ßa iorß i byrÝ. §. 5. Skiptær nocor wißer withwilling eller owormagha ßet ær ogilt. ßy at ße moghu enkti cöp eller skipti göræ. vtan skyldasta frændæ raß. faßurs eller moßor hwart ßeræ hællær liwer. ¶ Skipter faßer bort owormagha mößerne. eller moßer owormagha fæßerne. eller andri skyldastu mæn barna oc owormagha skiptæ ßeræ goz bort. ßa moghu ße skiptæ i bætræ oc ei i wærræ. Ær ßet ei swa skipt. ßa hawi barn wald. ßa ßet (til) moghanda alder comber til sit goz aterganga oc skipti at brytæ. vtan ßet wili ßa siælft med goÝwilia ßem latit hawa sum fangit hawer.
Vm vrfielde. XIII.
Ligger vrfielder i by. oc ær flut fielder. Fölgher ei forn hæfß. Rör eller garßer. gange ater i sama by. han ær vt af gangin meÝ lösnum at saclösum ßem sum hæfßæt hawer. ßul han stæmningar. eller callas syn til hans sum hæfßat hawar fiell. giwi ßa vt fiell. oc böte III. marker til ßræskiptis. Giwer han vt fiell vtan sac. ßa scal han mark hawa firi ßyniæ sæße. öre. firi lassa egn. Ok halder længer sißan fult ær til bußit. giwi vt fiell oc sæÝ mæßer. oc ßen sæti penninga takum i hænder sum til buißer. §. 1. ¶ Ligger vrfielder i by. fölghir forn hæfß. Rör eller garßer oc mat gierÝ. liggi han ßem firi fæßerne. Ligger oc ßen fielder sum flere byar agho i by æn en. ße sum han agho. hawin oc ße ßen fiell firi fæßerne sit.
Huru lanboe ma a scogh aka. XIIII.
Agher man örtugh i by. vndi landboa. ßa man landboe fullum öki a scogh aka. oc hawer ei [mæn] (mer æn) half örtugh aki halwm öki. hawer enkti i by. aghi oc enkti i scoghe. oc æ hwar man egher iorß i by ßær scogher ligger til. ßa agher ßen scogh sum iorß agher. hawi oc engin wizorÝ wiß scogh at kænnæs ßen ei iorß a. ße scoghin stander a. Hawer man öre fullan i by. ßa moghu ße frælst vp a scogh aka. baße eghande oc landboe. Kan of hogg a scogh göræs. aghi ßen wizorß sum scoghi skiptæ will. §. 1. Kan delæ i ßen by coma lanÝboe i byggir. han scal rættum eghanda til sighiæ. iorß eghande agher firi iorß sinæ baßæ swara oc sökiæ. wæriæ eller vt giwa oc ei landboe. §. 2. Æ hwar man griper til hemuls manz. ßa scal han i laghßingum fram coma (oc) wæriæ. eller oc forfalz witni hans. stande delæ i quarstaßa ßær til swarande comber. §. 3. Nu kan landboe awerkan eller garßafall göræ. eller annæt nocot i lagh manna brytæ. warße siælwer brutum sinum. §. 4. Hawer man egn i annærs manz bolstaßi. oc will ei andrum byggiæ lata. eller siælwer fara. ßa sculu byæmen eghanda a ßingi til sighiæ. hwat han ær ßær eller ei. Will han hwarti byggiæ andrum eller giærßæ garßa. ßa takin ße dom af domarenum at giærßæ vm aker oc egn a sama ßingi. oc slaghin enginæ. oc hawin fore ærwoße sit. oc bonde sum iorß a. halde vt giærßum vppe. ßen böte garßafall sum enginæ slar.
Vm bolagh. XV.
Uill man bolagh læggiæ meÝ andrum. ßer sculu .XII. men wißer wara. ßa ße bolagh læggiæ. ße sculu oc ßet wita huru længi ßeræ bolagh scal standa. bætris ßeræ goz bæstris firi baßum. kan ßet oc minzcas minzkis firi baßum. §. 1. Nu ær bolax [stæmnu] (stæmna) vti. oc ße wilia bo i sinu skiptæ. ßa will annær mera af bo ßy sic kænnæ. oc andrum minnæ lata. vari ßet a ßeræ .XII. manna witnum sum wißer waru. ßa ße bolagh lagßu. skiptis oc eptir ßy sum ße witnæ. Halder sißan annær ßeræ firi andrum. oc will ei vt giwa eptir ßæssum witnum oc eße. böte III. marker firi [vp haldit] (ofhaldit). §. 2. Vill man bolagh rywæ firi stæmnudagh. böte ßen ßeræ .III. marker sum [rywæ will. rywi af sins enskyllum] (rywir af sinum enskyllum) penningum. oc rywi swa. Hawi sißan hwar sit eptir bolax fasta witnum.
Vm inlax fæ. XVI.
Lægger man penninga in til annærs manz. eller andra coste hwat ßet hælst ær. man til gömo in sæter. ßa scal hanum ßet sama vt warßa ßen sum in hafßi takit. Nu kan ßen ater kræwiæ sum in satti. ßa dyl hin oc sigher nei firi. viti ßa han sum ut cræwer in til ßes sum dyl meÝ twæggiæ manna witnum oc XII. manna eße. at ßet war in sat sum han vt cræwer. giter ei swa in witnat. ßa wæri hin sic meÝ twem oc .XII. Stiæls eller brinder eller walltax bæggiæ ßeræ saman. hawin oc baßen scaßan. ær ei ßet. ßa fæ ßet sama ater vt. sum han in til gömo takit hefßi eptir ßem witnum sum nu skilt ær.
Huru faßer aghar barnum sinum iorß fir fößo biußa. XVII.
Comber manni eller kunu ældi eller sot til. ßa æru barn skyldugh faßur oc moßor fößæ til dößeræ dagha. æ hwat ßön aghu minnæ eller mera til. oc agher bondin minnæ iorß æn han sic til fößo sinnæ hulpit giter wißer. æru barn bondans eth tu eller flere. ßa scal faßer barnum sinum iorß a ßingi biußa. wilia ße wißer taka. ßa warin skyldugh faßer oc moßor fößæ. oc cost fore ßem vppe halda. halft annæt ar fore örtugh lanÝ iorß sum afgildi ær baße korn oc penninga. Giælder örtughin ei vtan snößæ penninga. ßær scal han ens ars fößo cost af hawa. Ælztæ barnit agher fyrstum wißer han taka oc vppe halda. ßær næst swa hwart sum ßet ær aldruct til. Hwart barn ær [skyldugh] (skyldught) faßer eller mößor swa længi fößæ. ßær til at swa mykit ær nöt sum [ße] (ßet) eptir han dößæn ærwæ skulli. broßer broßers lot. oc syster syster loth. Nu will eth barn ei wißer taka. ßa ßet ßeræ sum faßur eller moßor fößer. taki ßet at ßem dößum fyrste firi cost sin fult. æn ßo at ei se mera til. æn ßet barn costaßi a hanum mæßan han lifßi eller moßer. Kan oc nocot mera eptir ßem dößum wara. taki ßa hwart syzkine sin lot fullan epti ßy sum [hwarium] (hwariu) ßeræ til rættæ bær. oc lagh skiliæ. Samu lagh warin vm frænder sum barn löse döiæ sum nu ær sagt. wari ßen næster at fößæ sum næster ær at ærwæ. ¶ Kunnu syzkine sinni mællum delæ. sigher eth swa sin cost hawa til bußit sum annæt. wari ßet a .XII. manna witnum ßeræ sum ße sijn skiæll til halda. Ærwingiæ warin skyldughir faßur oc moßor fößæ oc vppi halda æn ßem fatöct [hænder] sot eller alder [ßem] hændæ kan. hwat ße aghu penninga til eller ei. Wræker sun eller dotter faßer eller moßor bort. böte III. marker swa opta ßön ßet göræ. wari ensac ßeræ sum wrækin æru.
Æn nocor six vr iorßa delo. XVIII.
Delæs twe byiæ wißer vm iorß. ßa sigher sic en granni bort af ße delo firi ßingi fyrræ æn wæßies til skiælæ. Kunnu sißan granna tappa. ßa wari han saclös. winnæ oc granna. ßa wari skilder baße wiß iorß oc bot ße ßær scal firi takas. Comber han til swara oc wæßier meÝ grannum oc skil sic sißan wißer. böte III. marker. oc wari swa wiß ßem skilder. hwat ße hæller. winnæ eller tapa ße delo. §. 1. ¶ Fester man fasta eß a iorß. oc will sißan wæriæ meÝ fæßernes eß. eller biußer fæßernes eß. oc will fulla fasta eß. eller baße vp biußer a örtugh enæ. oc will fulla vppa twa. ßet sculu .XII. men fyrræ skiæræ æn ßær sweris. ¶ Hær ær talder iorßa balker. iorß mun engin ßrytæ. Fore ße iorß wi byggium hær a. guÝ giwi os himiriki nyuta.
Hær byriæs bygninga balker. oc tæliæs i hanum flockar .XXXIII. af ßæssum malum.
¶ Huru by scal sa. J.
¶ Vm ßiufnaß af warfangum. .II.
¶ Huru men sculu akrum skipæ. III
¶ Vm forar oc ra förning. .IIII.
¶ Vm axa plokkan oc lesning. .V.
¶ Vm in tect af acrum eller engium. .VI.
¶ Vm lagha wærner. .VII
¶ Vm ogildæ garßa. .VIII.
¶Vm olagha ßiußran. .IX.
¶ Vm wægha ginum acra liggiæ. .X.
¶ Vm tompta skipti. .XI.
¶ Vm diki oc torfskyrßer. XII
¶ Vm rydningar oc nyiæ vpgiærßir XIII
¶ Vm bolstaßa skiæl. XIIII.
¶ Vm of hog gisninga scogh (oc) skipan. XV.
¶ Vm barka löpning. .XVI.
¶ Vm döf wiß oc timber hog. .XVII.
¶ Vm waßa elÝ. XVIII.
¶ Vm scogha gang eptir diurum. .XIX.
¶ Vm a færß a wathnum. .XX.
¶ Vm quærnæ bygning. .XXI.
¶ Vm bata tect oc nota stylÝ. .XXII
¶ Vm röræ fur i bolstaßa skiælum. .XXIII.
¶ Vm broar oc wæghæ ryÝning. XXIIII.
¶ Vm synæmaal. .XXV.
¶ Vm legho ruf oc porsbrut. .XXVI.
¶ Vm wargha garßa. XXVII.
¶ Vm friß a gisninga scogha. XXVIII
¶ Æn man nytiær fæ annærs olowandis. XXIX.
¶ Vm bi æn ße hittæs. .XXX.
¶ Vm öyæ skipan. .XXXI.
¶ Æn fæ gör fæ scaßa. .XXXII.
¶ Vm scaßa ßen man gör fæ.
Huru by scal sa. J.
Bönder wilia sæÝ sinæ byriæ. ßa scal hwar laghwærn wiß annæn halda. Æn ßiæli vr iorß ßa scal fastan garÝ giærßæ. ligger ßiæle quar i iorß. giærßin meÝ stikilstör ßær til ßiæle vr iorß gangar. Halde swa hwar wærn wißer annæn. oc ßen swa giærßer wari saclös. Nu kan man fællæ oc ei swa giærßæ. ligger nißri garßer hans vm wiku enæ. böte III. öræ. swa firi andra oc ßrißiu. wari en sac byiæmanna. Ligger nißri vm manaß eptir ßet (at sæÝ ær byriæß. böte III. marker til ßræskiptis. kunungi. hundare. oc malseghanda. Firi manaß [annæt] (annæn) oc ßrißiæ. böte samuleÝ. Kunnu garßa flere nißri liggiæ æn ßri firi bonda ßem sama. wari ei sac hans ßy mere. §. 1. All ßriggiæ öræ sac. ær ensac malseghanda. oc scal sökiæs eptir ßy sum hær skils. oc all naam seen af lagß. i allum sacum. vtan i kununx vt gierßum oc ßet giælÝ minnæ ær æn ßre öræ. bonde scal ensac sinæ sökiæ vt meÝ domum oc næmÝ. eptir domaræns dome scal han sex men næmnæ. Þe sculu med bonda hem til ßes fallin ær fara. oc sac vt cræwiæ af hanum en tima. annæn tima. oc ßrißiæ tima. Nu will han ei vt giwa eptir ßy sum dömt ær. ökis ßa sac hans med ßrim markum. oc söke ßet lænsmaßer vt meÝ hundare til ßræskiptis. ße sex sum ßriggiæ öræ bot scullu vt cræwiæ. oc bonda ræt fa ßem scal domare a ßingi næmnæ. Kan nocor af ßem nei moti sighiæ. oc ei meÝ bonda fara wilia. wari saker at ßrim örum. oc ßet wari gilt sum ße göra eptir domarens fara wilia. warin swa mangi sum ße moghu. Ok æ hwar bonde faar ei ræt eptir ßy sum skilt ær. ßa böte III. marker han sum ßryzscas. oc vt meÝ ensac bondans. Söke ßet lensmaßer sum sagt ær.
Vm ßiufnaß af waarfangum. II.
Stiæl man ar warfangum bondans arßo af sila. böte örtugh. Stiæl tömæ. böte öre. Stiæl sila meÝ allu. böte III. öræ. Stiæl arßer. böte III. öræ. Firi arßaskeßer samuleÝ. Þættæ ær alt ensac bondans. oc sökis vt sum skilt ær. Stiæl man bill af arßre. böte III. marker til ßræskiptis. Stiæl tinnæ vr [arkerharwi] (akerharwi) bondans. annæn. oc ßrißiæ. böte öre. firi hwarn ensac bondans. Stiæl man harw alla oc aker iwi bolstaßa [delæ] (deld) enæ. böte III. marker. swa firi andra oc ßrißiu. Före sißan bort meÝ allu oc sunder hogger. sænker eller brænnir. böte XL. marker kunungi. malseghanda oc hundare. Kan ßet manni witas. oc ær ei takin meÝ. wæri .XL. marka sac meÝ ßrætylptum eße. III. marka sac meÝ .XII. mannum. ßriggiæ öræ sac meÝ twem oc siælwer ßrißi. §. 1. ¶ Nu æru akra saße. oc garßar vp giærßir alli. ßa sculu ße i frißi wara. oc sæÝ manna. Hogger man eller bryter. störmal eth. annæt oc ßrißiæ. böte öre. firi hwart. en sac bondans. Hogger man eller bryter liÝ a garße ßet ginum ma ganga alskuna fæ. eller all hiorÝ böte III. marker til ßræskiptis. oc gielle ater all spiellin. warßer ei takin wißer. wæri sic meÝ eße .XII. manna. oc ßen giælle ßa spiæll ater sum garÝ atte.
Huru mæn sculu acrum sinum skiptæ. III.
Nv wilia men akrum sinum skiptæ. ßær scal Ra nißer sætiæ. oc forar æriæ. swasum synis allum ræt wara. Sißan skera men aker sin eptir Rawm sattum oc forum arßum. finder ßa nocor at han mishalden ær. cræwi [rættum] (ræt) af grannum sinum. Vilia ße hanum ræt göræ. warin scalösir allir. Ær ei hanum ræt giort. ßa scal han til kirkiu fara. oc af sokn syn til calla. sex man scal hwar ßeræ næmnæ. Vill ßen ei næmÝ göræ sac ær giwin. ßa næmni han alla synæmen wær ær halden. ßet heter nöÝ syn. Nu comber syn hem til by. firi ganger rætter malseghande. han scal by firi synæmannum brytæ. ßa sculu hanum fölghiæ swa with han will firi ganga. Ær aferÝ gör i aker delÝ enne. wæri sic meÝ esn sins eße. ßen sum giorßi at han for willer oc owijs. oc giælle ater korn eptir miezmanna eße. Gör man aferÝ i delÝ annare. wæri ßet meÝ sic oc [grannum] (granna) sinum. oc giælle ater korn sum sagt ær. Gör aferÝ i delÝ ßrißiu. wæri ßet meß sic oc twem grannnum sinum. oc giælle ater corn sum fyrræ skilt ær. Æi man han willer vm [all] (alt) giærße længer ganga. Comber man sißan a delÝ fiarßa. böte .III. marker til ßræskiptis. swa firi femto delÝ soc siætto. wari ßet a ßeræ manna eße sum ßær til waru næmdir. hwat a wærkat ær eller ei. oc giælle ater corn sum ße sighiæ. oc meÝ bot sum sagt ær. ei warßer bot ßön mere. Samu lagh ær vm aferßir i engium sum iakrum oc ßo hwart eptir sinu gildi. ¶ Æ hwarium lundum man awerkar annærs iorß oc förir enkti af bort. giælle corn firi corn. oc hö firi hö. taker bort meÝ allu. böte sum skilt ær.
Vm fora oc raförning. IIII.
Nv æriæ men forar i akrum sinum. eller waßa waß i engium. synis ræt i Rawm oc ær wranct i mißiu. gielle ater ßet han takit hawer meÝ miezmanna eße. oc wari saclös firi bot. Ligger waß a sama man i engium. wari samu lagh. Ligger a flere æn en. warin allir saclösir. Hwar sum Ra förning gör a annæn orætlika i deld enne. böte III. marker. swa firi andra. oc ßrißiu. eller wæri ßet meÝ .XII. manna eße. Ær Let girot vm alt giærße. ei warßa eßa ßes flere. oc ei bot ßy mere.
Vm axa plockan oc lsening. V.
Hwar sum plockar ax af akrum annærs. warßer fangin ßær meÝ. oc af tect af hanum takin. orkar han sic sökiæ sum scaßan hawer fangit. söki en aker meÝ tweggiæ manna witnum. oc .XII. manna eße. Kiennir hanum vm flere. warßer takin meÝ. söke meÝ ßrem witnum oc .XVIII. manna eße. Faar han swa sökt. böte ßen ax plokcaße. .IX. marker til ßræskiptis. ¶ Hwar sum les ax a scornum acri. warßer af tect af hanum takin. söke han meÝ ens sins eße. Kiennir hanum vm twa. söke han meÝ sic oc granna sinum. Kiennir hanum vm ßriæ. swæri til hans meÝ sic. oc andrum twem. Orkar han swa sökiæ med witnum a han. böte III. öræ. ßen ax las. firi aker hwarn. wari en sac bondans. sökis eptir ßy sum skilt ær i laghhum. Plockar man skyl en. warßer takin meÝ. böte III. marker til ßræskiptis. Kiennis hanum vm flere. wæri sic meÝ eße .XVIII. manna. eller böte sum skilt ær. §. 1. Stiæl man neek vndan skyli annærs oc sæter vndi sin. warßer takin meÝ. böte III. marker til ßræskiptis. warßer ei takin meÝ. wæri sic meÝ eße .XII. manna. Hittis takit vndan ßrim skyulum. eller ßrim flere. böte IX. marker til ßræskiptis. Kiennis hanum. oc hittis ei takit. wæri sic meÝ eße. XVIII. manna. Falz at eße. sökis eptir lanzlaghum sum skilt ær. ¶ Rywer man skyul innæn oc stander hell vtan. eller stiæl bort meÝ allu. bær hem i laßu sinæ vndir ßak oc ßræggiæ. warßer sander at oc takin meÝ. giælle halsin. will malseghande hanum lif vnna. ßa böte XL. marker til ßræskiptis. warßer ei takin meÝ. hawi wizorÝ wäriä sic meÝ ßrätylptum eße. Falz at eße. böte sum sagt är. §. 2. ¶ Nu laßa men corn sit. ßa kunnu sumi oscurith hawa. ßa scal ßen sum laßa will. sic wægh skera. corn saman bindæ. oc a sama acri sætiæ. ax vp læsæ oc ßär hos læggiæ. Akar iwi en aker oskurin. böte III. marker. swa firi annæn. oc ßrißiæ. til ßræskiptis. oc spiell bötins ater epti miezmanna eße. Kan ßen dyliæ sum akit hawer. ßa scal syn af sokn til næmnæs. oc wita hwaßan ßen wægher leßer. Wari ßet a ßeræ witnum. hwem ße wilia ßen wægh til leßæ. ßa hawi han wizorß wæriæ sic meÝ twem oc .XII. eller böte. öræ. swa firi andra. oc ßrißiu. wari en sac ßeræ sum ax oc akra attu. Akar oc sißan iwir gierße alt. wari sac ei ßy mere. Skene öker meÝ manni. eller kan lös slippa. gielle ater spiell oc bot enga. §. 3. ¶ Hwærwer skyul a akre vti. ganger engin wißer takit hawer. ßa a ßen swæriæ fyrstæ skyul atte granna eß. oc sißan allir eptir swæriæ sum i by saman boa. A eß sworin sculu ße ßen skyul allir saman ater gieldæ. Fellir nocor ßeræ eß. oc will ei swæriæ gielde ßen skyl ater oc a .III. marker til ßræskiptis. ¶ Nu kan bonde skyl hawa mis takit. taker annærs oc hans stander quar. gielde swa goßan skyl ater sum han took. oc ens sins eß meÝ. at han wänti sin wara. oc ei annærs. wari ßær meÝ saclös. §. 4. Warßer [erzl] (etzl) gör i acrum eller i engium. tax ßet fæ in sum ßen scaßa [giorßu] (giorßi). ßa sigher bonden sum ßet fæ agher at garßa walda. ßa scal han wæß sætiæ til skiælæ firi fæ sit. oc syn til garßa hawa. Sigher syn at garßa walÝa. ßa gieldi ater spiell ßen sum garßa agher. Sigher at otama fæ wlti. gielde ßa spiell ater ßen sum otama fæ atte. Gielder ater fyr æn in laßas. wari saclös. Gielder ater sißan vndan ßac oc ßræggiæ. böte III. marker til ßræskiptis. eller witi fyrræ ater gullit. meÝ twem oc tolf. ¶ Nu synis spiell i acrum eller engium. oc eknti ær in takit. Kiennir man enum granna sinum at hans fælaßi ßen scaßa giorßo. wæri ßær bonde fæ sit med twem mannum oc siælwer ßrißi. Kiennir flerum æn enum. wæri hwar ßeræ sic meÝ eße sum sagt ær. Hulikin sum eß fællir. gielde ßen spiell ater eptir miezmanna witnum oc meÝ .III. öræ. bondans en sac.
Vm intect af acrum æller ængium. VI.
Taker man in af acrum eller engium fælaß. annærs. Warßer ßet rænt vr handum hanum. böte VI. öræ. ßen rænti en sac bonda. Comber in tect i garß oc i gömo bondans. Warßer sißan rænt af hanum eller stolin vt. böte ßen .III. marker til ßræskiptis sum ßet giorße. eller wæri sic meÝ .II. oc .XII. §. 1. Nu kan fæ in takas oc spiell engin synes. löse ßa bonde fæ sit ater meÝ lagha lösn. ¶ Þættæ ær lagha lösn. IIII. hors firi örtugh. IIII. nöt firi örtugh. IIII. swin samuleÝ. VIIII. geter firi örtugh. swa oc faar. firi .VIII. ges ßet sama. §. 2. Nu comber ßen fæ ægher biußer ræt firi ßet. oc ßen will ei vt giwa sum in tok. biußi ßa hin skiælæ wæß sum fæ ægher med witnum twæggiæ bygÝ fasta manna. Kan ßen ei wilia wißer taka sum in tect giorße. ßa sæti hin wæÝ sit andrum manni i hænder meÝ samu witnum han meÝ sic hawer. Will sißan ßet fæ ei vt giwa. oc halder ßy længer inni æn nat enæ. dör nocot af ßy fæ. ßa gielle quikt ater firi döt eptir miezmanna orßum. oc meÝ .III. marker til ßræskiptis. Miezmen agho scaßa mieta manna mællin ße sculu wara twe. næmni sin hwar ßeræ sum wißer delæs. Nu will ßen ei ræt biußa sum fæ agher. Læggi ßa han sum in took hins warnaß a. dör sißan nocot af ßy. liggi ogilt. Delæ ße vm in tectenæ. sigher sic annær ræt hawa til bußit. oc annær ei. stande ßet a witnum ßeræ sum wißer waru ßa han til böÝ oc skiælæ wæÝ sætti. §. 3. Nu kierir bonde til ßes sum in hawer takit. at han laßi lön at ßet fæ. oc ei laglica lysti. wæri ßet meÝ .II. grannum eller nagrannum sinum oc siælwer ßrißi. Falz at ßem witnum. giældi ater fæ sum skilt ær. oc böte meÝ .III. marker til ßræskiptis.
Vm lagha wærnær. VII.
Lagha wærn scal hwar wiß annæn halda til martins messu. æn miswæßer eller ßrang walla hunnu. Kan nocor swa illa wilißer wara at han later corn sit at ßranga lösu til anx standa sißan allir vpburghit hawa. Comber ßa spiell wiß sæd hans. wari ogilt. Nu sigher han ßrang walla. oc annær ei. wari ßet a .XII. [stæmnu manna] (soknamanna) eße. Raße halwi næmÝ hwar ßeræ. Alle ße swa halda lagha wærne sum sagt ær. warin saclösir. ßen fyrræ rywer böte III. marker. ¶ Vm engiæ scal man lagha wærn til mikiæls messu halda. Hwar sum fyrræ rywer. oc lißum vpcaster. böte sum nu sagt ær. §. 1. ¶ Nu bæræ men mælæ stang vt a eng sinæ. oc waÝ stang. ær mælæ stang mærkt eptir rætto byæbruti. hwar ße stang stiæl eller sunder hogger. böte III. marker. Warßer ei takin wißer. wæri sic meÝ eße XII. manna. Stiæl man eller sunder hogger ßa stang i waßi stander. böte III. öræ. §. 2. Mælæ men engiæ sinæ meÝ stang oc waßa epti. sighiæ ßet alle ræt wara. warin saklösir. Kan en eptir kiæræ. sigher sic ei fult hawa. ßa sculu byiæmen til coma oc meÝ hanum aseæ. Vilia ße hanum ei ræt göræ. ßa scal syn af sokn næmnæ. halwa næmÝ hwar ßeræ. Vill ei ßen sac ær giwin til coma. næmni ßa han alla syn sum eptir kiærir. Nu comber syn til byiæ. ßen far firi sum eptir kiærße mælæ stang a lægger. synis a ferß i delÝ enne. giælde ater hö eptir miezmanna eße. oc siælfs sins meÝ at han for willer oc owijs. Synis i andri giælle ater hö sum fyr. oc sweri meÝ sic oc granna sinum. at han willer for. Synis a ferß i ßrißiu. giælle ater hö eptir miezmanna witnum med eße sinum. oc .II. granna eller nagranna sinæ at han willer for. Ei man ßen man længger willer fara. Hittis awærkat i fiarßa delÝ. böte III. marker. swa firi femto oc siatto. oc gielle hö ater eptir miezmanna eße. Ær oc sißan awærkat vm alt eng. wari ei bot ßy mere.
Vm ogilda garßa. VIII
Nv kunnu garßa nißri liggiæ fæ i engiæ ganga oc scaßa göræ. ligger barliÝ a garße. annæt. oc ßrißiæ. Vilia synæmen swa swæriæ. at ßær synis hwarte ny handwirki eller forn. oc æru spiell gönum gangin. ßær giellins spiell ater ef ßem sum garßa attu. oc bötin meÝ firi hwart liÝ .III. marker til ßræskiptis. Kunnu liÝ a garße wara. oc æru brutin nißer. synis innæn manna handwirki. oc witnæ swa .XII. men. wæri ßa bonde garß sin med .II. manna witnum oc .XII. manna eße. at han stoÝ wigher oc wæl boin vm byrgßa tima. oc gielle ater spiell gönum liÝ aru oc bot enga. Falz at eße. böte III. marker firi liÝ eth. swa firi annæt oc ßrißiæ. Warßi oc eo bot ße mere æn ßo at liÝ æru flere. §. 1. ¶ Allir aghu farlißum warßa swa ßen minnæ agher i by sum ßen mera. Kan farliÝ nißri liggiæ. ßa scal ßen farlißi warßa senestum ginum akar. Gitæ byiæmen mera æn han ensamin bötæ sculdi. §. 2. Nu kan nocor eng til anx sætiæ at ßrangalösu. sißan alle hawa hö sinu burghit. wari ogilt. Sigher annær ßrang walla. oc annær ei. wari ßet a sokanmanna witnum. Raße halwi næmÝ hwar ßeræ. Sighiæ ße ßrang walla. wari gilt eptir miezmanna eße. §. 3. Akar man iwir eng oslaghit. aker iwir delÝ enne. böte III. marker. swa firi andra oc ßrißiu. Akar sißan iwir eng alt. warßer ei sac ße mere. Ganger engin wiß aku ßeræ. ßa scal syn af sokn næmnæ. wari a witnum ßeræ hwaßan ßen wægher leßer. Hwem ße firi bindæ. hawi walÝ wæriæ sic meÝ .II. manna witnum. oc .XII. manna eße. Falz at eße. böte sum skilt ær. Nu hawer man sic wægh salghit. hö saman ræfst. oc ligger a sama teghe. ßen swa gör. aki at saclösu. Aker man iwer eng oslaghan. eller aker [iwir corn] o scorin. stande firi hanum hwarte lof eller legha. §. 4. Kan ater legha i by liggiæ. rætter eghande will ei at garßum gömæ. ßa sculu byiæmen firi ßing eller sokn doma til taka. gardsto hans at saclösu liÝ ater tæppæ. Later man eng sinæ wardlösu liggiæ vm ar et. halder engin vt skyllum vppi. hwarte firi garßum eller vt giærßum. giwi vt eng. eller .III. marker. swa vm annæt oc ßrißiæ ar. Gange ße bot til ßræskiptis. §. 5. Stiæl man anhærwe eller hæfla. læssi stang. eller crok rep. tömæ eller sila a engium vti. böte firi hwart ßeræ. Stiel ßistlar af wagni. böte III. öræ. ßættæ ær alt en sac bondans. sökis vt sum skilt ær. Stiæl hiul vndan wagni. fellir anbyrgÝ bondans. böte III. öræ. Stiæl hiul annæt. eller all [fighur] (fiughur). böte III. marker. Stiel wang meÝ allu reße. böte IX. marker til ßræskiptis. Stiel vr husum eth af ßæssum ancostum. böte eptir miezmanna orßum. Taker man vm antima wang annærs olowandis. hawer ßo i lysi oc ei i löndum. böte III. marker. Taker anna mællum. böte III. öræ.
Vm orættæ ßiußran. IX.
Þiußrar man hest i acri annærs eller hellær. warßer ßær in takin med ßiußer staka. eller heldo. oc synis spiell i acri. böte III. marker. Warßer in takin oc synis spiell eknti. wari saclös. Kan spiell synes. warßer ei in takin meÝ. wæri sic med eße .XII. manna. eller böte sum sagt ær. Þiußrar a ren eller lindu swa ner at ßet biter af acri. böte ater corn eptir ßy spiell mietæs. meÝ eße ens sins. Fellir eß. böte III. öræ. Þiußrar a lindu annærs. Warßer takin wißer hoggin vp torwa oc ßiußerstaki. böte III. öræ. eller wæri sic meÝ eße .III. manna. Þiußrar man i eng siælfs sins oc ganger i annærs i sama hægnaße. böte III. öræ. Rißer man i annærs eng ßær han eknti siælwert [ßiußer] (ßiußrar). oc ær hon oslaghin. warßer vp hoggin torwa oc biußer hell. böte III. marker. warßer ei takin meÝ. wæri sic meÝ eße .XII. manna. §. 1. Rißer wæghfarande man ginum eng. hawi ßiußer fem famna langt oc slae nißer ßiußerstaca i mißium wægh. Hwar sum han bort wræker. böte III. öræ. Rænir af hanum ßing hans. böte III. marker. Slar han annærs staÝ ßiußerstaca nißer. oc beter i eng. böte III. öræ. ßær ma bonde saclös hanum vppi halda. til ßes han ræt gör. §. 2. Far wæghfarande man ginum grinÝ. castar hænni bort vr. warßer takin meÝ. böte III. öræ. Hogger sunder meÝ allu. eller bryter. böte III. marker. warßer ei takin wißer. wæri sic med eße .XII. manna. Coma spiell ginum ße grinÝ. giellin halft ße grinß warßa sculÝu. oc halft ße fæ attu. sum scaßa giorße. §. 3. ¶ Ligger grinÝ nißri sunnudagha mællum. böte III. marker ße hænni warßa attu. Ligger skember giellin ater spiell. oc boot enga.
Vm wæghæ ginum acra. X.
Ligger wægher ginum acra. han scal wara swa breßer at twe wægnir moghu mötes a hanum. ßær scal renæ gözl fölghiæ. ßre fota oc en ßwærfoth hwarn wægh til. Ligger ren ginum acra ße man rißer at. hon scal swa bred wara. at twe moghu mötes a hænni. ßær scal gözl fölghiæ. twa fora oc en ßwærfoter. Kan gangu ren i acri liggiæ. ßær scal gözl (fölghiæ). foter oc ßwærfoter. Lægger man sißan wægh a annæn iwir aker saßan. böte III. öræ. §. 1. ¶ Stiel man ærter eller bönur i acri taker i famn sic. warßer takin wiß. böte öre. warßer ei takin wiß. wæri sic meÝ eße ens sins. Taker man byrßi oc a bac lægger. warßer fangin meÝ. böte III. öræ. warßer.ei fangin med. wæri sic meÝ eße .III. manna. Rißer til binder byrßi oc a hest lægger. warßer takin meÝ. böte III. marker. warßer ei takin meÝ. wæri sic meÝ eße .XII. manna. §. 2. Ganger man ginum rofna wærk. taki fem rowor at saclösu. Taker flere oc warßer takin med. böte öre. Taker byrßi oc a bak lægger. böte III. öræ. Rißar man eller ror til. Lægger i skip eller a hest bac. warßer takin wiß. böte III. marker. eller wæri sic meÝ eße .XII. manna. §. 3. Stiæl kal eller lökæ vr garße manz. warßer takin meÝ. böte III. öræ. Binder byrßi oc a bac lægger. warßer takin meÝ. böte III. marker. warßer ei takin meÝ. wæri sic meÝ eße .XII. manna. §. 4. ¶ [Com] (Comber) man olowandis innæn [i] trægarß annærs. stiel fruct eller bryter træ. warßer takin meÝ. böte III. marker. Varßer ei takin med. wæri sic meÝ eße .XII. manna.
Vm tompta skipte. XI.
Uilia men i by tomptum sinum skiptæ. ße sculu allir tompta [stenum/stemnu] (stemnu) raßa. hawi ßen wizorß. by rymæ will. oc ei ßen ßrænggiæ will. wari ßær slicar halwer by sum halwer. oc slicar fiarßunger sum fiarßunger. Nu kan oferi i tompt liggiæ. ßær scal gözl til læggiæ. swa sum syni mæn sighiæ iampt wara. Þe bönder sculu allir far wægh læggiæ til byær oc fran. Nu ær by bygßer. kan sißan halwer by delæ wißer halwan. hawi ßen wizorß rymæ will. Delær fiarßunfer wiß by allan. aghe wizorß engin. Kan man eptir tompt sinnæ kiære. ßa aghi swa ßen wozorß minnæ agher i by. sum ßen mera a. ßer synum til halda. hawer han wißer giælÝ giwit i tomptum eller i acrum. wari saclös. Synis ei synæmannum swa. giwi vt tompt meÝ oßulbruti [oc] .III. markum vm ar. swa vm annæt. oc ßrißiæ. §. 2. ¶ Delæ twe vm tompter. hawi ßen wizorß solskipt will hawa. wari all hamarskipt af lagÝ. oc hawi engin wizorß. Nu ær tompt teghs moßer. Tegher scal eptir tompt liggiæ. hwar sum annær brut will a læggiæ. aghe wizorß engin. Hawer annæt brut a warit. aghe ßen wizorß eptir rætte solskipt. oc sighi swa laglica til skiptis. Sißan skiptin ße træßom oc ei acrum saßom. Nu will ei ßen swa skipti biuz. hawi ßa aker sin tu ar at saclösu. i gierße hwariu. gange sißan [all] (alder) by til rætte solskipt.
Vm dike oc torf skyrßer. XII.
Nv sculu men diki græwæ vm acra sinæ. ligger diki mællum akers oc garßa. liggi vtan byæmal. Lagha diki a siu fota breß wara Þorwo men diki acra mellum gange [half] (halft) a hwars ßeræ lot. Kan acra delÝ vt at diki rinnæ. græwi ßær hwar firi acre sinum. Hawer man diki ogræwiß i deld enne. böte III. öræ. swa firi andra. oc ßrißiu. Skiptin ße bot allir ße sum græwit hawa. Ær oc sißan ogræwit til mikiels messu. böte ei ßy mere. Hawer sißan epti ßet vm alt gierße ogræwir til winter dagha. böte III. marker til ßræskiptis. ¶ Kan man eller fæ scaßa i diki lytæ. wari ogilt. Mötæ byælanÝ andra bolstaßa dikum ßem scorin æru. oc fa ße scaßa af sum grauit hawa. a aker eller eng. at hini wilia ei watn fran sic leßæ. böten ße sum scaßa walla. swa sum skilt ær. Liggi fore ßem [samu] (sami) stemnudagher. §. 1. ¶ Græwer man torf eller skiær firi annærs manz acri. oc bær a sin aker. ßet heter gözlæ ran. böte III. marker. Græwer oc bær ei bort af. wari saclös. Græwer man torf vtan Ra oc före a sin aker wari saclös. Nu will annær [skiptæ] (skipt a) torf skyrÝ ingierßis göræ oc annær ei. hawi ßen wizorß skiptæ will.
Vm ryßninga oc nyæ vpgiærßer. XIII.
Ryßer man eller renser i acrum eller i engium ingierßis aghi han wizorß taka af baße Rugh oc rowr. læggi sißan til iamföris. aghi ßa han wizorß. Ra will nißer sætiæ oc ei ßen stangfall will a læggiæ. Haldet sißan længer ßær til synæmen til coma. giwi ßa vt oc meÝ .III. marker til ßræskiptis. §. 1. ¶ Gör man iorß vp vtgierßis. oc hawer ei af wisning til hawi oc nyti vm ßry ar. Hawer han fulla a wisning. hawi ßa ßær til hanum fyllis ruth gen rußu. oc skiptin sißan sum ßem baßum a sember. Hwar sum taker firi andrum ruÝningar vtgierßis ßem han ruth hawer. oc ligger full a wisning ater firi sum han ryßiæ ma. wilia swa synæmen witnæ. giwi ater rydning oc a. marker III. Ær ei a wisning tl. gange ater sum sagt ær. at saclösu til ræt byæmal. §. 2. Stander faster garßer gierßer mellin aker oc rußu. ßa warin ßer [fastgierße] (fastageße). oc wretæ graß [ße moghu] (moghu ße) at saclösu nißer fellæ ßær til wreter tax in til ræt byæbrut.
Vm bolstaßa skiæl. XIIII.
Nv wilia men bolstaßa sinaæ meÝ garße skiliæ i acrum eller engium. ßa hawi han wizorß halft gierßer. ßen sum fellir. halde botum vppi .III. markum. Möter hiorßwalßer acrum eller engium annærs byær. halden ße garßa vppi sum acra eller engiæ aghu. han wari saclös hiorßwall egher. Mötes hiorßwalßer byæ mellum. ßær agher hwarghin firi andrum in taka. Vtan han wili ensamin gierße vm sic. ßær ma engin nößga annæn til. Taker man in af hiorßwalle at garße ogierßum. böte III. marker. §. 1. Garßa byæ mellum sculu ræt allir mellin ring röre standa. hittis ei ring före. aghi garßer wizorß. §. 2. ¶ Nu æru garßa med gamble fornhæfß a annærs bolstaß nißer satte. ße garßa sculu at saclösu standa. sigher han garße bort af. sum iorß ægher mællum bilz oc byrghar. taki ßa hin garß sin bort af at saclöso. oc ßen warße sielwer garßsto sinne sum by agher. Nu sigher annær garßin ei laglica wara vp sagßan. wari ßet a soknamanna witnum. Raße halwe næmÝ hwar ßeræ. §. 3. Alle ße garßa agha sum liggiæ vm akra eller engiæ. warin skyldughir laghwærn hwar wiß annæn halda. Ligger fiælder i akrum eller i engium. fölghe garßer engin. ßa scal hanum byrghiæ mæßæn ße byrghiæ sum garßum vppi halda. Byrgher ei ßa oc coma sißan spiell wißer. wari ogilt. Coma spiell i fyrræ. ßa bötis ater spiell meÝ miezmanna eße.
Vm ofhug a gisninga scogh ok skiptan. XV.
Hogger man eek i scoghe annærs. minnæ æn i fiughur clywæ ma. böte III. öræ. hogger ßa i fiughur clywæ ma. swa at axul æmni nyter af göræ loti hwarium. böte VI. öræ. en sac bonda. Hogger ßa aldin bær. böte III. marker til ßræskiptis. swa firi andra oc ßrißiæ. Böte oc ei ßy mera. vtan han en fiarßung hoggi af fullum gisninga scoghe ßær a man skipa .XL. swin. Hogger fiarßung fullan. böte X. marker. Hogger halwan. böte XX. marker. Hogger allan. böte XL. marker. Brænnir man scogh. wari i samu gilde vm botena. Þen heter gisninga scogher a ma skipa .X. swin oc ei ßen minnæ ær. Ößer man ßen scogh. böte X. marker. ößer ßen .XX. swin ma a skipa. böte XX. marker. Ößer ßen .XXX. swin ma a skipa. böte XXX. marker. Þæsse bot taki halwa malseghande. halwa kununger oc hundare. §. 1. ¶ Nu wilia mæn swin siin a scogh skipa. ßa scal skipas örum. oc örtughum. swa sum allum a sember. Löpæ swin scogha mællum. ßa sculu ßön ater löses. meß laghaskilning ßrim sinum. Fiughur swin firi örtugh. Nu löpæ swin scogha mællum ßycclæ. oc warßa in takin. ßa hawin æghander alle walÝ eth swin af taka. slict ße wilia. oc skiptæ sinni mællin. æn swinnin æru flere æn fem. Æru ße ei flere æn fem. lösins ater meÝ lagha lösning. sum sagt ær. Runi ma saclösu mællum scogha löpæ. Alt ßet fæ sum aldin æter. ma man in taka af aldin scoghe sinum. swa sum af akrum eller engium. oc lösis vt meÝ lagha lösnum.
Vm barka löpning. XVI.
BArkar man ek ße aldin bær. warßer bar ok a takin meÝ .II. manna witnum. böte III. marker firi ek enæ. swa fir andra oc ßrißiæ. Orkar ei lösæ sic. ßa ma han bindæ oc hustrykæ æn han warßer laghlica ßær til wnnin. Kan hanum a hænder leßes eller i husum hittes. aghe ei wizorß annur at wæriæ sic meÝ. vtan han leße til fanga manz sins. eller til stums oc stubba. ßær han bark löpte af. oc skiærskute ßær maal sit. Witis manne at han hawer ek bark löpt. oc warßer ei takin meÝ. wæri sic meÝ eße .XII. manna. firi ek enæ. witis hanum vm andra eller vm flere. wæri sic meÝ eße .XVIII. manna. eller böte IX. marker. ¶ Comber man bort meÝ barke. oc warßer ei takin meÝ. clandas ßen barker firi hanum a gatu i garße eller i husum. æller hwar ßet hælzst ær. Ær han stampaßer. ßa wæri sic meÝ eße .XII. manna. Ær ei stampaßer. ßa leße bark til stoks meÝ .VI. mannum. Swæriæ ße barkin til ße ek aldin bær. ßa böte III. marker firi ek enæ. swa firi andra oc ßrißiæ. ße samu .VI. men witin huru manga eker barklöptæ æru. ei warßer bötin mere æn .IX. marker. §. 1. ¶ Hwar sum hogger i annærs scoghe. böte sum fyrræ ræ sagt. Hogger man ek oc comber vt af scoghe meÝ hænne. oc warßer sißan clandaß firi hanum a wægh eller i garße hema sißan ek fran stubba com. ßa scal han sum clandar meÝ .III. marka wæßning. oc .VI. manna witnum ek til stubba leßæ. sökis ßær alt saman stocker oc stubbe. oc fyllæ swa ße. VI. men meÝ sinum eße. al ßen stocker ær af sama stubba. ßa böte han .III. marker Firi ek enæ. swa firi andra. oc ßrißiæ. Ei warßer bot ße mere at eker æru flere. vtan han hogge fiarßung eller mera af fullum gisninga scoghe. Nu will han ei wæßiæ sum ek clandas firi. hawi ßa ßen walÝ oc wizorß sum kiærir oc wæßiær. meÝ ßem samu. VI. leßæ stok til stubba. oc ßen sum ei will wæßiæ. böte sum sagt ær. oc wari saclös vm wæßningenæ. Hawer lof eller legho firi sic. wari wizorß hans.
Vm döf wiß oc timber hogh. XVII.
Hogger man i scoghe annærs timber eller döfwiß. warßer takin meÝ. böte III. öræ. firi las et. swa firi annær oc ßrißiæ. Hogger flere æn ßry. oc warßer takin wiß. böte III. marker. varßer ei takin wiß. wæri sic meÝ eße .XII. manna. Hogger i scogha skiælum. hygger sit wara. ßa scal syn til næmnæ. sum scußa scal baße stumn oc stubba. ær ßa iorß meÝ snio ßact. ßa scal sama syn eptir walborgha messu til coma at siæ bolstaßa skiæl ßeræ. hawer han hoggit swa fiærræn skiælum at bolöxe ma til casta. wæri sic meÝ eße sinum oc .II. manna meÝ sic. at han wilder for oc hughße sit wara. Hogger sißan fiærmer skiælum. warßer takin meÝ. oc [fölgher] (fölghia) swa full af tect witne. aghe ßær aftæct wizorß. meÝ .II. manna witnum oc siælwer han ßrißi. Fölgher ei aftæct eller witne. wæti sic meÝ eße .XII. manna. Falz at eße. böte III. marker. §. 1. ¶ Löper man næwer i scoghe annærs. böte III. öræ. firi manz byrßi enæ. swa firi andra oc ßrißio. Löper sißan mera oc bort bær. böte III. marker. §. 2. Hogger man löf stak. oc löper næwer buncka i scoghe annærs. eller slar hö stak i scogh ængium annærs. oc later quart standa. hawi forwerket arwoße sinu. oc bot enga vt giwi. Före han bort oc warßer sißan takin meÝ. böte III. marker. Comber vndan oc warßer ei takin meÝ. wæri sic meÝ eße .XII. manna. Falz at eße. böte sum skilt ær. §. 3. ¶ Hogger man Ra hasl i scoghe annærs. böte öre. firi byrßi enæ. swa firi andra oc ßrißio. Alla öris böter taki malseghande siælwer. Hogger sißan mera. böte III. marker. §. 4. Hogger ek olowandis axul digra i scoghe annærs. böte öre. firi ek enæ. swa firi andra oc ßrißio. Hogger las eller bazfarm. böte III. marker. swa firi annæn oc ßrißiæ. Ei warßer bot ßy mere. at han mera hogge. §. 5. Hwar sum hogger apalÝ i scoghe annærs. ße minni ær æn bæru træ. böte öre. firi enæ. swa firi andra oc ßrißio. Hogger fiarßo. böte III. marker. Hogger [vtan] (man) eller barkar vm kring ße apalÝ bæru træ ær. böte III: öræ. firi hwaria. Hogger eller barkar fiarßa. böte III. marker. swa firi fæmto. oc siætto. til ßræskiptis. Warßer oc ße bot ei mere. §. 6. ¶ Taker man annæn i scoghe sinum. han ma af hanum til skiælæ oc til wißer mæle taka yxe. eller clæße hans. med witnum .II. manna. ßær comber han ei nei firi sic. sum bar ellr a takin ær. vtan han giti sic wart med lof eller legho. Giter han sic ßer meÝ wart. taki ater aftæct sinæ. oc warin baße saclösæ. Nu delæs ße wißer i siælfs sins scoghe. eller oc annærstaß. ßa hawi hin wizorß sum af tæct giorße. ßænnæ wißer bindæ meÝ .II. manna witnum. ßem wißer waru. ßa hawi wizorß ßen af tect war gör til. wæriæ sic meÝ II. byghfastum mannum.
Vm waßa elÝ. XVIII.
COmber elder vp af vgnne eller ærne. oc binder vp af hanum bondans huus. oc granna hans. ßær ær scaßi mykyl oc engin bot. §. 1. Nu kan elder i laßu bæræs af drængium bondans. oc kan vp brinnæ af hanum baße laßa oc korn. ßa scal ßen sum eldin bar .XVIII. manna eß firi sic biußa oc .VII. marker ær waßa bot. ßet scal man i taka hænder sætiæ. Falz at eßenum oc fölgher ei til bußi. böte XL. marker. ßær comber waße i wiliawærks bot. Ær ßa bonde siælwer. eller bondans sun i laßu meÝ drængium. wari ogilt baße at [eßeum] (eßum) oc botum. §. 2. Nu bær man elÝ husa mællum. ßær agher hwar wærkum sinum warßa. Kan ßen elder lös warßa. oc brænne vp huus et. ßet ær waßa bot .VI. öræ. oc eßer .XII. manna. Falz at eße. böte .VII. marker til ßræskiptis. Brinder garßer vp meÝ allu. en eller flere. eller oc allær by. ßær scal man biußa firi sic .XVIII. manna eß. oc .VII. marker waßa bot. Falz at ßem eße. böte XL. marker. Ei warßer bot ßy mere at baße brinne vp barn oc bonde. §. 3. ¶ Kan bonde elÝ til scoghs bæræ. will brænnæ ryzl oc rußu. giærße sit sic til ßarwa byggiæ. Kan gisninga ek i giærße standa. oc elder wißare ganga æn hawa ßorf. brænne vp ek enæ. böte III. öræ. swa firi andra. oc ßrißiæ. wari en sac ßeræ scogh agha. Brænnir fiarßo. böte (ßrea) marker. swa firi fæmto oc siatto. til ßræskiptis. Brænnir man ek vtan gisning scogh. wari ßær alt iamt ek oc gran. Brænnis hæsle scohger. oc brinder vp runne en. böte III. öræ. swa firi annæn. oc ßrißiæ. Brænnir fiarßa. böte III. marker. swa firi fæmtæ oc siattæ. Brænnir sißan flere. ei warßer bot ßy mere. Nu ganger elder ßenne wißare æn ßorf. ßa scal han sighiæ til bygÝ oc byæmannum. oc granna til kalla. gitæ ße sißan hulpit. wari ßen scalös sum eldin slæpte. Gitæ ße ei. ßa biuße firi sic .XVIII. manna eß. at brinnande brande. oc waßa bot .VII. marker. Sæti i taka hænder. Fyller han ßen eß sum skilt ær. böte VII. marker. Falz at eße. böte XL. marker. Brinder minnæ æn fiærßunger af byæ scoghe. wari .VI. öræ. waßa bot. med eße .XII. manna. æn han hawer byæmannum til sagt. oc gat ei hulpit. Hawer ei swa til sagt. oc falz at eße. böte III. marker. swa firi annæn oc ßrißiæ. §. 4. Swa scal man allum waßa eßum fölghiæ. Hawi æ fæbot i taka handum. oc biuße waßa eß a ßingi. oc fylli laghßingum. dömis ßa han i friß sum fult biußer. oc laglica hawer tilbußi fölght. §. 5. Brænnir man ek meÝ waßa i gisninga scoghe. böte III. öræ swa firi andra oc ßrißio. Brinder alder scogher böte VII. marker waßa bot. en sac ßeræ sum scogh attu. oc wæri sic med eße .XVIII. manna. at ßen elder com af waßa oc ei af wilia. Falz at eße. böte XL. marker æn brænder ær fulder gisninga scogher. wari oc ei bot ßy mere. at scogha brinnin flere. Skipti ße bot sum fyrræ ær skilt. §. 6. Bær nocor eld olowandis i scogh annærs. kunnu garßa brinnæ vp af ßem elde. giærße ater garßa vp at sacösu. swa goßa ße fyrræ waru. will han ei giærßa. ßa böte III. marker firi garßa deld enæ. swa firi andra oc ßrißio. böte oc ei ßy mera. at garßa flere vpbrinnin. §. 7. ¶ Witis manni at han scogh hawer brænt af eldsto sinne. ßær scal syn til hawa a sama areno fyr æn snio iorß ßæcker. oc witin ßæt synæmæn. hwat ßen elder com af hans eldsto ellær ei. Komber ei syn til sum sagt ær. aghi ßa walÝ at wæriæ hwart epte sinu gilde. böte ßy ens bot at han eß firi sic fæller. Witis mani bæru elder. oc han dyl. warßer ei takin wißer. stande nei fir hanum oc wizorß.
Vm scogha gang æptir diurum. XIX.
TAker man ekorna. Fyr æn XIIII. natum epte mikiæls messu i scoghe sinum. eller annærs. warßer takin med. böte III. marker til ßræskiptis. wari ßen malseghande sum han tok. warßer ei takin meÝ. aghe oc engin walÝ til hans at kæræ. vtan ße scogh attu. Taker man icorna epti kyndilmessu. warßer takin meÝ. böte III. marker. warßer ei takin meÝ. kære oc engin til hans. vtan ße scogh attu. Hitter man ikorna i scoghe sialfs sins. oc löper firi hanum i scogh annærs manz faar han swa ßæt diur. at han ei bakna eller flatu sæter. taki at saclösu. Gör bakn eller sæter flatu. böte III. öræ. firi bakn eth. swa firi annær och ßrißiæ. warßer ei takin meÝ. wæri sic meÝ eße .II. manna. oc sialwer ßrißi. §. 1. ¶ Gildræ man i scoghe annærs oc gör fast wirke. böte III. marker. Stiæl man v gildrum annærs. böte III. marker. §. 2. Gör vplöpur a scoghe. eller dragehr spiut firi diurum. eller græwer grawa. warße hanwerkum sinum. æn nocor kan ßer af scaßa liutæ. Ganger man a spiut. liuter scaßa af oc ei döß. oc ær firi lagha lysning. warin a komo hans en fiarßunger af fuldre bot. Ganger fæ a spiut gielle fiarßung af fulle bot. Ær ei gildre lagh lyst. gielde ater fullum gieldum. Alt ßæt ßer kan i coma. hwart epti sinu gilde. swa sum ßet skils framleßis i broa fallum. §. 3. ¶ Kan diur sarghat warßa af spiutum manz fölgher han siælwer sum spiut drogh. taki ßet diur at saclösu. æ hwar han ßæt hitter. Fölgher ei siælwer diure ßy oc kan ßet hittæ en annær man. hawi ßa han diur at saclösu sum ßet hitter. Kænnes .II. mæn wißer diur et. ßær scal syn til kalla. til handwerke ßeræ. Aghe ßen ßeræ diur synæmæn wilia meÝ witna. §. 4. Hwar sum stial diur v garßum eller af spiutum. eller oc af gildre i scoghe annærs manz. böte epti miezmanna orßum. §. 5. Gör man gildre i scoghe a handwerke annærs. eller taker bort med allu. warßer takin med. böte III. marker. warßer ei takin meÝ. wæri sic med eße .XII. manna. eller böte sum skilt ær.
Vm afærß a watnum. XX.
FAr man olowandis a fiske watn annærs meÝ nætium. miærßra. elÝe. eller liustru. eller oc andrum fisketolum. warßer fangin med. böte III. öræ. æller wæri sic meÝ eße .II. manna. Far man i fiskelek annærs. oc spiller fore ßem sum æghander æru. böte III. marker. Stiæl fiska v miærßrum. eller af nætium. böte III. marker. Warßer ei takin wißer. wæri sic meÝ eße .XII. manna. Dragha mæn winter not a watne annærs. warßer takin med böte alt notalagh .III. marker. warßa ei takne med. wæri sic med eße .XII. manna. Hawa ße lof eller legho fore sic. warin saclösir. Hawi oc engin wald. mer a annæn biußa. æn han ær æghande at. Hwar mera will hemula andrum. böte siælwer sac ße samu. oc ßen wari saclös sum firi sic hawer lof eller legho. §. 1. ¶ Rißer man i notwak nißer i vpdræt. eller i nißersætiu. tappas man eller hester. oc ær hon mærkt. wari ogilt. Ær hon ei mærkt. bötis maßer ater meÝ. VII. markum. Gangare meÝ .XII. örum. Rinnare meÝ. mark. Hors meÝ .VI. örum. Æ hwat annæt ßær kan i tappas. bötis ater meÝ fiarßunge af fulle bot ßere sum ßet wirßis firi. §. 2. Nu wilia mæn not byggiæ ße siælwi æghander æru at watnum. oc sumi wilia ei. ær ßem laglica til sagt firi sokn sum ei wilia byggiæ. ßa hawin ße wizorß sum byggiæ wilia. oc ße moghu saclöst andra mæn meÝ sic i notalagh taka. at watne oskipto. Kan en skiptæ wilia. oc annær ei. ßa hawi ßen wizorß sum skiptæ will. Hwar sum nocot byggir fyrræ æn rættum æghandum ær laglica til sagt. böte III. marker til ßræskiptis. Nu ær not saman gör. meÝ siælwræ æghanda wilia. Rywer sißan en firi allum ßem. böte III. marker. §. 3. ¶ Byggir man fastwirkis wærkæ. a bolstaße annærs. hæfßar vm ar eth. böte II. marker. swa vm ar annæt oc ßrißiæ. Hæfßar længer. böte ei ßy mera. Gör man wærka a sialfs sins wasalighre. eller grawalighre. ær ßæt ingiærßis. bygge hwar firi teghe sinum. Ær vtgiærßis. bygge epte rættum byæbrutum. §. 4. Ligger ströms watn til by. sum quærnæ moghu i byggiæ. eller fiske garßa. skiptin ßem æghander epti rættu [byæbrutu] (byæbruti). will annær byggiæ. oc annær ei. hawi ßen wizorß byggiæ will. Hawer awisning giort ßem. eller hawer at göræ. stande bygning hans oqualÝ. Ær ei awisning til. giwi ßa penninga ßem bygt hawer. oc skiptin sißan bygning ßeræ. Niute arwoße sit at saclösu ßen sum bygße. ßær til ræt skipti ær a komit. §. 5. Nu agher by a baßin lanÝ. ßa scal ßrißiunger af watne lös löpæ. ßæt scal wara wiß hulikit lanÝ æghandar alle siælwe wilia. Taker granne annær vtmer. oc annær vpmer. ßær ma engin ßwærtæppæ firi andrum. vtan liggin æ fiske watn iamföris. Nu mötæs byæ twe i mißströme. Læggin forryme swa sum baßum a sember. Byggiæ ße a baßin lanÝ. swa at hwazke spiller acrum eller engium. hawin at saclösu. Spillir acrum eller ængium. oc witnæ swa synæmæn. görin ßa forryme a oc bötin III. marker til ßræsliptis. Hwar sum tæppir roßa rum firi wæghfarandum mannum. böte III. marker. Nu sigher annær wißer ßorwa. oc annær ei. wari ßæt a .XII. manna witnum. Leß sunÝ. ßær almanna leß heter. scal wara .X. alna breß. bata leß .V. alna. hwar ßem tæppir. böte sum skilt ær.
Vm quærnæ bygning. XXI.
Bygger man watnquærn. will sißan nocor meÝ walzwerkum ße bygnin vpcasta vtan dom. oc lagha til mæle. hwar ßæt gör. böte XL. marker. oc quærn swa goßa ater sum hon war fyrræ. Taki malsæghande af ße bot .XX. marker. oc .XX. marker kununger oc hundare. oc hwar ßær ær i flok eller i fölghi meÝ. böte III. marker til ßræskiptis. Nu kunnu giærninga mællum ßeræ coma. sum firi æru. oc ßeræ sum til coma. wari ßæt i eßzöris malum oc stande til .XII. manna. Raße halwe næmÝ hwar ßeræ. kærænde oc swarande. §. 1. Ligger mylnustaßer bolstaßa mællum. hawi halwan mylnustaß. hwar bolstaßer. swa lang ßeræ skel liggiæ til. Ligger mylnustaßer innæn byæbolstaß. han scal brytæs til öræ. oc örtugha. taki swa hwar sin lot. sum han ær æghande til i bynum. Nu kunnu quærnastaßa flere wara æn en mællum bolstaßa. ßem scal brytæ til marklanda. ßær agher hwar walÝ quærnnastaß sin byggiæ sum will ællær fælle. §. 2. ¶ Ængin ma andrum quærnastaß til scaßa byggiæ. ei ßen owan byggir. swa at han tæppir vp a aker æller æng. ei oc ßen nißan bygger. swa at han spiller fore ßem sum owan byggiæ. Nu kan man kæræ til ßen quærn hawer byggt. oc sighiæ aker sin oc æng wara spilt af bygning hans. ßa sculu .XII. synæmæn til næmnes. Raße halwe næmÝ hwar ßeræ sum wißer delæs. Swæriæ ße .XII. at ße byggning ær ei scaßaliker. stande ßa quar at saclösu. witna ße oc at han scaßar aker æller æng. ßa scal ße bygning vpcasta. oc ßen sum bygßi. böte VI. marker. Stæmnir man ße quærn nißan til ær bygÝ. swa at ßön giter ei gangit owan til ær bygÝ. witna swa .XII. mæn. Ryme vp ßen bygße. oc böte VI. marker. Samu lagh skilies vm wærkæ. sum vm mylnudamma. Engin ma andrum til scaßa byggiæ. æller sit fortaka. vtan han hæte wiß lagha botum. ßylikum sum nu ær skilt. §. 3. Kan folk æller fæ scaßa liutæ. af wæßerquærn æller watnquarn i quarnadamum. æller i wærkum wari ogilt.
Vm bata tæct oc nota styld. XXII.
TAker man farkost annærs. baat. æller ekiu. far af lande. oc a annæt meÝ olowandis. böte III: öræ. ßæt heter stigh öre. warßer ei takin meÝ. wæri sic meÝ eße .II: manna. oc siælwer ßrißi. Taker farcost manz i fiskeleke. Hogger v lase. oc bort före. böte III. marker. Gör man annæn stransattan. böte III. marker. warßer sander at meÝ fullum witnum. warßer ei sander at. wæri sic meÝ eße .XII. manna. Stiæl sißan baat eller ekiu. not eller næt. eller annur fiske tool. böte epti ßy sum ßiufnaßer miætin warßer. §. 1. Före man skyrß a not æller a næt oc spiller firi andrum. stiæl ei bort meÝ allu. böte III. marker. Brænnir man skip firi andrum bætræ æn .III.marker. böte XL. marker. vtan waße fölghe. Giælder ßæt minnæ. böte III. marker. Nu sigher annær skip wara bætræ æn .III. marker. oc annær wærræ. wari ßæt a witnum ßeræ manna. sum ßæt skip saghu fyr æn ßæt brænt war. §. 2. All ße maal sum syn scal til wara. ßær scal rætter malsæghande firi ganga. Fara synæmæn ßær a til synæ. sum ei ær firi rætter malsæghande. böte III. marker. Stumn synir alla ße sißan hawas sum af ær laßit akrum eller ængium. warin ogilda. Þiala synir alla sum göræs epte winter nat til tompta skiælæ ællæ andra röræ. (warin ogildar). Hwar sum malsæghande gör syn meÝ orættu. böte III. marker. synæmæn warin saclösir.
Vm röra ruf i bolstaßa skiælum. XXIII.
Hwar sum rywer a bolstaße annærs. æller gör annæn orætlica. warßer gripin wiß meÝ fullum witnum. ßa scal syn ßer til næmnæ. witnæ sißan synæmæn swa. at ßær synis Ra ruwin oc annær gör. Söke ßa han sum mannen grep wiß raförning ßo meÝ .VI. manna witnum oc ßrætylptum eße. Giter swa sökt. ßa misti ßen halsin sum Ra gamblan vpcastaße. oc nyæn giorße annæn. æller löse sic meÝ .XL. markum. Giter oc ei swa sökt. ßa scal ßen sum sakin gifs. wæriæ sic meÝ eße ßrætylptum. Giter han sic swa wart. wari scalös. Falz at eße. böte sum skilt ær. oc han wari saclös sum af tæct giorße. §. 1. ¶ Nu delæ mæn vm bolstaßa skiæl sin. delis wißer garßer [æller] (ok) rinnanda watn. aghe ßær garßer wizorß. delis wißer ßræstene oc ring rör. aghe ßa ræt ring röre wizorß firi allum. Ær ei ring röre til. skili ßa bolstaßa i mißwatne innæn awm. æller sundum. ßa gifs ßem wizorß oc ei hwarium bæcki. §. 2. ¶ Nu wilia mæn giærßæ mællum bolstaßa sinæ. ßær saman coma giærße tu. oc annær hawer i træße. oc annær will sa. ßær agher hwar by halwan garß wiß annæn giærßæ. swa oc ßær ængiæ saman coma twæggiæ byæ. Mötes oc baßa akra oc ængiæ mællum bolstaßa. wari lagh ße samu. Möter oc hiorßwalder acrum æller ængium annærs byæ. haldin ße garßum vppi. sum akra æller ængiæ agha. oc ße warin saclösir sum hiorßwalder til höre. Mötæs hiorßlötæ twa. sin af by hwarium. annur minne oc annur mere. Þa ma hwars ßeræ [hiorßer] (hiorß) vm andra ganga. oc hwarghin ßeræ firi andrum in taka. vtan annær wili vm sic giærßæ. Liggiæ twe byæ saman. hawer annær hiorßlöt. oc anær ei. Laghi firi sic ßen ænga hawer. swa sum han wißer comber.
Vm broar oc wægha ryßninga. XXIIII.
Alle agha broa byggiæ oc wægha ryßiæ. swa ßen minnæ aghar i by. sum ßen mera agher. Ligger kirkiu bro nißri vm sunnudagh en. böte III. öræ. swa firi annæn. oc ßrißiæ. wari ensac malsæghanda. ße bötin sum fællæ. oc ße warin saclösir. sum byggiæ. Kirkiu bro scal wara ßriggiæ alna breß.- Ligger nißri længer. æn vm ßre sunnudagha. böte III. marker til lræskiptis. Fællir man byæ bro sum fælæßi scal iwir fara at. hon scal wara .IIII. alna breß. Ligger nißri vm viku enæ. böte III. öræ. swa firi andra oc ßrißiæ. Takin malsæghanda bot ßæssæ. Ligger længer nißri. böte III. marker til ßræskiptis. Kan scaßi af ße bro koma. faller i folk æller fæ. bötin ater scaßa ße sum bro byggiæ sculdu. oc bot meÝ sum skilt ær. Fæller man bolstaßa bro. ße almanna wægher ligger iwir at. giældis meÝ ßrim markum vm ar et. swa vm annæt. oc ßrißiæ. æn synæmæn hana fællæ. gange bot til ßræskiptis. §. 1. ¶ Dör fræls man i bro. bötis ater meÝ .VII. markum. ofræls meÝ .III. markum. Kan manne armber æller been bristæ. liggi alt i waßa botum. Bryter hester sic i bro. æller oc anæt fæ. liuter döß af. liggi hwart i lagha giældum sinum. Gangare i .XII. örum. Rinnæri i mark. Hors i .VI. örum. vxe i half mark. Ko oc quighande i ßrim örum. Swin. faar. get. ßriggiæ ara gambla i. öre. Æru ße yngre. warin gilÝ vm örtugh. firi hwart arit. Ei warßer ße (boot) mere. Fanger ßættæ fæ scaßa i browm oc dör ei af. wari böt meÝ fiarßunge af ßæssum lagha botum. §. 2. Halde lænsmaßer kununx syn til ßæssæ broa. oc wari malsæghande firi ßem i twem manaßum vm iamlanga enum. ßæt ær .XIIII. natum firi mikiæls mæssu. oc XIIII. natum æpti. oc annæn tima i maymanaße vm somarin. Swa scal oc han syn halda. vm wægha ryßning. Sißan hawer kununx lænsmaßer. ænkti wald vm broa æller wægha mera quæliæ æn nu (ær) sagt. vtan rætter malsæghande wari firi hanum sum scaßan fik. §. 3. Ligger attunx bro nißri. oc ær ei fört iwi fara böte attunger .V. marker en sac kununx. Ligger nißri fiarßungx bro. böte fiarßunger .X. marker. Ligger nißri halfhundaris bro. böte XX. marker. Ligger nißri hundaris bro. böte ater meÝ .XL. markum. Þæsse broa böter alle æru en sac kununx. Hittis oc malsæghande ßen sum scaßa hawer fangit. i ßæssum brovm bötis ater scaßi sum han miæz. oc meÝ .III. marker til ßræskiptis. Æru ßæsse broa skiptæ. ßa warin ße scalöse sum broat hawa. oc ße bötin sum broa fællæ. Æru oskipta. bötin alle bot enæ. Sigher annær skipt wara oc annær ei. wari ßæt a .XII. manna witnum. §.4 . Forne wægha oc gambla broa. agha wizorß hawa. Engin ma nyæ bro vptaka oc gambla nißer fællæ. vtan hundaris næmd oc domarans dom. Taker fyrræ nyæ vp. oc fæller gambla nißer. böte III. marker til ßræskiptis.
Vm synæ maal .XXV.
Næmnis syn af sokn æller af ßingi. ßa sculu synæmæn rættum malsæghanda fölghiæ. æller bötin III. marker. Nu synæ ße maal ßættæ. sum ße æru til næmde. ßa sculu synæmæn æpte byrgßa manaß i ßrim laghßingum til biußas. will (ei) ßa malsæghanda til ßinx koma. oc eß fore ßem stawa. warin ßa synæmæn saclöse alle ße sum swa hawa til bußiz. oc malsæghande böte III. marker. firi ßy at han ei com til ßinx. oc eß firi ßem stawaße. Sitiæ ße quar. oc han cræwer ßem synæ. böte ßa hwar ßeræ .III. marker. Nu sighiæ ße hawa til bußiz. oc han sigher nei. wari ßæt a .XII. manna witnum. oc Raße halwe næmÝ hwar ßreæ. ¶ Næmnis maßer i syn. oc ær ei siælwer nærstæder. wari saklös. Stander syn ocræfd til winter nat. wari sißan lißugh. oc aghe wald engti ßa syn mera cræuiæ.
Vm legho ruf ok pors brut. XXVI.
Legher bonde man. æller kunu. giwer ßem festi penning. æller ganga ßön a mala oc a math mæß hanum. Skiliæs ße sißan fran bonde firi stæmnudagh sin. giwin ater bonda fæstipenning. oc legho swa myklæ mæß. sum han ßem lowaße. Wræker oc bonde ßem bort vtan sac. biußæs ße sißan ater til hans mæß .II. granna witum. æller nagranna. oc han will ßem ei ater taka. böte ßa bonde III. öræ. oc ße warin sißan hwar ßem wara lyster. §. 1. Kunnu legho hion siuk firi bonda warßa. oc byrgß hans nißer fællæ briste ßa swa mykit i legho ßeræ. sum i daxwærkum brister firi bonda. §. 2. ¶ Legho stæmno agho twa vm i amlangan wara. en ær af ßingix daghum oc til martins mæssu. annur sißan ater til pingixdagha. Siunæter mællum hwars stæmnudax moghu ßön lißugh wara. oc ei længer. sißan sculu ße wiß legho taka. Alle agha ße legho ganga. sum minnæ hawa æn til ßriggiæ marka. Hwar ßem hyser. æller hemer. sißan ßem ær lagha oc fæste pænninger bußin. oc wilia ei wißer taka. böte III. marker. §. 3. ¶ Hwar sum pors bryter. firi olafs mæssu. warßer takin mæß. æller hittis mæß ranzsakan i husum hans. böte III. marker til ßræskiptis. Hawi oc ængin walÝ til hans at kæræ. vtan ße porskær attu
Vm warga garßa. XXVII.
Alle sculu wargha garßa byggiæ. hwar fiærßunger af hundare vm sic. Hwar sum fæller manzlot. böte III. öræ. ensac ßeræ sum byggiæ. Bönder agha oc wargha næt hawa .II. famna bonde hwar. ßær ma oc engin fræls vm wara. Nu kunnu wargha a bolstaßa manna koma oc scaßa göræ. ßa sculu bolstazmæn allum fiærßunge buß fa. Hwar sum ßæt bußit siter. oc comber ei. böte III. öræ. §. 1. Later sic nocor ßær til wargha at dræpæ. Dræper gamblan wargh. æller ößer cull allan mæß vngum warghum. giwi hanum bonde hwar i fiarßunge ßem ær. en swenskan penning. vtan han dræpi ßæt diur i scall mæß andrum. §. 2. Fæller fiarßunger aller wargha garß nißer. æller [hawa] (hawer) ei næt. böte III. marker. Kan man ßryzcas. oc will ei til scall coma. æn ßo at han buß far. ßa hawin bönder wall ße sum i scall waru pant hans taka. til .III. öræ. vtan dom. Wræker han ßem fran sik mæß wighe oc wrezhænde. böte III. marker til [ßre] (ßræskiptis).
Vm friß a gisninga scogha. XXVIII.
Nv wilia mæn friß lysæ. a gisningæ [scogha] (scogh) sijn. iwi nut. oc aldin. ßær sculu alle æghander garß vm giærßæ oc wærn vm halda. Fæller nocor oc ligger garßer hans nißri. böte III. öræ. Ligger garßer barlißa mæß allu. ocv witnæ swa synæmæn. böte III. marker. Comber otama fæ ginum garß. walder fæ oc ei garßer. lösis ßa vt mæß lagha lösning. swa sum fyrræ skilt ær. §. 1. Skipar nocor swin sijn a scog. ßen sum ei hawer firi sic hemult. böte III. marker. §. 2. Taker man aldin æller nyter i gisninga scoghe anærs. Taker mera æn han giter i hanzsca sinum burit. böte III. öræ. Taker byrße oc a bak lægger. æller a hæste bort före. böte III. marker. §. 3. Aldin scal man vm .VI. wiku warßa. Brister nocot i wiku tali. briste oc swa mykit i aldin legho.
Æn man nytiær fæ annærs olowandis. XXIX.
Molkær kuna ko annærs olowandis. warßer takin wißer mæß .II. manna witnum. böte III. marker. Molkær hon faar æller geet annærs. warßer takin wiß mæß witnum .II. manna. böte III. öræ. Stiæl man skællo af fæ annærs. oc willer ßær mæß hiorß alla. böte III. öræ. Bryter af iarn bogha mæß allu. böte III. marker. §. 1. Hwar sum mærke lægger a annærs mærke. hwat ßæt ær döt æller quikt. oc ær ßæt bætræ æn halwer öre. böte III. marker. Ær ßæt swa got sum halwer öre. æller [minnnæ] (minnæ) wært. böte III. öræ. Delæ twe vm bols mærke eth. ßa aghe ßen ßeræ wizorß firi sit wæriæ sum i handum hawer. æn mærkin ßeræ æru lijk. oc æ hwar mæn delæ vm lik mærke. ßa hawi æ ßæt gambla bols mærkit wizorß. oc ßem gifs walÝ at wæriæ sum [i handum] (ßæt) hawer.
Vm bi æn ße hittæs. XXX.
KAn maßer bistok hittæ a bolstaß sinum. wari hans sum hitter. hitter i bolstaße annærs ingiærßis. hawi firi ßak. oc fyndæ lön engin. Hitter vtgiærßis. aghe ßrißiung af. oc byæmæn alle .II. lute. Sighiæ twe hawa bistok en hit. aghe ßen ßeræ fyndæ lot fyrstum lyste. §. 1. Nu swærmæ bi. oc flyghæ i scogh annærs manz. oc han fölgher sum bi agher til stok oc hul. oc mærker sama træ. lysir swa firi byæmannum sinum. hawi ængin wald hanum ßem fortaka. Comber annær eptir. ok kuænnis wißer samu bi. aghe ßen ßeræ wizorß sum fyrræ lyste. Flygher bi swærmber i aldin træ oc hogger man ßæt nißer. böte III. öræ. Flygher i döfwiß. hogge at saklösu. §. 2. Ganger man i scogh annærs mæß bikar oc bland. warßer fangin mæß. böte III. marker. Stiæl bistok warßer takin wißer. böte XL. marker. warßer ei takin wißer. wæri sic mæß eße ßrætyltum.
Wm öiæ skipan. XXXI.
Före man fæ sit i öyær annærs olowandis. æ hwat fæ ßæt wara kan. Hwar sum ßær fæ in taker. han scal ßy laglica lysæ. firi sokn æller a ßingi. Comber ßen æptir sum æghandæ ær. oc biußer ræt firi sit. han scal giwa öre firi hæst. Swa oc firi nöt ßæt sum gamalt ær. Firi kalf oc kiß. bukka. æller hwat annæt fæ ßæt wara kan. giwi halwan öre firi hwart eth. Lösir han ei fæ sit ater. oc ræt tilbiußer innæn ßre sunnudagha. liggi sißan hans warnaßer a sum agher. kan fæ ßæt spillæs æller döiæ. wari scaßi hans sum ei wildw fæ sit ater lösæ. Nu kunna ße delæ vm ßæt fæ. sigher han sum atte. at ßær com ßær hanum owitandis a ßa öyæ. æller oc at [hanum] (han) dref nöß ßær in. wæri ßæt mæß .II. mannum oc siælwer ßrißi. oc taki swa fæ sit ater vtan lösn. Falz at eße giwi lösn sum skilt ær. §. 1. Later man fæ sit vtan andra æghanda lof. i ßa öyær han agher siælwer innan lot. wari ßa lösn ßæs fea. halwu minnæ æn fyrræ skilt war.
Æn fæ gör fæ scaßa. XXXII.
Hittis at owita fæ. biter hæster annæn æller slar. nöt stangar. galter hogger. hunder biter liuter scaßa oc ei döß af. wari bot fiarßunger af ßy ßæt miætit warßer sum scaßa löt. oc bondin hawi siælwer fæ sit. Slar yrknaßa fæ [annæn] (annæt) swa til scaßa at bonde giter ßæt ei nyætit vndi vk. æller silæ. ßa scal han sum fæ atte. ßæt sum scaßa giorße hinum fa silafylning vm ny oc nißa. æller böte fiarßung af lagha giælde. §. 1. Dræper fæ annær alict oc selict. aghin ßa baßen ßæt quicka. oc baßen ßæt dößæ. oc ei bot andra. Nu kan wærræ fæ dræpæ ßæt bætræ. æller oc ßæt bætræ dræpæ ßæt wærræ. liggi ßæt fæ i laghagiælde. hwart æpti sinu wærße swa sum skilt ær i broa flockenum. §. 2. Kunnu hunda manz annærs fæ bitæ. ßæt ei ær yrknaßa fæ. wari saclöst. æn ßæt liuter ei döß æller scaßa af. Dör ßæt fæ af ßy biti. giwi quict firi döt epti miæzmanna orßum ßen hunÝ atte.
Vm scaßa ßen man gör fæ. XXXIII.
KAstær man at fæ annærs. kan wærræ taca æn han wilde. giælde ater quikt firi döt. oc swæri mæß eße ens sins. At ßæt aldrigh hans wili war. Slar han mæß fastræ hanÝ oc harms wilia. giælde fæ ater mæß fullum giældum. eptir miezmanna witnum. oc mæß .III. marker til ßræskiptis. æller wæri sic mæß .XII. manna eße. §. 1. Bißer man annæn fæ sinu hiælpa. hæste bloß lata. æller andrum costum. kan wær til coma. æn han wilde sum hanÝ a bar. wæri ßa sic mæß eße ens sins. at ßæt ei mæß hans wilia til com. æller böte fiarßung af fuldre bot. §. 2. ¶ Lægger man æller skiuter fæ annærs mæß siælfs sins wilia. swa at gorvndat warßer. böte III: marker. Rörir sißan æller nißersænkir. böte niu. marker. oc giælde ßem fæ sit sum scaßan fik. Dærper man hunÝ annærs. böte III. öræ. Firi kywerne .III. marker. Stiæl man höns. gæs. gris. æller dræper annars. æller kat annærs. giælde ater sum miætit warßer. §. 3. Hawi engin wald annærs fæ taka. æller sic til nyttæ hawa. oc ei ancoste manz. vtan han hawi ßæt mæß goÝwilia ßæs sum rætter æghande ær at. warßer han ßær takin mæß. oc hawer ei rætlika fangit. ßa böte oc ßiufwer hete. ¶ Wari swa talt vm byggninga ræt. gömum han görlica alle slæt. at wi mattin swa i iorßriki bo. at guß giwi os allum himrikis Ro.
Hær byrriæs köpmala balker. oc tæliæs i hanum flockar .XIIII. oc six i ßem fyrstæ.
¶ Vm köp mæß wingan. .J
¶ Vm torgha köp. .II.
¶ Æn nokor sæll cristnan man. .III.
¶ Vm ßen köp husfru ma göræ. .IIII.
¶ Vm hæstæ cöp oc skipti oc fræstmark. V.
¶ Vm giælÝ oc laan. .VI.
¶ Vm legho a hæst æller andra coste. .VII.
¶ Vm wæÝsætning. .VIII.
¶ Vm borghan. .IX.
¶ Vm gæstning oc rættæræ. .X.
¶ Vm ßem sum walzgiærninga göræ. XI.
¶ Vm mutur oc aftökis fæ. .XII.
¶ Vm gengiærß oc skiutagiærß. .XIII.
¶ Vm gæstning fatökræ manna. .XIIII.
Vm cöp mæß wingan. J.
Göræ mæn af lande cöp innæn cöpstaße. wißer cöpstaz mæn. æller cöpstaz mæn wißer lanzmæn vm skæpt wapn æller scorin clæße. vm clöwæt æller howat. ßær sculu wißer wara wingana mæn twe byfastir oc bolfastir. oc witnis mæn .II. af lande oc .II. (af) cöpstaße. Comber mæn epti oc clandar sigher fa sic stulit wara. ßa scal ßen cöpt hawer til winganamæn leßæ mæß samu witnum sum wißer waru. Kumber ei [winganamæna] (winganaman) fram firi sic ßen sum salde. giælde ßa wærß ater ßem cöpt hafße. oc böte III. marker til ßræskiptis firi at han ohemult wingaße. Hwar sum cöper vtan ßæsse witne sum nu sact ær. clandas sißan ßæt firi hanum giwi ater wærß oc bot mæß sum skilt ær. §. 1. ¶ Cöper man gull eller silwer giort eller ogiort af andrum æn gullsmißinum siælwm. Finder ßen sum cöper at ßær ær flærß innæn. taki ßa han ater sit sum salde. oc wæri sic mæß eße .XII. manna. at han wiste ßær ei swik mæß wara. Falz at eße. böte III. marker. Dyl at han ei salde. dyli mæß wizorßom ßeræ sum wißer waru oc af wiste. æller giwi ater wærß oc bot mæß sum skils. §. 2. Sæl gulsmißer nocrum fals i gulli æller i silwre. ßa scal ßæt til stæz leßæ. Warßer skært ßa hawi hwar sum fangit hawer. Ær ßæt oskært. giwi gullsmißer wærß ater hanum sum cöpt hafße. oc hawi siælwer flærß sinæ. oc böte III. marker. Kan smißer dyliæ oc will ei ater taka flærß ße han salt hafße. Hawi wizorß ßen sum cöpte mæß .II. byæmannum af cöpstaße. oc .II. bygÝ fastum mannum af landeno han til salu sinnæ bindæ. oc til bot sum sagt ær. §. 3. Will man gullsmißi gull sit æller silwer i hænder sætiæ at göræ. ßæt scal han skært in warßa mæß witnum .II. manna. af cöpstaße. oc .II. af lande. Kan sißan ßen sighiæ sum gull æller silwer atte. at ßæt ær ei swa skært ater fangit. sum han ßæt vt fik. wari ßæt a ßeræ witnum sum wißer waru. wæriæ ße smißin wari warßer. oc taki lön sijn. Fællæ ßa han. hete ßiufwer. oc böte ßiufnat epti miæzmanna eße.
Vm torgha cöp. II.
Köper man wax. salt Rökilse smör flut æller talgh a torghe af andrum. oc æ hwar man sigher flærß cöpta eller salda wara. ßa næmni hwar ßeræ sum cöpte oc ßen sum salde .II. bygÝfasta mæn af lande oc .II. af cöpstaße. ße sculu wita hwat flærß ær salÝ eller ei. wæriæ ße han sum salde wari saklös. Fællæ ße han. böte III. marker firi flærß salu. Swa scal oc alla staßi bötas. ßær flærß hittis i cöpum. oc taki ßen ater wærß sit sum cöpte. oc han hawi flærß sum salde. §. 1. ¶ Cöper man eller borghar clæße i cöpstaße. oc mæß sic bær bort sißan vp (ær) mælt- oc warßer war wißer fyr æn han af cöpstaße fari. at hanum ær fals i hænder sæt. anwarße ßa ater clæßit ßem hanum salde. oc cræwi ater penninga sinæ æn han nocra vt gaf. oc cöpman wæri sic mæß .II. oc .XII. at han ei wise sic hawa fals salt. Falz at eße. böte III. marker. §. 2. Gör byæman cöp a torghe. hwat hæller han cöper quikt eller döt. oc kan ßæt sißan clandas firi hanum. wæri sic mæß .II. mannum. oc skiæri sic ßær mæl vr ßiufwa. oc hin [fari] (swæri) til sins sum clandaße mæß witnum oc taki sit ater. oc ßen lete epti wærße sinu sum cöpte.
Vm nocor sæl cristnan man. III.
HAwi oc ængin cristin man walÝ sin iamcristin sæliæ. firi ßy. ßa [cristus] (crister) salder war. ßa löste han oc frælsaße cristna mæn alla. Hwar sum frælsan man sæl. böte XL. marker. Sæl cristnan man oc ær ßræl hans warße ßa fræls mæß ße salu ßen salder war oc aldrigh sißan ofræls. han sum cöpte taki wærß sit ater vtan bot. §. 1. Giwer bonde manne eller kunu frælse af garße sinum. Kunnu ßem pænninga wæxæ. oc bonden will sißan ater taka oc wißer kiænnes ßem oc penninga ßeræ. Aghin ßa ße walÝ sic fræls wita mæß .XVIII. manna eße. ße sculu oc ßæt wita hwat bonde ßem frælsæ gaf eller ei firi sokn æller ßingi. Hawi oc ængin walÝ annæn til gef ßrælz taka.
Vm ße cöp husfru ma göræ. IIII.
Hwar sum cöper wiß husfru bondans vtan witu hans. aghe bonde wald ßæt cöp ater kalla. æn ßæt ær mera til æn til öris. Ængin ma oc wiß bondans barn cöp göræ mera æn til .IIII. pænninga. vtan hans witu. Hwar mera gör. böte III. marker. vtan ßæt si a torghe giort. All torgh cöp aghu gilÝ wara. §. 1. ¶ Sigher maßer hawa cöpt af andrum boscap allan sum han stander. ßæt scal a witnum ßera (twægia wara) sum wærß matu. oc ßeræ fiuræ sum bo oc huus matu. oc XII. manna eße af sokn ßeræ sum ßæt cöp war giort innan. Giter han ei swa fullat eß oc witne. wari fulder ransmaßer. giælde oc æghanda ater bo swa got sum ßæt miætit warßer oc .XII. marker mæß en sac malsæghanda oc .XL. marker firi ranit til ßræskiptis.
Vm hæste cöp oc skipti oc fræst mark. V.
Skiptæ mæn hæstum eller andrum ßingum. stander ßæt skipti til ßrißiæ solasæters. oc hitter engin last a ßy skipt war. innæn ße fræst mark. Aghe ßa hwarghin ßeræ wald skipti ßæt eller cöp rywæ. Hawer annær ßeræ .II. manna witne mæß sic. at ßy skipti war fyrra vp sagt. Hawi wald rywæ æn han will. Rywer annær ßera sißan fræstmark ær vti. böte III. marker. §. 1. Cöper man wiß annæn æller skipter a torghe wænder hwar ßeræ bak gen andrum ßær ma hwarghin ßeræ cöp ßæt eller skipti rywa. ßy at firi torgha cöpum eller skipti ligger engin fræstmark. Samu lagh æru vm hærmæn. swa oc vm hirßmæn oc wægfarande mæn æn nocor gör cöp eller skiptis mæß ßem. §. 2. Hwar sum andrum gör forcöp oc ær fæstipænninger a giwin böte III. marker. Nu kan han ei wærß fa sum fæsti penning takit hawer af ßem sum cöpte ßa lagmæle til hans oc stande cöp ßeræ fast oc fult. Söki sißan epti wærße sinu sum skilt ær i laghum.
Vm giæld oc lan. VI.
Giælder man andrum giæld sit oc atker sißan ater olaghlica. böte III. marker. Nu giælder man giæld andrum. oc han mæß witnum wißer taker wari ßæt i ßæs warnaße sum wißer tok. oc han wari saklös sum guldit hawer. §. 1. Göra mæn aftökis fæ af cöpe sinu taki ßæt kununger. §. 2. Taker man laan af andrum. laan scal læænde ater bæræs. ei ma ßæt misfaras. ßæt scal fullum giældum ater giællæs æptir ßy sum granna wilia swæriæ ße ßær nær waru ßa ßæt vt læntis. Sigher annær laan wara oc annær ei. Aghe ßen wizorß sum læntte mæß II. mannum oc siælwer ßrißi wita at lænt war.
Vm legho hæst eller andra coste. VII.
Legher man af andrum hæst. skiut. vxa. eller hwat ßæt wara kan. Taker han ßæt ospilt. ßær scal oc ospilt ater warßa. Nu sigher ßen sum atte. at ßæt spiltis af hans hanwerkum sum legt hafßi. wæri han sic mæß XII. manna eße. oc giwi vt legho sum han lowat hafßi. Falz at eße. giælde bondanum sith ater swa got sum han ßæt tok.
Vm wæßsætning. VIII.
Sæter man andrum wæß. hwat ße æru mere eller minne mæß .II. manna witne.oc lægger stæmnudagh firi. Kunnu ße wæß brinnæ oc bondans goz mæß. wari scaßi bæggiæ ßeræ. Stiæls eller waltax bæggiæ ßeræ saman. Lyse ßæt bonde firi sokn æller ßingi. wari oc scaßi bæggiæ ßeræ. Ær ei bæggiæ ßeræ stulit. Æller waltakit. giælde ater bonda wæß swa got. sum han ßæt tok. Ær stæmnudagher vt gangin firi [wæßningæ] (wæßium) sum vt waru sat. oc löstis ei fyr ater. ßa biußins ßön vp i ßrim laghßingum. oc hawi æn ßa walÝ at lösæ wæß sijn. Lösir ei a ßrißiæ ßinge. ßa sculu ße wæß ßær miætæs. Æru ße bætre æn giældit ær. ßa giwi hanum pænninga til sum atte. swa mykit ße bætre æru. Æru wæß minnæ wærß æn giældit. ßa fylle ßen til sum giældæ sculde. swa mykit sum brast i giælde.
Vm borghan. IX.
Borghar man pænninga firi annæn mæß witnum oc wißer waru mannum giælde ßæt sama han orghat hafße. Hwat ßæt ær minnæ eller mera. æn ßen will giældæ sum han borghaße firi. Ær ei witne til. wæri sic mæß eßum. æpti ßy sum giældit ær til. sum borghat war firi. Falz at eße giælde borghanz man sum sagt ær. Sigher annær mera borghat wara oc annær minnæ. giælde vt borghans maßer swa mykit han wißer kiænnis. oc eß mæß at han ei mera borghaße. §. 1. Nu delæ mæn vm. annær sigher pænninga borghaßa wara. oc annær [ei] (man). Ær man borghaßer. anwarße han fran sic. oc wari scalös. Æller giælde vt mansins sac ßær han borghat hafße firi. Sigher han hwarte borghat hawa. dyli æpte ßy sum sakin ær til. æn ei æru witni til. at han borghaße. war ßæt giort firi ßinge eller sokn. witin ßæt .XII. mæn hwat borghat war æller ei.
Vm gæstning oc rættaræ. X.
Kunung magnus skipaße lagh ßæssenærwarande ßem fyrsto oc witarsto i hans raßer waro. mæß raße oc goßwilia flæstu ßeræ bæzstu i rikinu waru. oc gaf ßæt i lagh. at engin wægfarande man ma nocon mæß walÝ gæstæ. æller mæß walzgiærningum nokrum sit af hændæ. Engin ær oc wægfarande manne skyldugher at giwa. æller cost vppe halda ællæs han siælwer will. vtan firi fulla pænninga. §. 1. wægfarande mæn sculu rættara at hittæ. Han scal ßem wisæ hwar ße sculu cost firi penninga fa. siælwer scal han ßem fölghiæ. will ßen man gæster ær rætter til. hwarte giwa eller sæliæ. böte III. marker. oc gæster fölghi rættara. han ær hanum skyldugher firi fulla penninga cost fa. will ei rættare hanum cost sæliæ. æller rætlica rætta han. böte VI. marker. kunungi. hundare oc malsæghanda. §. 2. Nu kan ßem askiliæ. gæstin oc bondan sum han war til ræller. æller gæst oc rættara. ßæt sculu .XII. mæn wita af fiarßunge ßæs hundaris. ßem han lyste firi at han ei rezscap firi pænninga sinæ fic. ße .XII. sculu ßær sannind vm letæ. oc ßen ße ßær til bindæ sum hanum rezscap sunde. böte sum fyrræ sagt ær. §. 3. Coma gæste til rættara. han ma til bonda hwars II. mæn oc II. hæstæ rættæ. fram scal han gæst rættæ. oc ei ater. Ei ma oc langt mællum rættara wara. Bonde scal gæste sæliæ corn oc hö oc fößo fa. ßen han hawa ßorfte æptir ßy sum ßæt giælder oc gangar i ßem cöpstaße ßær næst ær. Ær nocor ßen til. sum sitiæ will a almanna wæghi firi wægfarande mæn oc sæliæ ßen ßeræ ßorft. hawi walÝ sæliæ swa sum han wißer comber. §. 4. Will bonde hwarte giwa eller sæliæ. ßa sæti gæster pænninga takum i hænder mæß witnum .II. manna sum ßær næst byggiæ. swa manga sum ßæt ær wært sum han til ßarwa sinnæ hawa wilde. Taki sißan saclös ßarwir sinæ. §. 5. Til garßa kununx. biscups. riddara. oc swenæ sum mæß örs ßiænæ oc præstæ ma ei rættæs.
Vm ßem walzgerningæ göræ. XI.
Ok gaf kunung magnus i lagh oc i ræth. at hwar sum dirwis til bondum ofriß göræ. goz ßeræ mæß walzwerkum ßem af taka. at bönder moghu han vtan bardagha fanga oc firi kunung föræ. ßo mæß skiælum at biußer han ræt firi sic. oc böter firi brut sijn innan .VI. wikur. mæß .XL. markum. vari saclös. Gör han ei ræt innan ßen dagh. ßa sculu bönder kununx lænsmanni til sighiæ. han scal ßen man firi kunung föræ mæß bondum. wari ßen saker at .III. markum. sum ei comber ßa han buß far. ßen at fanga walzgerninga hawer giort til bonda. warßer han ei takin a færske gerning sum walzgerning witis. ßa wæri sic mæß eße .XII. manna. oc ße warin sakir at .XII. markum til ßræskiptis. sum saklösæn man fangaßu. æn han giter sic wart. Comber vndan. ßa hawi .VI. viku dagh firi sic. Ater coma oc böte brut sijn innan ßen dagh. oc wari saclös. Comber ei ater sum sagt ær. ßa agher næmdin han fællæ. oc sißan scal han af lande rymæ. §. 1. Göræ nocors ßeræ swenæ ßylica gerninga sum walzmæn æru. oc halder han ßem sißan .XV. dagha eptir ßæt kununx bref comit ær. wari ßa han saker at XL. markum. Dyl ßæt at han ßem ei hiolt sißan i sinu huse mæß ens sins eße. Hwar sum annær ßylica mæn halder .XV. næter epti ßæt sum nu sagt ær. böte XL. marker. æller wæri sic mæß eße ßrætylptum. §. 2. Kan manne witas [walzgerningær] (walzgerning) ßo at han ei nær war. ßa wæri sic mæß .XII. mannum. ßem ßæt wistu. hwar han war. ßa ße gerning giorßis. æller böte sum sagt ær.
Vm mutur. XII.
Framaleß wat ßæt stat. at engin matti taka mutur af andrum. Taker lagh man mutur firi dom sin. giwi kununge mutur oc miste laghmanz döme sit. Taker domare mutur. giwi ater [mutur] (mutu) ßem hana giwit hafße. miste dom sin. oc böte XL.marker. Taker næmdaman mutu. giwi ater mutu oc böte samuleß. Hulike andre mæn sum mutur taka. giwin ater mutur. oc bötin XL. marker. af ßæsse bot taki .II. lyti kununger. oc ßrißiung ßen sum kæri. oc [sannind] (sannan) gör at. oc laghlica wißer binder ßen sum mutur tok. §. 1. ¶ Giælder man andrum giæld sit. Hwat ßæt ær hælzt. æller andra coste. Liggi ßæs warnaßer a sißan sum wißer hawer takit. oc ßen si saclös sum guldit hawer. §. 2. Göræ mæn aftökis fæ af cöpe sinu. æller skipte. oc will hwarghin ßeræ wißer kænnis taki ßæt kununger.
Vm gengiærß oc skiuta giærß. XIII.
Hawi oc engin hærra walÝ. a ßæt [lanÝ] (læn) gengerß biußa sum hanum ær giwit af kununge. oc ængin lænsman hwarte a bönder æller landboa. Ei ma oc laghman a bonda cost fara. ßa han ßincta will. vtan nocor man hanum biußa wili hem til sijn. §. 1. Hulikin hærra eller lænsman hæstæ sinæ i hundare sænder at fößæ oc foßra. Hawi forgiort hæstænæ oc ßem taki kunungin. §. 2. Hwar sum skiut annærs taker. vtan han hawi ßær til kununx vppit bref. taker vtan lof eller legho af rættum æghanda. warßer fangin ßær mæß. taki ßær firi ßiufs ræt. oc bindis wiß mæß ßylikum witnum sum annær ßiuwer.
Vm gæsning fatökra manna .XIIII.
Föris fatöct folk byiæ mællum æller bonda. ßæt wanfört ær. ßa wari bonde skyldugher. ßæt hysæ oc fößæ vm enæ nat. slican tima dax ßæt til hans can coma. ei ma han samu dagh ßæt fran sic wraka. Hwar sum ßær fran sic wræker. lyter ßæt döß æller faar annæn scaßa af. wari ßæt. a .XII. manna witnum. af ßeræ sokn sum ßæt war giort innan. Raße halwe næmd hwar ßeræ kærænde oc swarande- wæriæ ße han sum sac ær giwin. wari saclös. Fællæ ße han. böte VII. marker at waßa bot i hwat scaßa ßæt hælzt wara kan. Ængu eßabußi agher han ßær firi fölghiæ. ¶ Ei man gud ßem glömæ. sum hysæ fatökan oc ßen ömæ. Crister wilde siælwer mannum nær. fatöker oc gæster ganga. Han giwi os firi gæsning hær. Heme oc huus i himrike fanga.
Hær byriæs manhælghis balker oc tæliæs i hanum flockar. XXXVI. oc six i ßem fyrstæ.
¶ Vm sar ßær fæ kan göræ. .J.
¶ Æn owormaghi sarghar man .II
¶ Vm wiliawerk i sarum. .III.
¶ [Længe man] (Huru længe man) scal sarum warßa. .IIII.
¶ Vm lyti. .V.
¶ Vm af hogh. .VI.
¶ Vm waßa böter i sarum. .VII.
¶ Vm bardagha oc sar. .VIII.
¶ Vm pust oc bloßlæti. .IX.
¶ Vm höghsto sar. .X.
¶ Vm lækeræns til buß. .XI.
¶ Vm sar i hemfriß. kirkiu firß. oc ßinxfriß. XII.
¶ Vm morß oc Ran. .XIII.
¶ Æn man rænir af andrum scaßa man hans. XIIII.
¶ Vm handraghit Ran. .XV.
¶ Vm lut Ran. .XVI.
¶ Vm drap ßær fæ kan göræ manne. XVII.
¶ Vm owormagha drap oc galins manz. XVIII.
¶ [Vm a falz drap] (Vm waßa drap af handwirkum.) XIX
¶ [Vm waßa drap] (Vm a falz drap) XX.
¶ Vm waßa böter sum eßer fölghiær. .XXI.
¶ Vm dula drap oc dana arf. .XXII.
¶ Vm sporgiæld i drapum. .XXIII.
¶ Æn flere dræpæ en man. .XXIIII.
¶ Vm lik ran oc til buß firi drap. .XXV.
¶ Vm twæbötis drap. .XXVI.
¶ Vm ßræbötis drap. .XXVII.
¶ Vm drap innan sianga. .XXVIII.
¶ Vm drap innan öyum. .XXIX.
¶ Vm torwo giæld. .XXX.
¶ Vm drap mællum clærks oc lekmans. .XXXI.
¶ Vm forgerninga drap. .XXXII.
¶ Vm hötning oc waßa scuf. .XXXIII.
¶ Vm oquæßins orß. .XXXIIII.
¶ Vm ßocca böter. .XXXV.
¶ Vm ße mall baße ganger firi hals oc goz. XXXVI.
Vm sar ßær fæ kan göræ manne. J.
Gör fæ manne bloßsar. hwat fæ ßæt hælzt ær. wari böt mæß öre. Ær ßæt fulzære. wari bot .III. öræ. Æghande scal firi fæ sit warßa. han agher oc ßem læker fa sum scaßa fic. Biußer ei hanum læker. böte VI. öræ. firi laghslitit. Fölgher lyti. wari böt mæß .III. örum. firi owita giærning.
Æn owormaghi sarghar man II.
Slar owormaghi bloßsar manne. böte III. öræ firi fulsære .VI. öræ. Hwat ßæt kan wara i hofße æller i hulde. mæß waßa giort æller wilia. i frißi ællær frißa mællum. ßa scal [owormaghe hanum warßanda læker] (owormagha wæriande hanum læker) fa sum scaßan löt. æller böte VI. öræ. firi laghslitit. Nu will man owormagha wæriæ. annæt hwart firi fulsære æller bloßsære. Hawi ßen wizorß sum kiæri. sökiæ sar sijn til owormagha mæß .II. wißer waru mannum. oc .VI. manna eße. Falz at eße. ßa hawi ßen wizorß owormagha wæriæ will.
Vm wiliawærk i sarum. III.
Gör wirande man andrum bloßsære. frißa mællum ßæt hußswerf heter. böte III. öræ. Gör fulla skeno. böte VI. öræ. en sac ßæs sum scaßan fic. Gör fullsære. swa at wiß ßorf baße lijn oc læker. böte III. marker firi sar et. swa firi annæt. oc ßrißiæ. oc giwi half mark til lækærs firi all ßön. böte oc ei ßy mera at sar æru flere. Takas sißan ben v sare. wari ßæt i lækærns witnum. huru manigh ße waru. Böte firi ben eth. half femto örtugh. firi annæt .III. öræ. firi ßrißiæ .VI. öræ. warin oc ei flere ben gild æn ßry. Warßer man sar gör i frißi aldra manna. ökis ßa friß brut hans mæß .III. markum. oc alt ßæt i frißinum ökis taki ensamin malsæghande.
[Længe man] (
Huru længe) man scal sarum warßa. IIII.
Gör man andrum howß sar æller hulsar. ßa scal werkande sarum warßa. ßær til vti ær nat oc iamlange. vtan han hawi siælwer wiß sæt oc sarabot takit. Dör han sißan af ßem sarum. wari ßa bot i dözdrapeno byriæß. oc hawin ærwingiæ ßæs dößæ ei wald a ßen hæmpnæs sum sar giorße. vtan bot vt cræwiæ ße ater star. Sarum allum andrum. vtan hulsære oc howßsæræ. warße ængin længer æn ße æru ater hel oc huß iwir wæxin. §. 1. Alla öris böter oc lytis böter. oc alt ßæt i frißinum ökis. taki ensamin malsæghande.
Vm lyti. .V.
UArßer man hoggin i anliti sit. Fölgher ßær lyti swa at ßæt synis iwir ßwært ßing. Ok hyl hatter æller huwa. wæxir ßæt ei af firi dagh oc iamlanga. wari lytis bot .III. marker. §. 1. Hwar sum hogger annæn fullum sarum. oc will dyliæ sißan gerninga sinæ. ßa hawi ßen wald scaßan hawer fangit. hwat hæller han will sökiæ sar sijn mæß witnum. æller wißer laghum taka.
Vm af hogg. VI.
VArßer manne af hog giort af limum hans. Finger af hanum hoggin. frißa mællum. ßær ær bot .III. marker. oc lytis bot .III. marker firi finger et. swa firi anæt oc ßrißiæ. Warßer lißer nocor af hoggin af fingre hwarium frißa mællum. ßær ær bot .III. marker. J frißi halw dyrræ. Warßa all finger af hoggin frißa mællum vtan ßumulfinger. ßær wari lytis bot .X. marker. oc sara bot .III. marker. J frißi halw dyrræ. Lytis bot taki malsæghande. oc sarabot ßræskiptis. Warßer ßumulfinger af hoggin. wari swa gilder sum all hin annur. baße i sarum oc swa lyti. ßy at ßumulfinger ær half hanÝ. Warßer hanÝ af hoggin ßæt ær lytis bot .XX. marker. oc sarabot .III. marker. warßer annur af hoggin. ligge i samu gilde. §. 1. ¶ Hogger man fot af andrum. wari lytis bot .XX. marker. oc sara bot .III. marker. hogger af annæn. ligge bot i samu gilde. Hogger næsæ af andrum. wari lytis bot .XX. marker. oc sara bot .III. marker frißa mællum. i frißi halw dyrræ. Öghon oc öron. warin i samu gilde. baße i sarum oc swa lyte. §. 2. Hogger man af andrum hanÝ æller fot swa at han giter sic ei mæß hwargho hulpit. siter ßo quart wiß. Æller scaßa ögha. swa at han giter ei seet mæß. böte fulla lytis bot firi hwart ßeræ. Giter sic mæß hanÝ æller fote nocot minnæ. oc sara bot swa sum fyrræ skilt ær. §. 3. ¶ Warßer limber nocor af manne hoggin oc iorßas han at manne liwandis. Dör sißan siælwer ßær æpti af samu sarnaße. ßær ær limber hans gilder mæß .XX. markum. oc siælwer han mæß XL. markum.
Vm waßa böter i sarum. VII
KAster man iwir huus æller skiuter. Far scaßa af folk eller fæ. witi ßæt werkande til waßa mæß .II. manna witnum. oc .XII. manna eße. oc böte waßa bot. hwaria a komo mæß sinu gilde. æn ßo at dößum dræpin see. Slar man fram firi sic. oc far ßen scaßa sum bakum ær til. wari ßæt wiliawerk fram ær giort. oc swæri ßæt til waßa ater giorßis. oc böte waßa bot sum sagt ær. Castær man fram firi sic æller skiuter. Faar ßen scaßa af sum firi ær stadder. wari ßy ens waße. at baßen sighiæ waßa wara. §. 1. Nu sættæs mæn vm ße acomur. ßa sigher lænsmaßer at wiliawerks bot war böt. oc ei waßa. oc kiærir til ßeræ sum sæt giorßo. wilia ße baße i laghßingum swæriæ til waßa ßen scaßa. [swærin] (wærin) saclösir. will ei ßen swæriæ sum acomur fik. ßa wæri ßen sic sum gerning giorße. mæß waßa eße. æller böte wiliawerks bot til ßræskiptis. æpti ßy sum sac wara kan.
Vm bardagha oc sar. VIII.
UArßer man barßer. swa at fulla acomur synæs a hanum. æller warßer hoggin fullum sarum. han scal ßem synæ lata. firi sokn æller ßinge. kiænnir han enum manne sar eth æller slagh. söke ßæt mæß .II. manna witnum. oc .XII. manna eße. Kiænnir han vm tu æller ßry. söke all ßem mæß enne sökning. mæß ßriggiæ manna witne. oc .XVIII. manna eße. Aghe oc ei wald a sama man mera sökiæ æn ßry sar. æller slagh. warßin oc ei flere gilÝ æn ßry af ßem han synæ let. Witer man ßæsse sar æller slagh. flerum mannum. hawi wizorß oc walÝ slica ßrea han will wiß ßry sar bindæ oc ei flere. Göri sißan sökning til hwars ßeræ mæß .II. manna witnum oc .XII. manna eße. Hawi oc enign wald mera sökiæ æn .III. sar æller slagh at enum bardagha. hwat ßæt gör en man æller flere. §. 1. Warßer man slaghin blok hoggum frißa mællum. böte slagh eth mæß ßrim markum. swa firi annæt oc ßrißiæ. Warßer giort i frißi ökis ßa bot hans mæß .III. markum. wari en sac malsæghanda. Synis ei acomur. wæris ßa mæß eße .XII. manna.
Vm pust oc bloßlæte. IX.
Slar man annæn pust. synis hwarte blat eller bloßoct. Görs ßæt at kirkiu firi sokn. J öl dryckio a torghe. at baßstow æller a ßinge. wite ßæt mæß .II. manna witnum. oc .VI. manna eße. oc ßen böte mark pust gaf. Æru ei ßæsse witne til. ßa hawi wizorß wæriæ sic. mæß .II. oc .XII. §. 1. Gör bloßsar manne æller slar til mæß stang æller stene. wari ßæt a samu witnum oc wizorßum sum sagt ær. vm pust. oc bötis ßo hwart æpti sinu gilde. §. 2. Slar man tan vr hoßi annærs. böte III. marker firi tan enæ. swa firi andra. oc ßrißiæ. oc .III. marker lytis bot. ei mera.
Vm högsto saar. X.
Leßer man annæn til stok æller stæßiu hogger limi hans af hanum. Liggin ßær limi ße (i) sinu gilde. oc böte XL. marker. en sac kununx. Tolf mæn sculu ßæt wæriæ æller fællæ. Nu kunnu af hogg flere göræs. Warßer man snöpter sum annæt fæ. æller frölimber af hanum hoggin mæß allu. bötins ßær ater ßry vscabarn [twa synir oc enæ dottor] (twe synir och en dotter). Sun hwar mæß .XL. markum. oc dotter mæß. attatighi. markum. §. 1. Skærs tunga af manne. böte XL. marker. Dræper sißan mæß allu. wari drap gilÝ mæß .XL. markum. §. 2. Warßer man barßer blok hoggum æller hoggin hulsarum swa at han dör af. oc faar ßo formæle sijn. oc næmnir scaßa man sin. firi scriptæ faßur sinum. grannum oc nagrannum. Hawin ßa ærwingæ wald oc wizorß sökiæ a sama man mæß witnum .III. manna. oc XVIII. manna eße. Æru ei witne til. Aghe ßa wæriænde wizorß. wæriæ sic mæß ßrætylptum eße. Hwar sum blokhoggum slaghin warßer. Söke swa ßem sum sagt ær vm sar. Dör man af blok hoggum. ligge i twæböte. Alt ßæt sum ökis i twæbötis malum. ökis firi malsæghanda enum. oc ei firi andrum. §. 3. Hogger man af andrum hand æller fot. æller limi andra oc biußer ei lagha böter. eller orkar han ei bötæ. æller fulla borghan firi sic sætiæ. giælde ßa lim firi lim. oc lif firi lif. æn han dræpit hawer.
Vm lækærs tilbuß. XI.
Gör man annæn saran. han scal hanum .III. lagha lækæræ biußa. taki af en ßen han will. Lagha læker heter ßen. sum helt hawer iarnhoggit sar. benbrut. hulsar. afhog. gönumlaghat sar. mæß vndum twem. Hwar sum ei biußer swa lagha læker. oc lagha böter mæß. wari saker at niu markum til ßræskiptis. ßæsse bot heter laghslit. oc böte ßo fulla saraböter. æpti ßy sum skilt ær.
Vm sar i hemfriß. kirkiufriß. oc linxfriß. XXI.
Hogger man annæn fullum sarum i siælsins heme. at kirkiu eller a ßinge. coma satte saman oc skiliæs osatte. ßær ær sarabot .XL. marker. taki halwa bot malsæghande. oc halwa kununger oc hundare. Kunnu lyte innan coma. warin gilÝ sum fyrræ sagt ær. Warßer man slaghin i ßæssum frißum bloßlæte oc ei fulsære. wari böt mæß .VI. markum. taki halft [malsghande] (malsæghande). oc halft kununger oc hundare. Söke bloßlæte mæß .II. oc .XII. Fulsare. mæß .III. oc .XVIII. §. 1. Gör man andrum flere sar æn eth. ganger wiß a ßinge at osökto oc fester ræt firi brut sijn. böte ei mera æn sara bot enæ. §. 2. Mötes II. mæn hogger hwar ßeræ annæn. oc fa baßen fulsære. warin bæggiæ ßeræ sar gild. hwart æptir acomo sinne. Ær lyti innan. bötis ßær hwart eptir gilde sinum lyte oc sar ökæ. §. 3. Warßer kuna barß sarghat æller dræpin. wari halw höghre at botum æn maßer. vtan ßær man gildis mæß hundraßa markum. oc sara bot æe .XL. marker. Hawi ßa ei wald at sökiæ flere sar æn eth. Ær ße flere warin ogilÝ.
Vm morÝ oc Ran. XIII.
LÆggiæ mæn sic a skip æller a scogha oc lata sic til at morßa oc ranæ. Warßer nocor gripin af ßem. wiß ßylica gerning. ßa scal han til ßinx föræs. XII. mæn sculu han ßær wæriæ [ælleæ] (æller) fællæ. Wærs han firi ße sac. wari saclös Oc ßen saclösan man bastær eller binder. stokcar eller fiætrar. böte XL. marker. Fællz ßen Ran witis æller morß. oc warßer sander at ße gerning. dömis ßa morßare a stægl. oc ransmaßer vndi swerß. §. 1. Warßer man alt sænder barßer sar gör. oc ræntter. ßa scal han sökiæ scaßa man sin. mæß .II. bygßamannum bofastum oc XII. æptir. vm all ßry malin. oc ßo bötis hwart epte gilde sinu. Giwi oc engin ßen lif æller limi firi annærs. sum biußer fulla böter firi sic eller boghan.
Æn man rænir af andrum scaßaman hans. XIIII.
TAker man ßiuf eller drapara. æller annæn scaßa man sin. warßer sißan rænter af hanum. böte ßen .XL.marker sum rænte. oc brut hans mæß. æller anwarße. ater rættum malsæghanda scaßa man hans. Dyl han ranit. ßa witi ßæt ßen ræntter war. in til hans mæß II. oc .XII. Giter han ei swa sökt. ßa wæri sic ßen sakin gifs mæß ßrætylptum eße. Falz at eße. böte sum sagt ær. §. 1. Halder nocor scaßa man annærs i garße sinum. oc ßol i ßem garße ßing stæmnur oc ful tilmæle. söke ßen sic sum til talar i sama garß. oc halde ßen böter vppi sum mannin hawer haldit. Far han til ßinx. oc af six ßem manni mæß ßinx witnum. wari saclös. oc ßen man aghe ei sißan mera friß a ßinge æn annærstaß. §. 2. Hogger man annæn fullum sarum. æller gör annur brut i lanzlaghum ßem sum han agher ei lif æller limi firi giældæ. oc orkar ham ßem ei bötæ. æller borghan firi sic fa. gange ßa in til malsæghanda firi brut siin. oc löse mark vm ar hwart. mæß ærwoße sinu.
Vm handraghit Ran. XV.
RÆnir man af andrum til .IIII. pænninga oc dyl sißan. dyli mæß eße ens sins. æller giælde ater pænning firi pænning. Giwer man andrum sac firi ran til half mark. Söke ßæt mæß .II. manna witnum. oc .XII. manna eße. ße sculu oc wita (huru) mykit ranit war. oc giældis ater ran oc mæß III. marker. Witis manne ran mera æn til half mark. Söke ßæt mæß .III. manna witnum. oc .XVIII. manna eße. giælde ater ran oc mæß .VI. marker. Gifs manne sac at han rænt hawer til .X. marka æller mera. giælde ater ranit oc mæß .XL.marker. Æn ßen sum kærir giter sökt ranit in til hans. mæß .VI. manna witnum. oc ßrætölptum eße. Giter ei swa sökt. hawi ßa han wizorß sac ær giwin. wæriæ half mark mæß .II. oc .XII. mera æn half mark. oc minnæ æn .X. marker. wæri ßæt mæß .III. oc .XVIII. Tiu marker æller mera. mæß .VI. mannum oc ßrim sinnum tolf. Falz at eße oc witnum. böte sum fyrræ skilt ær.
Vm lot Raan. XVI.
AlÝ ße skipte sum göræs sculu skyldra manna mællum. oc æpte lanzlaghum mæß lot kafla. æller oc ßær hion kunnu barnlös skiliæs at. æller i hwat skipte ßæt hælzt wara kan. Hwar ßær nocot halder firi andrum quart nocra leßis. ßæt til skiptis bæræ skulde. giwi vt ßæt sama oc mæß .III. marker. warße oc ei ße bot mere.
Vm drap ßæt fæ kan göræ manne.
Opta kunnu misfall til coma. oc kan fæ man dræpæ. Hwar sum ßæt fæ agher sum man dræper. hwat fæ ßæt hælst wara kan. han scal mæß ßy fæ til ßinx fara. laglica ßæt i ßrim lagßingum vt biußa. oc bot mæß arwm ßæs sum sin hawa mist. ßæt ær fiarßunger af fuldre bot. wilia ærwingiæ wiß taka. ßa wari ßen saclös sum vt biußer oc bot fyller. wilia ße ei wißer taka. lati ßa banan lösæn a fiarßa ßinge. ßen swa hawer til bußit sæti ßa bot i taka hænder. wari saclös sißan. §. 1. ¶ Hwar sum fößer willi diur. æller fughla hema. kunnu ße nocrum scaßa göræ annættigæ folke eller fæ. han scal swa firi ßem warßa swa sum firi sit fæ i allum sakum oc fullum ßem warßa kunnu. §. 2. Nu kan arwe ßæs dræpin ær sighiæ. at ei fölgßis laglica bananum. æller ei böter bußna sum sculde. wæri ßa han sic mæß eße .XII.manna ßær a ßinge waru. ßa han fæ ßæt sum drap giorße laglica vt böß. oc böter mæß sum sagt ær. Falz at eße. böte XL. marker. kan ßæt fyrræ döæ. Fölghiæ swa dößo sum quikku oc lægge nißer a fyrstæ ßinge. sißan ßæt döt ær. oc bot mæß sum skilt ær. oc wari sißan saclös. Nu gifs hanum sac. at han fæ ßæt manz bani war. mæß siælfs wilia drap. wæri sic mæß .II. manna witnum. oc .XII. manna eße. oc göre swa gilt döt sum quikt æpte miæzmanna orßum. Falz at ßæssum wizorßum. böte XL. marker.
Vm owormagha drap oc galins manz. XVIII.
Dræper owormaghi man hwarium lundum han dræpæ kan. bötis ßæt drap ater mæß waßa botum. Will owormagha malsman ßæt drap dyliæ. Söke ßa hin in til hans. mæß .III. manna witnum. oc .XVIII. manna eße. Owormaghi heter ßen yngre ær æn .XV. ara. Nu sigher annær owormagha wara. oc annær ei. XII mæn sculu ßæt wita oc ranzsaka. alder hans mæß sinum eße. §. 1. ¶ Warßer man af wita ßæt scal lysæs firi sokn oc grannum. firi hundaris ßinge eno. Skylde mæn sculu han i gömo hawa. kan han lös slippa sißan laghlyst ær firi hanum. man dræpæ. æller by brænnæ. giælde by ater mæß waßa botum .VII. markum. oc man drap samuleß. Sara bot wari .J. III. örum. Ei warßa ßæsse böter höghre. ßo ar scaßi si mere. Swa scal arwe ßæs manz baße taka oc bötæ firi han. Ær ei lyst firi hanum sum sagt ær. warin gerninga hans i wiliawerks botum. ße han gör til annærs. swa oc ßa til hans göræs kunnu.
Vm waßa drap af [handkum] (handwirkum). XIX.
Lyuter man döß i gildrum andra manna af spiutum æller i grawm. Æru ße laghlyst fyrræ. wari gilder at .VII. markum waßa bot. Ær ei lyst firi. wari gilder at halwre bot. Far man sar annur oc ei döß. wari böt mæß fiarßunge af fuldre bot. §. 1. Græwer man brun æller andra grawar. kan ßær innæn fæ falla. oc lytæ döß af. giælde ater quict firi döt. taki han ßæt dößæ ßen brun æller graf atte. Falder i folk oc dör af. bötis ater mæß waßa botum. Agher en man brun. nytiær oc en oc ei flere af. böte bot. ensamin. Lyter nocor scaßa af dikum. wari ogilt.
Vm afalz drap. XX.
FAlder huus nißer. æller annur handwerke manna. kan folk æller fæ firi warßa. oc lyter döß af. bötis ater mæß fiarßunge af fulde bot. §. 1. Hogger man træ i scoghe. fæller a annæn. oc synis ei annur handwerke a hanum. Fylle ßær waßa eß a hanum .XVIII. manna. oc waßa bot .VII.marker. Fæller træ a ök manz. æller a annæt fæ. wari böt mæß fiarßunge af fulle bot. §. 2. (Cliwer man i træ eptir bön æller buß annars. falder nißer oc far af döß. wari gilder at halwi manz bot). Clywer man i træ [obßin] (obißin) mæß siælfs wilia falder nißer oc dör af. liggi ogilder. Nu kan arwe ßæs dößæ. nocrum wita at han baß æller böß hanum i træ fara. Dyli ßa ßæt mæß ßrætölptum eße. æller böte sum sagt ær. Falder man v træ. oc faar ßen scaßa af sum nißre ær stadder. wari ogilt. Affall agho bötæs oc ei [a fall] (affall). vtan (af) sægl træ eno. §. 3. Ligger wißcaster i garße. falder a man oc slar i hæl. wari gilt mæß waßa botum .VII.markum. §. 4. Rætter man sten æller stoß. falder a man oc slar i hæl. wari gilder mæß waßa botum. Dragher man skip a land. æller vskiuter. bißer flere mæß sic. kan nocor ßær firi lunnum æller skipaborße döß lytæ. bötis ater mæß waßa botum. §. 5. ßæssum waßa botum fölgher eßer engin. §. 6. ¶ Taker man ßræl annærs til lans ganger i scogh mæß hanum. hogga baße træ eth. kan ßæt træ (a) ßræl falla oc i hæl sla. bötis ater mæß waßa botum. Lytæ ße baße döß af ßy træ. Liggen oc baße oglide. §. 7. Hogga twe mæn træ eth. lytæ baße döß af. liggin ogilde. Lyter annær ßeræ döß. böte ßen liwer .VII. marker waßa bot.
Vm waßa böter sum eßer fölgher. XXI.
Sæter man sic i saat oc will dyur skiutæ. warßer man firi stadder. oc liuter döß af. Han bötis ater mæß .VII. markum. ßær scal waßa eßer firi festes .XVIII. manna. oc bot takum i hænder sætiæs. oc til biußæs a griptar bakca. swa oc firi sokn. oc a hundaris ßingum ßrim. ßen swa biußer. han fölgher lagha til bußi. §. 1 Dræper faßer æller moßer barn sit. mæß waßa oc ei mæß wilia. oc liwa ßön baßin. kiære annæt ßæræ til ßæs sum dræpit hawer. ßa scal ßæt fæstæ waßa eß. oc waßa bot biußa sum sagt ær. Sißan ma engin til lagha æller til bota qualia. Hwar sum falder at waßa eße. ßa comber ßær waße i wiliawerk.
Vm dula drap oc dana arf. XXII.
KAn lik hittæs ærrat oc vndat i scoghum. a lötum. æller a wæghum. kirkiu æller cöpstaßa mællum. oc hittis engin ßen dræpit hawer. ßæt heter dula drap. ßær scal hundare banaman finnæ. æller botum vppe halda .XL. markum. Ær nocor ßen til wiß drap kænnis a ßinge. æller firi sokn wißer ganger. ßa agher ærwinge ßæs dræpin ær. sav a han sökæ oc bot af hanum cræwiæ. Hittis lik ærat oc vndat innæn tompta ra. æller vtan. vtan huus eller i olæstum husum. ßær agher oc hundare banaman hittæ. æller botum vppe halda. hittis i læstum husum. bötis ater mæß morßgiældum .XX. markum oc hundraßa. §. 1. Kunnu mæn a bolstaße sinum lic hittæ. ßa agha ße bußkafla vp skæra. oc hundare allu buß fa. oc .XII. mæn til næmnæ sum scußa sculu oc synæ. hwat handwerke synis a ßy like eller ei. Synis ei handwerke a ßy. ßa ma oc engin böter cræwiæ. Synis ei handwerke a ßy. ßa ma oc engin böter cræwiæ. Synis handwerke a. ßa scal hundare banaman finnæ æller botum vppe halda. Skera ei bolstazmæn bußkafla vp oc hundaris mannum buß fa. ßa haldin siælwe botum vppe. Nu sigher lænsman handwerke a like wara. oc bönder ei. wari ßæt a .XII. manna witnum. ßeræ sum lic saghu. §. 2. Allastaße ßær mæn wita sannan banaman. wari hundare alt saclöst firi botum. Fari ßen æpte scaßamanne sinum sum sin hawer mist. æn han will. §. 3. Kan han vtlænzker wara. sum dræpin ær. comber rætter ærwingæ hans innan nat (oc) iamlanga. ßa agher han arf vptaka. oc halwa bot .XX. marker. oc .XX. marker kununger oc hundare. Comber ei ærwinge innæn ßen timæ. Taki kununger baße bot oc arf. æpte ßen dræpin ær. æn lekman ær. Kan han clærker wara. taki biscuper arf. oc kununger bot Beßes kununx man siæ goz ßæs dræpin ær. oc han menar sum handamællum hawer. oc will ei til synæ lata. böte III. marker. Hawer han nocot af ßy goze vndan forßat. före ßæt ater mæß eße .XII. manna. at ßæt ei mera war. Dör inlænzker man oc comber ei rætter ærwinge hans innæn ßry ar. oc wiß arf kiænnis. Þa skiptis goz hans til kirkiu oc clostra firi siæl hans.
Vm sporgiælÝ i drapum. XXIII.
Mötæs twe mæn oc dræper hwar ßeræ annæn. ligge ßær man gen manne i arwa botum. oc arwa ßeræ bæggiæ. böte hwar ßeræ kunungi oc hundare VIII. örtugha oc .XIII. marker. §. 1. Warßer man dræpin oc ßen will dyliæ sum drap. ßa hawi ærwinge wald ßæs dræpin ær. sökiæ sac til banamanz mæß eße ßrætölptum. oc .VI. manna witnum. innan nat oc iamlanga. ßa scal ßen sum drap giorße. fulla böter firi sic biußa. mæß ßinx witnum i manaßum ßrim oc synæ lata. oc swa takum i hænder sætiæ. Warßer sißan æpte swa giort. ßen dræpin firi ße sac. ligge ßær hwar ßeræ i gilde sinu. Hawer ei böter bußit sum sagt ær. warßer sißan dræpin. ligge ogilder. oc arwa ßæs dræpin ær. cræwin vt böter æptir han. §. 2. ¶ Gæstæ mæn til bonda. dræper gæster annæn gæst. warßer banaman fangin. halde botum vppe. oc ßen lete æpte scaßamani sinum. sin hawer mist. oc bonde sum huus atte wari saclös. §. 3. Dræper man annæn. comber til ßinx. oc kænnis wißer gerningæ sinæ. Hawi ßa malsæghande wald hwat han hæller will hæmnæ æller wiß botum taka. will han böter taka. ßa agher han hawa .VIII. örtugha oc XIII. marker. swa oc kununger oc hundare. ßæsse bot heter sporgiælÝ.
Æn flere dræpæ en. XXIIII.
Kunnu tiu mæn. æller flere dræpæ en man. Alle agha ßen man fasta. oc ßri af ßem banamæn hetæ. en raß bani. annær. halÝ bani. oc [ßrßi] (ßrißi) sander drapara. hawin ærwingæ walÝ a slica ßrea sökiæ sum ße wilia af ßem sum skript hawa takit. Raß bani sökis mæß .II. oc .XII. bot hans .III. marker. en sac malsæghanda. Hald bani mæß .III. oc .XVIII. bot hans .IX. marker. en sac malsæghada. Sander drapare. mæß .VI. oc ßrim sinnum tolf. bot hans .XL. marker. Dyliæ alle drap. giter oc ei malsæghande ßem wiß bundit. wæri ßa banaman sic mæß eße ßrætölptum. Hald bani mæß eße .XVIII. manna. Raßbani eße .XII. manna. Falz oc eßer firi ßem. bötin sum fyrræ sagt ær. §. 1. Witis manne at han dræpæ baß æller böß. bæriæ æller hogga. wæri sic mæß eße ßrætylptum. firi hog oc bardagha. mæß eße .XII. manna. æller böte hwaria sac æpte sinu gilde.
Vm lik Ran tilbuß firi drap. XXV.
Rænir man lik. warßer gripin wiß. böte XL. marker. warßer ei takin wiß. wæri sic mæß eße ßrætylptum. æller böte sum sagt ær. §. 1. ¶ Will malsæghande æpte ßen dræpin ær. wiß botum taka. oc ßen will oc giærnæ bötæ sum drap giorße. Kan goz hans ei gitæ fullat .XL. marker. ßa fællis slict af mark sum af mark. firi allum ßem sum ßær agha bot vptaka. oc skiptin alle ßy sum til ær. Dærper man annæn oc rymir sißan vndan. will ærwinge böter taka. ßa sökis bo hans æpte domum oc skiælum. oc takis vt æpte brutum. Nu scal ßen biußa drap hawer giort. bot epti brutum. oc giæld eptir dößan. han agher tilbiußæ a griptær backa. firi sokn. oc a hundaris ßingum ßrim. Will malsæghande wiß botum taka. ßa fæstins böter a ßinge. oc giældins æpte. Will han hæmnæ oc ei böter taka. fæastins kununge oc hundare böter æpte brutum sum ßem til höre. oc malsæghanda rætter stande quar. Will drapare ei fæstæ æller ræt göræ. sökis böter af hanum æpte lanzlaghum. §. 2. Hoggas .II. mæn swa at annær lyter döß af. oc annær sar. wari drap gilt. oc sar ogilt. §. 3. Biscuper agher i hwariu drape .III. marker. vta ßær waße fölghe æller owita gerning. §. 4. All sporgiælÝ sculu ßræskiptæs.
Vm twæbötis drap. XXVI.
DRæper man annæn i forsate. hwar ßæt hælzt ær. a lande æller a watne. Ligge ßen i twæböte til comber i attatighi markum. oc ßen i enböte forsat giorße. Sigher annær forsat wara giort. oc annær ei. wæri sic mæß eße ßrætylptum. at han ei i forsate drap. Hogger man i forsate annæn. warin sar hans i twæböte. æller wæri sic mæß eße .XVIII. manna. §. 1. Warßer man dræpin at systur æller at dottor sinnæ. ligge i twæböte. fora ßy at ßa gatu han ei mæß wapnum wart. §. 2. Dör man af blokhoggum ligge i teæböte. §. 3. Warßer man dræpin af morßwapnum. ligge i twæböte. Kan drapare ei warßa takin mæß. wæri sic mæß eße ßrætölptum. at han ßen man drap mæß folkwapnum. oc ei mæß morßwapnum. ßættæ æru morßwapn tælghekniwer matkniwer. arf af bogha. §. 4. Agha [ße] mæn maltmælæ saman. warßer nocor dræpin af ßem æller sar gör. ligge i twæböte. §. 5. Comber nocor obußin. oc warßer dræpin. ligge i enböte .XL. markum. gerninga hans liggen i twæböte. §. 6. Warßer yngri barn [dræpin] (dræpit) æn .XII. ara. ligge i twæböte. ær ßæt ældræ ligge i enböte. §. 7. Kan owormaghi man dræpæ. ßæt ær owita gerning. wari bot ßæs fiarßunger af fuldre bot. Aghe ßær i hwarte. kununger æller biscuper. §. 8. Hwar sum hema dræpin warßer. ær han fræls æller ofræls. ligge i twæböte. §. 9. Comber man hem til annærs mæß lagh dömdo ßinge cræwer vt sac sinæ. stander ßen a mot firi ær. mæß wigh oc wæriu. will ei lagh dömdæ sac vt giwa. warßer ßen dræpin til comber. ligge i twæböte. oc ße i enböte firi æru. §. 10. Biußer kununger lyuß oc leßung vt. skip [aru vtgangin] (ær vt gangit) oc til læghis comit. warßer ßæt sißan nocor dræpin. innæn firi borße. æller vtan (firi) bryggiosporße. ligge i twæböte. §. 11. i allum ßæssum drapum. scal man halbana. Raßbana. oc sanbana. swa wiß drap bindæ sum fyrræ sagt ær. §. 12. Warßer kuna dræpin. liggi i twæböte. Dræper kuna man. ligge i enböte. §. 13. All twæböte. sculu swa skiptæs taki malsæghande fyrst halwa bot. Half bot skiptis i ßry. taki oc en lot. malsæghande. twa kununger oc hundare. §. 14. Kan heßit barn dræpas. ßær warßer ei bot mera æn .XL. marker.
Vm ßræbötis drap. XXVII.
UArßer man dræpin i stow siælfs sins. flyter saman hör oc hiærne. ligge ßen i ßræböte .XX. markum oc hundraßa. Warßer man dræpin i siang sinne. ligge i ßræböter. wari kuna i sama gilde. warßer oc ei kuna i ßræböte. vtan ßær. Kan man warßa dræpin i andrum husum innæn garße sinum. Æller i garße siælwm. æller oc swa nær garße at skiutæ ma til mæß spiuzskapte. wari gilder at hundraßa markum. Warßer man dræpin i hemelike huse. ligge i ßræböte. §. 1. Warßer owormaghi dræpin ßen yngre ær æn siu ara. ligge i ßræböte. §. 2. Warßer man dræpin i kirkiu æller i kirkiugarße. æller oc swa nær kirkiugarße at na ma til mæß spiuzskapte. ligge i ßræböte. §. 3. Warßer man dræpin i rættum ßinx staß i sattu ßinge. ligge i ßræböte. §. 4. Warßer smißer i smißio dræpin. ßær han stander a giærning sinne. ligge i ßræböte. §. 5. Far man at wæghe ensamin. hitter lik firi sic liggiæ. fari til by ßær næst ær. oc skærscute ßær maal sit. Hittæ twe mæn en dößæn. fari annær ßeræ ater. oc annær fram til næstæ by. oc skærscutin ßær mal sit. at ße dößæn hitto. oc scaßa engin giorßo. Hawa ße ei swa giort. haldin ßa botum vppe. æller eße ßrætölptum. Falz at eße. oc synis handwerke a like. böte XX. marker oc hundraßa.
Vm drap innan sianga. XXVIII.
KAn man husfru sinæ sla. will raßa oc ei dræpæ. taker wær æn han wilde. oc lyter döß af. wari ßæt a .XII. manna eße. hwat hælder ßæt war giort mæß wilia æller waßa. wæriæ ße han. böte döz drap mæß lagha botum. Fællæ ße han. ßa dömis man a stægl firi gerning sinæ. wilia frænder hænnæ hanum lif vnna inne script sinæ vtlændis. oc böte bot inlændis .XX. marker oc hundraßa. Dræper kuna bonda sin wari lagh samu. Fællis hon til drap. oc wiliawerke. dömis ßa kuna vndi sten. Huliken ßeræ annæn raßar til döz. warßer ßen fangin til banaman war raßin. oc ganger wiß ße gerning ßa dömis han til stægl mæß bonda. Husfru vndi sten æn hon ræß. Tolf mæn sculu hwart ßeræ wæriæ. ællær fællæ æn ße morßraß dyliæ kunnu. §. 1. Dræper faßer æller moßer barn sit. Æller barn faßur æller moßor. broßer æller syster broßor sin. syster æller broßer systur sinæ. ßæssin liggin all i ßræböte. §. 2. All ßræböte skiptins swa. taki halft malsæghande. oc halft kununger oc hundare.
Vm drap innæn öyum. XXIX.
VArßer man dræpin i skærium vte. vtan varß oc wacu. ßær agher engin botum firi warßa. vtan rætter drapare. æn han fangin warßer. Warßer man dræpin innan warß oc wacu. i ßem öyum andra liggiæ vtan firi. ßær skiplagh sum ße ö. [liggin] (ligger) til. agher banaman finnæ innan nat (oc) iamlanga. æller botum vppe halda .XL. markum. Ei warßa böter ßa mere i iamlanga enum. ßo at mæn hittins dræpæne flere.
Vm toruo giælÝ. XXX.
UArßer man i skipi siuker æller sar. kan swa længe liggiæ at allum leßis ßær wißer. föræ skipara han a lanÝ vp. oc i iorß læggiæ. fyr æn han mæß allu dößer ær. oc fara bort fran hanum. til comber skip annæt i samu hamn. höræ mæn af skipi ßy. man i iorß ryniæ. oc hialpa hanum v iorß. Kan sißan ßen man wiß fas oc kiæræ siælwer æpte scaßa sinum. wari gilder at ßrinni hundraßa markum. Taki halwa bot malsæghande. oc halwa kununger oc hundare. Þættæ heter torwo giælÝ. Hawar tali warit. oc aldre takit.
Vm drap mællum clærks oc lekmanz. .XXXI.
DRæper prester æller annær clærker. lekman. ßær agher biscuper kununx ræt. oc arwa ßæs dræpnæ. takin malsæghanda ræt af botum. Dræper lekman clærk. taki ßær kununger sin ræt. oc arwa hans takin sin lot af bot. §. 1. Kan man dræpin warßa. lekman æller clærker. oc ær ei rætter malsæghande inlændis ßa ßæt kæris. wærs ßær drap firi ßem sum a kære mæßan han borto ær. Comber sißan malsæghanden hem. oc cræwer böter. wari wart firi hanum swa sum firi ßem sum ßær fyrstæ a talaße. swa oc firi allum andrum. ßær kunnu frammer a tala. §. 2. Dör ßen man drap giorße. fyrræ æn han laghsökter ær. hawin arwa hans wizorß. wæriæ sic mæß ßrætölptum eße. æller giælde lagha bot firi gerningæ hans. §. 3. Gör biltugher man drap. æller annur brut mæßan han frißlös ær. böte æpte laghum sißan han i friß comber. warßer frißlös dræpin. ligge ogilder.
Vm forgerninga drap. XXXII.
KAn kuna man mæß forgerningum dræpæ wilia. warßer bar oc takin wiß. ßa scal hon bindes oc til ßinx föræs. oc gerninga hænnær mæß hænni. Tolf mæn sculu hona ßær wæriæ æller fællæ mæß eße sinum. wærs hon. wari saclös. Falz han. böte XL. marker. Dræper mæß allu. oc warßer sanÝ. ßa dömis hon til ball. oc arwa hænnæ ærwin goz æpte hona. wilia malsæghandar hænni lif vnna. oc böter taka. ßa böte .XX. marker oc hundraßa. Skiptins sum annur ßræböte. ßen hona fangaße wari saclös firi banÝ. æ hwat hon wærs æller ei.
Vm hötning oc waßa scuf. XXXIII.
Hötir man andrum mæß sten æller stang. æller banawapnum. ßa (ær) hötter ßrim staßum gilder. i stuw bænke. i kirkiu. i satto ßinge. Hwar ßær höter. böte III. marker. æller wæri sic mæß eße .XII. manna. §.1 . Taker man wapn iwi höße sinu. ßæt annær wilde hanum scaßa mæß. oc æru ßær II. mæn til witnæ. hawi ßen wapn firi sit eghit. §. 2. Kan nocor skiuta annæn i eld. æller i watn. af huse æller v træ mæß waßa oc ei mæß wilia. lyter ßen man döß af æller annæn scaßa. biuße firi sic ßen sköf. waßa eß oc waßa bot. Falz at eße. blte firi wiliawerke. scaßa hwarn æpte gilde sinu.
Vm oquæßins orß. XXXIIII.
Opta coma af ondum orßum gerninga onda. Hwar sum andrum giwer oquæßins orß. firi kirkiu æller ßinge. æller oc andrum samfundum manna. kallar han agna bak ßræl æn han fræls ær. æller annur ful namn. giter han sic for ßy namne wart. böte ßen .III. marker han swa kallaße. Böte ßen samuleß sum annæn callar hæriansun. [ßiuß] (ßiuf). æller liughara iwir ßwart ßing. oc giter han ei sannat at swa giort.
Vm ßocka böter. XXXV.
UArßer kununx man dræpin. taki kununger .XL.marker at ßocka bot. warßer iarls eller biscups man dræpin. taki hwar ßeræ .XII. marker at ßocca botum. warßer ßæs hærrans swen dræpin. sum baße hawer stekara oc stallara. æller ßæs sum i kununx raß ær. wari ßær ßocca bot .VI. marker. Gifs oc hwarghin ßocca bot. vtan i drapum. Mæß hundraßa marka bot. giwas ænga ßocca böter.
Vm ße mal baße ganger firi lif oc goz. XXXVI.
Hwar sum före awghan skiold eller rese hær mote sinum rættum kununge. æller ßy rike han inföder ær. Hawi forgiort iorß oc goz allu ßy han agher. oc halsin mæß vm han fangin warßer. Gifs nocrum manne sac vm ßylica gerninga. ßa sculu .VI.af kununx raß .XII. mæn til næmnæ sum han wæriæ sculu ællær fællæ. wæriæ ße han wari saclös. Fællæ ße han mæß eße sinum. gange ßa iorß oc goz hans vndi cronona. oc siælwer han vndi swærß. §. 1. ¶ Hulikin man sin husbonda dræper. æller forraßer rikan æller fatökan. warßer ßær mæß fangin. ßa scal han dömæs til stægl. iorß oc goz hans til ßræskiptis. kununge. hundare. oc malsæghanda. Alt ßæt sum til ær. Kan bonda æller brytiæ. legho drænger æller legho kuna. ßræl æller ambat. husfru eller barn dræpæ æller forraßa. ßær dömis man til stægl. oc kuna vndi sten. oc penninga ßeræ vm nocre æru. til ßræskiptis. Gifs manne eller kunu sac vm ßylica gerninga. ßa sculu .XII. mæn a ßinge ßem wæriæ eller fællæ mæß sinum eße. wæriæs ße warin saclös. Fællæs ße takin dom sum sagt ær. ¶ Nu ær sagt vm drap oc sar. oc scaßa ßen man kan hændæ. Guß han giwi os friß oc ar. oc lif for vtan ændæ.
Hær byriæs ßiufnaßa balker. oc tæliæs i hanum flocka .XVI. oc six i ßem fyrstæ.
¶ Vm snattara bot i ßiufnaße. .J.
¶ Vm ßriggiæ marka bot i ßufnaß. .II.
¶ Vm fullan ßiufnaß. .III.
¶ Vm lagha sökning a ßiuf. .IIII.
¶ Æn man wænir ßiufnaß til annærs. .V.
¶ Æn man giwer andrum sak firi band. VI.
¶ Vm clandan i ßiufnaß. .VII.
¶ Vm lezn oc leznfall. .VIII.
¶ Vm lezna forfall. .IX.
¶ Vm bosdræt oc wißertaku ßiuf. .X.
¶ Vm kirkiu ßiuf oc Rynßiuf. .XI.
¶ Vm Ranzsacan æpte ßiufnaße. .XII.
¶ Æn man fangar ßiuf annærs. .XIII.
¶ Vm wægha fynder. .XIIII.
¶ Vm watn fynder. XV.
¶ Vm fynÝ i kirkiu. .XVI.
Vm snattara bot i ßiufnaß. J.
Stiæl man halwan öre æller minnæ. och mera æn .IIII. penninga. oc warßer takin mæß. han ma til ßinx föræ bundin mæß ßem ßiufnaße. oc mæß .II. mannum han til ßiufs swæriæ. hawi malsæghande sißan wald vm huß hans æller .III. öræ. bot. hwat han hæller will.
Vm ßriggiæ marka bot i ßiufnaß. II.
KAn man mera stiælæ æn halwan öre. oc minnæ æn half mark. ßa ma ßen ßiuf bindæ oc til ßinx föræ mæß .II. manna witnum. oc .XII. manna eße. han til ßiufs sökiæ. ßæt scal a ßinge framme wara mæß hanum sum han stulit hawer oc miætæs. hawi sißan malsæghande wald. hwat han hæller will öron af hanum skera. æller .III. marker at botum (til) ßræskiptis taka. Ei ma ßiuwer baßitigiæ böte oc limi sinæ mistæ. will malsæghande han lißughan giwa. sißan han til ßiufs sworin ær. göri ßæt a ßinge oc wari saclös firi banÝ. Lænsman gömæ at ßiuwe æn han will.
Vm fullan ßiufnaß. III
UArßer ßiufwuer takin mæß fullum ßiufnaßæ half marc æller mera. ßa ma han basta oc bindæ oc til ßinx föræ. Ganger wiß at han stulit hawer aghe malsæghande walÝ hanum lif giwa. æller vphænggiæ æn han will. Ganger han ei wiß. ßa söke malsæghande han til sanan ßiuf. mæß .II. manna witnum. oc .XII. manna eße. oc hænge vp sißan mæß dome. Will mansæghande sißan böter af hanum taka. gange ße bot til ßræskiptis. oc ßiufwer löse sic wiß lot [hwariu] (hwarn) sum han wiß comber.
Vm laghasökning a ßiuf. IIII.
VArßer ßiufwer lagh sökter til fullan ßiufnaß sum sagt ær. oc slæpper man hanum fyr æn domber ær iwir han gangin. böte III. marker. Taki sißan ßiuf sin hwar han giter. vtan i kirkiu friß. Þiufwer agher engin hemfriß hawa. æn han ær laglica til ßiufs vnnin. §. 1. Firi en ßiufnaß agha ei flere bötæs æn en. Hwat han ær mere æller minne. §. 2. a rættum ßinxstaß oc ßinxdagh. ßem fyrstæ æptir ær at ßiufwer fangin warßer ßa scal han dömæs æpte brutum sinum. oc miæzmæn sculu a ßinge wita huru goßer ßiufnaßer ær. sum stulin war. §. 3. ¶ Nu kan ßiufwer fangin warßa mæß fullum witnum. oc slipper lös manne fyr æn han laghsökter ær til sac sinnæ a ßinge. ßa will han bonda sac giwa. firi fanglise sijn. oc sigher sic ßa til wizorßa comin wara. Hawi ei wald nocrum sac giwa. fyr æn han hawer sic siælwæn wart. firi ße brut han war fangin firi. oc sac vm giwin. §. 4. Warßer ßiufwer gripin mæß fullum ßiufnaße. kan sic siælwer dræpæ i ßy. sökis ßen swa dößer sum quicker mæß witnum. oc hængis vp mæß domum.
Æn man wænir ßiufnaß til annærs. V.
Giwer man andrum sac at han stulit hawer ßem sum ei warßer takin wißer. ßa ær ßen sum witis. til wizorßa comin. Falz han at ßem. böte æpti ßy sum ßiufnaßer ær til. witis hanum vm half marc æller mera. wari sic mæß eße ßrætölptum. æller böte IX. marker til ßræskiptis. Þæt heter wænslæ bot. Ær ßæt minnæ æn half marc. wæri sic mæß eße .XII. manna. æller böte III. marker. Ær ßæt halwer öre æller minnæ. wæri sic mæß .II.mannum oc siælwer ßrißi. ellr böte III. öræ. en sac malsæghanda.
Æn man giwer andrum sac firi band. VI.
KAn man andrum sac giwa firi band. oc sigher sic vtan sac bundin hawa warit. oc wald förßan. Hawi ßa hin wizorß wæriæ sic mæß witnum .VI. manna. oc eße ßrætölptum. æller böte XL. marker. Hwar sum saclösen man binder. bastær. oc före swa til ßinx. Will sißan dyliæ bandin. fællæ .XII. mæn han. böte XL. marker. wæriæ ße han. wari saclös. §. 1. Comber man til ßinx mæß sannum ßiufwe sinum. söke oc swæri sac til hans a ßy sama ßinge. hwat ßæt ær i fastu æller vtan. vm hælghan dagh eller sukn. i frißi eller frißa mællum. oc taki vp ßiufs ræt. Hawi ei domare walÝ dom sin syniæ a sama ßinge ßiuf at dömæ swa sum han laghsökis a til sac sinnæ. ßær fullder ßiufnaßer ær framme sum takin ær mæß hanum. §. 2. Stiæl owormaghi hwat ßæt ær minnæ eller mera. wari bot hans fiarßunger af fulle bot. ßen sum moghande man bötæ sculde. Ei ma han lif sit firi styld æller drap giældæ.
Vm clandan i ßiufnaß. VII.
Clandar man firi andrum skæpt wapn. eller scorin clæße. wari hwat ßæt hælzt ær. quict eller döt. oc sigher sit wara. ßa hawer han ßæssen wizorß sum i handum hawer. gripa til hemfößo. hema giort. til lans eller legho. til lysning. til wæßsætning. til cöps eller gif. Hulikit eth af ßæssum wizorßum han til griper fyrst. ßa wæri ßæt mæß .II. bygdfasta manna witnum. oc .XII. manna eße. swa sum skilt ær vm annur wizorß.
Vm lezn oc leznafall. VIII.
Klandar man sit eller i handum taker annærs ßæt hanum af hænt ær. quict eller döt. ßa sigher ßen sic hawa fangit man sum i handum hawer. oc griper til leznæ. han scal fanga man sin æn han innæn hundaris ær. i .III. ßinx dagha framcoma. eller [winga man] (winganaman) oc sic af handum leßæ. æru ße baße vtan hundaris. ligge firi hanum nat oc manaßer. Æru ße baße vtan lanz oc lagh saghu. hawi firi sic nat (oc) iamlanga. Comber han hemuls man sin fram innan ßem tima sum sagt ær. wari saclös. oc winganaman eller hemuls man swari sac ßeræ oc sic af handum leße. Faar hwarghin ßeræ firi sic. oc giter ei sic af handum let. hete ßa ßiufwer. oc böte XL.marker. Æn ßæt ær half marc eller mera sum clandat ær firi hanum. §. 1. Sigher man sic a torghe hawa cöpt. witi ßæt mæß .II. bygd fastum mannum. oc .XII. æpte. wari ßær mæß vrßiuwa. oc hawi forcöpt wærße sinu. ßen fyr atte swæri til sijn mæß ens sins eße. at han sic ßæt aldrigh afhænde. Cöper cöpstaz maßer nocot a torghe. witi ßæt mæß .II.manna witnum. oc .VI. manna eße. æn ßæt cöp clandas firi hanum. wari ßær mæß vrßiuwa. oc lete siælwer æpte wærße sinu. oc hin swæri til sins sum atte. oc taki ater at saclösu. §. 2. Allastaße ßær man clandar nocot firi andrum. hwat ßæt hælzt ær. ßa scal ßæt sum clandat ær takum i hænder sætiæs. oc ßen sum clandas firi agher hemuls man sin letæ. oc fram leßæ firi sic. swa sum fyrræ skilt ær. §. 3. Ei ma lezn længer ganga. æn til fæmtæ manz. Fæmte man aghe wald wæriæ sic. mæß wizorßum ßylicum sum fyrræ saghat æru. Falz at ßem wizorßum. böte IX. marker. Böte oc engin mera af ßem sum clandat leßis til handa. fran ßem fyrstæ sum clandaßis firi. ßo at ßæt fulder ßiufnaßer wari. Giter ei ßen sum fyrstum clandaßis firi sic af handum let. æller wart mæß wizorßum sum fyrræ sagt ær. böte XL. marker. æn ßæt ær fulder ßiufnaßer. æller mera. §. 4. Nu kan nocor dul biußa. oc nei fore ßæt til hans leßis. ßa hawer han wizorß sum leßer. han wiß bindæ mæß witnum. æpte ßy clandat ær til. Ær ßæt half mark eler mera. binde ßæt til hans mæß .II. oc .XII. Ær ßæt minnæ. witi ßæt mæß .II. oc .VI. Ær ßæt halwer öre. eller minnæ. witi ßæt mæß .II. oc siælwer ßrißi. ßer sum ei ær fulder ßiufnaßer i leznum wari bot .III. marker. Hwar sum ei giter sic af handum let. böte sum sagt ær. oc ßiufwer hete. §. 5. Kan nocor til ßræl ßræl. wæri eghande hans han ellr böte swa sum firi frælsæn man. æller oc giwi malsæghanda ßrælin vt firi brut sijn.
Vm læznæ forfall .IX.
NÆmnir man fanga man sin. oc comber ei hanum fram innan lagha stæmnudagha. eller [wingana man] (wingana manni) sum sagt ær. Kunnu forfall ßæssin walda. eth ær ßæt. æn han i sotta siang ligger. æller i sarum. Annæt ær æn han kan wara i rikisins ßiænist. æller i hærra syslu. Þrißiæ ær æn han i fiæti fea sins ær. Fiarßa ær. æn han dößan warnaß firi durum hawer. æller elÝ höghræ æn hawa ßorf. Fæmtæ ær æn han vt lændis farin ær. ßa scal han ßæt wita mæß II. bygdfastum mannum. æn han kan til nocra [ßæsse forfall] (ßæssa forfalla) gripa. Comber han hemuls manne sinum fram firi sic. warße ßa han baße liuw oc leßo. oc ßen wari saclös fran sic giter let.
Vm bosdræt oc wißer taku ßiuf. X.
Giwer man andrum sac vm bosdræt. at han hawer gangit vndi las oc nyclæ. oc spanat bo hans. ær ßæt minnæ æn half marc. wæri sic mæß .XII. mannum. æller böte III. marker. Æt ßæt half mark æller mera. wæri sic mæß ßrætölptum eße. æller böte XL.marker. §. 1. Giwer man andrum sac. vm wißertaku ßiufnaß. sigher wara i husum hans. ßæt af hanum stulit war. dyl han ßa oc sigher nei firi. hittis sißan i husum hans. oc tax vt mæß ranzsacan. oc wæßning. böte ßa oc ßiuwer hete. Ganger wiß oc lægger ei dul a. wæri sic ßa mæß .XII. manna eße. at han ei wiste at ßæt stulit war. æller böte III. marker.
Vm kirkiu ßiuf. oc rymßiuf. XI.
Hwar sum stiæl af andrum i kirkiu æller i kirkiugarße. æller af siælwre kirkiu. warßer gripin mæß. hawi ßær ei mera friß æn annærs staß. æ hwat tima ßæt wara kan. Lagh sökis til sac sinnæ. æpte ßy sum ßiufnaß ær il. taki sißan ßiufs iu æller i kirkiugarße. æller af siælwre kirkiu. warßer gripin mæß. hawi ßær ei mera friß æn annærs staß. æ hwat tima ßæt wara kan. Lagh sökis til sac sinnæ. æpte ßy sum ßiufnaß ær il. taki sißan ßiufs ræt vp æpte ßy sum brut æru til. §. 1. ¶ Nu kan ßiufwer rymæ mæß ßy han stulit hawer. oc ßen far æpte sit hawer mist. oc will scaßa man sin taka. Kan han hittæ oc i hæl sla. ßa giwi arwa hans banamanne sac at han saclösan man drap. Kan ßen man wißer drap kiænnæs. oc sigher sic ßiuf sin dræpit hawa. ßy at han kunne han ei fyrræ fa. wæri ßæt mæß eße .XII. manna. wæriæ ße han. wari saclös. Fællæ ße han. böte manin ater. mæß .XL. marcum.ßen agha ranzsaca æpte sinu mæß .XII. bygdfasta manna witnum. Will ßa han vtan wæß husum sinum vplæsæ. oc synæ lata. Kan ßæt ßær hittæs han æptir far. ranzsaki at saclösu. Hittis ßæt swa i husum hans. hawi ßa wizorß at wæriæ sic. æller af handum leßæ. Kan ßæt hittæs i olæstum husum. stande lagh firi hanum sum husin agher. swa sum firi andrum sacum ßær man wænir til annærs. §. 1. Nu will man huus sin ei vplæsæ vtan wæß oc ranzsaca lata. ßa sculu ße baße wæßiæ vm .III. marker. oc taka til taka. sißan scal han huus sijn vplæsæ. ßen æpte sinum leter han scal ßy namn giwa han mist hawer. oc ßæs mærke sighiæ. Þri mæn sculu ßær lösgiurßir inganga. oc iwin axlaße. oc letins fyrræ at ße ei bonda abyrß berin. vnde clæßum sinum. Kan ßæt hittas ße æptir leta [oc fyrræ leta]. oc ær ei windöghæ. æller gap a ßy huse nißre æller vppe swa mykith ßingh ma in föris at. stande ßa a wizorßum sinum. Ær ei gap æller windöghæ a. oc tax ßær vt stulit ær. böte ßa ßen lönæ wilde. oc ßiuwer hete. [Kan man bindæ] (han ma bindæ) oc til ßinx föræ. oc agrip mæß hanum. malsæghande söke han til ßiufs mæß ßrætölptum eße. taki sißan ßiufs ræt vp. Hittis ænkte mæß hanum. hwarte i læstum husum ælle i olæstum. wari saclös. oc taki vp wæß fæ sith. §. 2. Nu will han hwarte [wæßiæ. æller vplæsæ] (vplæsæ. æller wæßiæ) mote ßem ranzsaca beßæs. ßa mogho ße dyr hans vpstötæ. oc æpte ßiufnaße letæ. Hittis mæß hanum ßiufnaßer ßen. ßa böte oc ßiufwer hete. oc sökis sum sagt ær. Hittis ei. böte ßen .III. marker huus let brytæ. Kan ßen man huus sijn wilia wæriæ. oc coma ßær i ßeræ mællum sar æller drap. wari ßen i enböte firi ær. oc ßen i tweböte til comber. §. 3. Ær husfru hema oc ei bonde. hawi swa wald ranzaca ßa ßen sit hawer mist. sum ßa bonden siælwer hema wari. Ær hwarte ßeræ hema. Ær bryti æller deghiæ. broßer æller barn i garße. ße til allders æru comin. warin lagh samu. §. 4. Kan nocot clandas ßæt af husfru ær cöpt. vtan witu bondans mera æn til öris. wæri sic mæß cöpwitnum ßen i handum hawer. oc wari ßær mæß vrßiufwa. oc hawi forcöpt penningum sinum. oc mæß .III. marker. §. 5. Hawer man huusfolk i garße sinum. warßer ßen firi ßiufnaße sum i huus kan coma. sum lasum raßer oc nyclum. §. 6. Stiæl [man ßær] (mander). oc warßer fangin i lanzscape andru. sökis ßær til ßiufs ræt. æn malsæghande orkar. Orkar ei ßær sökiæ. före ßa ßiuf ßijt han stulit hawer. oc söke han ßær til sin ræt.
Vm æn man fangær ßiuf annærs. XIII.
TAker man ßiuf annærs oc ßiufnaß mæß hanum. han scal firi ßen ßiuf hawa half mark. §. 1. Æltir man ßiuf af hæst baki mæß .III. manna witnum. lagh lyse hæst ßen. oc taki half marc at [scalösu] (lagha lösn). Taker hæst æller hors a gangu innæn hundaris. lyse oc late ater ßem sum han agher. Ahge ßær firi ænga pænninga. Taker man hæst æller hors vtan hundaris. oc lysir hawi fore lysning öre. Ær ßæt lagh lyst. nyti mæß domum. nytiær fyrræ böte III. marker.
Vm wægha fyndir. XIII.
KAn maßer fynd hittæ. han scal hænne lysæ firi wæghfarande mannum ßem hanum fyrstæ mötæ. hwat ßæt ær en æller flere. swa firi by ßem han fyrstum at comber. Þær næst firi kirkiu oc ßinge. ßa ær ße fynd laghlyst. Aghe sißan ßrißiung af hænne ßen sum hit hawer. hwat ßæt wara kan en æller flere. Comber ßen æpte sum tappaße. oc i handum taker. oc ær ei fynÝ laghlyst. ßa nöte ßen sum hittæ oc lönte. æpte miæzmanna eße oc ßiufwer hete.
Vm watn fynder. XV.
Hitter man flytande fynd. ær hon laglyst. aghe fynda lut af sum sagt ær. Dragher fynd vp af grunne. aghe halwa fynd. æn hon laflyst ær. Comber rætter æghande. oc swær sic til sins. Hawi ßa han fynd. oc ßen taki fyndælut sum hitte. Comber ei ßen sum wißer kiænnis innæn nat oc iamlanga. ßa scal fynd miætas. taki kununger twalyte. oc ßrißiung ßen sum hitte.
Vm fynÝ i kirkiu. XVI
Hitter man fynÝ i kirkiu æller i kirkiu garße. æller i garße hema fae ater ßem sum agher. oc hawi fyndælut engin. §. 1. Allastaßi ßær man fynÝ hitter. Hwat ßæt ær döt æller quict. göre ßen sum hitter sic vrßiufwa mæß lysninga witnum. Swæri ßen til sijn sum agher oc tappat hawer. taki swa sit ater. §. 2. ¶ Alle ße mæn sum goz hialpa vndan elde. v. watne. æller firi hær. hawi [ßa firi ærwoße sit ænga] (ßak firi ærwoße sit oc ænga) tiltalu sic nocot kiænnæ af ßy goz ße hulpit hawa. mera æn rætter æghande will ßem mæß goßwilis vnna. ¶ Ær nu talt sum i hawin hört. vm ßiufnaß oc æn fynder. Bætre ßem guß ßær oræt hawa giort. oc forlate os wara synder.
Hær byriæs ßingmala balker. oc tæliæs i hanum flockar .XI. oc six (i) ßem fyrstæ.
¶ Vm domara .J.
¶ Vm bußkafla .II.
¶ Huru ßing scal haldas. .III.
¶ Huru man andrum til ßing stæmnir. IIII.
¶ Huru man scal lagha fæstæ. .V.
¶ Vm fæstu oc twætalu. .VI.
¶ Vm osißugha manna næmdir. .VII.
¶ Vm wæßningar. .VIII.
¶ Vm witnis maal. .IX.
¶ Vm eßæ taka. feataka. oc wæßiætaka. X.
¶ Vm friß i soknum. .XI.
Vm domara. .J.
Domara scal man swa wæliæ oc taka. Lænsmaßer scal a ßinge vpstanda. oc .XII. mæn af hundare næmnæ. ße sculu twa mæn til doms wæliæ. oc ßem næmnæ sum nytlike æru. baße kununge oc almænne. Kununger agher ßem dom i hænder sætiæ. æller oc ßen hans walÝ ßær til hawer. Þe samu domara agha ßing sökiæ a hwarium ßinx dagh. oc bondum lagh skiliæ. En scal ßinx staßer i hundare hwariu wara. Hwarn [sunnudagh] (siunda dagh) ma lænsmaßer ßing hawa a rættum ßinx dagh. ßy at enost optare. at han hawi kununx bref æller bußsakp fangit. Ei ma [læsmaßer] (lænsmaßer) bußkafla vpskera oc hundare til ßinx quæliæ. vtan [bußscap] (bußscaper) kunne coma a kununx buß hawer til hundaris wili ßing halda.
Vm bußcafla oc ßing fall. II
Nv kan bußcafle vpskæras. oc kununs buß ær til hundaris comit. æller kunnu walzgerninga i hundare göræs. Bußcafle en scal i fiarßung hwarn. han scal rætlica fram ganga. oc ei ater. ßær scal engin lißugher vm sitiæ bußcafla at flytiæ. ei brytiæ æller landboa hwem ße hælzt til höræ. vtan hærra garßa sum ße siælwe innan sitiæ. æller ßeræ sætugarßa sum mæß örs ßiænæ. Ganger bußcafle östæn i by. gange vt wæstæn. Ganger in sunnan. gange vt norßan. Hwar bußcafla wc kununs buß ær til hundaris comit. æller kunnu walzgerninga i hundare göræs. Bußcafle en scal i fiarßung hwarn. han scal rætlica fram ganga. oc ei ater. ßær scal engin lißugher vm sitiæ bußcafla at flytiæ. ei brytiæ æller landboa hwem ße hælzt til höræ. vtan hærra garßa sum ße siælwe innan sitiæ. æller ßeræ sætugarßa sum mæß örs ßiænæ. Ganger bußcafle östæn i by. gange vt wæstæn. Ganger in sunnan. gange vt norßan. Hwar bußcafla willer æller fæller. swa at ei ßing bußit ær fult. Fæller en man. böt III. öræ. Fæller hamna all. böte III. marker. ßem taki lænsman. Fæller fiarßunger. böte X. marker. Fæller halft hundare. böte XX. marker. Fæller alt hundare. böte XL. marker. tak bot kununger. Faar lænsman fult ßing. oc kununx bußscaper warßer fullaßer. warin allir saclösir. oc ei ællæs. Fiure mæn af fiarßunge hwarium sculu ßing sökiæ. hwarn ßinx dagh. böte ßingfall ßen sum ßæt gör. Faar lænsman .XVI. mæn til ßinx. vtan domara wari alt hundare saclöst. §. 1. ¶ Warßa walzgerninga til bonda göræ. kuna mæß walÝ takin. æller drap giort. ßær ma bonde at saclösu bußcafla vpskæra. oc mæn til calla. Hwar ßen bußcafla burit hawa. oc annær ei fangit hawa. Aghe ßa ßen wizorß burit hawer. swæriæ til hans sum sic sigher ei fangit hawa mæß .II. oc .XII. Giter han swa sworit in til hans. ßa böte ßen sum fyrræ skilt ær bußcafla fælde. Ær han [bolstax] (bolstaÝs) maßer sum quar siter. oc buß hawer fangit. böte III. öræ. Hawer han ei buß fangit æller bußcafla. wari saclös. ßa æn han falz. böte sum sagt ær. oc sökis vt ße en sac. swa sum fyrræ skilt ær.a. oc hawer ei. skær ßo bußcafla vp oc bönder til ßinx callær. ßa böter han .III. marker. æller wæri sic mæß eße. XII. manna. Falz at eße. böte sum sagt ær. I. mark kunungi. I. hundare. I. ßem sum quælde waru. §. 1. Nu hawer han ßing stæmt. ßa sculu domara a ßinge wara baße æller annær ßeræ. ær hwarghin ßeræ ßær. bötin baßen .III. marker. Æller witin forfall sijn hwar ßeræ mæß .II. mannum. Gitæ ße ei forfalz witne fylt. bötin sum sagt ær. til ßræskiptis. wari ßen malsæghande sin ræt firi domara skylÝ miste. Kiærir bonde til domara. at ße ei a ßinge waru. stande ßæt til .XII. manna. sum ßa waru a ßinge. hwat domara ßær waru æller ei. Raße halwe næmd hwar ßeræ. Ær domare a ßinge will ei bondum ræt dömæ. stande oc ßæt til .XII. manna. wari ßen ßeræ saclös sum næmnir. ßen ei [næmir] (næmnir) wari fælder. oc böte III. marker. Hwar sum annær rætlica takin ær hundare. gange ater domber hans. oc wari saker at .III. markum. Ganger man lagh æpte dome hans. gange oc lagh ater til fasta oc til fæböta.
Huru man scal andrum ßing stæmnæ. IIII.
Giwer man andrum sac han scal ßing stæmnu ßriæ firi sic hawa. siu næter mællum hwars ßinx. will ei han til ßinx coma. oc ræt firi sic biußæ sum sakin gifs. ßa scal han sokn fæstæ sum kiærir. vtan hanum kunnu mötæ forfalz witne. eth ær ßæt. æn han siuker ligger. Annæt ær. æn dößæn firi dorum hawer. ßrißiæ æn han ær a feate fea sins. Fiarßa æn elder (ær) höghre æn hawa ßorf. Fæmtæ æn han ær æpte kununx bußscap farin. Þænne forfalz witne fulle bonde mæß .II. mannum oc siælwer ßrißi. Hawi ßa han fiarßa ßing sic wæriæ will. §. 1. ¶ Bißer maßer annæn ßing stæmnæ. oc han siter quar oc will ei. böte III. öræ. en sac bonda. Sigher at han ei bißin war at ßingstæmnæ. wæri ßæt mæß .II. mannum oc siælwer ßrißi. æller böte sum sagt ær. §. 2. Nu will lænsmaßer firi wildæ saker. oc awnÝ æ sama bonda stæmnæ lata. oc witna twe mæn swa mæß bonda. böte lænsmaßer hanum .III. öræ. §. 3. Nu comber ßen til ßinx sak ær giwin. hawi wizorß ßylic han a griper fylle ßem i lagßingum. will han ei swara i ßrim lagh ßingum. ßa scal domare ßing hem til hans dömæ. will ei æn ßa swara. ßa scal sac hans miætas. æpte ßy hon ær til. Hawi æn bonde fiærßa ßing firi sic til wizorßa swara oc ræt göræ. will sic ei æn ßa wæriæ mæß laghum æller ræt göræ. ökis ßa sac hans mæß .III.markum. æn XII. mæn fællæ han. at han ei ræt giorße i lagßingum. ei warßer sac hans ßy höghre. vtan dombrut fölghi. §.4 . ¶ Giwer man andrum sac. wari hwat sac ßæt hælzt ær. dör ßen man sac ær giwin fyrræ æn hon ær til lagha comin. æller wizorßa. XII. mæn sculu oc ßæt wita hwat han swaraße til ße sac mæßan han liwandis war. æller ei. war ßær swarat til. ßa sculu arwa ßæs a samu wizorßum standa sum faßur firi ßem til swara grep. war ei swarat mæßan faßer lifßi. Hwain ßa arwa wald gripæ til wizorßa [slik] (slika) ße wilia.
Huru man scal [ßing] (lagh) fæstæ. V.
Fæstir man lagh æller sokn. taker ßær til taka. Fæller han lagh firi hanum mæß siælfs wilia. böte III. marker. æller wæri sic mæß eße .XII. manna. at han ßæt ei wlte. at lagh hans fældus. Nu sigher ßen swara sculde. at ßæt ær ei rætlica sworit. wari ßæt a taka eße. will annær taki wæriæ oc annær fællæ. aghe ßen wizorß wæriæ will. oc bonden taki annæn taka firi ßen fællæ wilde. Nu sigher han ei ræt wara giort. eß atte sea. ßa scal ßen swæriæ sculde. eß sin mæß .XII. ßinx witnum skiæra swa at han hawer sin eß gangit til fulz oc ei til falz. wari swa ßær lyct at laghum hans. hwar swa giort hawer. wari ßæt gilt. §. 1. Sißan i synæmalum allum. oc næmdum. hawi ßen vnnit sum [syn] (siu) wilia mæß swæriæ. oc warin sißan synæmæn alle. oc næmdamæn saclösir. §. 2. Alla ßem synæbanÝ oc soknabanÝ hawa fælt. scal næmÝ til göræ oc cræwiæ vt af ßem ßa sacl ße waru fælde firi at. Wilia ße ei ræt göræ. ökis ßa sac ßeræ mæß ßrim markum. Söke ßa sac vt lænsmaßer mæß hundare sum skilt ær fyrræ.
Vm fæstu oc twætalu. VI.
Fæster man andrum pænninga mæß witnum. will sißan ei giældæ. taki til doma oc söke ßem vt sum skilt ær. vm lagha söknir. Fæster man andrum penninga a ßinge. aghe wizorß ængin andrum guldit wita. vtan mæß ßem samu witnum sum ßa a ßinge waru. ßær penningæ vt fæstus. Sigher annær fæst wara oc annær ei. wari ßæt a ßinx witnum. raße halwe næmÝ hwar ßeræ. Festir man pænninga annær staß. oc ei a ßinge. wite ßem gulna mæß .II. bygßfastum mannum. oc .XII. æptir. Sigher annær fæst wara oc annær ei. wari ßæt a .XII. manna eße. §. 1. ¶ Giwer lænsmaßer bonda sac. at han hawer twætalu giort a ßinge. hawer han rættan malsæghanda firi sic sum ßæt [gör] (kiærir). witin ßæt .XII. mæn i ßy hundare. raße halwe næmd hwar ßeræ. Sighiæ ße .XII. at han hawer wart sic mæß samu talu. oc wizorßum sum han til grep a fyrstæ ßinge. wari saclös. Sighiæ ße at han hawer mæß andre talu oc wizorßum sic wart. æn ßem han fyrstum byriæße at. böte III. marker firi twætalu. Hawer man lagh gangit mæß andre talu æn mæß samu. wari fallin. oc böte sac æpte lanzlaghum. oc .III. marker firi twætalu. æn .XII. mæn fællæ han. §. 2. Þæssum lundum ma twætala göræs. Comber man til ßinx. oc kiærir a annæn. han ma a ßy fyrstæ ßinge kiæræ hwat han will. Griper han sißan til nocra andra talu. i laghßingum. æn ße samu han sic stadde vppa a fyrstæ ßinge. oc will ßær mæß winnæ sin wißer delo man . ßa sculu ßæt .XII. mæn wita. wari lagh samu vm ßen til kiæræ. swa sum vm ßen swarande ær. at æ hulikin ßeræ sinæ talan vm wænder bort af ßy sum han staßlica grep til kiæru. æller wizorßa a fyrstæ ßinge. oc giwer ßem sac vm twætalu rætter malsæghande. wærins æller fællins. oc bötin sum skilt æe.
Vm osißungha manna næmder. VII
Comber ßen man til hundaris. oc callær ßing fore sic. æller stæmnir næmd sum en sac kununx hawer. han scal næmnæ af fiarßunge hwarium .III. mæn. Ranzaca mæß ßem oc spyriæ æpte ßem mannum at illu ganga sum bilder at stene. stiælæ osißughum gerningum fölghiæ. ßær scal rætter malsæghande firi wara. oc næmnæ scaßa man sin. ßænne stal af mik til fullan ßiufnaß half mark. æller mera. ßa ær ßæssum mannum namn giwit. oc wænis til ßeræ. ßæt scal a .XII. manna ße standa. hwem ße wilia licastan ßær til witnæ. æller fran swæriæ. ßen ße wæriæ wari saclös. baße firi bot oc eßum. ßen ßen fællæ. wæri sic mæß .XII. mannum i ßrim laghßingum. Falz at wizorßum. böte oc ßiufwer bote. Ær ßiufnaßer mera æn half mark. æller oc half mark. böte IX. marker til ßræskiptis. firi wænslæ sac. Ær ßæt minnæ böte æpte ßy sum skilt ær. vm ßiufnaß i laghum.
Vm wæßningar. VIII.
VÆßiæ mæn sinne mællum. æ hwat ße wæßiæ hælzt. oc æru til taker. ßa [taki] (tali) ßen til taka sins sum wæßiæt hawer. at han ræt fae vm wæß fæ sit. oc söke han æpte han kan ei annærs ræt fa. ær ei taki til. wari ogilt wæß hans. §. 1. Wæßiær domare æpte dome sinum vndir laghman. oc taker til taka. wæßiær ængin gen hanum. wari domber hans gilder. Hwar sum delir a domarans dom vtan wæß firi laghmanne. böte III. marker. æn laghman skil dom hans gildæn. enæ mark kunungi andra laghmanne ßrißio domara. §. 2. Allir eß eßær. oc sokner sum wæßiæs vndi (laghmanz) skilning. standen vndi hans dom. wæßiær bonde mote domara. oc taker til taka. oc dömir han sißan a hans wæß. böte III. marker. Hawi [bonden ængin walÝ] (ængin walÝ bondan) sökiæ fyr æn han at wizorßum fallin ær. Hwar sum delir vppa laghmans skilu. æller dömir vtan wæß. böte VI. marker. will nocor wæßiæ ßing fran garße sinum. ßæs hawi han wizorß. Hawi oc ængin walÝ ater brytæ domarans dom at owæßiæßo vndi laghman. oc ei laghmanzins dom vndi kunung vtan wæß.
Vm witins maal. IX.
UArßer man stadder a ßinge ßær baße kununger oc biscuper æller laghmander ær a. oc næmnis ßær fram witne bæræ. oc bær ßær fals witne. böte kunungi III. marker firi scruk witnit. Hawer han eß sworit. oc [warßa] (warßer) atergans. böte III. marker biscupi. oc wari saclös firi kunungi. §. 1. Hwar sum firi sokn æller ßinge biußer lagh. æller witne oc fæster. fyller ßem i laghßingum. wari saclös. fæller han lagßing firi sic. böte sac ße han fallin ær at æpte lanzlaghum. §. 2. ¶ Þær sum .XII. mæn sculu annæn wæriæ æller fællæ. ßæt scal wara i rættum lagßingum. wilia ße hwarte göræ. böte næmÝ all .III. marker. ße sum til biußas warin saclöse. Ok ße sum wißer delæs görin andra næmÝ a sama mal. Nu kan malsæghande oc lænsmaßer mæß hanum kiæræ til ßeræ sum i næmd waru. at ße wildu hwarte wæriæ æller fællæ. ßa moghu ße wæriæ sic mæß .XII. mannum andrum æn mæß ßem samu i ße næmÝ waru. Gifs enum manne sac firi ßæt. wari sic mæß II. mannum oc siælwer ßrißi. æller böte III. öræ. §. 3. Kiænnis nocor wiß sac sinæ. oc fæster (firi) sokn æller ßinge i alla ßrea ßrißiunga oc giælder swa æptir wari saclös. giælder ei æptir fæstunne. sökis ßa mæß lanzlaghum. §. 4. ¶ Hwar sum man scal sökiæ annæn mæß witnum. ßær han ei ær takin wißer swa sum vm drap sar. Ran. ßiufnaß. æller hwat ßæt hælzt ær sum man scal mæß witnum sökiæ. ßæt scal han göræ mæß frælsum mannum oc frißwitum. §. 5. ßæssen witnen sculu bygßfast wara. vm inlaxfæ. bygßa skæl. lofswitne. lanzwitne. oc cöpwitne. [lenznawitne] (leznawitne). oc lysninga witne. hær sculu alt bygfaste mæn wißer wara. oc swa wißer wæßning.
Vm eßa taka. feataka. oc wæßiæ taka. X.
Fæster man eß firi sokn æller ßinge. hawer firi sic taka oc witne. ßæt heter eßa taki. Fæster man pænninga mæß taka oc vitne ßær heter fea taki. wæßiær man wiß annæn oc taker til taka oc witne. ßæt heter wæßiæ taki. Quæl nocor ßæsse taka. oc sigher at ße ei taka waru. ßa gifs ßem wizorß sic i tak wita. Hwarium ßeræ mæß .II. mannum oc siælwer ßrißi. Fylli swa bonde wizorß sin. Kan taki siælwer dyliæ. at han ei taki war. wari ßæt a .XII. manna witnum sum wißer waru oc wistu hwat hæller war. Raße halwe næmÝ hwar ßeræ sum wißer delæs. Fællæ ße takan. böte III. marker firi at han wilde fællæ wizorß bondans. wærs han wari bondin fallin at wizorßum sinum ßy at han grep ßær til taka oc witne sum han ei hafße. §. 1. ¶ Nu delæs mæn wißer annær sigher sic eß fæst hawa. oc eße taka hawa. annær sigher pænninga [fæst] (fæsta) wara. oc sigher sic fea taka hawa. skilin oc ßæt .XII. mæn ßeræ mællum. Dyl man fæstu. XII. mæn sculu oc ßæt wita. hwat sum fæst war. æller hwem fæst war. oc hwar sum taki war. Halwe næmÝ raße hwar ßeræ. wær man sic firi malsæghanda. wari warßer firi allum andrum.
Vm friß i lagh soknum. XI.
Allir sculu friß hawa oc halda hælzt i ßæssum timum. An frißer byriæs. vm olafs mæssu oc stander til mikiæls mæssu. Julafrißer ganger in a iula apne. oc stander til attunda dagh. æpte ßrættunda dagh. [Köpninga] (Köpßinga) frißer i strængenæse ganger in vm freadax quæld æpte ascu oßinsdagh oc stander til quælz vm huita sunnudagh. Waar frißer ganger in vm mißfastu sunnudagh. oc stander til hælgha ßorsdax. ¶ Nu ær skilt vm lagha friß sum allri sculu halda. Hwar sum annæn söker i ßænnæ frißum. böte III. marker. §. 1. Ok aghu mæn friß hawa. ßær kununger biußer vt leßung sin. Allir i ßy hundare. æller skiplaghi æru sum leßunger ær vt gangin af. baße mæß mannum oc matgiærß. J andrum hundarum æller skipalaghum sum lißugh sitiæ vm leßung. laghßingis oc sökis æpte lanzlaghum swa sum frißa mællum. §. 2. ¶ Æptir vtgiærßum kununx ma sökiæ oc næmnæ i allum frißum. Firi nocra andra saki ma ængin næmnæ hwarte i frißi æller frißa mællum. vtan firi ßæt giælÝ minnæ ær æn .III. öræ. ßær ma næmnæs til i frißa mællum. Ma oc ængin man andrum af taka mera æn giælÝ ær til. ¶ Wari swa talt vm frißi. guÝ giwi os sin friß. wi ßorwm alle han wæl wiß. Alle ße hijt wildu mæß frißi coma. oc hær mæß frißi wara. ße sculu oc mæß frißi hæßan fara. Þem hawer iak allum [frißum] (frißom) fört. lagh saghu ßæsse hawa hört. J frißi wari kununger laghmaßer oc lanÝ. ßæt giwi os faßer oc sun oc ßæn hælhge anÝ. Frißer wari [lyster] (lyct) at laghum oc lagha fallum. Naßer guz oc frißer wari mæß os allum. AmeN.
|
38780 ord
|
