|
1.
Hær byriæs biærköæ rætter. Hwilkin sum arf æller ærfwir vil sæliæ. biußi næstu frændum fyrst falt. a ßrim byæ ßingum. viliæ ße swa fore ßæt goz giuæ. sum af aßrum biußz. ßa köpin ße. wiliæ ßer eig. sæli ee hwar han bæst ma. kan ok vara at hans frændær hindræ ei ßerræ köp innæn nat ok iamlangæ. hauin sißan æncti walÝ ok ængæ röst ßylikt köp at hindræ. vtan ßeer hættin vißær sinum ßrim markum. §.1. Hwilkin ærfß æller ærft goz vil vt til pant sætyæ. biuße fyrst næstu frændum en ße inRikis æru. viliæ ßer hanum eig læ pæningæ vp a ßæt goz. sæti ßa vt ee hwar han ma. Gitær han ßæt goz eig ater löst. vm ßæn dagh ße fore lægiæ. ßa skal han sum lænt hauær. æptir goßræ mannæ mætorßum ok forskiælum hanum ater giua. allt ßet arffit var bætræ en lanit.
2.
Hwilikin maßer hus rywær ok nißer takær. ok vil sißan ßæt ater vp byggiæ. kalli til sinæ nagrannæ. ok andræ doghandæ mæn. ok late ater mellam sitt hvs ok sins nagrannæ enæ alin bret knutærum. §.1. Engin maßær ma sætiæ hemilik hus næstu sinom grannæ. æller vißær aldræ mannæ gatu. vtan han lati ater mellin husins. ok sins eghins garß ßrigiæ forærum.
3.
Hwilikin maßær sum drægher vt knif ok skiær sundær brok æller brokabelti af adrum. ok warßær forwnnin at han ßæt meß wreßz hans giorßi. en ßo at han skaßi hwarti hanum æller skapum hans. böte sex markær. fore skyrßinæ. æller vari sik meß sex mannum. §.1. Hwilikin maßær slæghin varßær æller sarghaßær. kunnughi .i. staß vitnum. ok nagrannum ßæn ßæt giorßi. ok foghotænum oc raßz mannum. ok viti ßæt eig sißan adrum manni. vitir han sißan adrum. böte ßre markær.
4.
Hwilikin man kærir a annan fore foghætanum ok razß mannum. ok hin byußær sik til bætring ok allæn ræt. later sißæn ßæn kiærßi. sik eig nöhiæ at foghætæns oc raßmannæ dom. vtæn kiærir ßæt sama a han i adrum köpstaß. ok wærßær ßær laghlikæ till wnnin. böte .XII. markær silfs.
5.
Hwilikin sum lane takær. af andrum nokot. ßær vißær skal han haua ßre vitnis mæn. ok ße samu ßa han lanit ater giælder. Giörs ßæt vtan vitni. ok kræfs ßriggiæ markæ giælÝ af nokrom æller oc ßy minnæ. læggi fram swa mykit sum han vißer kiænnis. ok væri sik meß en sins eße. §.1. kræfs giælÝ. mera en ßre markær. ok til sex markær. æller ok ßeræ mellum. wæri sik meß ßriggiæ mannæ eße. kræfs sex markæ gialÝ æller meræ en sex markæ. wæri sik meß sex mannum.
6.
Hwilikin sum sæl nokot. ok ßæn sum köpt hauær. læggær a sit merki. halder ßæn sum salde. vm ßæn dagh ok annan dagh til sol sesz. sæl han ßæt goz innæn ßæmmæ timæ aßrum. böte ßre markær. vil oc ßæn sum köpti köpit vißær sighiæ. ok vißær sighær eig annæn dagh for solæ sæter. ok vil ßæt köp sißæn eig haldæ. böte ßre markær. ok sißan ma han sum salde meß foghætæns raßi ællæ twæggiæ raßmannæ vitnum sæliæ sit goz hwem han siælver vill. §.1. köpir oc nokor nokot. ok læggær eig mærki sit a. hwilikin ßerræ sum ßæt vil vißær sighiæ. ßen saldi æller köpti. Hwilkin sum köpir af adrum nokot. giwær ßær vpa goz pæningæ. hwilikin ßeræ salt havær æller köpt. ok vil han ßæt vißær sighiæ. giui ater æller oc beßis ater a ßeem sama dagh. æller a adrum dagh fore solæ sætær. göræ ßer eig swa innan ßæmmæ timæ. hwilikin ßeræ sum köpit sißan ater brytær. ok vil ßæt köp eig haldæ. böte ßre marker. §.2. nu kan maßær köpæ oc giwær a fæsti pæning æem sum salde. Nv wißær sighær hwarghin ßeræ ßæt köp a ßeem dagh æller a adrum fore sole sætær. vißær sighær sißæn ßæn salde. givi ater ßylik tu slik han tok. ok giælde lißköpit. ßa en hin vißær sighær sum köpti. havi firi giort swa mykit sum han hanum andwarßaßi sum saldi. ok giælde ßo lißköpit.
7.
kan swa vara at twe mæn kiwæ ok ßrættæ mellin sin. ok viliæ eig standæ foghætæns Ýom oc raßmannæ dömpdom. ok saghßum a almænnigx byæ mot. vtæn beßis biscopsins laghbok. oc annæn ræt skriwaßen fore raßmannum sik vp læses. Hwilikin ßeræ ßer til riggiæ ganger. ßa böte foghætanum oc raßmannum half mark.
8.
Hwilikin sum kombær meß skip i hampn. ßæt goz han hawær hit. ok fört. före ßæt fyrst in til lanz i hus oc i fullæ gömo. sißæn skal han foghatænum kunnukt göræ. ok byußa hanum falt ßylik goz han fört hawær. foghatin a han fræmiæ ok forßa innæn ßre dagha. fyrræ ma han encti sæliæ. §.1. Hwilikin maßær i meru skipi æller minnu köpir vtæn korn ok siæl. ok varßær ßer forwnnin at. böte ßre markær. æller væri sik meß ßrim mannum. ßo lowaz lößosæ farum sild ok lin sæliæ i sinum skipum. ok ßo meß ßem skiælum at förin allæ andræ sinæ værning fyrræ in til lanz. §.2. Hwilikin sum stighær i annars bat. ok köpir i hanum nokot. warßær han ßær meß wnnin. böte ßre öræ warßær han eig til wnnin. væri sik meß ßrim mannum. §.3. Ok mogho mæn almænnilighæ hwarstat köpæ ee mæn marknæßin standær. swa sum fran pikiszdaghum ok til martins mæssu. mællin ße ytærstu sum byrin hawær byght fra sunnæn oc til norßen.
9.
Hwilikin man sum vil kiæræ a annæn falli saman ßreer sakir at mestu. vndir enni kiæru e hwat han vil hælst ivir han kiæræ fiærßæ sakinæ ma til læggiæ en swa kan vißær ßorwæ. vtæn ßæt forvinnis at ßet giorßis fore haßz skyld oc illwiliæ. §.1. Nv kan maßær sik meß eße væriæ. fylli ßæn eß a ßrim lagha daghum ßer næst komæ. fyllir han eig sin eß men ßen timæ. ßa ær han fallin fore sakinæ. oc böte ßre markær til ßræskiptis borghænæman a byßæ eß göraranom innæn ßennæ tima fyr ær sakt. wil görarin eig höræ eßin. höræ ßa borghaßa menninæ eßin. ok ßær æptir ßa fylli han fore domarænom meß sinum eße hwat han horße. Wæghfarandi man a ßæn samæ dagh eß gangæ sum han eß fæsti vm a ßem dagh ær eßsört ok eßgangit. en skipæra væri sik meß sinum eße i hampnum. Rißandi man næstæ sinum hæstum. §.2. hwilikin man sum eß fæstir vm ßæn timæ han ma eig swæriæ. lati sik vm sæmiæ meß ßem sum han eßin fæst hawær. vm ßæn dagh. han ma eßin fylla vp a. §.3. hwilikin pant takær af nokrom. sißan hauær ßæn pant laghlikæ vp bußit. æptir goßra mannæ virning ok mætorßum. er pantrin bætri en giældit ær. er oc pantrin værri. ßen han vt sætti. gialdi ater alt ßet sum i gialdit sat er. §.4. Hwilikin maßær sum eß festir ok forsumar han a fyllæ æller falz at laghum. böte ßre marker.
10.
Hwilikin man annarz bat takær vtan eghændans orlof. böte ßre öræ. fore at han i stægh. ok ßre oræ fore at han or stæg. §.1. Takær maßær manz hæst olowandis. bote ßre öræ fore at han vp stegh. ok ßre oræ fore at han nißær stegh.
11.
Hwilikin sumfore ßiufnæß hawær eig fyr grippin varit. fa han stiælæ. fore minnæ ma han eig hængiæ. en fore ena mark. örum mistæ han fore halmark. æller brennis meß iarne. for minnæ en half mark ma ßiuf sla til stupv. §.1. Warßær nokrom ßiufnæßær vitær ivir nokot ßing. ok han gripir til sins fangæ manz. oc oppinbarer han. ok han leßir sik af hendi oc til annars. ok ßen leßir oc fra sik. ßen sum ßæt wærßær swa sensto til leÝt. ok han giter eig leßt. til annars. swari ßa han firi ßiufnaßin. §.2. ær ßet ßæn ßiufnaßær. at han gar eig a lif sins vaßæ. ok varßær han eig fangin. wæri sik meß ßrim mannum. kan ßæt gangæ a lif sins vaßæ. væri sik meß sex mannum. §.3. Stiæl konæ standi ßylikin dom oc ßylikin ræt sum man. vtæn konor skulu liuandis i iorß grawæs. fore swa mykit ßypti sum mæn hængiæs. §.4. Warßær konæ fangin meß stilÝ oc er hun olæt. ßæn henni sak giwær. skal hana giömæ ßær til barnit föth ær. ok giöri sißan hennæ ræt. §.5. Hwilikin ßiuf gripir oc a hændir meß fullum ßiufnæß. æller oc meß andrum kostum stolnum. oc a hændir meß fullum ßiufnæß. æller oc meß andrum kostum stolnom. oc slæppir sißan ßiufwinum wærßær han ßær meß forwnnin. böte .XL. markær. warßær han eig til wnnin. væri sik meß sex mannum. §.6. Wæßær ßiufwær fangin meß stilÝ ok kombær i stupugrewæns hus. ok i staßsins iarn. stupugrewæn a gömæ han alt ßæt til hans rættær giörs. latær han han vndæn rymæ fyr. ßa giældæ sin hals. for ßæs hals. Hwilikin sum kombær til stupunnæ oc sæz ßær .i. göme ßæn at hanum sum hanum sak giwær meß staßsins hiælp. §.7. Witis manni sak swa mykin at han ßorf borghandæ man wißær. leßiz ivir ßry stræti i stadßinum. far han eghi æn ßa borghan for sik meß foghotans oc raßmannæ lovi oc goßwiliæ. sætiz ßa han i bysins iarn.
12.
Hwar sum gangær hem at manni meß wræz henÝi. ok vindær a han vræßz værk. gör han blan. ok bloßoghæn. æru ßær til sex mannæ vitni hwarn wæghin. owæn hans garß æller nißan. böte fult kononx ezsöre. fyst firitighi markær kunuginum sundærlikæ. ok XL. markær til ßræskiptis. æru eig witni til. ok komber a op ok a kallan. ßa skulu tolf mæn wæriæ han. æller fellæ ße sum ware byæmæn æru. ok raßi halwi næmÝ hwar ßeræ. warßær man wræßær a gatum oc gen lötum. flyr annar vndæn. ok i annars manz hus. hwar sum ßæt halz ær i staßinum. warßær ßer bla oc bloßoghær. böte XL. markær. æller væri sik meß sex mannum. Dræpær han. han ßa böte attætighi. markær til ßræskiptis. §.1. Hwar sum gör aßrum valz æller wræz værki i kirkiu æller i kirkiu garßi. han havær brutit kononx eßsöre. bötis sum hemgangæ. §.2. Dræpær maßær annan a aldra mannæ torghe. fore mißiændagh. böte attætighi markær. dræpær æptir mißiændagh fullum sarum. ßorf vißær baßi lin. ok lækir. böte .IIII. markær oc tiughu. æn til æru twæggiæ mannæ vitni. æru eig vitni til. ßa væri sik meß sex mannum. wærßær man sarghaßær. æptir mißiændagh. æru til ßriggiæ mannæ vitni. böte Xii. markær. æru eig vitni til. ßa væri sik meß sex mannum. bloßsar i holdi fore mißiæn dagh niu markær. i hofße .XII. markær. ßæt er twæggia mannæ vitni æller sex mannæ eßer. bloßsar i huldi æptir mißiæn dagh sex markær. i hofßi niu markær. ßæt er twæggiæ mannæ vitni æller sex mannæ eßer. Pust oc hardragh ßre markær. en ßryggiæ mannæ vitni æru til. æller væri sik meß ßrim mannum. §.3. Hwar sum annan dræpæer i bastuwu. liggi i twæböte en sex manna vitni æru til. æru eig vitni til. væri sik meß XII raßmannum. alt ßæt i bastuwu giors sarum æller drapum. liggi alt i twæböte. samu lagh æru vm hæmilik hus. §.4. warßær konæ æller mö walÝ takin. ok warßær maßær laghlikæ til wnnin meß sex mannum. hawi fore giort halsinum æller XL. markum. æru eig sex mannæ vitni til. æller væri sik meß XII. raßmannum
13.
Swa mykin friß hawær man i sinu skipi. hwat ßæt er meræ skip æller minnæ sum siælsins husi. liggær skip bryggiu læghi. varßær ßær maßær. vt byrßis castæßær meß wræz hendi. vt a sion. böte XII. markær. kastær in til lanz böte sex markær. vm han varßær vißær bundin. meß twægiæ mannæ vitnum. æru eig vitn til. ßa væri sik meß sex mannum. Liggær skip i akkiærs læghi hwart maßær warßær hestz vt byrßis castæßær. æru til twæggiæ mannæ vitni. böte XII. markær. æru eig vitni til. ßa væri sik meß sex mannum. §.1. Kaster man annan meß vrez hendi af sinni bolabro. æller garz bro. böte sex markær. en twæggiæ mannæ vitni. æru til. æru eig vitni til. væri sik meß sex mannum. §.2. Alla ßa sakir sum brytæs mellum lyßosæ oc konungx hampn. i. konungx hampn. ße skulu allær bötæs æptir lößosæ ræt. allær ße sakir i aßrum langum oc aßrum staßum. varßær ßæt eig foræmnæt fyr en ße komæ i kununx hampn. ßa bötes ßæt alt æptir staßsins ræt.
14.
Wærßær manz baßin öghum ut slæghin sva at æncti kan sea. baßi öron swa at lyzn læstis. æller næsær af hognær. æller tungæ vt skurin. æller baßær hendær af hugnær. æller baßæ fötær æller skap meß skapti. ßessin all bötes hwart meß XL. markum. en sex mannæ vitni æru til. æru eig vitni til. væri sik meß XII. raßmannum. oc raßi halwi næmÝ. Hwar sum stingær vt annat öghæ a manni. böte .XX. markær. læstir annæt öræ. böte XX markær. annæn fot næßæn knæ. XX markær. æn twæggiæ mannæ vitni æru til. æru eig vitni til. wæri sik meß mannum. Hwgger af fot owan knæ. böte XL. markær. æn til æru sex mannæ vitni. æru eig vitni til. væri sik meß .XII. raßmannum. oc raßi halwi næmpÝ. §.1. Hwar sum huggær manz ßumling af. ßæt ær tiu markæ bot. Hwar sum huggær af al annur fingær meß eno huggi. böte XX. markær. Hwggær han af en fingær af ßem fiurum. böte VI. markær til ßræskiptis. oc ßre markær sundærlikæ malseghendum fore saræ ßulit. Hwggær han af en liß af fingri. böte oc .VI. markær fore ßet. oc malseghendum sunderlikæ ßre markær fore sar ßulikt. en twæggiæ mannæ vitni æru til. æru eig vitni til. væri sik meß VI mannum. Hwggær man fingær hanz swa at han krumpnær in a lowæ. æller stander lißstarker. böte VI. markær til ßræskiptis. ængæ saræ botenæ. en æru twægiæ mannæ vitni. æru eig vitni til. væri sex mannum. §.2. Slar man vr manni twa öwærstæ æller nißærstæ tender framstu. böte fore hwarriæ ßeræ sex markær. oc hwariæ andræ tan fore ßre markær. oc væri sex markær meß sex mannum. oc ßre markær meß ßrem mannum. Slar man kinben sundær a manni. swa at mundær warßær skiælghær af. böte .XX. markær. en til æru twæggiæ mannæ vitni. æru eig vitni til væri sik meß sex mannum. all vanÝ lyti i manz ænliti sum kan sea ivir ßwæræ gatu. hyl hwarti hatter ællerhuwæ. bötes meß XII markum. en til æru twæggiæ mannæ vitni. æru eig til vitni. væri sik meß sex mannum. §.3. Slar man vißben sunder a manni swa at han bær arm i fætlum. böte sex markær. en til æru twæggiæ mannæ vitni. æru eig witni. til. væri sik meß sex mannum. Slar man armben ovan alboghæ æller nißan sundær æller larben owæn knæ. æller leggiæ ben nißan knæ swa at spiælkæ ßorf. böte XII. markær. æn til æru twæggiæ mannæ vitni. æru eig twæggiæ mannæ vitni til. væri sik meß sex mannum. §.4. Hwar sm huggær ßumul ta af manni. böte .X. markær. huggær af hinæ andræ fyrær i eno huggi böte oc X markær. æn æru twæggiæ mannæ vitni til. æru eig vitni til. væri sik meß sex mannum. Hwggær af ena ta. böte sex markær meß ßrem mannum. §.5. Slar maßær man i howoß vtan allæ frißi swa at benlösing komber i. böte XII markær fore sarit. oc ßre markær fore hwart benit e til ßry æru ben vt löst.æru ben flere vt löst. böte eig ßy meræ. æru twægiæ mannæ vitni. æru eig vitni til. væri meß sex mannum. lækærin skal vitnæ meß twem mannum huru mang ben vt löstos. §.6. ængum a man lenger varßa en maßrin ær för gangæ til kirkiu æller torghx köpæ sinnæ latæ. §.7. warßær maßær dræpin oc kennis ængin viß drapit. giwær ærfwingin nokrom manni sak. witni han wißær meß sex mannum. æller hin drapit witis. wæri sik meß XII mannæ eße. §.8. Giör maßær giærning. oc kombær vndæn. hwariæ hanÝæ giærning ßæt helstz ær. bardaghæ sar æller drap. oc later han böter byußa ok bætring fore brut sin. malseghændin vil eig vißær takæ. böte ßa foghotænum oc staßinum sin ræt. æptir ßy brutin æru til. oc sißan lowæs i staßinum vara oc wapn bæræ. oc eig ßem sum eig wildi wiß botum taka. §.9. Dræpær bymaßær byman. han skal rymæ staßin .XL. nætær ßær innæn. lati han byußa böter. hin taki wißær en han wil at saklöso. §.10. Dræpær giæstær nokon man. oc warßær laghlikæ til wnnin meß sex mannæ vitnum. komi eig fyr af staßinum en han ßet drap böt hawær. æru eig vitni til. væri sik meß .XII. mannæ eße. §.11. Warßær man huggin i hanÝ swa at han giter eig matburghit sik æller i fot swa at han giter eig gangit vtan stiltu böte XX. markær fore hwart ßeræ. Hwggær maßær hand af manni. warßær lyßt æller fot swa at han ßorf eig stiltu wißær. böte XII markær fore hwart ßeræ. §.12. Hwar sum gior manni forsat a gatu æller strætum oc fyrræ varit o satir. gör han blan æller bloßoghæn. æru til sex mannæ vitni. böte XL markær. væri sik meß XII mannæ eße. Dræpær maßær man i forsati. han liggi i twæböte. §.13. Dræghær man swærß at manni æller matknif. en ßo at han eig sar giorßi. böte sex markær. sarghær han man. böte æptir saræ botum. Rykkir maßær stikamæz at manne böte sex markær æller gange vt gönom hans hanÝ. sarghar han man. böte æptir saræ botum. orkær han eig botum misti handinæ. §.14. ganger man hem at manni meß wræz viliæ. windir ßo ænti værk a hanum. æru til twæggiæ mannæ vitni. böte XII. markær. æru eig vitni til. wæri sik meß sex mannum. Kaster maßær meß wræz hendi i garß at manni sten stang æller annat hwart. ßo at han giöræ ængin skaßa. böte sex markær. æn til æru twæggiæ mannæ vitni æller væri sik meß sex mannum. slar han nokon æller sarghær. böte æptir satæ malum. §.15. Hwar sum takær annan meß walÝ i sinu hemæ saklösæn böte XX markær. æn til æru sex manni vitni. æru eig vitni til. væri sik meß tolf mannæ eße. §. eig bötes konæ högfhri botum en maßær vtan i doz drapum. ßa liggær hun i twæböte §.17. Warßær konæ dræpin meß barni ßy quikt var. i hænnæ liui. ßa bötes hun meß twæ böte. æn til æru sex mannæ vitni. æru eig vitni til. væri sik meß tolf mannæ eße. ok ßreæ goßæ konor skulu vitni bæræ. at barnit var quikt ocböte barnit ater meß XX markum. æptir ßeræ ßriggiæ qunnæ eße. æller væri sik meß sex mannum §.18. wærßær spini huggin af kono. böte XX markær. æn til æru twæggiæ mannæ vitni. æller væri sik meß sex mannum. wærßær spinær af hugnir af kono. böte XL markær. æn til æru sex mannæ vitni. æru vitni til væri sik meß tolf mannæ eße. Warßæ lokkær baßir af mö skornir. böte tolf markær. varßær lokkær af kono skornir. böte sex markær. §.19. Warßær konæ barß swa at hun föße döt barn. æru til ßrigiß quinnæ vitni. at barnit war quikt wrßit. böte XX markær fore barnit . æru eig goßræ ßriggiæ quinnæ vitni til. wæri sik meß sex mannum. §.20. Nv sikx af owormagha botum. oc awitæ sum fæ. ßæt ær owormaghi yngri ær æn fæmtan ara. Dræpær owormaghi man. böte maleghandanum siu markær. oc siu markær foghatænum oc staßinum. §.21. Dræpßær fæ man hwariæ handæ fæ ßæt helst ær. böte ßen sum fæt æ siu markær maleghændanum oc siu markær foghotænum oc staßinum. §.22. Nv sikx vm vaßæ eßæ ok waßæ böter. ßæt ær waßi baßi sigiæ vaßæ Gior maßær man saran meß waßæ eig meß viliæ swa at han fulsæri kombær i. byuße waßæ eß twæggiæ mannæ. oc waßæ bot siu öræ. §.23. Nv gior fæ man saran æller kono. ær til twæggiæ mannæ vitni sum viß varo oc a saghu. böte ßen sex öræ sum fæt aa. æller wæri sik meß twem mannum.
15.
Takær maßær annan man meß sinni husfru. ok warßær til wnnin laghlikæ meß sex mannum. hawi bonden walÝ vm lif hans. æller löse sik horkarlin meß XL. markum til ßræskiptis. ængin ma oc husbondænum æller husfruni sak giwæ fore hor. vtæn hwart ßeræ aßru. Gior hon hor. wærßær bar oc a takin. bæri staßsins mantol. æller lösi sik meß XL. markum til ßreskiptis. Gior maßær hor. ßa skal ßen konæ leßæ vm staßin sum han var inni gripin meß. æller löse han meß XL. markum til ßræskiptis. ßa skal staßsins swen han leßæ. oc hawi enæ mark. af foghotænum oc staßinum. §.1. Hwar lokkær manz husfru æller dotur swa at hun skiamÝ wærßær at sinni quinku. löse sinæ næsær meß XL. markum oc fly staßin. æller wæri sik meß tolf mannæ eße.
16.
Hwar sum liughær æru manz af manni æller kono. böte XII markær til ßræskiptis. orkær han eig. ßa skal han huzstrikæ wiß stupunæ. oc rumi sißæn staßin.
17.
Slar man æller kono sit fralst hion til goßræ wisu. ßa ær ßæt ogilt. en eig komæ sara mal .i. koma sara mal .i. böte æptir staßsins ræt.
18.
Hwar sum stiæl i bastuwu æller af siælsins husbondæ til half mark. lösi sin hals meß XL. markum æller hengi.
19.
Hittir maßær rak a hawi vti. vtan warß ok waku. hawi halwæ fynÝ. hittir innæn warß oc waku. hawi ßrißiwng af. hittir a hafs butnum ßorf wiær sokn æller ostbyttu hawi halft. Hittir maßær goz til lanz diwrit swa at waßa ma til. hawi fyærßung. hittir a ßirro lande. oc fyærßung. §.1. Hittir skip bytæ innæn staßsins mark. hwar sum ßy goßæ hiælpær. hawi ærwußis lön. æptir goßra mannæ orßwm. §.2. Fyndum skal man laghlikæ liusæ. æller hete ßiuwær. æptir ßy ßiftær oc goße men skußæ ßæt. §.3. Hittir maßær ækkiær manz. hawi arwußis lön. æptir goßræ mannæ skoßæn. hwggær maßær akæris streng sundær. böte ßre markær. oc böte ater stægin swa goßan han var. æptir goßræ mannæ witnum. Hwgær maßær ße festur aa landi bornir æru. böte ßre markær. oc festunær. ater.
20.
legher man skip af manni. hwat ßæt ær meræ æller minnæ. vil eig han halÝæ sum legt hawær. sighi til æghændænum. annan dagh fore solæ sætær. sighær eig til swa. giwi halwæ skiplegho. æn skip ær far fört. oc hawi fore giort festipæninenum. Nv vil hin eig haldæ sum skipit saldi a lægh. sighi. til ßem sum leghi annan dagh fore solæ sætær. oc bæri ater festi pæning. twa pæning fore en. gior han eig swa. haldi ßæt. Hwar sum legßi. ßa æn skip ær samleght. ßa ma ingin maßær af gangæ. vtan han hawi styrimanz. oc aldræ skiparæ orlof til. Sighlir skip or hampnum æller ror. swa at sea ma aas a borßi. oc viliæ skiparer fra skipi skiliæs. oc komæ ater i hampnena. ßa ær al skipleghæ annæß. §.1. komæ mæn i hafs nöß. kombær a siorÝ oc ofsinnæ. oc ßorwæ kastæ. ßæt goz ßær vt kastæs. skal ater giældæs æptir markæ tali. oc hwarium eptir sinum eße. kan ßem skiliæ vm kastet. ßa skulu ßerræ ßæ sum flere æru farfæster. §.2. Lata skiparar slippæ sik tugh af handum. giældæ ßer ater styrimaninum allæn skaßan fore tughin. bristæ tugh æller akkiæri. hawi skiparæn siælwær skaßan Hwggær skiparæ tugh. vtæn styrimanz viliæ. ßa giældæ ater allæn skaßan. Hwggær siælwær tugh sundær. hawi siælwær skaßan. §.3. Kombær skip a grun oc lestis eighi. oc ßorf kastæ ßæt ater. gialdi baßi skip goz æptir markætali. ßæt sum ßær var vt kastet.
21.
Hwilikin sum lastær æller illæ taler vp a foghotæn oc alt raßit. böte ßrættan markær silfs. ßær af takær foghotin fyst ena mark silfs. hwar borghæ mæstærin sinæ mark silfs. sißæn takær halft foghotin.. oc halft staßrin. æn til æru twæggiæ mannæ witni. æru eig vitni til. væri sik meß sex mannum. Hwilikin sum illæ talær til borghamestæræns. böte. XII markær til ßræskiptis. Hwilkin sum lastær æller talær illæ til annærs nokors byæmanz æller giæst. böte ßre markær. til ßreskiptis. oc kallær maßær man oqwæßins orßum. böte sex markær æn til æru twæggiæ mannæ vitni. swa sum ßiuwær. morßæri. liuari. forsleghin herriæns son. morßbrennærei. hwnzæmæ son. ßræl en han fræls ær. æller kallær goßæ kono horkono. skukiu. trolkono æller fordæßu. §.1. Nv kan swa vara at foghotin æller raßmæn nænnæ byman at gangæ. vm staßin eptir hwæriu ßæt hæstz ær. hwar sum ßem misfirmir meß orßum. æller giærningum. ßæt liggi alt i twæ böte. baßi i drapum ok sarum. en i orßafari æru ßær eig högræ en andri mæn. §.2. hwilikin maßær fore sitiændi raßi talær illæ vp a foghotin ein raßman. böte .XIII. markær silfs.
22.
Hwar sum meß valÝ gangær af byæ mote æller af rastudwu oc forsmar festæ lagh æller pæningæ fore brut sin. böte ßre markær swa op han giör ßæt.
23.
Hwar sum stighr æller gangær i annæs manz kalgarß. oc stiæl kal. æru til twæggiæ mannæ vitni. böte ßre markær til ßræskiptis.
24.
ßæt ær oc staßsins rættir. en maßær giptis i kunu goz. giptis til alz halfs. swa giptis oc konæ oc konæ i maz bo.
25.
Nv kunnu hion barnlös skiliæs æt. ßa ærfwin ßer nestu frændær æru æptir ßem. oc æruir slit dottor sum son. waßær maßær twægiptær. oc afflær han barn viß baßæ kunur. ßa taki slikt koldær sum koldær. baßi aftir faßur oc moßor..
26.
Nv kan ßæn maßær döghæ frændær æru fiærri. komæ ßer innan dagh oc aar. ærwin ßer. koma eig. ßa ærwi kunungin. oc daghær mirkis innæn sex wikum.
27.
Nv giwær maßær morghin giæf husfru sinni. ee hwat ßön morghon giæf er mere æller minni. skiliæs ßen barn lös at. ßa takær husfrun morghun giæf sinæ vp. fa barn saman. ßa far hon engæ morghongiæf. vtæn sin kirkiu bonæß. oc sinæ siæng af oskiptu. oc sißæn skipti hun til halfs. viß barn sin. æller ærwingiæ sinæ.
28.
ær aßalkono barn til. ßa far amyu barn enti af fæßærnæ meræ en faßir vil ßy vnnæ. ær eig aßalkono barn til. ßa a ßæt .III. markær fore fæßærne sit.
29.
Nv giör maßær æller konæ sit testament. ßa skal giwas af bæggiæ ßerræ goz oskiptu. at lik sins vtfærß. ok sama Ýagh ßæt iorßæs. kost oc offær takin oc af bæggiæ ßerræ goz oskiptu. æn allær ßær eptir giærßir sißæn giöræs æptir ßæn dößæ. ßem giöri ßæn sum arwit vp takær. §.1. Giwi oc engin ßen barn aghær eptir sik mere siælæ gipt en ßön sighiæ ia wißær. æller oc ßeræ skylæstu frændar. Dör maßær barn lös sinæ mellum æller konæ. hawi vald giwæ hwarn ßrißiæ pæning hwart han wil.
30.
leghær maßær garß af adrum. halft aar. æller hælt. wil ßen eig haldæ swm leghi. sæghi til eghændænum. fore annæt solæ sætær. sighær eig swa til meß twem mannum. oc ßeræ vitnum. ßa giwi halwæ husæ legho. oc fari hwart han vill. Nv wil eghændin haldæ leghonæ. ßa sighi til hinum sum leghßi annæn dagh fore solæ sætær. sighir eig swa til meß twem mannum. ßa Ýömis ßæn i garßinum wara sum leghi. æller giwi hanum hafwæ husæ legho ater. §.1. Nv far maßær i manz garß. oc wil sißæn bort or hanum fara. giwi eghændanum halfwæ husæ legho. Nv vil enghændin gestin bort wrækæ. giwi ater gestinum swa marghæ pæningæ sum han melti hanum. samu lagh hwat husum man legher helstz. §.2. Nv vil husbonden siælwær raßæ. fore garßinnum. ßa wari gestin aat. manæßi fore stempnodaghin. Sighær eig husbondin swa gestinm til. ßa dömis gestinum i garßinum vara till annærs stempnu daghs. sigher eig gestrin bondænum till. ßa væri qwar i garßenum. oc giui bondænum swa mangæ pæningæ ßem vm sember. §.3. Nv lowær bonden gestinum hws ßækkiæ. oc wel vm byggiæ. fyllær han ßet. bæri vp allæ sinæ husæ legho. fyllær eig. ßa falli sva mykit af hans husæ legho. sum raßmæn mætæ ßæt. ßa en gestrin byggir siælwær æller oc kombær meß twæggiæ mannæ vitnum. ßa standi i hans husæ leghom.
31.
Hwat fæ man slar helstz i hel. giældi swa got qwikt gen dößo meß fullum fæ giældum. oc twæggiæ mannæ vitnum.
32.
Köpær maßær nokot i staßinum. oc er ßæt ßiufstolit. komber eghandin æptir. ßa nempni sin fanga man. oc grip til leßiz. hawær til twæggiæ mannæ köp vitni. ßa skal swæriæ til sins sum klandæßi meß sinum twem nagrannum. Nv skal ßæn leßa ser fra handum sum handæ mellum hawær meß twem köp vitnum. oc wæri sak lös. giter eig læt fra sik. hete siælwær ßyufwær. warßær oc nokot strulit af staßinum vp a landit. komber ßæn æptir sum goz a ßær skal han swæriæ til sins meß twem byæmannum af staßinum. giter leßt fra sik. wæri saklös. giter eig böte oc ßiufwær hete. §.1. Enghin tyghi gangæ af staßinum oc a landit. vtan maßær gripær til leßznæn. engin oc af landinu oc i staßin. vtæn ße samu tyghi. §.2. Hwar sum annars timber taker giört æller o giort. hwar ßæt hestz liger. oc er ßæn hemæ i staßinum ßæt aghær. oc spyr eig eghandin at. ßa böte ßre markær fore en stok. æller enæ fiol. oc swa fore annæn oc ßrißiæ. oc eig ße meræ at han taki alt timbrit. vtan timbrit skal han giældæ fullum giældum ater. vm til æru twæggiæ mannæ vitni. æller væri sik meß ßrim mannum. Takær maßær annars timbær meß twæggiæ mannæ vitnum a eghændæns tröst giældi ater ee swa got timbær. ok vari saklös. §.3. Takær maßær byrßi af vißa kasti manz böte ßre öræ. swa fore andræ oc ßryßiu. takær meræ oc varßær til vnnin meß twem mannum böte ßre markær.
33.
Hwar sum annærs tompt byggær olowandis. rymi ater vp byghßinæ. oc böte sex markær. ær böte snattæræ bot fore minnæ æn sex pæningæ. §.1. Byggi oc engin nærmær aßrum en druparum ßorf æn twæggiæ fotærum. byggir nærmer. bryti vp. oc böte sex markær. hwilikin sum owan byggær a man swa at drypær a annars ßak. bryti vp oc skæri af. ok böte sex markær. §.2. Hwar gafla gangæ baßir saman. byggi hwar sit. oc sæti knut vißær knut at saklöso. §.3. Hwar sik giör wægh af annars manz husi. vtæn eghandæs lof. rymi vp. oc böte ßre markær. æller blivi i eghendens minni. §.4. Allær almænniz stratur innæ mur. ok vtæn skulu waræ attæ alnær breßær sum ma akæs ok rißæs. §.5. Hwar sum byggær swalæ iuir ßwæræ gatu. rymi vp. oc böte sex markær.
34.
Nv dræpær fæ annærs manz fæ. æru til twæggiæ mannæ vitni. hawi ßæn sum. dræparæn a ßæt dößæ. ok giældi ater hinum quikt fæ. swa got æller oc swa marghæ pæningæ sum hint mate giældæ. ßa ßæt lifßi.
35.
Hwat manni sum hær wærßær gripin æller fangin. fore sannæ sakir. ok gar ßæt a lifsins vaßæ. hans rættir skal hær göræs. skal han böter bötæ. böti æptir staßsins ræt.
36.
Hwilikin maßær annæn myrßir. warßær til wnnin meß sex mannum. han skal stælles. æller væri sik meß tolf mannæ eße. havin morßbrærnaræ sama ræt. Miißir konæ nokon. hon skal quik i iorß grawæs. §.1. hwar sum giwær adrum forgauor maßær æller konæ. ßæm ma i bali brænnæ.
37.
Nv sæter man andrum pant. meræ æller minni. nv vil eig æghandin ßæn pant ater lösæ. ßa biußis vp a ßrim bya motum. wil eig en ßa lösæ. ßa byußi hanum pantin vp hemæ fore garßi. vil eig en ßa lösæ. sæli ßa hwar han bæst ma meß twæggiæ mannæ vitnum. giældær pantrin meræ. giwi ater eghandænum ßæt wært ær. ok er pantrin wærri. bætri hin til pant wt sætti. §.1. allir panter ße sæliæs skulu. ßeer sælins meß twæggiæ mannæ vitnum. oc mæt orßum hwar ßæn pant sæl eig er laghlikæ bußin vp. böte ßre markær. §.2. Nv vil maßær sin pant ater lösæ. nv kræwær hin meræ en pantrin star. leggi fram swa mykit han vißær kiænnis. ok en sins eße. oc taki ater sin pant. hwar meræ pant sæter vt en half mark. sæti vt meß twæggiæ mannæ vitnum. löse oc swa ater. §.3. Hwar dyræ sæter pant vt. en han standær hanum. böte ßre markær.
38.
Hwilikin vin stingær vp oc later falt löpæ vtan foghotæns orlof oc raßmannæ. hawi foregiort fatit ok meß ßre markær. §.1. Hwilikin viin later dyræ löpæ. en ßæt er sat. hawi fore giort fatit. hwat ßæt er meræ æller minnæ. oc meß ßre markær. §.2. hwar minnæ stop hawær en ræt. giældi ßre markær. hwar vanmatu giwer af vini. oc warßær forwnnin at. böte enæ mark til ßræskiptis. fore wanmatu af mioß oc tramnæ höl. sex öræ. fore swænst öl ßre öræ. hwar sum at annare matu sæl. en raßit hawær sæt. böte ßre markær. §.3. ængin gestir ma her lata löpæ falt tram höl. æller annan dryk fore vtæn vin. æller han hæti vißær sinum ßrem markum. §.4. fore vrættæn pundæræ orættan span. oc fore oræt bisman. böte ßre markær. Hwar sum meß merom spanni köper in ok mæter vt meß minni spanni. wærßær ßær gripin meß. böte XL. markær æller væri sik meß tolf mannum. §.5. Hwilikin maßær sum meß in fulghit gals warßær gripin. hwariæ handæ fals ßæt ær helstz. lösæ hals meß .XL. markum. æn til æru sex mannæ vitni. æller væri meß tolf mannum.
39.
Hwilikin maßær sum röwær a nyrri malmi. æller syßræ. warßær laghlikæ til wnnin meß sex mannæ vitnum. han hawær fore giort halsinum. æller XL. markum. §.1. Hwilikin sum röwær i staßinum. sißæn i varß er ringkt til ens öres. hawi fore giort halsin æller .XL. markær. Hwilkin sum rower a almennigz gatu. æller almennigz torghe öris værßi fore mißien dagh. böte XII. markær. æptir mißien dagh sex markær. hwilikin sum röwær a almennigx gatu. örtugh wæri fore mißien dagh. böte sex markær. æptir mißien dagh. böte ßre markær.
40.
Nv kombær ßæn man til bysins giælskildughær er hvat han a bymanni giældæ ællæ aßrum. sighi til foghotænum raßmannum æller twem bymannum. æller foghotens ok staßsins swenom. ßæn maßær skal taksætiæs. æller hans goz. ok giældi ßæt han vißær kiænnis. hawær han eig pæningæ til. sæti borghan ßöm giældit kræwir. ße han nöghir at. wil han giældit dyliæ meß ßriggiæ mannæ eße. æn ßæt ær minnæ en sex markær. æller meræ. væri sik meß sex mannum. Nv far bort or taksætningini. oc giör ængin ræt. böte ßre markær. ok vt giældit. er ßæt hofman præstær bryti æller bonde bondæ. ok bondæns goz mughum vir bisætiæ ok ei hans husfru. kombær ængkiæ. oc hawær goz i staßin. ok ær hun giælskildugh. hana ma bysætiæ meß staßsins ræt.
41.
Hwilikin sum eig biggær sinæ broær innæn ßen stempno dagh. foghotin lysir oc raßit. böte ßre öræ. hwar sum eig rensær sinæ gatur oc stratur. fore ßen dagh ßær fore lægx. böte ßre öræ. §.1. Warßær eldær lös. i. hwat garßi ßæt hestz er. giter bonden siælwær slikt. væri saklös. kombær öx oc æmbær. æller klæppir klokko. böte ßre markær. hwar sum eld tendir fyr en or warßi er rinkt. böte ßre öræ. hwat eld ßæt hælzst er.
|
